Den uforbederlige bibliotekar
Niels Jensen
Hver 8. Dag
Udkom 1896-1928.
Fortsættelse af: Hver 14. dag. (1894-96) = 1.-2. Aargang
Skønlitterære bidrag indekseret på Dansk Forfatterleksikon:
https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p71363.htm
Udarbejdet 2024 af Niels Jensen
25 É' F; N s £ le 77 RE KR. - 2 An, ØR.
se KE SE … 4 > anes een i : - : mm: i; HAS Byrne SES ER SEE NS
ig w% Byd - å t Sj ”"
lo Øre. — '?.
ktober 1900.
Kunstige Ben.
Fastspændes med Luft.
Ingen Remme.
Vægt 3—5 Pund.
Katalog sendes portofrit.
Sølvmedaille paa Pariserud. 1900.
N. Faarup & Co.
Vesterfælledvej 1.
HORNUNG & MØLLER
KGL. HOF-PIANOFORTEFABRIK
KØBENHAVN K.
Cognac FT deufoo —
— Sauvion |
MØLPAP IR
Friedlænge,
«Ved Stranden 14
| FR KkeBENHAVN: KL |
J. D. BEAUVAIS
KONSERVES, SAFTER
OG SYLTETØJER |
ERE DE BEDSTE
— Cognac
BREDGADE 54
N 4%
"al ne
(4
3 gz
8 s
: g
E: 3
E: i
å 3
Sl BURE |
Højbroplads Nr. 1,
å et a te .
'Specialforretning i uldne Ejoletejer.
ySeste Forret
… Det Originale
Maltet Brø d ;
Protokolsekretær Erik Skram
i pan Vej til Rigsdagen.
Å & Kalkværker.
e MH Brændselsbesparende Ringovne og
Schaktovne, Tørrekanaler, tør-
rer Stenene paa 24 DEER Tørre-
kamre udnviter Spildevarmen fra Ringovne. Maskiner fra egne Fabriker.
. arg. r'.
ILbUSTRERET æ
FAMILIEBLAD æt
REDIGERET-AF |
NYGADE: 4 7
KJIØBENHAVN:-k &
. — lV Øre.
se mt
GEORGKALKAR — adg
HVER:&DAGS:FORLAG sm
io Aar gammel
Sig filané
Gucen Whisky.
Galle & Jessens
CDelice =
re: e
BE Chocolade,
21;00.1.20 'og 1.40 pr %
anbefales som noget extra godt
-1DU0]0Y
DI Moguru
OYTJAY UoUI
0 BYSUÉuPp ju
-dang ojsau udg
risbelønnede
derved Livet.
p
Brama-Livs-=Elixin
beskytter Sundheden og forlænger
laa Jaayua 1 sav
IHoyg pow oJuape of
'19Joony oyspuvuopn 2
Mansfeld-Btllner & Lassens
soujoquvw Jop 'spypsssT
Hapunyu4 6o -10118jD "
72.491.10s8D
-Ø
Forlang altid
Otto Mønsted's
Bedste
Margarine
(50
Enestaaende fuldkommen Kva-
litet til Bordbrug, Stegning og
Bagning. I Aroma og Velsmag som
det kraftigste Smør. Smøres let
paa Brød. Bruner ligesom Smør.
Sætter ikke Bundfald paa Pan-
Ingen sælger Damehatte saa Ipillig som Hattebazaren, Silkeg.1 og 5
da vi om kort Tid ophæver vort Udsalg i.Nr. ?
——————————— ” bør samle alle sine heluldne strikkede Klude og lade
E h dem fabrikere til smukt og stærkt Herre-, Dame-
nover og Gardinstoffer paa Chr. Junchers Klædefabrik.j
Ko Randers. Største Fabrik heri Landet, som selv fabrikerer
Uusm0 ér Kludene helt færdig til Syning. — Prisbelønnet med Sølv-=,
57" Københavns ”Album-Fabrik 2
Danske.Ålbum
ere de smukkeste og solidest fararbejdede samt
de villigste .da Tolden spares. — Faassi de
4 Hfleste Forretninger i-denne Branche.:
d Festalbums leveres paa Bestilling.
KONFIRMATIONS-
” DRAGTER.
medaille. — Grundlagt 1852. — Prøver og Prisliste tilsendes "
paa Forlangende franko. ag
Brødr. Struve & Co, |
Garder menn oe
Kemisk Tøjrensning ie mn”
forefindes i største Udvalg og til all
Priser, saavel i Klæde, Satin og Chevio
Prisen er ens for færdige Dragter son
| efter Maal. Bestillingerne ønskes snå
salrest for at Varerne kan blive- fol
arbejdede med Orden og Akuratesse
Dragterne kan da opbevares paa vor
Lagere til den ønskede Tid for Aflevw
;| ring. Denne Afdeling 1.:Sal.-Stue, ;
2, & 3. Etage.
use HR N.J. Hjordts Eftrf
Islandsk " Borde, StlE; Sonice, Glas, koret: m. m. 26, ST ERRØR 26.
… Bitter, P. A7 Nielsen & Co,s
mangaen | mg slenine eden "| Lindved Petersen,
Patogred-Apparater Er Maven val
ges over Garden id drik da SES,
an Frederiksbergg. 28 |
TYV Belgisk Import Cmp.
Telefon 2473, |
" … Erindrings -Tavle |
— ÆGTE —"
SYS. … Mange Guldme- Telefon 828, ax Komnpaanistræde 1i
RER re ak A pagnistræde 11.
Læge-Specialister. attester, AB Slnos Jes klaver
Kliniker for Hud-Sygdomme. Hjælper samt Vindues-Udstyr:
øjeblikkelig.
Kronprinsensgade 6, 1. Sal, Opg. gen-
nem Porten: Træffes 12—2, 6 Åen.
Søndag 1—2. For Damer og Børn Søn-
dag og Onsdag 2—3. H.C. Lund, Læge.
Læge Chr. Engelbreth, Nørrebrogade
34, 1. Sal. Kons, 12—1, 7—9. Sønda
121. Kvinder 1—2, Søndag 1—2. M øbler
Buliks-Kaffemøller,
Kaffebrændere, Vægt .
Øsere, Flaskekurve
R Pulverglas, Sæbe-
"SYRE? skeer, Sukkerøkser et
Skærpning af Staalmøller.
Den forgyldte
Galosche
Frederiksborgg. 32 DØV
: til Herrew befal
Etablissementer gr sr Bæer niSSISKe by
& or o PIW = 4
Ansigts-Massage, Manicure, og ae snoren Salgs s nor; 1. Sal. Sa 1. Sa
od- og Hud-Pleje. i største Udvalg til laveste Notering. Rullegardiner, . == cl)
i Mrs. S. Barrigar Kanblefte Værelser udstillet til 7 Fodboldte, SEER
Urenhed Ansigts- . . . i
Era alle Prenbedes af Ansigt! Kr. 320, finere Kr. 530 Tennisholdte, Sy Deres Kjoler sel:
rende Haarvækst. Skinfood Salve an- |. Publikum bør i egen Interesse forinden Kettscher
befales kun ægte fra Mrs. Barmigar Køb aflægge et Besøg i Møbel-Magasinet. til billige Prise og køb Deres Tøj i
olajgade 11, 2. Sal. -— -
Holbergsgade 20. Rioletø: Fabrike Udsal
Elektrisk- og Damp-Ansigtsbade. P. A. Ørnberg, Jo | ØJ- d rikers Så g
rÅntise tisk Fodpleje og Manicure, Dana-Cheviot er det stærkeste Kjolete
ægeu Angget A sædn og Kbhvn. Møbel-Fabrik. Det tyske der eksisterer.
rk. A. Jensen, Telefon 24017. . SR: . Dana-Cheviot plettes og krympes ik
Skindergade 37, ved Joreks Passage. Livsforsikrings-Selskab (SMK egn:
elefon 19212. Træffes 11—5. 5 i Lubeck Dana-Cheviot bliver ikke fedtet ved Bri
Dana-Cheviot bør prøves af enhver Dar
al us « KODrettetilSas: Dana-Cheviot er fabrikeret af ren dan
æ) P,Rostrups Thorsens Gas-Stege-, Kapital ialt Mk. 64,000,000 teg-| > na gheviot
SEES ESS EEEEEEESEg]
É N " i . Al
Bage- og Kogeovne ses daglig Kl.8—8. | ner livsvarige og Kapital-Forsik- koster 83" Øre "nr AE
É i Dana-Cheviot er dob. bredt, faas kur
H Torsdag Kl. 1—4 St y . i: åer å .
bekendte Bagning og Kogning, GI. Kongevej ringer til billige Præmier. Danske Kjoletaj-Fabrikers Udsalg
- kist er PÅ 36 Dd sejeste 0 mær else PAR Bageri Svend With .
onditoruds ingen 1 København z
Ligkistemagasin 7 84 og 86, — | 98 Konditorudstilingen i København Købmagergade 53. — Telefon 4837. | 770%, Hørup.
men ikke 38 i læg udføres. "Skriv efter Prospekt. Pilestræde 6, 1. Sal,
Walkendorffsgade
(Store Helliggejststræde)
|
Agenter antages overalt. Prøver gratis. Telefon 529!
— bag Helligaandskirken.— >
ne men DE Saren SNE Andreas Saxlener, kongelig og kejserlig Hofleverandør, Budapest
É Hm
Chr. M. Habr's | Sæxlehners Bittervand
el me »Hunyadi Jånos'
3, Slotsgade 3 (Nørrebro).
Ikke NE nx, ENB ører)
har vist sig som det bedste naturlige Bittervand, anbefales af Læger.
EET EEN
= Hundehalsbaand . Prompt, sikker mildt afførende Virkning.
3
i største Udvalg. 3 Saxlehners Hunyadi Jånos Bittervand faas i alle Apotheker og Minieralvands-Depådter.
Walkendorfsgade É
Ej ,
JOR
fansene sg]
SEND Sumn i ER DT es Sl 5 ar —— ER
ng : en
HVER 8. DAG
ILLUSTRERET UGESKRIFT
REDIGERET AF
GEORG KALKAR.
AARGANG 1900--1901
SØ
KØBENHAVN
»HVER 8. DAG's FORLAG
1901
Red LEN
Fez,
É AARAV
AX
Sa £
(gg
|
:
"INDHOLD
Side.
Digte og Vers.
Arctander, C.: Tivoli-Fregatten. Med I1...... 82
Arendt, "Jakob: Marietta, ESSEN 1
Bang; Herman: Kildens ni SENESTE ae 589
Bastian: Det underjordiske København. Med Ill. 71
Blaumiiller,, Edv.: Siesta 2252... 2 20n nesten 475
Colding, Karsten: Udenfor Boer-Hytten. Med Ill. 21
— Godnat. Med 111............. BEER ks)
— Fyraften. Med [ll 2,..:....427..… 218
— AFSKAR SES ERE SKETE Tsar elev E SP ØE? 285
— Den første Klavertime. Med 11l.... 506
Det tyvende Aarhundrede ringes ind. Med Il,.. 209
Drachmann, Holger: Tekst til Portræt.......:. 73
Italienske Fiskerpiger. Vers til et Billede. Med Ill. 525
J. D.: Det norske Hus. Med 111. ..........0... 410
Krag, Thomas P:: Gammel Jul. Med 111.…...... 184
" Krausz, Mazimilian: Renæssance. Med Ill. ..... 392
Melbye, Anton: Lidt Livsfilosofi ved Stranden...
Med SEE SN ERE ere so 8
"Søderberg, Edv.: Nye Gadens Digte.........….. 796
Thorsteinson, Steingrimur: Tre Digte.....:..... 294
Wiig, Niels: Den gamle Pavillon (Josty). Med Ill. 60
— Den første Sne. Med 111.,......... 229
Romaner, Fortællinger. Skitser etc.
A de Villiers de L'Isle-Adam: Haabets Straf.... 422
Balzac; Honoré de: En Moders Kvide..... 468, 483
Bang, Herman: Marts... 000 neere "394
Bernstein, Max: Aracine:2....00u0vossles ve eese 291
Bock, Emil: Vaps. Med Ill. ,.....022r0reteree 522
Brausewetter, O.: Et Giftermaal paa Aktier .... 419
Bréchal, Jean: En vidunderlig Operation .....… 386
Buditschschew, Wladimir: En god Gerning..... 221
Cavling, Henrik: Tekst til et Billede. Med Ill... 5
Cim, Ålbert: Julies' Giftermaal ........2224204… 2
Claretie, Jules: Malle-Damen .....7......… 548, 563
Coppée, Francois: Et Stykke Brød .........:.… 339
Daudet, Alphonse: Cabecillaen ........201401+- 277
Ewald, Carl: En Nekrolog .....220rerereeres 230
— Indøvelseé til Livet.............- 250
-—- Gavtyve...us0806 RS ED SE SERD IVOR 268
— Musikere EN ke are AE SERRA SAA SKS KERES 311
— Aviskonen 200 387
— En god'Mand ....ssrerrerereree 439
— Fødselsdag ser erereserer - 460
— Hr. Petersen ....22000rererereer 759
Falkland, Samuel: Løgn ....020rerererreeeer 372
Gorzlan, Léon: Pariserinden 200000 rseesete 653
Groller, Balduin: Det troløse England. Novelle. 51,
Guilbert, Yvette: Hendes Haar. Med. M........… SE
Gulliano, Guido: Karneval HEIN SES EROBRE 38
Halévy, Ludovic: Min Névø Joseph .....…… ØR
Heiberg, Herm.: Et Gensyn. Fortælling ......…… HA
Jacobs. W.: Gamle Toms ÅrV..svssrrrerr eter
Kipling, Rudyard: Bomb mmm tg] 180
n .: Halvdan Maags Dødssaga di, Sd
Krag, Thomas P. Sydens Barn 22.44110" 580, 596
Side.
Lagerléf Selma: Spøgelsehaanden .,..........- 532
"” Langgaard, Chr.: En Disharmoni,.........….- 819
Larsen, Vilh.: Solstraalen ........r0rrer rer 435
— En'Omyvendelse "KEE IEEE 786
Liljen: En salomonisk Dom ......00r0rrr40r 255
Lyhe, D. v. d: Brunellerne..........17074247 101
— En Aandeséance .....00rrceemmer 405
— Stillelivsbillede . …...0rr00reesee 450
— Den store Rejse 13. FE KDE SØRES 722
Lys, Georges de: Paa Skinnerne,........2122……+ 212
Maizeroy;- René; Fanend>3;- 2905 AKSE KEE ER PEBER 7.
Marni, Jeanne: Frøken Rosas Venner. Med Ill.. 513
Forspildt. Novelle ....... 83
Maupassant, Guy de:
— Walter Schnaffs Hændelser 706
Sanct Antonius og hans Svin 803
Millinand, C.: Hvorfor man rødmer........... 461
Muusmann,.Carl: Havannacigaren. Med Ill. .... 178
Mylius Erichsen, L.: Efteraar paa Heden. Med Ill. 33
Muller;: Atice: Merkur, SE FEE SENDES 375
Normand, Jaques: Adolphe............…. gs 162
Northrop, W. B.: Et mystisk Telegram ........ 147
Penge at tjene. Med D]......... cremer 769
Prévost,. Marcel: Tre Damebreve ........2222+ 18
PE VH EUD ONES SEE SS rr 346
Rajahens: Ring. ESS SERENE SEEREN ESSENS 196
Ricard, R.: Den uovervindelige Kvinde........ 67
Rosegger, Peter: De gode Naboer.............: 690
Rosny, H:: Et Ægteskab for en Dag .......... 227
Schaumburg, V.: Chikago-Billede.............… 413
Schnitzler, Arthur: Soldaterære. Med Ill. 626, 642, 659
Thomsen, Niels Th.: Kokette ...........2221-… 499
Tinseau, L. de: Den sorte Perle .........-...… 37
Tschekhof, Anton Petrovitsch: Ligkisterne ...... 354
Turgenjew, Ivan: Spurven..........-4…… Sme ERA
Warreqo; SETS: Bred SEES SES 242
Skildringer etc.
Af Samlermappen. Med Tl.......0rrrerserrr 214
Aggerholm: Harboøre. Med Ill..........-2242.-… 36
Arctander, C.: Et Besøg hos Emil Poulsen. Med Ill. 65
Attentaternes Guldalder. Med Ill. ..….......... 812
Automatmanden paa Vandring........424424… 319
Banken sprængt! Monte Carlo. Med I11......... 54
Barmhjertige Søstre. Med Ill. ,.......00r721- 729
Bastian: Paa Post. Med IM..,.....00rrrreere… 201
— Fremtidsbørn. Med Ill. ........272…… 504
Ben-Kapellet paa Malta, Med I. ......2000244… 252
Bergh, Aage: Jul i Grønland. Med M.......... 180
— Grønlandske Scener. Med Ill. .... 440
Blodig Indsats. Med 1. .........0csrsessnenee 824
- Bock, Emil: Ostende Scener. Med IIl.......... … 23
— Borgernes Tillidsmænd. Med Ill.... 216
— I Slaraffenland. Med IU.........-… 264
— Fra Domkirkeus Kroge. Med Ill... 296
— København i Flammer. Med Ill.... 360
— Moderne Dukkekomedie. Med Ill. . 476
Københavnske Opdagere. Med Ill. . 488
"
i
>
2]
r
bi
y
Side
Bock, Emil: Den lystige Kunst. Med 111.,...…. 828
Bock, Orla: Gamle Grave. Med Ill. ,,...…........ 39
— Bol dVI SEM ISEN Es 743
Bon, Fridtjof: Politi-Parole. Med Ill. ........... 157
Bransager, N,: Tre Formænd. Med 111... 248
Brogede Billeder. Med Ill. .......ss0rsseresess 716
— — MET SUE REE TERESE END 744
Buddhas Tand. Med ILSE Laras SENE 543
C. A.: Atuagagdliutit. Grønlandsk Avis. Med Ill. 712
Cavling, Henrik: Fra Canton ,............22.… 444
Chasseur; Hunden paa Cykle. Med ll. .....…. 55
— Mikkel Ræv. Med II. .,7........... 395
EDR SENER BIT SERENE ERE RAR aa NRERN RE Ed 380
Clausen, C. C.: De store Skove. Skiløb. Med Ill. 337
-— Om Sundhed, Ferierejser etc.
MSN IAGS ERE ENE Na 637
Corpus juris: Højesteretsinteriører. Med 111..... 353
—d—d—n: En Hilsen fra Leoncavallo. Med 111.
(org. TAG AS OY ABE) Ea ERR RER SUE REN BAR ERRRRSSR AR 145
— Pr. Elektrik til det sidste Hvile-
stedsiMed USS ER Sr sr 492
Dam, Joh.: Den syge Digter (Schandorph). Med
UN SERENE EEN SER Ken er 187
Det første Automobil. Med 01…................ 523
Dreyfus, Frankrigs Martyr. Med [ll. ........... 518
Dronningens Halsbaand. Med 111...........…... 772
Dykkerfotografen. Med 111..................... 542
Ebbe: Dyrenes Hospital. Med [ll.…...........…. 714
— Paa Besøg hos Joh. Skjoldborg. Med Ill. . 748
En Markprøve. Med Ill. ..........ssseerree… 154
En mærkelig Ceremoni i Rusland. Med Ill. .... 332
En nem Befordring (Vandskier). Med lil ..….. 223
(EEN. KQFU STE 2 SED 0 EEN SEE SSR ESS ESS SEE SEER 254
LED SIE IS SyAR HEE RE SERRNRESRER ESSEN KÆRE SR 319
En Sprøjteprøve. Med Ill. .........:........…. 790
Epidemier paa Flaske. Med Ill. ..…...........…. 42
Epidemilæger i Funktion. Med Ill. ..,.…....... 472
Esmann, Gustav: Politiet. Med Ill. .,..…....…. 6
— Hjærteknusere. Med Ill. fra
DEDE BESS ES SRE AR ÆBØRELSER 135
Etienne: Ødipus og Antigone. Med IU......... 758
Et Kæmpe-Camera. Med [ll]. ....…..........…. 536
Et svømmende Slot. Med 1ll. ................. 266
Ette, Henry: Sælfangere. Med Ill. ..........… 25
— Nordenskjøld. Med 11l. ..…. TELE 746
— De islandske Heste. Med 111... 767
Hansfo Kang! Med MT. ss Ls SLED rd dun 40
Flying, Jib: Livet paa Søofficersskolen. Med 11ll.. 481
Elvrer de Postbude: Med TI, 2. 8 ls event, 459
Foss, Victor: Ved Dødens Port. Med Ill. ....... 190
0 Monies Carlo? Med Ul 22.10... 234
— Pilegrimsfærd. Med 111.............…... 241
— ETA DE Toe. T SLK Ce ERR EH ERRERESÆERE aR ESBERN 344
— Lazarus og hans Familie. Med 111..... 465
— Beatrice Cenci. Med 111............…. 566
— I Wilhelm Tells Land. Med 11ll.....…. 593
— Den danske Prins. Med Ill. .......…. 625
— Dronning Marie Antoinette. Med Ill. .. 664
Fra Toppen af Koldinghus. Med 1ll.........…... 199
Fuglenes Paradis. Med II. ..............2224… … 520
Gadens Musikanter i London. Med Ill. ....….. 551
Gnudtzmann, Alberti: Vikingerne paa Helgoland.
Med Eos 273
G. S. Det København, der holder sig. Med IIl. . 486
Greibe, V.: To Exekutioner i Zool. Have. Med Ill. 329
= Zoologisk Have. Med I1l............ 515
Gustav Johannsens Hjem. Med Ill. ............ 817
Hetsch, Gustav: Bayreuther-Billeder. Med Ill. 683, 694
— Cavallerias Komponist, Med Ill. .... 309
— Carmens Componist. Med Ill. ...... 120
— Richard Wagner-Karrikaturer. Med []]. 456
Hjorth-Clausen, C.: Julestemning. Med ll. ..….. 182
Huset uden Skorsten i Holsten. Med 11L........ 90
Hvad Staterne skylder bort. Med 111........... 206
Hvorledes Dyrene springe. Med 111..,.......... 303
HøstenisMedElRREE RER SET SE ENE SER URE
Høy, Otto: Italienske Genrebilleder. Med IN. ...
— Skalmeje og Sækkepibe. Med Ill. ...
== Latinerbaad. Med Ill. ……............
Indiske Fakirer. Med 111.............rrrrr0.…
J. D.: Bjørnst. Bjørnsons Besøg. Med 111
Kasernearrest
Kinzi, E. Fr.: Et Sengekammer paa Rosenborg.
EG ON EDR SEERE ESS NEEEER
Kirurgiens Vidundere. Med 111.
Kodak: Aalestangere. Med 111....,..............
—=—De-Pokkers "Drenge: "Med 13.2.
—.… Fra Lossepladsen. Med Ill. .........…
3 rn FN an 3 TAGET ea TET: fø) å I bossen seet Sless SE Eee Rae
— … Paa Græs paa Saltholm. Med Ill. ......
Kong Georgs Arbejdsværelse i Athen. Med 111... 4;
Køhl, Torvald: Et Besøg paa Hveen. Med Ill...
Lange, Thor: Fra .Lillerusland. Med Il. ...…..
Lidt Blændværk. Med MM. ...................…
Médecin: En Operation. Med Ill. ..............
== Videnskaben og Fakirerne. Med Ill. .
Mirliton: Børsbilleder. Med Ill. .............…..
— Freskomalerier. Med 111...........…..
Mordet i Pontoise. ... 10, 28, 44, 58, 75, 92, 106,
Muusmann, Carl: Et levende Billede. (Henrik
Klausen). Med Ill. ........….
Miller, Alice: En Digterkonge. (Torquato Tasso).
ME IU CE 2 STRESSE REST PIG SSERSE ER
= »Dåvid« i sin Hjemstavn. Med Ill.
Mylius Erichsen, L.: Ringkøbing. Med 111
== i Taterliv. Med Ill
Naar Linien passeres. Med I1..............….
Nageur: Niagaras Sportsmænd. Med 1ll.
Nimrod: Paa Andejagt. Med Ill
Normanniske Øer. Med Ill.
N. W. En adelig Satiriker. Med 111...
O. H: Med: Lig i Lasten. .En Erindring fra Ame-
vikassM eds sa BUSSER ER SYNS
Opffer, Emil: Mellem to Kyster (Færgerne). Med Ill.
== Paladsernes By. Med 111
— Nat paa Vesuv. Med Ill.
— Jordskælvets Ø. Med 111.............
— Johanne. Arabiske Kvinder. Med Ill. ...
Operationer paa Dyr. Med Ill.
Optisk Bedrag. Med Ill ..............sree0.…
Paaske i det hellige Land. Med Ill
Paa Vagt ved Horns Rev. Med Ill. ..,,.……...…...
Patursson, Sverre: Et Livsbillede fra. Thorshavn.
MELUS SEN ET SEN
— Grindefangst. Med 111........
Peter S.; Fra et Hjørne af Strædet, Med 1ll....
—= Kastellet. Med 111...................…
Prins Jean af Orléans: Den danske Garde: Med Mli.
Pr. Traad. Med 111.
Rejefangs Em Me ds IIS ENES ER SS GRISEN
Reumert, Elith: Hilsen fra Amerika. Med IIl…..
Ruslands store Reformator. Med 11l............
Rusticus. Under Frysepunktet. Med Ill.
Stjaalne Malerier, Med 111
meeeeeseee…«
CIC DET ASS EET RESET SESET OTTESEN SAFE SENSE SE SEAN SE SES
……ms8s0s
s………eeeeeeseeeeseeer
sees et.
MEISSEN AE ER ARENSE
EL HEOET RT 1 ae EA TA HESTENE TEE SEER SR DE AES SEE
Treschow, Hans: Fra det gamle Brænderi. Med Ill.
Under Sneen i Alperne. Med 1/1
Urskove i Michigan. Med Ill.
Urskovens Kæmper. Med 111.
Vartov. Med Ill
……eeemeeeeeee
sees,
eee eseesee
…seeseeermeeese
s……eeeeeee0ee
…seeeeeseseeee…e
PAA
245
261
… 412
652
616
122
j Side
V. F.: De sorte Distrikter. Med 11L............ 113
— Årmløse Kunstnere. Mcd I1l.,,.......... 137
—…… Evropas mindste Stat, »St, Marino«. Med Ill. 545
— … Gaden skal fotograferes. Italiensk Genre-
Billede: Mede eee 641
— . Musik i Atelieret... Med Ill .,.........….. 699
==" Eugenie di" Montijos Media 737
Wiig, Niels: Struense i Vejviseren 1772. Med Ill. 150
— For hundrede Aar siden. Med Ill, . 401
Vore nordlige Forposter (Island) ...........…. 359
Zepelin, F. de: Romeo og Julies Stad, Med IIl.. 86
— Karneval i Nizza., Med Ill. ,.... 396
Ældgamle Grave i Prag. Med 111............….. 411
Dansk Aktualitet, Biografi etc.
Absalons Grav. Med 111.4222. .d one klaver 445
Adressen til Englands Kongepar. Med Ill.,..…. 822
Afskedsforestilling, Emil Poulsens, paa det kgl
Theater: Fotografi AKSER SOON Er 106
Alexandra-Album. Med 111...............:..... 606
»Almindelighedens« Beboere i Zoologisk Have.
MEDIE RISE SEERE AGREE REN SR else 540
Andreaskirken. Med Ill. ...........rrrerr40,4 374
Biskop Gøtzsches Jordefærd. Med 111........... 651
Blegdamshospitalet. Med Il 2.2.2 renee 347
Blinde Kvinders Hus. Med 111................. 200
Boldspil. Med 1 LEE see OD RLEE RS 485
Borgmester Borup i sit Kontor. Med I1l........ 134
Branden paa Amalienborg. Med Ill. ........... 559
Bredalsmonumentets Afsløring i Nyborg. Med Ill. 77
Bygningsmusæet. ved Lyngby. Med 111..…........ 731
Børne-Kørsel i. Zoologisk Have. Med Ill. ....... 572
Cirkus ;Krembsers Med ISS SEES 591
»City« i Bronce. Statue. Med I1l............... 99.
Czekiske Boldspillere. Med 111................. 571
Dagmartheatrets Kunstnere paa Skovtur. Med Ill. 540
Dalcroze og hans Børnelege. Med 11l..,........ 334
Dalgas-Statuen:"Med IU KREERET SERSK 677
DanskeDerbydager: Med EET ERE 648
Danssislivolk Med STUEN ESS tres fed AE SA 686
Den nye Sportsbane. Med 111.................. 826
Dirigenter' 1 Diyolis Med IE IEEE SR '…… 791
Divan Nr. 2 (Nimb). Med [lI.................. 537
Dronning Louises Børnehospital. Med Ill. ...... 103
Dyrskue Medie Den EDR ESS LER SER 690
Ebeltoft ubilerererE es SEN ER SEA Sk 279
Esbjergs .kunstige Isbane. Med I11.…............ 383
Escadreroning, Med Ul MESSER ORE 815
Fakkeltoget til Lor. Frølich. Med Ill........... 151
Finsk Kunstudstilling. Med 10,...............…. 280
Folketingsvalget. Med Portr. ..........202014.… 433
— hy ER FOU ER ES ASERNE AR ert 449
Folketoget til Amalienborg. Med 1[11............ 797
Fredensborg. Med,1ll. ......2rr0rere4: SR TAS 801
Fredskongres. Med Ill, .....rrsreeeresserense 719
Frijs, Mogens. (Th. Gr.) Med ll. ..........149- 156
Fugleskydning. Med Ill. .....200rsrseseeesrner 761
Gadens Figurer (Skopudser). 1U.....4...224244… 117
Gefions Undergang. Med Ill. .....2rrrerrerr0e 269
Gefibns Bjergning. Med IM, .. s.rssrrrrrerreee 721
Grønlandsfærden. Med MM. .....2r0rreereeseee 134
Gymnastikfesten i Nyborg. Med Ill. ..........… 590
Handelsmænds Hus. Med Ill 22022008, 477
dersen) sure rereee reen gr r enker Sal
Heide i Privatbanken. Ill. ....220rerr re reeter
Heste-Hatte. Efter sidste .Mode. Med ll. ....... Jeg
Hinnerup-Drabet. Med Ill 2... rreerr er renerr SR
Holbæks nye Theater. Med [l......sr4rrrs0r0 Så
Hotelejer-Besøget. Med 10) USE AF RER SS SEE SEES ES Dr SR
Hoved-Telefonen. Med IM. s.sserrensrer regerer 33l
Hundrede Mil pr. Automobil. Med Ill
Side,
Hørups V- ME 1 SEE MEE REE, 538
I. Kirkens Ban. Med Portr. ........00rrrrreeee 140
Indierne i Zoologisk Have. Med Ill. ,.......... 684
»Ingolf« paa Vintertogt. Med IIl............... 364
Isbjærgene ved "Dragør, Med. IU SER 364
Isvariété, Med.-100255 54 rv SEER ARE RER ERR 367
Jernbaneuheldet i Fredericia. Med II...,...... 590
Journalistmødet i Aarhus. Med Portr. ......... 700
Journalister i Aarhus. Med I1l................. 732
Julekrybben i Jesu-Hjærte Kirke. Med Ill. ..... 215
Kapronirig. Med! 11105555 HESS ERE ESS 638
Kastels-Anlæget. Med: VI SEE KR SEES 165
Katholsk Procession i Ordrup. Med Ill......... 634
Katteudstilling, Med ISS ERE 7
Kejseren af Ruslands Ankomst. Med IIl........ 785
Kongens Have 1. Septbr. 1901. Med IIlL......... 782
Krigen i Jylland. (Emil Opf/ffer.) Med 11... 17, 35
Krydseren >Boyarin« løber af Stabelen. Med Ill. 603
København i 30 Graders Varme. Med IIl....... 701
»Langelands« Forlis i Nyhavn. Med I1l......... 350
Langfart til Skole. Med 111..,,.......rrrrrerer 742
Larssen, Anna, Skuespillerinde. Med Ill ....... 810
Linedans.paa-Træsko;- Med SeKER 494
Lona Barrison (>Blomsten hos os — +). Med Ill. 735
Maj-Demonstrationen. Med Ill ................ 503
Marienlyst Bad;. Med USE SEERE ER 555
Ministeriet. ”Medv ISENS KE ORE EEN 679
Ministeriet Deuntzer. Med Portr..............- 689
M.::M.s Dixrigent: Med TUES ES ERE 781
Nytaarskort fra Post- og Telegrafvæsen. Med Ill. 231
Opffer. i'Vandet” Meds [UNS ERE SSRER 760
Petschnikoff-Koncert. Med I11.............7.... 69
Pibekoncerten paa Kasino. Med Portr. af Edg.
Høyer'og "Rosenberg... DER ERR 119
Prinsesse Maries Bazar. Med 111.............-. 454
Raadhus-Interiører i Nutid og Fortid. Med Ill. . 133
Raadhus-Udstillingen. Med Ill. ........ ....... 509
Rask: Ridt) MAISE ES SER S SER ESS SEER ERR 604
Redaktions-Interiører, Med 111................. 709
Roskilde i Fest. Med 1 1 SS STE ER 702
Rottekrigen! Med ENES RES EEESSEEER 751
Rubjerg. :Knudes Fyr: Med US ER 167
Russerne i Studenterforeningen. Med Ill. ..…... 814
Sammenstødet i Korsør. Med 111.…............. 571
Sangerfesten: Med" IS SEES ERR SERENE SER 647
Sangerstævne.. Med: HE FE 668
Schandorphs Ligfærd. Med 1[1l.............. im 249
Skrivetøj, skænket Maskinchef Busse. Med Ill... 605
Skytte- og Idrætsfesten. Med Ill. .;............. 632
Skyttepræmierne. Med Ill. .........-0rvrreere 630
Skytternes Fest i København. Med Ill. ........ 577
Skøjte-Kunst. Med USE SOK SEERE RER 351
Slagterboderne paa Graabrødretorv. Med Ill. ... 794
Slemminge Kirkes Brand. Med Ill. ............ 614
Socialdemokraternes Grundlovstog. Med Ill. .... 586
Sommer-Sport. Med Ill. ...........0srereerer 621
Sommer-Variété. Med -I1l..........r sr erere 687
Sommer-Revuen, Med li SSR KEER 670
Stranding paa Bornholm. Med 111...........…. 570
Studentersamfundets nye Hjem. Med II... 579
Studentersangernes Pinsetur. Med 111.......... 573
Søkadetternes Jubilæum. Med Ill. .............. 478
Sømandsskole ombord i »Hvalfisken«. Med Ill.. 541
Tandempar: Mede 764
Telefonstativet i Aalborg ...........0rrrrree 295
»Thummelumsen« og »Livsens Ondskab«. Med Ill. 524
Tivolis roterende Værelse. Med Ill. ............ 602
Tivolis »Underverden«. Med 111.,.............. 574
Tivoli -vedioNat "Med IS SE BENN SEES REDER 757
Tivoli (Festen i Granada). Med Ill. ..….....…... 765
Trav: Med TUN ser SEE FRR SSR MU SEE, NARRER 556
Travbanen: Med” IU GS SO SER SE SEES RER ESE 692
"Tuberkulosens Bekæmpelse. Med Portr..…...... 315
Tuborgpavillon paa Ruller. Med [ll. .…............ 199
Turistforeningen. Med Ill. ........,.., SER SN 430
FØ-pÆB ØR]
É
Side.
Tyendestandens Understøttelsesforenings Jubi-
KREERET EEN NEN VERS g 0558 334
Vrrgn AS LL rige VK Fi H PRS REREEEREE SS SENERE SES SERERRE DR 335
Vordingborg-Udstillingen., Med ll. .,...…. 669, 673
Eventyr pad Søen MET Sa BA ne TE er 14
Udenlandsk Aktualitet, Biografi etc.
Adelma' Genée, Med TU esse vere VET seve 219
TAG FEE E LDE Prater te BEER SE SSRESERSREEN SE SEE SEER SEES SEES 764
Automobilfart Paris— Berlin. Med 111,.......... 657
BakustlldkildensMed ESSEN ave ev set pla s 378
Bodsprinsen. Med Portr. af Prins Tschun...... 788
BOG Un SAT N OS MET TIE TIRS uran, 257
Børnekonkurrence i Madrid. Med 111........... 53
Charlotte Wiehe i Paris. Med 111.,,............ 622
SE Dog t 5 HP TEETEL TER LKR 09 KEE FEST SEES SERERESERRSESE ERE "749
Crispi paa Dødslejet. (Sv. H. Salomon). Med Ill. 766
Czaren i Frankrig. Med 11... soll. 811
Dronning Victoria. (C. C. Clausen) Med 1ll. .... 275
Dronning Victorias Ligfærd. Med Ill. .......... 321
Duel paa Ridepisk. Med NM. ................. 282
Formælingen i Haag. Med NM]. ..........…. 91, 351
Gadesælgernes Konge. Med 111.............:... 807
Gosse, Edmund. Med Portr. .........1.......… 551
>Greisenau«s Undergang. Med Ill. .........:... 236
Jernbanekatastrofen i Ludwigshafen. Med Ill.... 558
Jernkansleren i Bronce. Med 111............... 615
Kejserinde Friedrich. Med 111.................. 780
Kongelig Keglebane (Kong Edwards). Med Ill. .. 391
Kong Milan. (N. Wiig). Med Portr...….........…. 333
Krigsbilleder: Kafferkvinde kureres for Tandpine.
i Fede DTP TS SE ore RE RSRR PS SSR 61
— ,. Skandinavisk Korps i Boerkrigen. - 72
— Kvinder i Felten (Boerkrigen). Med
Ill
2 ns URE NESS NEDERSTE EDER 94
-— Moderne Slavetransport. Med I1l.. 108
Kvindelig Advokat. Med IIl…................… 302
Lord Majors Dag. Med 111...................…. 90
Naftaeksplosion paa Søen Med Ill. ........... 725
Nordiskatspelen. Med 1... lene dte se 305
Pariser-Udstillingen: Danmark paa Pariser-Ud-
stillingen. Med Ill. ..... 46
— Vestindiske Soldater. Med
VURDERE SEERE ars 173
Pariser-Udstillingens Dame. Med 111…...........…. 398
Preussens Jubilæum. Med 111.................. 284
Præsident Kriger i Frankrig. Med [11........….. 161
Renz, Franz (Carl M—n) ….................. 667
Skandinaver i Berlin. Med [ll]. .............. ;.… 426
BEES Mand Me EST er nsssl ere 99
Mennerberz, Gunnar... Med [Il .....…........1.. 777
Verdi. (Gustav Hetsch). Med 111... 289
Verdi paa Dødslejet, Med Ill. ......... FriSe Rs 299
Verdis Bisættelse. Med 111...............…. Ser B85
Dansk Kunst.
Aug. Ennas nyeste Arbejder. Med I111.........…. 447
Bang som Oplæser. Med Ill. .................. 343
Bonnesens Alexander Il.s Statue. Med I[ll....... 453
Side.
Charlotte Wiehes Gæstespil. Med Ill. .....….... 827
Dam, Joh. I Dans gennem Livet, Balletskolen.
Me SUSER RE Rane et eee ee 12
— Lorenz Frølich. Med II. .......... 56
— Sophus: Schandorph. Med Portr: ... 225
— Betty Nansen. Med 1l....1...05... 561
— Vilhelm Wiehes Jubilæum. Med Ill. 775
»Det ny Aarhundrede« paa Kasino. Med Ill. ... 132
Einar Forchhammer som Wagnersanger. Med Ill. 428
Emil Poulsens Afskedsaften paa det kgl. Theater.
MESSE ESTER ale 6 VR ELDER as 85
»En Skriftefader« paa Folketeatret. Med I111..... 124
Flugten til. Amerika. Med Ill. af Alfr. Schmidt . 118
Fru Sindings Jubilæum. Med I11l.,............. 409
Gamle=Kobberstik; Med EDEL Sr nen 155
G. K. Theatrene (Nitouche, Erik Ejegod). Med IM. 390
»Hjemmet« paa det kgl. Theater. Med Ill. ...……. 186
-J, D. Emil Aarestrup. Med Ill. og Autograf ... 129
—… Edvard Blaumiller. Med Portr........... 474
— .Axel Madsens Jubilæum ..........:.:.….…. 524
SB ODS DETS EM SEES SE SER REE NE slave 631
»Klods-Hans« Udstilling. Med Ill. ............. 823
Kong Richard den Tredje. Med I111.,........... CJ!
Kunstmusæets Indkøb. Med 111................ 349
KunstbolterssMed IE ESSEN Nee 429
Foben rim Med SISSE ERE SE ke ek ae 238
JorenztErøliche Med ENE ske erereee 650
Lykkebarnet (Charlotte Wiehe-Berény). Med Ill. 41
N. W. Thor Langes Jubilæum. Med Portr...... 453
— Skuespiller Harald Kolling. Med 111... 789
Mirliton. En fortjent Medaille (Fru Hennings og
Brus Eskardt Med INDSE, SC 263
— Taksameterkuskens Datter: Med Ill. .. 318
— Gustav: Wied:"Med SES SAS 379
— Recensent Trops Jubilæum. Med Ill... 442
SandbysTrioens Mede EEG SE SEER RENSE 262
Smaa Tableauer. Med Billedtekster af H. C.
PNG NEDE 3 Sr SES SEERE SENERE SSP ES 186
»Store Klaus og Lille Klaus«.paa Kasino: Med Ill. 238
»Svend, Knud og Valdemar«. Med Ill. ......... 141
Søeborg, K. Stephan Sinding. Med Ill. ,........ 152
Tegning af Prinsesse Marie. Med Ill. ,......... 780
Theatrene (Gurre, Sangerinden, Ole Lukøje). Med Ill. 330
Uheater op Varieté «Med IFT SEERE SE 253
Thrymskviden paa det kgl. Theater. Med 11l.... 286
»Thummelumsen« paa Folketheatret. Med Ill... 363
To Kapelmestre. Med Portr. .............%...… 408
Trier, Sig. Arbejderkoncerter. Med 111...;...... 168
»Under Loven«-Tournéen. Med Ill. ......... 1... 541
Wiig;tNielss CarlsMarx:: Med IONER 9
— Et Kunstner-Firkløver. Med I11l..,,. 510
Forskellige Smaating og Humoresker.
Bock, O0.: De Nyforlovede hos Fotografen. Med Ill. 94
Det gamle og det nye Aarhundrede. Med I11l.... 204
Drengseller Pige? MedslllsresNENSSNAREE 15, 125
Fotografisk Spøg. Med Ill. ...,........... Sud ere ile
Humoreske af Alfred Schmidt ................ 191
Mirliton: Hvem er de? Med 111..............…. 680"
Pansernesa Drøm Med IE ES ENS EN SS EEE EN 20
Aagaard J B, Bestyrer . 2
— Maggie, Skuespillerinde . 343
Aarestrup, Emil . . . 129
Abdul Hamid II . TS FARER EDEN EEG rv.)
Ahlberg J, Postexpedient SR EN ae: (02
Alberti P AS Justitsminister . . . 689
Allin Arthur, Domorganist. . . . 647
Andersen Anton, Lærer . .. . . . 654
— Axel, Boghandler . . . 480
Andresen H F, Oberst. . . .. . . 798
Appel Corn., Præst. . . . : . ! 448
Audran Edm., Komponist . . . . 764
Balle N E, Præster DANES 528
Bang F L, Justitsraad. . : . . . 272
— GG, Dr. rdl KAREN ie" AS
Bardenfleth z Kommandør vs 1478
Bartels C F, Oberst. . . NE SER KYL
Bartholin F, Operstiøjtnant. AE SY fy.
Baruel E, cand smags. SHE 983
Basse Å F, Præst. atter STØD
Bauditz W G O, Kaptajn Sr)
Bayer, Direktør . . SER,
Beck Hans, Balletmester . ENE NS ra bp)
Benzon, Fabrikejer . eee 433
Betzonich G E, Forfatter, . 1 2 : 464
Bing, Redaktør . .. SE EGE ASA
Birc < Sophus, Theaterejer gr got.
Bizet Georges, Komponist . . . . 120
Bjørnstjerne Bjørnson ser 5499
Blaumiiller Edv, Præst 3737, 474
BURE DN, Præst in mee ss 799
Bloc. Kaptaj n HØSE me eva 78
— avnemester ”. . | | 640
Blom Å, Fabrikant. .... 1] 304
Boas C Cc, Købmand . SE MÅ: S)
Bosse Harriet, Skuespillerinde ANT
Boyesen F S, Grosserer . . . . 1 672
Bramsen, Indenrigsminister ”. . . 433
Braunstein A, Balletdanserinde . . 13
Breinholt-Vestervig, Proprietær . . 560
Brokmann, Overretssagfører . . . 608
Brummerstedt, Koloni SSL EN GST
Bruun G, Etatsraad. . nj mv-271
— LJ, Toldforvalter Renee Hs
Buch P, Borgmester . . . . . : 559.
Buemann J, Købmand . . . . . 816
Busk Jens, Folketingsmand . . . 511
Busse O, Maskinchef . . - . +. +. 512
Bærentzen W, Løjtnant . . . . . 72
Børresen H, Bom ponig: SEES SO GYS
Cagni, Kapt ”. 87
Christensen Folk (Tandlæge 608
— Stadil J C Kultusm. 578 689
— M, Tømrermester = 669
'£ — Proprietær. se, an. dB
Christiani ACE, Præst. . . +. - DØ
. Christiansen J, Redskr. . .
Oyerbanen eter. 831
Clausen HN, Præst ges VTS
Gaardmissionær. . +. + + 169
Cohn M, Redaktør . EN IERERBUS
la Cour J CC) Præst. re « 383
Crispi . SAT ELE ev
Dalgaard: P, "Bankdirektør - - 6
Damkier A, Redaktør. - . + 623
Deichmann H C. Oberstløjtnant . . 158
Deuntzer, Konseilspræsident . 79:3685
Dodt Beatus, Forfatter. . . + + + åg
Drachmann, Holger. . +++ +" da
Duseberg H Ty Konsul .. ++ + Er:
Dybdal, Borgmester . +++ + + 578
Dyr rhauge PD, Strandk. + + + + 2
Elben anechef . TØS ES 2
Ellegaard. Thorvald RE RULES,
Ellinger HO G, Professor . + + + Aab
Esmann V A, Provst . SEN
Eylardi A-V, Hovedkasserer
PORTRÆTER
Falbe-Hansen E, Sagfører .
Feilberg C ÅA, Professor .
Fibiger J G, Professor.
Fich A G, Præst . fe
Fischer H, Købmand .
Flindt H Å, Inspektør,
Foss H T, ka tajn 3 å
Fraenckel R, Fabrikant . .
Frederiksen N J; Forpagter:
— P, Kantor. F:
Freuchen, Købmand
— F N, Præst, .
Fries F C A, Justitsraad .
Friis C, Postmester .
+ Friis, Fabrikant .
Frølich Lor., Etatsraad
Gad H S, Præst SE
Garfield, Præsident. . .
Georg, Guvernør paa Kreta.
Gerlach A W, Oberst . 4
Ehe By J M, Stiftslæge =
Gosse, Édmund s
Gottlieb A, Kaptajn. .
Gradmann S, Toldinspektør
Grønlund C, Professor.
Gædeken C, Professor.
Gåtzsche C VW, Biskop se.
Hage Christoffer, Finansmin.
Hammerich, Etatsraad
Hansen C, QXSEDAH em Ester:
G A, Dr. med. .
E, Møbelfabrikant .
HC, Stadsingeniør.
J V, Postmester .
K, Redaktør
L, Forstander. .
N Pi Landsthingsmand .
Ole. Landbrugsmin. z
P, Kaptajn: 2
Harpøth J, Kaptajn. . .
Hartmann C, illedhugger . i
Haunstrup, Konsul. .
FREE]
679,
679,
7
Haurowitz L V, Handskefabrikant .
Hedemann J (Cl G, General.
Generalløjtnant .
Hein, DF L A, Oberst .
Helms, Overretssagfører £
Helweg H K S, Overlæge
Henius Isidor, Direktør .
Henri, Prins af Orleans .
Henrichsen Mrk Postkond. .
Kontorchef |.
Hertz MM, Boghandler ENES
—" Wilh. … Kancelliraad .
Hess C M, Fabrikant . . ..
Hohlenberg EÉ, Kaptajn FEKS
Holbøl H, General PN
Holck V, Greek munens
Holm, Skibsfører. « -
Holm Vill., Branddirektør s
Holm P A, Førstelærer . . .
Holten J P, Overdyrlæge. .
Holten-Nielsen, Premierløjtnant .
Hovgaard Marie, Skaespillerlnde
Howitz C G, Etatsraad.
Høeberg G, Komponist .… .
Høegh- uldberg,
Hørup V, Trafi <minister. . +
Jacobi Fy Oberst . . SACe
Jacobsen, Overskibsminør z
Jean, Prins af Orleans . +
Ibsen U A, Skrædermester.
Jakobsen H J, Redaktør. .
Jensen Bertel, Redaktør . -
— Chr. Nlusikdirektør .
—. Harald, Redaktør.
— H C, Grosserer.
ALE YET FO Bl VILS
ag
Overretssagfører z
LØB
” Lemcke C, Justitsraad .…
Jensen Ole, Gaardejer É
—… JP, Amtsraadsmedlem
— J, Gaardejer. z
— Sagfører . .
— Laur., Købmand .
Jerichau Holger, Maler .
Jespersen E, Præst . Ø
Johansen, Kammerassessor
Juul W, Slagtermester. p
Jøhnke F H, Marineminister .
Kattrup F T, Borgmester.
Mac Kinley . .s . 109,
Kjeldskov, Inspektør sr FR
Klein, Professorinde > ale
Knudsen C B, Kaptajn
798; "813
J.L, Overretssagfører «
Knudtzon Fr GI Dr. phil. gg
Koch J C, Boghandler. ENN
Kornerup J, Købmand 6
Krabbe, Herredsfoged.
Kretschmann, Kaptajn. n
Kreutzer O, Balletdanserinde .
Kristiansen, stud. polyt . .
Lambert H J, Lærer . .
Lamotte Påre, Pater,
Langberg C, isenkræmmer .
Lange, Julius ma 2 RR RE
— Fabrikant. . .
— Thor, Statsraad afs
Larsen Carl, Kammerraad . .
— L, Ka tajn . . mon
— L. Mø elfabrikant 22
— Skolelærer Fr
— -Ledet, Redskr. 2
Lassen V, Direktør. . . . -
Lau D, Kammerraad . .
Lauritsen AÅ, Toldoppebk.
Lauritzen Th, Købmand.
Laursen, Redaktør . . ..
Lehmann Jul, Dr. med. .
Lemche P, Proprietær
Leoncavallo, Komponist .
Li—Hung—Chang .… -
Lincoln, Præsident. .
Linhardt J H, Oldermand .
Lorentzen C, Dr. med. .
Lund K P S; Over olitibetjent
Lundberg S 'B, Fabrikant . .
Lunge, Inspektør. .. . ..
Læssøe C Præst”. GSR
Litken C F, Professor. Fr
Løding, Enkefru. . . &
Løventhal E Å, Konservator .
» Madsen Axel, Skuespiller. ng
— Henr, Politiinspektør.
— Laur, Bogtrykker . .
— Martin, Kaptajn ÆS,
— P;: Professor NE
— S P, Tømrermester.
Mamsen P, ANGLE SE 5 renen
Marcher C W, Byfoged SAR eg
Marie, Prinsesse . BRED REE RRE
Marott, Redaktør. . . s
Mascagni Pietro, Komponist a
Mathisen J G, Brygger. . . .
Meldal J S, Viceadmiral . an
Meyer C A, Kontrollør. .
M, Jaremægler. SIK RE
— ret SSR EDER KEE VE RAT De
Most P, "Fotograf . vs Ve
Milan, Konge af Serbien | NÆ
Mundberg, "Landstingsmand .
Møller Chr., Direktør . . . .
— Jens, Gaardejer ars
- P V, Kancelliraad . .
— S, Malermester. . . +
5 see Res DD RR SDS Be TT SNEEN
Side Side Side
Nancke, Borgmester . . .. . 434 Posselt C F, Oberst. . i . + 158 Smith H, Højesteretsassesor 431
Nathanson, Antikvitetshandler . 799 Poulsen A S, AISKOR 090. , …» + 559 Stauning J A, Dekoratør. . + - 399
Neergaard, Hofjægermester. 32 -— Emil, kgl. Skuespiller 65, 66 Steenberg A S, Adjunkt . . . . . 239
Neumann Sophus, Skuespiller . . 510 -— F E, Skorstensfejermester . 592 Steffens Aug., Blikkenslagermester. 495
- Vald., Musiker . . . . 510 -— M, Rebslager . …… +. 16 Strindberg, August . 2, . +. 407
— Victor, Skuespiller . . 510 - A H, Redaktør . . . .… . 816 Strøm H, Dr. med.. . 575
Nielsen C, Kæmner. MG RES . 256 Price E, Balletdanserinde . 13 Stub O, Garvermester . 576
-— Jacob, Forfatter. . . . . 383 Prior D C, Præst : . 831. Svanholm L, Godsejer. z 576
-—… Mathilde, Skuespillerinde . 510 Raffel H, Grosserer , ; - 384 Svendsen Joh., Kapelmester 647
En O, Købmand . .+… + +110 Ramsing, Oberstløjtnant. 578 — Kaptajn hin DE Egg 269
-— S, Redaktør . .. . 700 Rasmussen H O, Strandk. . 704 Sørensen Enevold, Indenrigsmin. . 689
Nissen H C, Toldforvalter . . 224 — Kursusbestyrer . . 433 — L, Malermester. 120
— SN, Skolelærer . 195 — Redaktør . . . . . 700 Niels. an TR 38:33
— S A, Prokurator . 320. Recke-Madsen C, Skuespillerinde . 455 Thalbitzer IJ A, Forstander . 592
Nordenskjåld...... - 746 Reinhard, Premierløjtnant . . 478. Thomsen F, Postmester . 544
Oldenburg V, Overpæsident 315" Rodskjer Fr, Direktør. . 528 — Jul., Professor. 575
Olsen A, Vinhandler . g . 448 — Jul... Direktør . . 528 — L, Kontorchef. 255
EJES SETE ele are - 142 Rohlfs V, Postmester . 31 — Premierløjtnant . 178
— Martin, Snedkermester . 433. Rom Ch., Isenkræmmer. 78 Funch Thomsen, Redaktør. 700
— Sophie, Pianistinde . . 495 Roosevelt, Præsident . . 806 Thrige S B, Professor . 654
Opffer Fr., Redaktør . . = . 256 Rothe C, Stiftsprovst . 623 Toft L; Dr. med . fy dere 271
Ostenfeldt S R, Præst. . .. . 159: Rørdam H, Skibslæge. . 315 Tranekjær J C, Malermester 384
Ottosen, Inspektør . ... . 334 Sabroe, Redaktør. . . 700 Tronier J N. Direktør. 560
Pagh J V A. Toldassistent . . 352 . Sarauw C F, Kaptajn . . 158 Tvede N, Borgmester . 271 i
Easbjerg, Etatsraad . RS . 640 Sauter Emil, Lærer. 479 Ulrick V, Forpagter. å 654 |
Paulli Jakob, Konfessionarius. . 527 Schandorph S. ..... 226 Unger-Nyborg K, Dr. . . 174 |
Paulsen A, Stabslæge . 16 Schibrring E, Bankdirektør 272 Ursin J PG, Toldforvalte 78 i
Paulson-Nors, Journalist. » 368 Schjåttz É, Onerretssagfører 623 Vahl J, Underbibliotekar 131 &
Pedersen, Pakmester . 434 Schidtt Jul., Direktør . . . 434 … Vestergaard Borgmester . 736 |
Petersen Arne, Arkitekt . . 669 Schmidt C, Distriktslæge. 480. Wedel Jarlsberg F, Baron . 575 É:
— A C, Overlærer, . . .2 110 Schmidth C, Vicekonsul . . 720 Weidemann S, I aptajn. STE 109 '
— Catharina, Enketru . . 336 Schnell Stig, Kaptajn . . 782 Weilbach Th., Akademisekretær 142 '
- CA E, Kjøbmand . 110 SSRoUE; Trafikinspektør . . 239: Wennerberg, Gunnar . ge 778
— CL, Kunstmaler . . 174 Schroll, Generalløjtnant. . . . . 464 Westrup J S, Kaptajn. 768
— KG, Etatsraad. ... - 223 Schrøder Richard, Teaterdirektør . 479 Wetterhof-Asp S, Maler . 282
— LS, Oberstløjtnant . . . 239 Sibbern H S, Arkitekt "+ + + + 830. Dronning Victoria fis 271
— P,Rektor. . . . . . . 672 Sihm, Etatsraad . SEE Tee . 16 "Charlotte Wiehe-Berény . . . 41
— H P, Toldassistent - + 799 Simonsen N J, Kammersanger . . 647 Wienberg C P, Murermester . . 608
- R P, Skomagermester . . 831 Sinding Stephan, Billedhugger . . 152 Wilhjelm M J A, Læge . . 414
Petschnikoff A, Musiker . . + + 69 Sidenius F C, Købmand, . . . 191 Willerup F A, Overlæge. 704
Philipsen Gustav, Folketingsmand . 433 Sidenius V, Købmand. . 191 Wulff P W, Købmand 592 |
Pontoppidan, Generalkonsul . 357 Kjørboe Smidth J, Præst 62 Zeilau C F, Oberst . Ø 368 |
É
|
å
ib:
% ;
Kihls Bogtrykkeri, København.
argang 10 ø: Ugen.
Nr Er arenDE, e Søndagen den 7. Oktober. e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Marietta.
'æl un er sød, ikke sandt — med sit purrede
Flaar
Og sit Smil, som man ikke blir træt d,
Og hun hedder? ... Jeg husker, som var det
…dgaar,
hvad hun svared? mig, Skælmen:
»Men ik, Signor
— naturligvis Marietta!
Bevares! Jeg burde fra første Stund
dog selv kunnet set det saa let, — ja,
det Haar og de straalende Øjne, den Mund
og den spænstige Skabning —
de kunde da kun
gøi'e tilsammen den Sum — Marietta!
Og saa faldt det mig ind, mens ved Aftere
jeg nød
i Tavernen min simple Barletta,
hvor Italias Tale er smidig og blød —
ja for tænk dog, hvor meget i Grunden betød,
dette eneste Navn — Marietta!
Jakob Arendt.
En lille Italienerinde, FREDERIKSBERB ren
OB KOMMUNESISLIGTEKER
FRE RD Or Sp BESES er ES
4 OVENNEN SÅ MAG S
Julies Giftermaal.
Novelle af Albert Cim. Paa Dansk ved Charlotte Pagh.
I Tillid til et Ægteskabskontor, hvis
ukendte Personer,
alligevel bliver lykkelige?
ET Varsær-
lig efter
Mode-
rens Død,
at. Julie Desrigny
mere og mere
nærede det Ønske
at blive gift og svor paa ikke at ville dø som
gammel Jomfru. Hun var allerede 29 Aar, og
naar hverken hendes Fader, en forhenværende
Landinspektør, der var død for en 7—8 Aar
siden, eller Moderen med. sin kærlige Omsorg
havde været saa heldige at faa hende anbragt
trods deres Smule Formue øg den Medgift, der
for lang Tid siden var bestemt for hende, var
det fordi Julie ikke var skabt som andre: hun
var nemlig noget pukkelrykket. Dette Uheld for
hindrede hende dog ikkei at have et lille, varmt
Hjerte og i at eje en Rigdom af Kærlighed og
Hengivenhed. Men hvem skulde hun ødsle dem
paa? Alene i sit smukke, stille Hus tænkte hun
tit med Sorg paa den Fremtid, der ventede
hende, og hun blev ængstelig ved denne be-
standige Ensomhed. Siden Moderens Død havde
Julie taget en Kone til. Hjælp i. Huset; men
hvor venlig, flink og trofast den gamle Mariane
med sine 66 Aar end var, og skønt hun havde
et lille, fint Overskæg, kunde hun dog ikke er-
statte Julie en Mand. Hvor skulde hun finde
ham, den Mand, hun hemmeligt, men saa inder-
ligt ønskede sig! Hvem skulde man søge Hjælp
hos, hvem skulde man henvende sig til? Julie
vidste godt, at hun ikke havde en Dianas smi-
dige, Figur eller en Junos Fylde og statelige
Udseende; men hun troede langt fra, at hun
var vanskabt. Hun erkendte, at hun var »lidt"
for lille, i sit inderste vidste hun maaske ogsaa
at den ene Skulder — ja den højre Skulder
var maaske ylidt" ... forskellig fra den anden.
Ja, det var der ingen Tvivl om, og nogle Ord,
der undertiden bleve hviskede bagved hende,
havde underrettet hende derom; den ene Skul-
Oplysninger maaske ikke ere fuldtud paalidelige, sætter to hinanden
som boer hver i sin Ende af Landet, sig i skriftlig Forbindelse med hinanden og bliver enige
om at gifte sig. Omsider mødes de. Hvilken spændende Situation og hvilke Overraskelser maa
ikke udsætte sig for! Og bør de ikke prise sig begun-
vore »forlovede«
stigede af Lykken, hvis de efter dette farlige Møde
der var ,lidt” højere og altfor kantet. Hvorfor
bliver der ikke ogsaa passet paa Børnenes Hold-
ning, medens de endnu ligge i Vuggen? Og
alligevel, hvis det kun var de smukke og de
fyldige, der kunde blive gifte, vilde Menneskene
forlængst være hørt op at formere sig.
II.
En Aften. da Julie læste sin Avis, saa hun
følgende Annonce:
Ægteskabskontor,
grundlagt af Fru Saint-Elme, for at skaffe hæderlige
Personer passende Ægteskabsforbindelser. Medgit fra
10,000 til flere Millioner Kroner. .
Dagen efter faldt Julies Øje igen paa denne
Annonce, og saadan gik det ogsaa den næste
Dag.
»Hvad om jeg skrev. til den Dame,” sagde,
Julie tilsidst til sig selv, Og hun skrev til hende.
Kort Tid efter modtog hun en trykt Skrivelse,
der skulde forklare Kontorets moralske Formaal.
»Det er ikke noget almindeligt Ægteskabs-
kontor,” erklærede Fru Saint-Elme i sin Skri-
velse. ,,Da jeg grundlagde det, besluttede jeg
at tilbyde Folk min moderlige og "opofrende Bi-
stand. Jeg tror derved at. opfylde en hæderlig: "
Mission."
Til Slut opfordrede Fruen til at sende hende
den ringe Sum af 20 Kr., der var Åbonnements-
prisen for Kontorets Blad, som hver Maaned inde-
holdt en talrig Liste over smukke og glimrende.
Partier. For at blive optaget paa denne Liste
var det tilstrækkeligt at sende foruden Abonne-'
mentsprisen 50 Kr. ,
Julie séndte dette Beløb tillige med et lille;
Fotografi, der var taget for et Aar siden, og
hvorpaa man kun kunde se hendes smukke, ud-
tryksfulde Ansigt og hendes Hals til Skuldrenes
Begyndelse, Men hvilken af denne uendelige
Række af Annoncer skulde mån vælge? Julie
var i stor Forlegenhed. Efter at have mærket
sig med et Blyant først 20 af disse Annoncer,
derpaa reduceret dette Antal til 15, saa til 10,
saa til 8, og efter saa at have spurgt sig selv,
om ikke Skæbnens Dom var den bedste at rette
sig efter og trække Lod om de 8, standsede hun
til sidst ved Nummer 12818, der lød saaledes:
En Embedsfuldmægtig, bosat i Provinsen, Gage
3500, 38 Aar gammel, godt Helbred og beskedne
Fordringer, ønsker at giftes med en ikke for ung
Dame med Formue og en venlig Karakter.
—2—
JULIES GIFTERMAAL.
»Beskedne Fordringer!" Det er meget muligt,
at det var disse to Ord, der gjorde Udslaget hos
Julie i hendes frygtelige Forlegenhed.
Hun meddelte Kontorets moderlige Direktrice
Resultatet, og efter igen at være kommen af med
30 Kr., modtog hun Nummer 12818's Fotografi
samt en Meddelelse om hans Navn, Karakter,
Bopæl o.s.v. Han hed Adrien Bastide og var
Fuldmægtig nede i Bretagne i den lille By Ker-
morven. Han var fremstillet i hel Figur paa Foto-
grafiet, og til Trods for et stort, tæt Skæg, der
gik helt ned paa hans brede Bryst, saa han slet
ikke frygtelig ud. Hans Udtryk var tværimod
smilende og elskværdigt… Men sikken Figur! En
Kæmpe! Man skulde tro, at det var en Tam-
bourmajor i Civil. Hvilken Modsætning ved Siden
af den lille, magre Julie!
»Det er en altfor køn Mand til mig!" tænkte
mumlede hun med et Suk.
IL.
Men det var for sent at trække sig tilbage.
Samtidig med at Fru Saint Elme sendte, det
omtalte Fotografi til Julie, underrettede hun Num-
mer 12818 om den Udmærkelse han var Gen-
stand for, og sendte ham Frøken Desrigny's
Fotografi; denne modtog Dagen efter et Brev
underskrevet Adrien Bastide, der lød saaledes:
Frøken! Skønt jeg ikke har den Ære at være kendt
af Dem, vover jeg dog at tage mig den Frihed at hen-
vende følgende Ord til Dem. Jeg kan ikke undlade at
udtrykke for Dem den Sindsbevægelse, jeg grebes af ved
Synet af Deres Billede, og med hvilken Magt jeg føler
mig draget til Dem. Jo, det forekommer mig, at jeg
adlyder en Stemme fra Himlen, at en overnaturlig
Inspiration leder og fører mig. Det er umuligt, at De
med et saa rent, aabent og frimodigt Blik”og med
Øjne, der paa en Gang straale af Aand, Mildhed og
'Godhed, ikke skulde have et ædelt, medfolende og
kærligt Hjerte. Vil De, før jeg kommer og besøger
Dem, tillade mig at skrive til Dem, og vil De sam-
tykke i at svare mig? Jeg synes, at det vilde være
en ganske god Hjælp til at lære hinanden at kende.
Det er mit inderligste Ønske, at De tilstaar mig dette.
De er god, det har jeg læst i Deres Øjne, og det er
i Haab om at faa et Brev fra Dem, at jeg kalder mig
Deres ydmyge og meget ærbødige
Adrien Bastide,
Fuldmægtig i Kernorven.
Som en fornuftig Pige holdt Frøken Desrigny
det for mest passende at erhverve nogle mere
indgaaende Oplysninger, end Fru Saint-Elme
havde givet hende, før hun gik ind paa dette
Forslag; og hun tænkte, at den, hun bedst
kunde henvende sig til desangaaende, var Sogue-
præsten i Kernorven. Svaret, som hun modtog,
var fuldtud tilfredsstillende. Hr. Adrien Bastide
nød i hele Byen stor Agtelse; han var sober,
ordentlig og meget omhyggelig i sin Embeds-
” gerning. Han gik kun lidt ud, særlig efter
at hans Moder var død, og han kom saa at
sige ikke sammen med nogen uden for sin
Kontortid. Glad ved alt, hvad hun havde faaet
at vide, skrev hun til Hr. Bastide, at hun gerne
gik ind paa hans Forslag. Der knyttedes nu
mellem dem en Brevveksling, der blev mere og
mere livlig. .
Mødet mellem de to elskende blev imidlertid
ikke trukket længe ud. Adrien havde meddelt,
at han i Paasken vilde rejse til Chåtillon for
at besøge Julie. Hun. var henrykt over snart at
skulle se sin forlovede.
»Sin forlovede"! Aah, hvor det Ord lød dejligt!
IV.
Endelig oprandt den store Dag. Det var selve
Paaskemorgen, da Adrien Bastide skulde an-
komme til Chåtillon, og han havde meddelt Julie,
at han straks vilde komme hen til hende. Det
pyntelige, lille Hus var blevet pudset op fra
øverst til nederst i Anledning af denne Begi-
venhed. j
nJeg venter fremmede, Mariane!f
»Frøkenen har allerede fortalt mig det.”
»De skal passe paa ikke at blive staaende
i Døren, som De saa ofte gør, men straks vise
denne . .. denne Herre ind i Stuen.”
»De kan være ganske rolig, Frøken, jeg læg-
ger mig paa Lur i Korridoren, og saa snart
Klokken ringer ..."
Det varede ikke længe, før den ringede. Julie
sad inde i Stuen og holdt for et Syns Skyld
en Bog i Haanden, medens hun skælvede over
hele Legemet. Døren gik op. Den smukke Mand,
Tambourmajoren med det lange Skæg, kom ind,
men han slæbte det ene Ben efter sig og var
bevæbnet med en Stok, der lignede en Krykke.
Han haltede, den gode Kæmpe.
»Frøken Desrigny?” spurgte han.
Det er mig; og De er Hr. Bastide?" stam-
mede den lille, pukkelrykkede, idet hun lod
Bogen falde. ;
»Er det Dem? Er De Frøken Julie Desrigny,
der har skrevet til mig?"
Aas ESS
De blev staaende lige overfor hinanden, begge
maalløse og bestyrtede, medens de betragtede
hinanden med stor Forbavselse.
»Men Frøken, De har ikke- . . . De burde
have tilstaaet mig, at ...%
»Hvad mener De?"
»Nej, Frøken, nei, det er ikke paa den
Facon .…, . Hvis jeg havde vidst, at..."
»Hvis De ... hvis De havde sagt mig, min
Herre ..." :
Og Julie rystede mere og mere, Blodet steg
hende til Hovedet, og hun mærkede, at hun var
lige ved at besvime. '
»Javist, jeg burde have sagt … .! Men, men
det skulde De ogsaa have gjort."
==
JULIES GIFTERMAAL.
»Jeg! Hvad siger De? Undskyld min Herre,
Farvel!"
Og den stakkels Julie, der var ganske for-
virret og havde Øjnene fulde af Taarer, flyg-
tede, idet hun overlod Pladsen til sin Gæst. Den
halte Kæmpe betænkte sig ét Øjeblik! Hvad
var der at gøre? Han aabnede Døren ud til
Korridoren; dernæst den ud til Gaden og haltede
tilbage til det Hotel, hvor han var kommen fra.
Paa Vejen satte han sig paa en afsides Bænk
og gav sig til at tænke paa sit Æventyr. ,,Van-
skabt! Hun var vanskabt, denne Frøken Julie
Desrigny; og hun havde ikke talt derom til ham.
Det var ikke tilfældigt; det var et Bedrageri,
For Pokker! Man rejser da ikke 200 Mil for
straks at vende tilbage igen. Det vilde ikke
være fornuftigt! Nu da den første Overraskelse
har lagt sig, nu da Isen er brudt, maa man
se at faa talt lidt sammen. ...
Y;
Julie var imidlertid i Færd med at holde em
tilsvarende Tale til sig selv. Det var ikke saa
let at finde en Mand! Nu gjaldt det om at
bære sig fornuftigt ad for at holde fast paa ham,
hun havde fundet. Han haltede; men var hen-
des ene Skulder alligevel ikke lidt"... lidt”
spids? ,, Intet," tænkte
hun bedrøvet, ,,holder
mere Hr. Bastide til-
bage her. Han vil' hur-
tigst muligt rejse, og:
da der kun gaar tre Tog
om Dagen til Paris, to
om Morgenen og ét om
Eftermiddagen, vil han
ikke vente til i Mor-
gen; han vil rejse end-
nu i Dag med Fireto-
get. Jeg vil alligevel!
… prøve paa at faa ham
' at se endnu en Gang.
… Jeg gaar, som om del!
er et rent Tilfælde,
' henad til Banegaarden..
Og hurtigt tog hun sit:
Overtøj paa og gik ud.
Og da hun havde gaaet.
nogle faa Skridt, traf'
hun lige paa den halte
»Er De Frøken Julie Desrigny, der har skrevet til mig 41. .P4 " Storhed.
et uværdigt Bedrageri! Og Fru Saint-Elme, den
nmoderlige" Direktrice ior Ægteskabskontoret,
burde hun ikke kende sine Børn bedre? Der
kunde man se, hvad man havde ud af at henvende
sig til en saadan Charlatan. Men havde han
ikke ogsaa selv en Legemsfejl? Han havde vog-
tet sig for at omtale den! Han havde alisaå
ogsau bedraget. Nej, det havde ikke været for
at bedrage. Men han havde ikke turdet. Det
var en Slags ... en Slags Skam, der havde
holdt ham tilbage. Men hvorfor skulde Frøken
Desrigny ikke kunne have samme Grund som
han? Jo, det var sikkert ogsaa Frygtsomhed og
Skam, der havde forhindret hende..."
Og saa var hun saa kærlig, hengiven og
ædelmodig, den lille Julie; hun skrev saa hjær-
leligt og aandrigt til ham. Man kunde vist blive
saa lykkelig i det sirlige Hus med den pæne
ve.
I hvert Tilfælde skulde man ikke rejse uden
at sige Farvel og give hende en Forklaring.
»Hr. Adrien ... vil
De rejse?” Og hun saa saa sønderknust ud, med
Øjnene endnu røde af den heftige Graad, at Kæm-
pen bøjede sig ned til hende, tog ærbødigt hendes:
Haand og sagde:
»Frøken Julie, jeg beder Dem om Forladelse
for ... min Opførsel før. De var saa bevæget,
Det var jeg ogsua. Men jeg vilde ikke være
rejst hjem paa den Maade. Nu kunne vi tale
mere roligt sammen."
VI.
Der bor to lykkelige Mennesker i Julies lille,
Hus. Paa Døren er anbragt en Porcellænsplade
med følgende Indskrift
Adrien Bastide,
Embedsfuldmægtig.
Nogle Maaneder efter sit Bryllup havde Adrien
nemlig faaet Tilladelse til at bytte med sin
Kollega i Chaåtillon. ;
TEKST TIL ET BILLEDE.
Christliansminde, d. 30. Septbr. 1900.
Hr. Redaktør! De beder mig om Tekst til et
københavnsk Billede efter eget Valg, og jeg væl-
ger mig da i al Beskedenhed et Billede af Jærn-
banebroen, der forbinder Sortedamspassagen og
'Svineryggen, det vil sige den af de to Broer,
der ligger nærmest Klampenborg Station.
Staar man paa denne Bro, har man Overblik
over en Del af København. Til den ene Side
ser man Byen, til den anden Søerne, og hin-
sides Søerne de store Forstæder, og bag dem
det grønne Land. Under Broen fører Vejene ud
Verden. Har De nogensinde staaet deroppe, naar
Toget nedenunder bugtede sig afsted, slog løjer-
lige Slag med Halen og blev borte ude over de
blanke Skinner? Ikke. Gaa derop!
Gaa derop en Aftenstund, naar mange Kæreste-
par benytter Broen til Stævnemøder. Saa ser man
"til den ene Side Hundreder af tindrende Lys paa
Banegaardsterrænet, tilhøjre og venstre Søernes
lange Lysrader, og lige underneden de gloende
Lokomotiv-Lanterner, der lyser gennem Mørket
som Øjnene paa forhistoriske Uhyrer. Et lignende
Natbillede findes næppe noget Steds i København.
Denne Bro, som jeg nu elsker, har jeg en-
gang forbandet, — ret inderligt forbandet hver
Dag fra Morgen til Aften et halvt Aar. Den
blev i Midten af Halvfjerdserne lavet hos Maskin-
fabrikanterne Smith & Mygind, hvor jeg var
Smededreng. Det var et Arbejde, der paa Grund
af den idelige Gentagelse med de mange nøj-
agtigt éns Stykker forekom mig som en frygtelig
Plage, og aldrig har jeg været lykkeligere, end
da Broen var færdig, og jeg blev udset lil at
hjælpe Svendene, der skulde opslille den paa dens
'" muværende Plads.
Dér, hvor den staar, stod den Gang en anden
Bro, som nu harsin Plads nærmere Vodrofvej. For-
inden vi kunde opstille den ny og længere Bro,
maatte vi da flytte den gamle, og det gjorde vi
paa den Maade, at vi paa to med Jærnbanehjul
forsynede Stilladser kørte den, frit svævende i
Luften, fra Viadukt til Viadukt. Vodrofvejbroen,
der ligger for at tillade andre at køre frit paa
Jærnbane, har altsaa selv en Gang været ude
Tekst til et Billede.
Med Tegning af H. V. Westergaard. Rs == ==
at køre paa Jærnbane. Køreturen fandt Sled ved
Nattetide og havde forøvrigt nær faaet en uhel-
dig Afslutning, idet Broen endnu hængte paa
Stilladset, da Iltoget om Morgenen skulde gaa
til Korsør. Toget blev forsinket en Time, og det
kom ikke afsted, før Passagererne havde været
ude og givet os en Haandsrækning. Daværende
Oste-Aagaard, som tilfældigt befandt sig blandt
de Rejsende, holdt en Tale, og da Toget kørte,
sprang Arbejderne op paa Broen og raabte Hurra.
For mig kom der nu herlige Tider, mens vi
fuldendte "Opstillingsarbejdet ved den nye Bro.
Dette Friluftsliv med Udsigt over By og Sø, over
lange Tog, der kom og gik, og over Menneske-
mylret paa Spaseregangene, var noget andet end
det sædvanlige indelukkede Fabriksliv. Og da
Broen endelig var færdig, var der heldigvis en
Indsender i Dags-Telegrafen, som besværede sig
over, at Børn kunde falde gennem Rækværket.
Fabrikken maatte lade et lille tættere Gitter an-
bringe forneden, og herunder forlængedes det
glade Brobygningsarbejde endnu en Maaneds Tid.
Herligt var det at svinge Hammeren deroppe,
mens Togene nedenunder, dampede afsted til
ulle Verdens Hjørner. Den evigt rullende Rejse-
strøm formeligt sugede os eller dog vore Tan-
ker med sig ud paa Langfart. Besynderligt var
det jo ogsaa, at man kunde komme paa Rejse
ved blot at lade sig dratte ned paa Togets Tag.
Er det mon ikke det, Drengene endnu føler,
naar de den Dag i Dag staar deroppe og stirrer
efter Togene, der snor sig ud ad Skinnerne,
idet de sender Tilskueren en Sky af Damp?
— Nu sidder jeg og skriver paa en Bog om
Bagindien, og ofte, naar jeg i disse Dage færdes
mellem gyldne Templer og Pagoder i solbe-
skinnede Tropelande mellem Birmanesere, Kine-
sere og Japanesere, saa ser jeg tusinde Mile
borte Udgangspunktet: Den kære gamle Bro.
Det er et af de Steder i Byen, hvor der
vækkes Længsler. Og naar Længslen er stærkest,
føder den en Beslutning. Gaa da op paa den
gamle Bro engang. Det er en god Udsigt, især
for en lille Dreng. Og' den er ogsaa god for
en lille Pige. Henrik Cavling.
ss
Politiet.
Med Amatør-Billeder af Sigurd Trier.
in ØM rr kgn . 5
” 37%
ELEG] Ric are 22
År, 488 gør Hqnnør for Politidirektøren.
(Scene fra Gammel Torv.)
VORLEDES bør det ideale Forhold være
mellem en stor Bys Befolkning og dens
Polii? Skal Chefen være populær,
Inspektørerne og Assistenterne folke-
kære, Betjentene Byens Kæledægger? En ærlig
Samfundsven, en kommunal Filosof maa absolut
svare: Det vilde ganske vist være i høj Grad
ideelt, men ogsaa i Betragtning af de menne-
skelige Skrøbeligheder i
lige Grad farligt, om et
saa hjerteligt Forhold
bestod mellem en Stor-
stads Publikum og dens
opsynshavende Myndig-
hed.
I en lille Provinsby gør
det altid mindre til Sagen,
om Retfærdighedens be-
staltede Udøvere er el-
skede, hadede eller til Grin.
Det lille Samfund klarer
let sin nødtørftige Retfær-
dighed selv. De urolige
Elementer er kendte af
alle og under fælles over-
bærende Kontrol. De høj-
tidelige Anledninger for-
staas af alle og bestrides i
gemytlig Forening. Er
Politibetjent msen en
Aften selv blevet for fuld
til at tumle de andre Druk-
kenbolte, saa hjælper hele
Politiinspektør Henrik Madsen (tilvenstre) konferererer
med Opdagelsesbetjent Jepsen.
vate Syndere og Betjenten hjem i Seng.
Derfor adlyder man lige godmodigt hans unifor-
merede Omtaagethed ved Grundlovsfesten, mel-
lem Markedsteltene eller paa Valgdagen, og hans:
røde Næse virker ingenlunde som en rød Klud,
men i festlig Harmoni med de søde Snapse,
Dannebrogsflagene og Bismarcksklumperne.
Ganske anderledes i Hovedstaden. Dér hører
Gemytligheden op. Dér
tør Politiet kun under
strængt Forbehold — i
en Port eller paa Skyde-
banen — lade sig stikke
paa Næven og dunke paa
Maven. Dér er alt for
meget Brandstof, for me-
gen lunefuld Ophidselse,.
for megen aabenbar Fri-
stelse, for mange For-
brydere og for mange
ulykkelige, for mange Pen-
ge og for mange fattige,
for meget Mak, der skal
beskyttes, og for meget:
Rak, der skal passes paa.
Og den hæderlige, sæde-
lige, nyttige og fredsel-
skende Borger, denne:
Samfundskærne, vi alle
værner om i vort Ansigts.
bekymrede Sved, denne
Fedegris, vi alle hemme-
Selskabet elskværdigt til Politinssistent Tve 2: i frå ligt glæder os til en Gang
olil1assisten rmogs demons! zerer, hvorled.; 5 &
Lxade KR: SBN tig Så Paugribelse finder Sted. sees en at skulle slagte, denne vel
signede Genstand for vore:
POLITIET.
Haab og vore Ængstelser, kan ingenlunde være
tjent med et kammeratligt Politi. Afstand maa
der holdes og Parolen være: den gensidige
Agtelse! Befolkningen skal respektere Politiet
og Politiet til Gengæld respektere Befolkningen.
Det sidste dog selviølgelig mindre end det første.
At gennemføre denne tidssvarende Overens-
stemmelse mellem Politi og: Befolkning efter
Verdensstædernes "Mønster blev Hr. Eugen Pe-
tersens Opgave i København ovenpaa Bræstrups
klassiske Stokkemandsregimente og Crones jo-
viale Stavebrug. En Opgave, der ikke paa For-
haand var taknemlig og nok skulde beskærme
sim Mand mod den Fare at blive populær. Thi
den gamle Københavnergarde dør kun for at staa
op igen, hver Gang der er Liy i Gaden. Og
den overgiver sig aldrig, men kæmper til sidste
Draabe for. sine hellige Rettigheder. Den. kæm-
per med Mund og Pen, med Vittigheder og
Drilleri, med Latter og underfundig Trods.
. Aar igennem blussede Striden hedt om den
ny Politistyrelses Indgreb i Forlystelsesfriheden
og Skærpelse af Helligdagstvangen. Og som en
Pil, der traf lige i Stemningens Centrum fløj.en
Sommeraften det- berømte Refræn: ,,Nej, stop
mu lidt, Smit!” over Revyteatrels Rampe og
genlød Dagen efter fulgt af en énstemmig Latter-
bølge over hele København. Men Latteren vir- .
kede som altid befriende, og det stille bidende:
»Stop nu lidt!" blev alligevel et Ord, der lige-
som arbejdede forløsende til begge Sider. Man
begyndte at spore et Vendepunkt. Politiet blev
efterhaanden mindre nervøst, mere medgørligt,
Publikum mindre krast til at føle sig traadt paa
Tæerne. Man tog Sædelighedspolitiet til staaende
Syndebuk — det indbød forøvrigt selv — og
forholdt sig ellers med jævnt stigende Velvilje
til den ordnende Haaand og det vaagende Øje.
Og for Tiden er der jo mild Vaabenstilstand.
Som de let fornøjede Børn, Københavnerne
er, glæder de sig taknemligt, hver Gang der af
deres beskikkede Formyndere gøres lidt for deres
Morskab og Bekvemmelighed. De synes derfor,
det var et kønt Træk af Hr. Eugen Petersen,
da han i Forening med Borgerrepræsentationen
imødekom — eller maaske kun ikke modsatte
sig — deres længe og dybt nærede Ønske om
en Udvidelse af Kaféernes Lukketid. Men frem-
for alt gjorde Politidirektøren hermed et vigtigt
Skridt til at sætte sig fast i den ham køligt stemte
Presses Bevaagenhed. Thi den ,,sent arbejdende"
Journalists Stykke Smørrebrød efter 12 var i
Tidens Løb blevet et lige saa ukrænkeligt Hellig-
gode som den fattige Mands Snaps.
Rør ikke den fattige Mands Snaps, rør heller
aldrig Journalistens Aftensmad. Men gaa imorgen
paa Natkafé og se de sent arbejdende Journal-
ister spise Smørrebrød mellem andre tilfredse —
ogsaa sent arbejdende — Københavnere, mens
den ligeledes sent arbejdende Betjent faar sit
Glas stukket ud gennem Døren, og De vil fatte
Freden og Forstaaelsen. Den gensidige Agtelse.
Gustav Esmann.
Katteudstilling.
En graatigret Killing med Angora-Blod.
tene. Herhjemme har Katten hidtil væ-
ret noget stedmoderlig behandlet. Mange
har Modvilje mod.dette Dyr; i Huset holdes den
LLEREDE længe har vi haft Hundeudstil-
A linger, nu er Turen kommen til Kat-
ofte kun som en Syndebuk, der faar
Skyld for manglende Fødevarer og
ituslaaet Porcellæn. Kattenes høj-
røstede Erotik paa Tage og i Bag-
gaarde skaffer dem ogsaa mange
Fjender, og d'Hrr. Jægere hader
dem for den Skade, de siges at volde
det jagtbare Vildts spæde Afkom.
Naa, Katten er sikkert bedre end
sit Rygte, og hvis den ikke er saa "
god, som den kunde være, skyldes
dette ofte den ringe Omsorg, som
vises den. Ofte lader man den sulte,
og saa maa den bjerge Føden saa
godt den kan.
I andre Lande, især i England,
er Katten et anset Husdyr, og en
Hunden fuldt jævnbyrdig Medbejler.
” I England har man længe haft Katte-
udstillinger, Katteklubher og engelske Sportsblade
indrømme Katten baade Tekstbeskrivelser og Bil-
leder. Den første danske Katteudstilling vil mulig
bidrage til at vække og højne Interessen for
vort eleganteste og mest ,salonfåhige" Husdyr.
re OR
LIDT LIVSFILOSOFI VED STRANDEN.
FR
ei 3
” "Mellem Kar og Baller, Scene fra Gammel Strand. (Efter Fotografi af Julius Aaguard).
Lidt Livsfilosofi ved Stranden.
Madam Rasmussen til Madam Olsen:
kaal, Madam Olsen, hvorfor saa forknyt?
Er det immer de daarlige Tider? '
Man maa vænne sig til det — og blot sige pyt!
Om der ogsaa er noget, der bider.
Man maa ta” det gemytlig i vores Sag,
Ja, mit Valgsprog har immervæk vaaren:
, Den Torsk, som Du ikke faar solgt i Dag,
Kan Du altid æde i Morgen!
— Man skal bare ta” Livet, som Livet nu er,
Det er akkurat det, som ijeg plejer,
Lige even det samme, det raader jeg Jer:
Naar det kniber, saa ta” Jer en Baier!
Ikke for mange — bevares dog vel,
Nej, derom lad Mandfolkerakket,
Saadan højst enn tre-fire, for det gør jeg sel”,
Og Gud være lovet og takket!
Skader den ikke, saa gavner den dog,
En Bajer — den styrker Nyrene, -
Totalafhold er for Missionsfolk og Skrog,
Sor de døde og Murmeldyrene.
En Bajer til Srokost, til Middag et Par,
Og en enkelt imellem hvert Maaltid,
Jeg har læst det et Sted — i ,,Srem” vist det var —:
Det var Kæmpernes £ivdrik i Oldtid.
Jeg gør mig sgu ingen Samvittighed,
saa'n som hængeho'derne plejer,
Sordi at ieg reglementert hælder ned
IT Maven min halvlunkne Bajer. —
Mine 9 søde Unger faar Søde og Klæ'er,
her er slet ikke noget, der trykker,
hvis det blot ikke var for det Sandens Besvær,
Ku' jeg godt faa endnu en Snes Stykker.
— Vor Satter han strejker det halve Aar,
Men tjener ord”ntlig for Resten,
Jeg har tre, der med Morgenaviser gaar,
Og saa fire paa én 6ang til Præsten.
Den ene af Tøsene kom lidt paa skraa —
—- Naa, det kan vi snakke om siden —
Men saa har jeg en Dreng, der har bandet paa,
At han bli'er Professor med Tiden.
Skaal, Madam Olsen, det er en Svend!
Saadan en tror jeg ikke, De ejer —
Blot jeg tænker paa ham, saa faar jeg saamænd
Lyst at drikke mig noken en Bajer!
Jeg bryder mig Pokker om Cognac og Vin
Som de Solk, der Skillingerne ejer,
Jeg si'er kun: Blot ej der var større Svin
End dem, som kan tyre en Bajer.
Skaal, Madam Olsen! Vorherre han raa'er
Sor Jordlivets smaa Narrestreger! — —
Værsgo”, der er vist endnu en Taar! —
I Morgen — kan De jo gi” Bajer!
Bare gemytlig i vores Sag,
Husk, immer mit Valgsprog har vaaren:
Den Torsk, Du ikke faar solgt i Dag,
2 ] 2 Morgen! 2
Kan Du altid æde i Morgen Å tore MERE:
Carl Marx
i »Røverne%, ,Købmanden i Venedig" og ,Kabale og Kærlighed".
ER var Stof til et betydeligt Menneske
i Skuespilleren, som nylig, fattig og—
halvglemt, udaandede paa et køben-
havnsk Hospital.
Om Kunstneren, som i ham gik tabt, er der
talt og skrevet meget. Maaske var hans Ulykke
metop den, at han overhovedet blev Kunstner.
Det lykkedes ham aldrig at tvinge sin ubæn-
dige Renæssancenatur ind under den Beherskel-
sens Lov, som er skreven for al Nutidskunst.
Temperamentet, det han havde som faa, stred
en evig Kamp med Formen, som altid laa un-
der, fordi han selv ringeagtede den. Og det var i
Livet som i Kunsten.
Dannnelse og Uvidenhed, Hjærtevarme og Raa-
hed kunde ytre sig næsten samtidig i hans Væ-
sen. Han undfangede Digterværker, som i.Und-
fangelsens Øjeblik syntes at skulle sprænge ham,
næsten Byronske i deres fantastiske Storsyn,
saa længe de kun havde Tankens Form. Naar
han skrev dem ned, blev de kun til uhyre Stabler
af Manuskript; det var en Lidelse at søge det
ægte, der virkelig var i disse Bunker af Slak-
ker. De blev aldrig trykt, og var de blevet det,
havde de kun beredt ham Skuffelser.
Som Skuespiller . . . talentfuld? Ja og Nej!
Han rev med ved sin Personligheds Vælde, sin
voldsomme Lidenskab, men hans eget Væsen
tog saa ganske Magten fra det, hun skulde
fremstille. Hans Othello, Kasper Røghat, Præ-
sidenten i , Kabale og Kærlighed" var i Virke-
ligheden aldrig andet end Carl Marx i Kostymer,
uden det Særpræg, Kunsten skaber. Det var
ham, ikke Digternes Skikkelser, der henrev Til-
skueren.
. Hans Magt over dem laa nemlig langt min
dre i en dramatisk end i en retorisk Begavelse.
Med en fast Vilje og et stort Maal for Øje kunde
han blevet en stor Folkefører — som Danton
— en Oprørsfakkel, der vilde have tændt Mas-
serne i Brand. Enhver, der har kendt ham, hu-
sker Øjeblikke, da man troede paa ham som
paa en af de gudbenaadede Store.
Det uharmoniske i hans Væsen henførte han
selv til en bestemt Begivenhed i Ungdommen,
og om denne Ide skabte hans Fantasi efter-
haanden en hel Mytologi. Men Fejlen bundede
dog vistnok dybere.
Der er Klokker, som aldrig vil faa den rette
Klang, skønt Malmet er ægte nok, og ingen
synlig Revne er at finde. Det ligger i Støbnin-
gen, siger man.
Hvem kan udgranske Støbefejlen i en Menne-
skesjæl? Niels Wiig.
or me
ER ERR
—
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører,
Hvad dramatisk Konflikt angaar, er der vist faa Sager, der kan lignes med den nedenfor, trods de mange
Ord, kortelig genfortalte. Der er Handling og Spænding nok til flere Kriminalromaner og.dog er det kun Fakta,
her refereres. Pontoise er en fransk Landsby med omtrent 7000 Indbyggere. Den ligger ikke langt fra Paris
og er »Hovedstad" i Arrondissementet Seine el Oise. — Beretningen vil strække sig gennem en Række Numre
af »nHver 8. Dag".
AN pæn, ædruelig, dygtig ældre Haandværker —
E Familjefader -— kendt Personlighed i sin Hjem-
stavn — har Ry for at være en stræbsom, rar
og lovlydig Mand, maaske lidt hidsig af Sind, men
ellers flink i alle Maader og omgængelig — han sid-
der her paa de Anklagedes Bænk. Han er sigtet for
»med koldt Blod" at have myrdet og udplyndret sin
Ven, en brav gammel Mand, der aldrig har gjort ham
andet end godt.
Se engang paa den Anklagede! Han er i sort Tøj,
Ansigtsudtrykket er roligt. Han ser ud til at have
en god Samvittighed, Han er høj og bred, hans Hold-
ning behersket, hans Gang sikker. Paa hans ru Hæn-
der og solbrændte Kinder kender man Haandværks-
manden, der arbejder meget i fri Luft. I hans vilje-
stærke, sydlandske Ansigt skulde næppe noget Men-
neske kunne læse Tegn paa voldsomme Tilbøjeligheder,
paa slette Lidenskaber — endsige da paa røverisk
Instikt eller Blodtørst. Hans Stemme er aaben, hans
Tale lyder velovervejet, overbevisende — maaske nok
en Kende sørgmodig. Naar han spørges ud, hører han
efter med stor Opmærksomked, lidt anstrængt; hans
Svar ere bestemte og taktfulde.
Han er Smed og hedder Rousseletf. Det er ham, der
har myrdet den gamle Herr Donon-Cadot, en Veksel-
lerer i Pontoise. Selv er han hjemmehørende i Lands-
byen Sannois. ;
Hvad der gør denne Mands skrækkelige Forbrydelse
særlig tragisk og ufattelig, det er den dybe Anger,
han lige fra Ugærningens usalige Øjeblik har lagt for
Dagen. Hans Sjælekvaler og de Samvittighedsnag, der
sønderrive hans Hjerte, blive saa oprigtig, saa naivt
baarne til Skue, at Ingen — hverken Forhørsdommer,
Læge, Præst eller Arrestforvarer — har draget dem
i Tvivl.
Saasnart han kom bjem til Sannois hin ulykkelige
Dag, hengav han sig til den dybeste Fortvivlelse, Han
havde Feber og sagde uophørlig: ,,Jeg har myrdet min
bedste Ven... Jeg har myrdet min bedste Ven..."
Han iførte sig Sørgeklæder — dem, han bærer nu i
Dag her i Retten — og teede sig som' en Døende. Han
lod alt sit Arbejde ligge — ganske mod sin Vane. Han
vilde intet spise, han svarede ikke, naar hans Hustru
og Børnene talte til ham.
Den svære, kraftige Mand sank formelig sammen.
Angeren havde lige straks knækket alle hans Legems-
kræfter.
Da han nogen Tid havde siddet inde i Stuen og
ikke sagt andet end de gaadefulde Ord: ,,Jeg har
myrdet min bedste Ven...”, rejste han sig pludselig
og løb ud af Huset. Børnene saa' ham styrte barho-
vedet ned i den lille, forfaldne Have, der laa bag ved
Smedien. De løb skrigende efter ham, men han jog
dem tilbage. Konen raabte paa ham; han svarede ikke.
Fra nu af blev han Dag og Nat nede i Haven, kom
næsten aldrig længer end til en Udkant af den. Døds-
tanken forlod ham ikke. Man skulde tro, man saa'
en Munk af Trappisternes Orden for sig. Uredt og
uvasket, med feberglødende Øjne gravede den stakkels
Mand med egne Hænder sin egen Grav dernede i sin
Have, bestandig kun sigende de samme Ord. Saa lagde
han sig ned i denne Grav og dækkede sig til med
vissent Løv og bad de Døendes Bønner. Og alle disse
sælsomme Handlinger udførte han ikke med en Af-
sindigs Fortvivlelse, heller ikke med noget som helst
—10
Skaberi, nej, ganske stilfærdigt som En, der har op-
givet alt af Sorg og Kummer. Paa en Mur lige ved
Graven havde han skrevet disse besynderlige Ord:
»Min Grav er alt vædet nok med mine egne Taarer",
Man kunde tænke sig, at han ved dette Udbrud havde
haabet paa at forsone paa Forhaand den højeste Dom-
mer, for hvilken han troede, han snart skulde stedes ...
ii mi
tk
Ved hans" Side sidder en purung, bleg Fyr, der ser
ud til at være vokset noget for hurtig, saa spinkel og
opløben er hans Krop. Hen ser sig stjaalent omkring,
han smiler saa løjerligt og ser saa svag og blød og
frygtsom ud. Skulde Nogen ane, at denne Dreng er
sigtet for Meddelagtighed i det frygtelige Mord? Det
er den myrdede Bankiers Søn, Edouard Donon-Cadot.
5 m
mi
Under 26. Juni .1844 var der imod disse to — Rous-
selet og Edonard-Donon-Cadot — dekreteret Aktion,
som det hedder, henholdsvis for Mord og Meddelag-
tighed i Mord paa Veksellerer Donon-Cadot.
For Seine-Retten ere Forhandlingerne i fuld Gang
og sætte, som man vil forstaa, alle Sind i Bevægelse;
thi sjælden har en retslig Tragedie været mere my-
.stisk og mere rædselsfuld. Der strømmede en Masse
Anmodninger om. Adgangskort til Retssalen ind til
Øvrighedspersonerne; de fleste af dem bære Kvinde-
navne.
z REE. gs x
'Retsmødet den 26. Juni.1844.
Allerede fra Klokken otte om Morgenen strømmede
Nysgerrige til Retssalens Døre, hvor Retsbetjentene
og Soldater havde Møje nok med at holde Orden.
Klokken ni fik de Personer, der havde Billetter, Ad-
gang til Lokalet. De" Bænke, der sædvanligvis ere
reserverede for Advokaterne, vare langtfra tilstrække-
lige — man saa derfor ogsaa Advokater sidde paa Vid-
nernes Bænke.
Der er en. Mængde Vidner og ualmindelig mange
Tilhørere, Lige foran Rettens halvcirkelformede Skranke
er der stillet nogle Stole op, for særlig indbudne
Tilhørere. Imellem disse lægger man Mærke til Roman-
forfatteren Herr Balzac.
Kl. 10 er Salen propfuld, og da de anklagede en
halv Timestid efter føres ind, er der en Raaben og
Skrigen — ,,Sæt Dem ned!'',.., ,,Der er Rousselet!"
nSæt Dem ned der foran!" 0, s, v. saa at det tjeneste-
gørende Retspersonale næppe kan skaffe Ørenlyd til-
veje,
Edouard Donon- Cadot's barnlige Ydre forbauser
Mængden. Rousselet er rolig, tilknappet, og hans Fy-
siognomi røber ingen usædvanlig Bevægelse.
Et Øjeblik efter kommer Retten ind — Formanden
Hr. Férey og Bisidderne d'Herrer Buchot og Mathias.
Den offentlige Anklager. der bistaaes af sin Fuld-
mægtig Hr. Tardif, forlanger i Medfør af Artikel 394
i Straffeloven, sammenholdt med Loven af 25de Bru-
maire Aar 8, at Retten skal suppleres med 1 Bisid-
der, og at der til de 12 Jurymænd skal føjes to Sup-
pleanter.
Rettens Formand giver Ordre til, at de Tilhørere,
der ikke have faaet Siddepladser, skulle gaa deres
Vej. Det sker.
MORDET I PONTOISE
Efter at der er blevet fuldkommen roligt, begynder
Rettens Formand: Første Anklagede, rejs Dem op!
(Den anklagede rejser sig.) 'Hvad hedder De?
Første Anklagede: Rousselet.
Formanden: Hvor gammel er De? Rousselet: 48 Aar.
Formanden: Deres Levevej? R.: Jeg er Klejnsmed.
I DSG Hvor boede De, da De blev anholdt? R.; I San-
nois.
F.: Anden Anklagede, hvad hedder De?
Anden Anklagede: Edouard Donon-Cadot.
F.: Deres Alder? Svar: 18), Aar.
Hvad Levevej har De? Svar: Jeg har ingen.
Hvor er de født? Svar: I Pontoise.
Derefter tages Jurymændene i' Ed, og Formanden
vil'lige til at give Rettens Skriver Ordre til at op-
læse Anklageakten, da den offentlige Anklager Hr.
Hébert, rejser sig og siger:
»Mine Herrer! Forinden de edsvorne Dommere
gøres bekendte med Anklageakten, have vi anset det
for vor Pligt at omtale en Hændelse, denne Sag be-
træffende, som allerede har givet Anledning til skellig
Omtale af samme. For en halv. Snes Dage siden har
en Avis bragt Uddrag af det Aktstykke, d'Herrer ret
straks vilde faa at høre, og senere have andre Blade
optrykt dette Uddrag. Vi have straks med al Iver
efterforsket, hvem denne utidige Offentliggørelse maatte
skyldes, og vi have haft den Tilfredsstillelse, at alle
de til Retten direkte og indirekte knyttede Personer
med største Nøjagtighed have opfyldt saavel. vore Be-
falinger som deres egen Samvittigheds Bud.
Men hvor denne Indiskretion end maatte have sin
Kilde, saa stempler vi den hermed ikke blot som
stridende mod Lovene, der end ikke have kunnet for-
udsætte en saadan Skandalsyge og Nyfigenhed, men
"som stridende imod al Sømmelighed og mod Rettens
Værdighed. &
Vi have som sagt følt os forpligtede til at nævne
dette i denne Sal og paa dette Tidspunkt, for — om-
end til Overflod — at inprente Dem;-mine Herrer
Edsvorne, at De maa betragte hvad som helst, De
maatte have læst eller hørt om den foreliggende Sag,
førend De i Dag traadte ind i denne Sal, som ikke
skrevet og sagt. De bør komme herhen fri for ethvert
Indtryk, upaavirkede af hvilken som helst Indfiydelse.
Af Forhandlingerne her inden Retten skulle De danne
Dem Deres. Overbevisning. Naar De gør det, ere De
visse paa at øve den rette Dommergerning og med
samvittighedsfuld Troskab at opfylde Deres Borgerpligt."
Hr. Chaix- d' Est-Ange, Edouard Donon-Cadot's De-
. fensor, rejser sig og siger!
»Jeg maa her udtale, at jeg i alle Maader slutter
mig til den ærede offentlige Anklager, hvis Meddelel-
se smertelig har berørt os alle. Den omtalte Offent-
liggørelse er højst beklagelig, den nedbryder Rettens
Værdighed og øver sin Indflydelse — ikke san meget
paa de ærede Dommere, der vel vide at værne sig
mod uvedkommende Indtryk, som paa Vidnerne, der
mangengang ikke ville driste sig til at vidne til For-
del for en Anklaget, der er forfulgt af den offentlige
Mening. Der staar f. Eks. her i....."
Rettens Formand afbryder ham: »Den Oplæsning
er unyttig. Det er desværre saa, at vi ikke med Lo-
; vens Arm kunne ramme slige Offentliggørelser, men
vi trøste os med, at Indiskretionen i dette Tilfælde
ikke kan tilregnes nogen Mand indenfor Skranken
— — Læs saa Anklageakten!"
Disse sidste Ord henvendtes til Rettens Skriver, Hr.
Duchesne, der strax begyndte paa Oplæsningen af føl-
gende Aktstykke; denne Oplæsning varer omtrent en
'" Time. EN
mu Ej
AÅnklageakt mod
Rousselet og Edouard Donon-Cadot.
»Den offentlige Anklager forklarer Sagens faktiske
Omstændigheder som følger:
Hr. Donon-Cadot, der i flere Aar har drevet Han-
del med Klæde og Syartikler i Pontoise, ophørte med
denne Forretning i 1837, for at ofre sig for Laane-
og Bankierforretninger. Omendskjøndt han efter den
almindelige Mening var en særdeles velhavende Mand,
levede han overmaade tarveligt og havde f. Ex. i lang
Tid som eneste Tyende en Kone, der kom et Par
Timer daglig og giorde i Stand i hans Hus. Han havde
været Enkemand i 7 Aar. Hans ældste Søn Charles
var gift og boede ogsaa i Pontoise. medens den yngste
Edouard, der nylig var taget ud af Skolen, boede hos
Faderen i dennes Hus i en af Byens mest befærdede
Gader, Basse de la Vannerie-Gade. Faderen opholdt
sig næsten altid i et Værelse i Stueetagen med to Fag
Vinduer til Gaden; det var hans Kontor.
Den 15de Januar sidstleden var han om Morgenen
som sædvanlig gaaet ind i sit Værelse. Rengjørings-
konen havde været der. men var gaaet Kl. 8, efterat
Donon-Cadot havde anmodet hende om at komme
igjen Kl. 9, for at hæve nogle Penge for ham — det
var nemlig en Terminsdag i hans Forretning. Omtrent
Kl. 9 er Lægen Hr. Deslions gaaet forbi og har fra
Gaden seet Hr.: Donon-Cadot sidde ved et Bord ved
Kaminen og tale med en Person, der sad .ved hans
højre Side — Rullegardinerne vare trukne op.
Kl. 4 samme Dags Eftermiddag kom Edouard D.-C.
styrtende hen til sin gifte Broder og meddelte ham,
at deres Fader havde været borte fra om Morgenen
uden at Nogen vidste hvorfor, og at denne lange
Bortebliven ængstede ham. (Fortsættes.)
Fotografisk Spøg.
T Spir, paa
hvilketByg-
mesteren
harødsletaf
sin barokke Fantasi,
saaledeserdetførste
Indtryk man mod-
tager af Billedet,
som ledsager disse
Linier. Men kommer
man det påa nærme-
re Hold og faar det
gaaet efter i Lini-
erne, gribes man af
Mistro og opdager,
at Billedet er an-
bragt paa den for-
kerte Led. — Vend
Billedet vandret om,
og foran Dem vil De
finde Byen Frede-
rikshavn i lutter Sol-
skinssmil, spejlende
sig i Vandet.
Den frederiks-
havnske Amatørfo-
tograf Herluf VW.
Jensen har vi at
Et Spir. i
Læg Billedet vandret tilvenstre — Byen takke for det snur
Frederikshuvn vil da vise sig. — Uge Billede.
Se —
rn
. sa
I Dans gennem Livet.
ENNE Vej, mine Her-
rer!" siger det kon-
gelige Teaters Port-
n ner, der har sin Loge
i Kolonnaden mellem Holmens
Kanal og Tordenskjoldsgade.
Han er ellers ikke den Mand,
der lader nogen Teatret uved-
kommende Person slippe forbi
sig. Men en elskværdig Til- -
ladelse fra Direktør Christi-
unsen og en derpaa støttet
Ordre fra Balletmester Bec/c
har paa Forhaand aabnet os
Helligdommens Porte.
nDe kan ikke gaa fejl — det
er otte Trapper op".
Otte Trapper — Gud Fader
bevares! Og efter en besværlig
Vandring, der minder os om
den Gang, vi besteg Himalaya,
naar vi op under Taget, hvor
Ballettens Børn — disse Scenekunstens Luftvæ-
sener — har klinet deres Reder. Og efter med
et Par milde og hjertevindende Ord at have
Billeder fra Balletskolen.
Balletmester Hans Beck
Balletskolens Leder.
(Juncker Jensen Fot.)
En pas—de—deux i Prøvesalen.
= ae
vakt ny Livslyst i vor Fotograf,
som er segnet under Vægten
afsin Kunsts talløse Attributter,
staar vi omsider i Dansesalen,
hvor ,den voxne Skole" for
Øjeblikket holder Øvelse under
Balletmester Hans Becks Le-
delse.
Hvad ,den voxne Skole" er
i Forhold til de andre koreo-
grafiske Institutioner, der har
Husly i Teatrets øverste Etage,
vil vi faa Lejlighed til at for-
klare i en senere Artikel. For
en usagkyndig Betragtning be-
staar den af en Samling nyde-
lige, pur unge Damer, fjorten
i Tallet, som maa nøjes med
fire jævnaldrende Ynglinge som
Balkavallerer. Dette Misfor-
hold afstedkommer dog ikke
disse Tragedier, vi kender fra
Selskabslivets Balsale — her er der aldrig nogen,
som sidder over.
Det er med underlige Fornemmelser, man
Hans Beck indøver en Dans med Frk. Price og Hr. Uhlendorf.
pludselig ser sig hensat
midt i denne Verden af
luftige Væsner. Man
kommer ind fra Gaden,
hvor man har følt sig
som en efter Omstæn-
dighederne net- og vel-
klædt ung Mand, og
finder sig pludselig stedt -
blandt Alfer og Sylfider,
som en ubehjælpsom
Rendegarn. Billedet hal-
ter forøvrigt. Der mang-
ler en Titania — og saa
Æselhovedet, naturlig-
vis.
Hvert af vore Trin
paa dette Gulv, som er
vant til en Berøring af
noget lettere end Katte-
poten, drøner i det store
Rum, og man sænker
Stemmen som i .en
Kirke.
Men det gør Hans
Beck ikke.
»Hvad er nu det med
den Arm, Alice? — Vi kan ikke have Flora
her foran, du er for lang, min Pige.”Byt Plads
I DANS GENNEM LIVET.
Frk. Kreutzer i ,Fjernt fra Danmark”
(Alb. Schou jun. Fot.)
Den danske Ballet. er noget for sig selv, noget,.
som intet Teater i Verden kan opvise Magen til…
med Ellen! — Altsaa,
stræk....!
Balletmesteren er
selvfølgelig Dus — det:
vil sige fra hans Side-
— med dem alle. Han:
kender dem jo saa at.
sige fra Vuggen.
Og de strækker, som.
galdt det Livet, og i
tyve Sekunder staar de
i den vanskelige Stilling-
uden at røre sig, me-
dens Fotografen tager
sine Plader. De siger
ikke engang noget i den
lange Tid, Enhver af
vore Læserinder kan jo:
prøve, om de kan gøre
det efter — og saa vil
de forstaa, hvor megen.
Selvbeherskelse og Træ-
nering den Livsstilling-
kræver, og hvor langt
de har igen, inden de-
har Haab om at kom-
me til Balletten.
Frk, Price i ,Fjernt fra Danmark".
(Juncker Jensen Fot-)
Frk. Brawunstein i ,Fjernt fra Danmark”,
(J. Petersen & Søn Fot.)
— 13 —
rn CERES rdr
mm SEE
snes RR ln Re.
I DANS GENNEM LIVET
Det er ikke alene den Strænghed, hvormed der
vaages over dens Opdragelse gennem hele Barn-
dommen og Ungdommen — men det er selve
Dansens Karakter Stilling i Teatrets Virksomhed,
som særkender den. Andre Steder er Dansen
rent dekorativ — til Oplivelse i Operaer og til
Masseudfoldelse af Tøjpragt og Legemspragt i
store Tableauer. —
Enhver ved, hvad Navnet Bournonville betød
og endnu betyder. Det er Ballettens Sideordning
med Skuespillet og Operaen som dramatisk Kunst-
art, et Barn af germansk Dybsindighed og gal-
lisk Elegance.
Det er nu om Stunder moderne at lade haant
om Bournonville og hans Kunst. Realisme er
den ikke, det er sandt. Men saasandt Kunst er
det, der gennem Øje og Øre meddeler Sjælen
Skønhedsindtryk og faa Hjertets Strenge til at
bæve, har den danske Ballet sin Ret, som ingen
tager fra den. Og ingen anden scenisk Øjenslyst
kommer den klassiske Kunst saa nær i ren og
kysk Glæde over Menneskelegemets Skønhed og
Ynde, som den danske Ballet.
Derfor nævnes og agtes heller ikke vore Dan-
sere. og Danserinder -som Gymnastikere .eller
Artister. Navne som Bowrnonville, Scharf,
Price og Beck, Navne som Fru Stillmann,
Juliette Price, Fru Tychsen, Anna Harboe og
Valborg Guldbrandsen staar i vor Bevidsthed
og i Scenens Historie Side om Side med Dra-
maets og Sangens største.
Balletmesteren trak os ind i sit med kunst-
nerisk Uorden udstyrede Privatværelse og med-
delte os en med et passende Kvantum Kritik
spækket, men i sin Helhed meget begejstret
Oversigt over det unge Hold, hvormed han for
Tiden arbejder, og hvoraf han venter sig saa
meget. Kritiken skal vi klogelig tie stille med.
Derimod lykkedes det os at sikre os Billederne
af tre af Holdets Nummer Et'er, som allerede
har haft virkelige Roller i Balletten, Partier, hvor
de — »,har noget at sige", havde vi nær
sagt. Publikum vil huske dem alle fra »Fjernt
fra Danmark", hvori Frk. Ellen Price og Frk.
Olga Kreutzer dannede et saa nydeligt Kadetpar,
medens Frk. Alice Braunstein lagde hele sit
indtagende Brunettevæsen for Dagen i en af
Elskerinderollerne.
Da vi med Balletmesteren — som nær havde
glemt Uret under en begejstret Lovtale over den
fortræffelige Disciplin i Korpset — vendte tilbage
til Dansesalen, havde Fotografen taget en ganske
privat Plade af ,Den voksne Skole, naar Katten
er ude." | | |
Den blev hurtig befunden at være lidt for
livlig til Bladstof. Den kunde let bibringe Offent-
ligheden forkerte Forestillinger om — Disciplinen.
Johannes Dam.
Et Æventyr paa Søen.
Møder og Daiter, som skiltes fra hinanden ved en
Ulykke paa Søen.
Bovbjerg. Det kan vist interessere Hver
8. Dags Læsere at erfare lidt nær-
mere om den æventyrlige Begivenhed. Det er
den strandede Barks Kaptajn, Hr. Thomasen,
der selv fortæller:
»Jeg var ballastet fra Dieppe i Frankrig og
skulde hjem til Kristiania for at lade Tømmer
for Melbourne i Australien. Klokken var mellem
11 og 12 om Aftenen, vi laa og krydsede op
for stiv Kuling ud for Bovbjerg, da jeg ret ude
saa en Damptrawler for sydgaaende. Min For-
skrækkelse kan jeg ikke skildre Dem, da jeg
pludselig ser Damperen, der gik med 9 Mils
Fart, styre ret ind i min Styrbordsside. Om-
bord paa Damperen var intet Menneske at øjne;
først efter Sammenstødet kom der en Mand paa
Dækket. Min Hustru var gaaet til Køjs; hende
fik jeg vækket og gjort begribelig, at vi vilde
synke; hun ilede da op paa Dækket og kom
tidsnok til at sætte vor lille 17 Maaneder gamle
Pige ombord i Trawleren, men selv lykkedes
det hende ikke at komme ombord, da Traw-
leren i det samme gled fra os. Det var mig
Yr1G bragte alle Landets Blade Med-
| N | delelser om et Skibssammenstød ud for
En, far
ET ÆVENTYR PAA SØEN.
nu klart, at vi inden kort Tid vilde synke; jeg
vendte derfor Skuden og lod den for fulde Sejl
gaa mod Land, hvor vi alt vare observerede.
Kort efter, at Barken stødte paa den mellemste
Revle var Redningsbaaden (Tuskær) paa Siden
af os, og vi bleve alle reddede. Besætningen
bestod af 17 Mand. Trawleren blev liggende ud
for Bovbjerg til Kl. 2 om Natten; den havde
sat sin Storbaad ud for at tage os op,.men da
jeg blev borte for ham, og han af Blaalysene
og Raketterne fra Land sikkert antog, at vi blev
reddede, lettede han og stod sydpaa. Den Gang
vidste vi intet om Damperen, kun at det var
en Trawler, men hvor den hørte hjemme, var
os ubekendt, ligesom vort Barns Skæbne laa i
det uvisse. Konsul Andersen i Lemvig telegra-
ferede til alle Konsulater i Nordsøhavnene, og
saa kom der til al Held Telegram fra Bremer-
hafen, at den tyske Damptrawler ,,Birgermeister
Vi har herved den Ære at præsentere en Sam-
ling velkonserverede Menneskebørn af de tid-
ligste Aargange. Allerede høre vi mere end en. af
vore Læserinder udbryde, mens hun peger paa
et af Børnene: »Nej, hvor er den sød!
Denne Sprogform, hvorefter Smaabørn for-
vandles til et Fælleskøn, har alle Dage været os
inderligt imod og skurret slemt i vort Øre… Vi
beder da om at maatte være fri for dette lige-
Smit" var indkommet dertil med den lille Pige
i god Behold, men selv var Damperen meget
medtaget. Grunden til, at han havde paasejlet
os var den, at Styrmanden, der havde Vagten
ombord, var gaaet ned i Kahytten, hvor han
sad og smøgede Tobak. Kaptajnen var til Køjs
lige saa vel som Mandskabet. Den Pibe Tobak
koster Styrmanden hans Bestalling, ligesom Traw-
lerens Rederi kommer til at udrede en Erstat-
ning af 80,000 Rmk. til mit Rederi i Kristiania.
Selv tog jeg til Bremerhafen og hentede min
lille Pige, og nu er hun hjemme hos sin lyk-
kelige Moder, Dagny hedder hun, er det ikke
en sød lille en?...%
Og med berettiget Faderglæde holder Kaptaj-
nen frem for mig Fotografiet af den lille Pige,
som intet Rederi i Verden havde kunnet erstatte
ham. O. B.
EP 5
-- ae
3 p
> 2 2
É Fr =
”» ig
55 2
2." SR
i. De ne
— JERGDER "
j Fy 2 dd
i;
gyldige den og i Stedet for at faa et klart og
tydeligt: han eller hun. Det skal villigt ind-
rømmes, at Sagen ingenlunde er let, og vi
har derfor udsat en Præmie, bestaaende af
En Boggave til samlet Værdi
af Kr. 100 —
(Bøger, Blade og Musik af ,,Hver 8 Dag”'s Forlag)
som tilfalder den, der rigtig kan gætte,
hvem 1 nedenstaaende Børnegalleri, der er
Dreng og hvem Pige. ;
Følgende Regler vil være at iagttage:
1. Kun Abonnenter kunne deltage i Besva-
relsen.
2. Besvarelsesfristen er 1. Novbr. Løsninger
maa indsendes til »Hver 8 Dags« Forlag,
Nygade 4, og Konvolutten mærkes:
z Præmieopgave.
3. Man behøver blot at opgive Nummerfølgen
1—11 med et tydeligt Dreng (eller Pige)
” vedføjet hvert enkelt Tal.
4. Indsender flere den rigtige Løsning, udtages
en af disse Besvarelser ved Lodtrækning.
5. Indsender ingen den rigtige Løsning, præ-
mieres den, som er kommet den rette Be-
svarelse nærmest.
er ML re
Kendte Navne
fra By og Land:
Dødsfald.
Stabslæge Dr. med. A. Paulsen,
er afgaaet ved Døden i sit 54, Aar,
Den afdøde, der var Søn af Over-
auditør Tobias Paulsen, var Student
fra Borgerdydskolen paa Krist'ans-
havn. Allerede fra Midten af Halv-
fjerserne blev han ansat som Læge
i Militæretaten, hvortil hans Hoved-
virksomhed har været knyttet som
Korpslæge, Overlæge og fra 1895
som Stabslæge, Som øverste Læge
ved Garnisonssygehuset har han
indlagt sig
stor Fortje-
neste ved
Forarbej-
der til et
nyt og tids-
svarende
Sygehus.
Hans Vir-
ken paa
dette Om-
raade var
utrættelig
ogsaa ener-
gisk, at Sa-
gen sikkert
i Løbet af
nogle Aar
vil blive gennemført. Som Specia-
list i Hudsygdomme havde han et
Klientel, der skattede hans solide
Dygtighed højt. Flere Gange har
han været alvorlig angrebet af In-
fektionssygdomme; da han for et
Par Aar siden vendte hjem fra en
Rejse Jorden rundt, syntes han at
være helbredet, men desværre for-
lod Sygdommen ham aldrig fuld-
stændig. Efter en Operation for
Betændelse i Galdeblæren bukkede
han under. I 1896 blev han deko-
reret med Ridderkorset.
Stabslæge Dr. med.
Å. Paulsen.
Fotograf Peter Most, som. døde
den 17. Septbr., var født i Køben-
havn den 28. Oktober 1826, han
var en af
vore første
betydelige
Fotografer,
der fand-
tes tidlige-
re næppe
noget Fo-
tografi Al-
bum i hele
Landet,
hvor ikke
et eller an-
det Billede
var signe-
ret medPe-
ter Most's
Navn. Efter at have gennemgaaet
kademiet, meldte han sig. da
(rigen udbrød i 1848, som frivillig
Udgivet af ODIN DREWES.
Fotograf Peter Most.
KENDTE NAVNE.
og deltog med Hæder i Kampene
ved Oversø, Fredericia, Isted og
Frederiksstad, efter Slaget ved Isted
blev han kaldt frem for Fronten
og rost for udvist Tapperhed. —
Nogle Aar efter Krigen etablerede
han sig som Fotograf og var den
første, der udførte Fotografier ind-
brændte i Porcellæn. Særlig var
han kendt i Kunstnerkredse, hvor
han vandt sig en Skare af trofaste
Venner.
En af Holstebros bekendte Mænd,
Rebslager Magnus Poulsen, som i
en lang
Aarrække
har spillet
en Hoved-
rolle i By-
ens offent-
lige Liv,
er afgaaet
ved Døden
i den høje
Alder af
89 Aar.
Foruden
at have
siddet i
Byraadet i
18Aar, har
han i mere end en Menneskealder
været Medlem af Bestyrelsen for
Holstebro Sparekasse. Endvidere
var han Medlem af Ringkjøbing
Amts Skoleraad og udøvede en ikke
ringe Virksomhed i Jernbanekom-
missionen for Skive-Holstebro Bane-
anlæg.
Rebslager Mugnus Poulsen.
Jubilæum.
Postmester Charles Friis i Horsens,
Ridder af Dannebroge og Danne-
brogsmand, kunde den 1. Oktober
d. A.fejresit
50 AarsEm-
bedsjubilæ-
um, idethan
den nævnte
Dag 1850
ansattes
som Åssi-
stent i det
daværende
General-
postdirek-
torat. I Aa-
rene 1864-"
1876 var
han dels
Kontrollør,
dels Overkontrøllør ved Hoved-
Brevpostkontoret her i Byen; der-
efter tiltraadte han sit nuværende
Embede. Der blev hurtigt lagt Be-
slag paa hans ualmindelige Årbejds-
evne, som forenedes med et elsk-
værdigt jovialt Væsen, Pladshensyn
forbyder os at gengive den lange
Liste over Foreninger, i hvilke han
blev Bestyrelsesmedlem og ofte For-
mand, men vi maa dog notere, at
Postm. Friis.
— 16 —
han i 15 Aar har været Formand
for Horsens Gymnastikforening og
Næstformand for Dansk Gymnastik-
forbund, samt at han ikke alene i
en Aarrække har været Medlem af
Horsens Byraad, men ogsaa sidste
Vinter dettes midlertidige Formand,
80 Aar.
Etatsraad Sihm, hvis Navn er
knyttet til adskillige af Byens Vel-
gøren-
hedsvær-
ker, fyldte
nylig fir-
sindstyve
Aar. Det
er ganske
særlig to
Institutio-
ner, som
nød godt
af denne
Mands
varme In-
teresse for
dem, paa
hvem
Skæbnen havde taget med lidet var-
som Haand. Han var med til at
stifte ,,Den gensidige Hjælpefore-
ning for kvindelige Haandarbejdere",
var i lang Tid dens Kasserer og er
nu dens Formand, og for Børne-
hjemmet paa Vodrofvej har han
ligeledes i længere Tidsrum forval-
tet dets Midler,
Etatsraad Sihm, der for tre Aar
siden trak sig tilbage fra sin Post.
som Kasserer ved Civillisten, er
hædret som Kommandør af -Danne-
brog.
Elatsraad Sihm.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang",
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" in—
deholder: ,, Mit Fedtelam", Mazurka.
(af Sommerrevyen 1900) af OlfertJes-
persen. »Alpehyrden" afBettyFeder—
hof-Møller, ,Den Gaaseurt" afSextus.
Miskow. »Hyrdefløjten+ (for Violin:
og Piano) af Fini Henriques.
Redaktionen Ppåatager sig intet Ansvar"
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil'
ubenyttede Manuskripler saavidt mulig.
blive Telurnerede, saafremt de ledsages:
af en Konvolut, forsynet med Adresse og!
Frimærke.
»Hver 8; Dag''s Billeder ere udførte i
Dansk Re DDA born S=Å rat alt, Kong Ge--
orgsvej Så
Redigeret af GEORG KALKAR.
Aargan
19004901 e
Nr. 2.
Kræ
MENTS-
ØVELSERNE,
som i Åar
holdtes i Jyl-
Jand, vare i
sin Helhed
meget vel-
lykkede, og
Udbyttet
stod efter
sagkyndig
Mening over
det foregaa-
ende Åars,
muligvis og-
saa fordi Op-
gaverne var
klarereudar-
bejdede af
Ledelsen.
Øvelserne
begyndte i
i . Grenaa og
i Randers, og overalt. blev Soldaterne modtagne
med aabne Arme. Grenaa stod paa Hovedet.
Byen duftede af stegte Agerhøns. Burgunderens
røde Flod og Champagnens Kaskader flød skum-
mende i Hæren, der, naar'det gælder Vin, altid
er bra aabenmundet. Borgerne gjorde deres
Bedste, og Thykier, der paa en Gang er Grenaas
mindste og største Mand, mandede sig tilligemed
andre ligesindede op til den bredeste Militær-
venlighed. Det var 25 Aar siden, at Grenaa
havde huset Soldater. Den Gang var det Prøj-
serne; de laa her i hele 4 Maaneder. :
É Den store Krig begyndte først senere ved
f: Randers og overværedes af Kronprinsen og de
fremmede Militærattachéer, hvoriblandt for første
Vor Krigskorrespondent.
Søndagen den 14. Oktober. e
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Den jyske Krig.
Gang en nordamerikansk. Siden Kubakrigen ud-
sender de forenede Stater nu ogsaa Attachéer
til fremmede Landes Manøvrer.
Den mest virkningsfulde Øvelse holdtes ved
Vesteralling, hvor Ingeniørerne under Kaptajn
Nyholms Kommando standsede Fjenden ved at
sprænge en Bro i Luften. Saa hidsige var imid-
lertid de fremrykkende Kolonner i deres Kamp-
iver, at de vadede over Aaen i Vand til midt
paa Livet, og: Dragonerne sprængte over saa
Artilleriet rykker ud. s6%
— 17 —
SEES GE i | 0 NE Es IM
DEN JYSKE KRIG.
Vandet
sprøjtede
dem op over
Hovedet.
Hurtig —
paa 10 Mi:
nutter —
blev en ny
Bro slaaet af
de rappe In-
geniører, og
den var saa
stærk, at 24
Kanoner
glatvæk
kunde rumle
over den i
fuld Fart. In
géniørerne
lavede nok- .
en Bukkebro
og stod i Vand til Halsen, da de rammede Pælene
i Bunden. Om Eftermiddagen tørrede de Tøjet
paa sig i den kolde -Oktoberblæst uden at faa en
Nysen. Raske Folk, ikke sandt! Det sidste store
Slag leveredes ved Skaføgaard, Estrups bekendte
Herresæde, hvor der trods Godsherrens spar-
tanske Levemaade (han har aldrig i sit Liv smagt
bajersk Øl) var rigelig Forplejning for Indkvar-
tering. i
Dagen efter var der Revue ved Hornslet. Den
holdtes paa en stor aaben Slette, populært kaldet
»Sibirien". Trods Solen, . dér lyste fra.en klar
"Tre Bi BEE ve
af Marcel Prévost.
I. Brev.
Til Abbed Binet, Rue d”Assas 8, Paris.
de fire Dage, der skiller os, inden vi
mødes i Paris. Jeg maa fortælle Dem
om, hvor storartet ,,Sagen”" staar. Førend Vin-
teren er omme er min lille Lucie glimrende for-
sørget og hjemfaren, takket være Dem. Jeg
skylder Dem rigtignok uendelig megen Tak,
fordi De er kommen min Uerfarenhed og En-
somhed til Hjælp. Naar Børnene vokser til,
mærker man først hvor inderligt det trænges,
at have en klartseende og bestemt Raadgiver
der kan hjælpe de Unge over de første Skridt,
der skal tages udenfor Familiens Skød. For
unge Mænd, der har Kollegier og Skoler i Ryggen
: e endda ikke saa vanskeligt, og derfor
”» bre jeg heller ikke for Maurice; hans Søster
ser mig langt mere paa Sinde...
ÆRE Abbed! Blot to Ord i Hast; —
i , mit glade Moderhjærte kån ikke vente "
ME) ax
Prins Christian holder sit Indtog i Randers.
Himmel, var
det bitterlig
koldt, og
Tænderne
klaprede i
Munden paa
de mange
Tusinde Til-
skuere, der
overværede
det pragt-
fulde mili-
tære Skue-
spil
En Mængde
Vaaben-
brødre
havde i
samlet Flok
givet Møde,
og da Kron-
prinsen holdt en lille Tale til dem, svingede
de begejstret deres Stokke og Krykker i Luften.
Allerede samme Aften afgik Artilleriet med
Damperen ;, Kursk" til Kjøbenhavn. Da , Kursk"
sejlede ud af Havnen, spillede Musiken ,,Jylland
mellem tvende Have", og om Bord lød der
dundrende Hurraer, efter at en Artillerist havde
udbragt et velment: ,,De jyske Piger længe lexe.'
Jenserne saa overalt, hvor vi kom fren% under
den nu afsluttede Krig, glade og fornøjede ud.
Det var jo ogsaa i det friske og smukke Vejr
for en Spas at regne. Emil Opffer.
Nu da Forsøget er gjort og er faldet heldigt
ud, skylder jeg"”Dem en Tilstaaelse: jeg havde
aldrig troet, at det vilde lykkes, og der maatte
al dén Respekt"til; "som jeg nærer for Deres
Skarpsynethed, "for at jeg: overhovedet indlod
mig paa det hele" Arrångement. — Jeg havde -
aldrig inviteret en såå fremmed ung Herre, som"
Hr. de Montivry var -for os, ud i vor landligé
Ensomhed, hvis han ikke netop var bleven præ-
senteret af Dem. "Jeg' var bange for, at hans
Besøg kunde vække Anstød i::Nabolaget. Sladder
og Bagtalelser gror jo desværre ogsåa paa
Landet. Og jeg sagde til mig selv: bare det
kan lade sig gøre at forestille denne elegante,
unge Herre paa to og tyve Aar som en Ven
af Maurice, der er'saa skoledrengeagtig 'og barn-
lig. Men saa kom De og sagde: ,,Jeg' tager alt
paa mig". Og De havde Ret. Alene dette, at
det var fra Dem, han kom, var nok til at slaa
Bom for onde' Tunger. så are
TRE DAMEBREVE.
Man: fandt det' ganske i sin Orden, at han
var min Gæst og spadserede med Børnene og
Miss Jacobson. Alle syntes udmærket godt om
hans 'belevne Væsen og nette Fremtræden. Og
hos os er han ligefrem elsket efter den Uge,
han tilbragte her. Det saa næsten ud, som om
han. fandt ligesaa stor Fornøjelse i at fægte og
ride med Maurice, som at spille sammen med
Lucie eller tale Fornuft med" Miss Jacobson.
Der var noget i hans hele forekommende Maade
at være paa, som mindede om min stakkels
kære Mand. Og naar dertil' kommer, at han er
rig og hverken. har Fader eller Moder og er
opdraget af Dem, kære Abbed, maa jeg tilstaa,
at jeg virkelig er en lykkelig Moder, og De den
klogeste Raadgiver.
Min eneste Bekymring var, da jeg. lærte Hr.
de Montivry at kende: ,,blot han nu .kommer
til at synes om Lucie, og blot hun vil komme
til at. holde af ham .igen!""
Lucie er sød, det tror jeg, at jeg uden over-
dreven moderlig Stolthed kan sige, sød, men
naiv og uskyldig og ganske fri for Koketteri
overfor unge Herrer. Hun er ikke af dem, der
kaster sig i 'Armene paa den første den bedste
Ægteskabskandidat, det søde Barn! — Men
mellem os sagt, tror jeg virkelig, at netop hendes
Ligefremhed har gjort et meget dybt Indtryk
paa Hr:-de Montivry! — Han har naturligvis
ikke selv sagt det til hende, dertil er han alt-
for velopdragen, men han har betroet sig til Miss
Jacobson, som med sine fyrreogtyve Aar har
indgydt ham Tillid. For et Øjeblik-siden. sagde
Miss Jacobson netop: ,,Lagde Grevinden ikke
Mærke til, hvor underlig oprevet og urolig Hr.
de Montivry var, da han rejste? — Her paa
Blancourt er der jo ikke mange Fornøjelser, som
opveje dem, der findes i Paris for en sua rig
og smuk,ung Herre som han, altsaa maa Grunden
være den, at han efterlader en Del af sit Hjærte
her!” ;
Naturligvis har humw Ret, hun er en meget
forstandig. og klog Person, — Men Lucie siger
intet, hverken til sin Gouvernante eller mig,
men rigtignok havde jeg heller intet sagt i hendes
Alder. En velopdragen ung Pige 'er altid tilbage-
holden, naar det gælder Hjærteanliggender. Jeg
saa imidlertid selv, at hun gjorde alt for at”
tækkes ham, uden Koketteri — og hun var
glad ved hans Selskab, og savner ham son1 vi
andre, nu da han er rejst. Kort sagt, Tingene
gaar saa godt, som vi kan ønske det.
Jeg haaber, "at ;Paris skal bringe en smuk
Slutning paa det, som" begyndte saa godt i
Blancourt. Det er en Aftale, at Hr. de Montivry
kommer og besøger os jævnligt, og jeg tænker
at bede ham spise 'hos os, allerede Dagen efter
at vi -ere flyttede ind. Paa den Maade vænner
man de to Unge til daglig at. være sammen og.
tilsidst ikke at kunne undvære -hinanden, og
maaske de. såa sélv "kommer "én skønne Dag
og beder om, at vi snart maa holde deres Bryllup.
Med lidt Diplomati har vi saa lavet et Konve-
niensgiftermaal om til et Inklinationsparti! Ind-
røm, at vi ér to Machiavelli'er en miniature?
Naa, det Hele er jo blot ordnet for at sikre
de to Unges Lykke, og stifte en lille ung Fa-
milie i kristelig Aand.
Jeg er lykkeligere end jeg kan sige det og
sender Dem min «varmeste Taksigelse.
Grevinde de Blancourt-Givry.
II. Brev.
Til. Frøken Clotilde de Lespron,
Boulevard. Haussmann.
Jeg sender Dig disse Linjer hemmeligt, kære
Clo— for at ikke: Mama, Miss Jacobson, Abbed
Binet eller et andet Forsyn, der er interesseret
i min lille syttenaarige Person, skal stikke sin
dydsirede Næse i vore private Affærer. Du kan
tro, at jeg har noget at fortælle! Lav Dig blot
til at høre. efter, lille Clo! Først, o Fryd, maa
Du vide, at vi flytter ind paa næste Lørdag!
Og saa haaber jeg, at Du arrangerer det saadan,
at Du snarest kommer og besøger mig sammen :
med Din ærede Broder Henri, hvis han ned-
lader sig til at ville .gense min Ringhed, og
høre lidt om mit ;,Bryllup!"
For det er næsten fastslaaet, naturligvis med
vores ,,Gæst'", Abbed Binets Yndlingselev. Mama
og Miss Jacobsen udtrykker sig i Gaader, lige
siden han rejste herfra; og de kysser og kæler
for. mig, som om vi snart skulde skilles. Naa,
imidlertid sidder Hr. de Montivry igen hos Abbed
Binet. Forelsket i mig? — Ved Gud, om jeg
aner det. Han havde det mest forbausende Væsen
i Verden, den kære Abbedelev, og var saa til-
bageholdende som en Seminarist. Men forresten
hverken dum. eller kejtet, og ikke grimmere: end
mange andre; men Du ved nok, lille Clo, at
der er kun et eneste Mandfolkeansigt, som jeg
bryder mig om; og det kan Du gerne foriælle
Henri, han har saamænd. ingen Grund til at
være jaloux. '
. Men, Gud bevares, ,,;min Tilkommende'' lod
det heller. aldrig mangle paa den skyldige Re-.
spekt” Det var sandelig ikke Mamas eller Jacob-
sons Skyld, for de greb enhver Lejliged til at
lade mig være alene med den arme Fyr. Maaske
de haabede at den Slags téte-å-téter skulde
gøre det af med ham, og at han skulde glemme
sig selv, som en anden Don Juan, saa at man
var nødt til at gifte os i en lynende Fart! —
Hvem ved! ga3: isme Sr
Men der. sad. Fyren lige nydelig og artig p
sin Stol, selv om vi var alene, og konverserede
om Musik, Cykler og Verden, som om Abbeden
eller Mama var tilstede og kontrollerede:
poste-restante,
Paris.
SEE Kr
TRE DAMEBREVE.
Ærlig talt ærgrede det mig; men jeg tænkte
som saa: Abbeden opdrager dem naturligvis efter
en særlig Opskrift — og jeg, der ellers aldrig
kan være alene med en ung Herré i ti Minutter,
uden at han siger såa mange rædsomme Ting...
Véd Du hvad (men 'sig det ikke til Henri)
saa prøvede jeg at kokettere lidt — kun ganske
lidt — med ham. Du véd saadan. lidt med Øj-
nene,og Hænderne ved Klaveret, det lettere Skyts!
Det gjorde øjensynligt Virkning. Et Par Gange
troede jeg virkelig, at han vilde vove et lille Kys
paa mit Haar eller Haand — men nej — han
holdt sig!
Det er maaske et Løfte, han har givet, eller
maaske man opfører sig saadan, naar man har
relle Hensigter. Du kan sige din Broder Henri
fra mig, at hvis han herefter ikke opfører sig
lige saa net som Hr. ,de Montivry, saa gifter jeg
mig ikke med ham, men . bliver Fru de Montivry
— oh nej, der er ingen Fare,. saa giftede jeg
mig lige saa gerne med Abbed Binet!
- Jeg maa. dog, sige, at den dydsirede. unge
Malteserridder var temmelig betaget ved Afske-
den. forleden paa Banegaarden. Han,var, nervøs .
og ude af sig selv, og. kaldte Mama for.Hr.
Abbed og sagde ret .og slet ,,Daisy" til Miss
Jacobson!
Parisernes Drøm.
Leve Freden! Parisernes Drøm.
blev skuffet. Baade de, der som gode
Patrioter havde haabet paa, at Ud-
skulde fastslaa Frankrigs Overlegen-
ELE Paris havde ventet sig det Vidun-
H derlige af Udstillingen. Hele Paris
stillingen
Naturligvis lader jeg ham gaa i Vinterens Løb,
men ikke lige straks, for jeg har opdaget, at mens:
disse storartede Planer er i Gære, "er de, alle:
saa mageløse imod mig,.og jeg maa. gøre og
lade ganske som jeg vil. Især er Jacobson en
ren Engel. Hun giver mig næsten ingenting for,
og siger alligevel, at jeg gør gode Fremskridt. —
Vi sés snart, elskede Clo, og imidlertid sen-
der jeg Dig et stort Kys — og nok et, som Du:
kan, gøre med, hvad Du selv synes; men som:
jeg forlanger igen af Henri, naar vi såés — Aa —
gid vi allerede sad i mit Værelse i Paris og slud-
rede! — det er dog det bedste, der er til paa
denne —
$ Jord Lucie de Blancourt.
"III. Brev.
Til Hr. de Montivry,
Rue de la Boétie 23. Paris.
My darling, elskede Kære! vi kommer til Paris:
i Overmorgen, den ,lille Gaas"; hendes Mama.
og jeg. Jeg haaber at kunne se Dig samme Dag-
hjemme "hos Dig .selv Klokken fem. — Ak, blot:
Du altid vil holde af mig som paa Blancourt.
Good bye — kæreste gamle Dreng — mange,
mange Kys' fra ; ;
Daysy Jacobson.
hed og de, der vejrede-
den store Forretning og
nu kun sidder med de.
store Tab.
Pariserne, der stadig
ikke kan .komme sig af
deres Overraskelse, sid-
der resignerte tilbage og
grunder og” drømmer.
Hvorledes gik det til, at
Succesen smuldrede bort
mellem vore Hænder?
Denne Stemning har
inspireret en fransk Teg-
ner til det Billede, vi
her gengive. Her er
clowet, som I manglede,
siger han, kunde I.have
indlogeret denne Forsam-
ling 3 Suverænernes Hus
7 og bagefter sendt dem
paa Automobil lidt ud i
Parises Omegn, saa var
det hele gaaet meget bedre. Kong Oscar. og:
Shahen alene kan ikke gøre det.”
Tegneren har haft Held, med sit Indfald, Pa-
riserne har fundet Ideen god og i Farvetryk og;
Postkort spredes Billedet nu rundt om i Verden.
Udenfor Boer-Dytten.
Tavse, lyttende;og bange
sad. de her i tunge Dage,
skælvende, hver 6ang Kanonens
Drøn fra Sletten klang tilbage.
tit han sad véd deres Side,
ene dvæler nu. i Længsel så
Mand og. Viv..ved Aftentide. ….
.Tom er Drengens Plads, hvor sof'gløs
AT
Thi fra Valen kom de
»Landets unge Kraft e
r Budskab:
| hl +
Ene vil de to mu sidde -
Baand i Baand i Dage lange,
medens. Sjælefred. de søge ,.
:å de:gamle; fromme S
ange…
Fr SEGN Et rr!
og den Eneste, I fostred” ;
ligger kold bag Pilehegnet — —1E
Karsten Colding:
rå sema
De Pokkers Drenge.
VER By harsin
Plage. I Kø-
benhavn hu-
3 serer Rotter-
ne og saa disse Gadens
Drenge, som fostredes
af- Stenbroen, og som
skød Vækst under et
ubundet Friluftsliv, der
skænkede dem sunde
Lemmer og tidlige La-
zarontilbøjeligheder.
Intétsteds ved man
sig. i Sikkerhed.
Efter lang Tids -Sø-
gen har man fondet sig
, et fredeligt Husly i
Forstaden — et Par stille Gaardværelser for en
enlig Herre. Og knap
er man den første Dag
kommet lidt til Ro, ;
før tunge Træsko &
klaprer i: Porten, der lg
smækkes: med Kæl-
derdøre, høje Diskan- Q
ter og hæse Over- FRE me SCR SEERE DD.
gangsstemmer blan- i ges
des: ,,Hej, Kresjan,
Petter, Knud . ...
Ind i Gaarden'”.
Paa Byggepladser-
ne holder de til — de
rejser Skure af Bræd-
derne, de murer vi-
dere paa Årbejdet,
naar Folkene er gaaet,
de graver Huler' og
bygger faste Borge
af Jord og |Sten. —
Eller tal med Villa-
ejerne paa Frederiksberg. Frugttræer var "der
plantet af de rigeste og fineste Arter. Der var
hæget om dem gennem Vinterens Tid, der var
kælet for dem Sommeren igennen og Grenene
havde man maattet stive af, fordi Frugten truede
med at tynge den til Jorden. Man glædede .sig
til den rige Høst og Venner og Bekendte var
bedt med til Gildet. Saa en Morgen er Frugten
borte og i Stedet for den dunede Færsken og
det røde Æble hænger paa Grenen en lille Pla-
kat med Tak for Mad.
Under et befrugtende Samliv i de frieste Former
med lutter aandsbeslægtede har disse Drenges
Opfindsomhed i Retning af Gavtyvestreger nadet
den rigeste Udvikling. z ;
De indfanger den gamle Kones Kat, hendes
egen Perle, hendes Liw, hendes alt. Med en
Saks klipper de Monsieuren å la Løve; eller
Parat til at nsoppe".
PEEL EERSE SEES NOE FSR
ber
Drengen, som har ,fundet" en Hund,
mærker den lidt i det ene Øre; hvorefter de
tilslut binder en gammel Kasserolle til dens Hale.
Eller de snapper ens dyrebare Hundehvalp bort,
beholder den hos sig en Dags Tid og kommer
om Aftenen og afleverer den, yderst troskyldig
foregivende, at de saa den løbe omkring i den:
anden Ende af Byen, hvorfor de udbede sig en
lille Ducør. Eller de stable sig op i Flok uden-
for en ulykkelig Konditorjomfru og løbe ind, en
efter en og købe for en Øre af de Bolsjer, der
staa paa den øverste Hylde. —"
— — Det var forleden Aften. Midt paa For-
tovet i en kun lidet befærdet Gade stod en Dreng
og jamrede sig: — hostede og hostede og kunde
slet ikke tale''. En gammel Kone kommer med-
lidende til og spørger: ,,Hvad er der i Vejen,
min lille Ven. Hvad er det, Du har faaét i
Halsen?" ,,En Tunge", brølede Drengen, grinende
— over hele Ansigtet,
i mens Kammeraterne
jublede. —
Den lille Tunge har
S = - de saa svært ved at
SK, SERA holde inden for de
dg ERE rette Grænser.
É Er lt DRE Halløj! Peter, Kri-
stian — og hvad I
alle sammen hedder.
— Kom herhen,
|| saa skal I blive foto-
|. gralerede. Sæt jer nu
i en Klynge og gør
Forsøg paa at se lidt
artige ud!"
Mens jeg vendte
mig om, for at gøre
mit Kamera i Stand
hørte jeg at de fni-
ste og hviskede no-
msi 5. get til hverandre.
Nu tæller jeg. En. — to — tre! . .. —
Bille- FØLE bet
det paa
næste
Side
blev det
smukke-
Resul-
tat.
Saale-
des for-
lyster
Gadens
Drenge
sig. — :
Og me-.
densjeg
Sl
skriver SLÅ -" Et Stykke-Fedtebrød.: - -
—22 —
DE POKKERS DRENGE
disse Linier, akkompag-
neres jeg fra Lejligheden
ovenover. mig af. et øre-
døvende Spektakel. Et
stort Orkesterstykke er
netop under Instudering.
Instrumentationen er
fuld af Vellyd. Kulkasse-
laaget'" giver pompøse
Klange, Redekammen
hesørger det stemnings-
bevægede, medens Ild-
tang og … Stoleben har-
monisk blander deres
Toner. — Saadan morer
dannede Børn sig. Virk-
ningen er den samme.
Drenge er Drenge. —
De Pokkers Drenge!
Kodak.
…………
Se nu lidt artig ud et Øjeblik!
"Ostende-Scener.
»Fortæl mig 'saa alt, hvad hån sagde..."
STENDE, den lille, belgiske Kystby, der
næst Trouville -kar opvise det fashio-
nableste Badested, har i Aar haft en
ualmindelig heldig Sæson.
Man kan tænke, hvad man vil, om Aarsagerne
til Heldet. Byens Fiskerbefolkning og øvrige
Borgerskab vil, tro modide gamle Traditioner,
holde sig til den Velsignelses-Ceremoni, der aarlig
finder Sted paa en” bestemt Dag. Paa denne
Dag, Peters og Påuls Dag, som er den første
Søndag efter 29. Juni, drager hele Folket ud
i: Procession meg Præsteskab, Magistrat, Hel-
genbilleder og-Faner i Spidsen for i Guds Navn
ut indvie Stranden til den forestaaende Sæson.
Et Alter. bliver rejst helt nede ved Stranden og kun
i Tilfælde af-voldsom Storm bliver Festen udsat.
i De naivt Troende føler sig overbevist om, at
de himmelske Magter derefter vil gøre deres
Bedste far..at-samle de Tusinder af Verdens
A
Å
Na
Rige og Mægltige, af Fødslens og Tegne-
bogens Adel, som her i et Par Maa-
neder føre deres iøvrigt temmelig verds-
lige Sommerliv. : Br
Mere skeptisk anlagte Væsner vil
i: "dog i Shahen" af Persiens Besøg se en
mere paalidelig Aarsag til den usæd-
vanlige Tilstrømning, Ostendes Bade-
"hoteller i Aar har kunnet glæde sig ved.
"At rulle i den lyse Sommermorgen
paa sin Cykle langs Stranden, der er
glat og haard som et Stuegulv, og saa,
efter Frokosten, tage sit Bad uden
straks. at maatte trække i den mo-
En Toiletteforbedrwig. El
bå
OSTENDE-SCENER
Fotografer saal
derne Civilisations hæmmende Tøjfuteraler —
at tumle sig utvungent, som en ung Vild, hele
den lange Dag imellem andre glade Mennesker,
uden at tænke eller tale mer end man selv gider —
at løbe sig varm: og søge Bølgernes Kølighed,
springe sig træt og lægge sig til Hvile paa
Stedet,. medens Solen bager ens Hud, og den
friske Havbris stryger ens nøgne Lemmer, mens
Musikens Toner lyder dæmpet oppe fra Salen —
hvem vilde ikke finde” Lyksalighed i en saadan
Tilværelse?
Gamle Malere har fremstillet Livet i Elysium -
eller paa ,Lyksalighedens Ø". Altid er der det
kølende Bad. og den lyse Sol, Musik, Frihed for
Tvang ...alt det, som Italienerne med et ind-
holdsrigt Udtryk kalder ,den søde Lediggang",
oghvorafdesværreLivetrummer saabeklagelig lidt.
Sikkert er det ikke alle, som er gode nok
BE ol 6 som EET rn dt:
(Situation fra Ostendes PSR Bade)
… En glad Sjæl. -
og aandeligt sunde nok til at kunne leve dette
Liv, som det skal leves. Men de, der kan det...
de vil kunne gøre disse gamle Malerier til Virke-
lighed i Ostende.
Desværre er der jo ogsaa en anden. Grund,
hvorfor saa faa af os ikke naar længere end
til Klampenborg eller Tidsvilde, og de allerfleste
nøjes med vore Smaafjordes beskedne Bade-
hytter. En enkelt Dags Ophold i Ostende koster
jo, hvad en jævn dansk Borger bruger Uger
eller Maaneder om at skrabe sammen til sig og sine.
Men , .. Hurra for Fotografien! som det hed-
der i Visen. Den har taget Luven baade fra
Jærnbanerne og Telegrafen og nedbrudt den
sidste Rest af Tidens og Rummets Skranker,
Rejsepengene er en 10 Øre, og et godt illustreret
Blad — vi nævner ingen Navne — den herligste
Rundrejsebillet Jorden rundt. Emil Bock.
Pua Væddeløbsbanen. .
u Midten: Den persiske Minister i Wien.)
ÆLFANGERDAMPERNE ere nu … vendte til-
bage fra deres Fangsttogter i det nord-
lige Ishav. og Danmarksstrædet.
Intet har de set til Andrée, eller
de andre Nordpolsfarere; men Sæl har de
hentet- deroppe, 50,000! Det er 20,000 mere
end sidste Aar. Sælfangsten! er dog paa
Retur. De" daarlige Priser paa Tran og Skind
har bevirket, at Rhederierne efterhaanden har
trukket sig ud af Bedriften; selv Sven Foyns
Bo har ikke længere Fartøjer i Storfangst. Hvor
er de henne alle de store, stolte Skuder,. der
engang færdedes som flyvende Hollændere fra
70 til 80ne? ,,Castor",: Grønlandsfareren, blev
borte med hele Besætningen efter at være solgt
til Danmark. ,,Albert" blev knust i Danmarks-
strædet: ,,Stærkodder" brændte op. Af 35 Skuder
er der nu kun 6 igen; hvem af dem der vil
holde længst ud, vides ikke; men Aar 2000
oplever .ingen af dem. Til den Tid er Sæl-
fangsten -en- ,,Saga |blott". Det store Firma
Smith og Thommesen i Arendal, "et af Norges
ældste og mest ansete Huse hår besluitet at
holde den
gaaende,
skønt" det er
deres mind-
ste Bedrift;
de har 3
-» Dampere i
Fangst, DE
i v= == '
AE
pt 7 X i
7.09
Ran
E il UN
Saa er der:
»Hekla£ af
Sandefjord,
» Vega" og
»Capella".
De to sidste
ejes' af ,,Is-
Nordenskjølds gamle berømte Skude,.Sæltanger
før og efter Rejsen rundt Asien. — Netop: nu,
da der har været. gjort saa stor Stads af vore
»moderne Vikinger" paa ,; Valkyrien" og ,,Botnia”,
vilde det være Synd, ikke at fortælle…lidt om
de ,gamle Vikinger" i vore to Broderlande.
Kan hænde de er mindre civiliserede end ,,vores
egne": deres. Arbejde er lidt mere blodigt og
lidt mere farligt end det vore har givet sig af
med; men de er ogsaa -,,kække-'paa-gåaende”
Mænd, og ved Kampe i Taage, Storm og Storis
deroppe i det nordlige Ishav, er de blevne
modige, viljestærke Mænd. Alle Ishaåavsfarere
maa besidde Dristighed og Uforfærdethed, ellers
kaster Bedriften intet af sig.
Sælfangerne ere barkriggede Dampere paa
indtil 700' Tons Brutto med Maskiner indtil
400 ind. H., i Bunden har de omtrent 30
Spæktanke af Jern, stor Banje og Lugar til
60—70 Mand. De ere udelukkende byggede
af Eg; har 12' fast Masse i Stevnen, de er
meget tykke i Spantet og forsynede med dob-
belt Ishud, Isstevn o. s. v.
Lige i Be-
gyndelsen af
Marts forla-
der de det
sydlige Nor-
ge lastede
med Mad og
rende
puner; Sæl-
… hakker, -Li-
ner osv. De
"ere belavede.
hafvet" iGø; i .— paa Fangst:
Hteborg ; Øg gere TSP VEN TV EO RESDESETES VV ; 2 SEER REDRE > EEREEE TE: "det vil. sige,
»Vegat. e É & Kuptajnen (i Tønden øverst paa den midterste Must) spujder efter Sæl. til at gaa
Fæ=
dm
SÆLFANGERE.
paa Rov efter Sæl,. Bjørn, …:
Hvalros,Bottlenose (Næb-
hval) og hvad der ellers. ;
kunde falde for, Skulde
der komme en lille Fin-
hval for Boven, ogdekan :
faa den ,, knækket", saa. .
gaar de heller ikke af
Vejen for den. De gaar
overhovedet ikke af Vej-
en for noget. Det be-
gynder gerne med en
frisk, lille Snestorm "
nord for Skagen (kan De .
huske Sneen i Marts i
Jylland), og saa gaar
de 700 Kvartmil nord-..
paa op til 72—73Graden,
hvor den første Fangst
begynder. -Og der sej-
les ikke mod Varmen. .
Deroppe, undertiden langt Nord for den lille,
øde Ø Jan.Mayen, søger de. Grønlandssælen,
som i store Masser kommer fra ,;Novaja Semlja"
for: at kaste sine Unger paa Isen mellem Grøn-
land og Spitsbergen. .— . Ungerne ere indtil 1
Alen lange, beklædte med:.fin, gullighvid Uld,
ligner smaa Isbjørne, fra hvilke 2 store, brune
Øjne stirrer forundret, ud i den nye Verden.
De slaaes, flaaes og Skindene tages ombord.
Hannerne og Hunnerne holder. sig. mest i Van-
det, men kan man komme over dem paa Isen
skydes de med Riffel. , I.Løbet af 3—4 Døgn
kan der tages 3—4000 Unger. 12,000 ér det
største Antal nogen Sælfangerdamper hår fanget.
" Er Ungerne saa gaaede i. Vandet følger Sæl-
fangerne efter Hansælen, som længere nordpaa
(helt til. 80 9) samler sig i umaadelige Skarer.
Men den er meget sky (Børnelærdommen sidder
i Kroppen paa den); der bruges kun en Skytte
Har De set nogel til Andrée? ,'. . (, Viking" prajer »Vega").
fra hver Damper; han. kan være en Dag om
at faa samlet 10 Skind, men er Sælen »Spag"
kan han skyde.:2000. i: 6 Timer. Sidst søges
den meget store. Sæl;: Klapmytsen i Danmarks:
strædet;. her .kan :den samle sig :under Haar-
skiftet i- Masser, som aldeles ikke kan: overskue
fra ,Tønden",. selv. med Kikkerter, der kan
række -3- danske Mil. I Nord, Syd, Øst og Vest
kan den :ligge lige tykt ;. Unger (Klapmytsgrise),
Hunner og. Hanner (Hættefanter) mellem: hin:
anden, fra 3—4 til 20 paa hvert Isflag. Dam-
peren sender 8—10 Baade ud,”hver med en
Skytte, en Styrer og 3—4 Roere. Baaden roer
lige ind paa Sælen,. og er Distancen ikke for
stor, 100—150 Alen, lyder Ordren fra Skytten.
Vel roet! Stille i Baaden! Der falder en halv
Snes Skud lige efter hinanden og ved hvert
Skud. ,dratter" et IKlapmytshovede ned paa Isen.
Saa flaaes den, Skindet med paasiddende:Spæk
føl "…… slæbes ned i Baaden, "Re-
sten overlades. til Isbjør-
nene, Stormfuglene og Is-
maagerne. Er Baaden ble-
vet lastet, vender den hjem
til-Skuden. Skindene tages
: ombord og saa afsted igen.
; Engangblev dertaget 5000
Klapmyts i 3 Døgn, uden
at Besætningen fik Spor
" af Søvn, men da faldt og-
saa Folkene til "Slut om
af Udmattelse. "Tiden er
nemlig kostbar, især naar
en Røgsøjle i-.Horizonten
- forraader, at.…en Konkur-
rent er i Færd: med :at
… dampe op til::,Fadet”, :og
-da Midnatssolen istaar paa
«Himlen foregaar Fangsten
SÆLFANGERE.
uafbrudt Dag og Nat. Er Sælfangerne. i Stor-
fangst er hele Besætningen ude, kun Chefen,
" som fra Tønden leder Slagets Gang, to Maskin-
mestre, 2. Kok og Stevarten forbliver ombord.
Den:'sidste besørger de løbende Forretninger og
' optræder midlertidig som Sømand. Han parerer
: uStyrbord" og ,,Bagbord", braser lidt i Kabyssen,
; springer paa Dæk for at signalisere med Damp-
fløjten, styrter atter ned ;og ser til sin Kaffe-
kedel for et Øjeblik efter at faa en Finger klemt
i Spillet, Han hjælper nemlig til ved Ophejs-
ning”af Skindene.- Faar han uventet Besøg af
en Isbjørn er det, heldigt for ham selv, .om han
kan faa -Tid til at gribe en Riffel, han udskænker
Snapse, -behandler, Saar. (Sælfangerne. er haard-
føre Folk),;.og kan i Nødstilfælde fjerne en hul
Tand "eller -ialtfald faa' den brækket. Fremfor-alt
"skal "Maden: staa paa Bordet. naar Chefen -vil
Sælen flaas.
»Skaffe",. for uden Mad og Drikke dur .Sæl-
fangeren ikke. ' :
Er der sau ikke mere Klapmyts at tage i
Øjeblikket, kaldes Baadene hjem (Flag paa
Mesantoppen), Kødet fjernes fra Spækket (Kød-
ting); dette afskæres med lange Knive (Spæk-
ning): og. heldes.…i .Tankene, Skindene saltes,
" stuves derpaa ned i ,,Saltbingen" og saa er man
klar til en ny rask Batalje. Samler Sælen sig
ikke i større Masser, vender. Skuderne hjem.
:De har da været paa. Søen i 5 Maaneder og i
den Tid maaske set et-Glimt af Grønlands Ind-
landsis og af Cap Nord paa Island. Undertiden
foretager de dog et lille Røvertogt ind paa ukendt
Land. ;,Hekla" tog saaledes i 1889 paa Grøn-
lands Østkyst 267 Hvalrosser, 21 Blaasæl, 24
Moskusokser; 9 Bjørne og 1 Ren. Den samme
- Damper paa..Franz Joseph Land for et Par Aar
"siden 219-Hvalrosser og 83 Bjørne. Sælfangerne
zer Isbjørnejægere .en- gros. : Ifjor.tog' de: tilsam-
: men: 4171: Hjemkomne"pumpes"det raadne-Spæk
op naf"Tankene og. koges til Tran i mægtige
Dampkedler;. Skindene. sendes til de store Mar-
keder i London eller Leipzig; de ikke haarfaste
bruges til Læder;… de haarfaste (Skindene af
Isbjørnene og" Ungerne) gaar til Bundtmagerne,
hvorfra de vandrer. over til Rigmændenes Salo-
ner i Berlin, Wien, London, Paris. Hvis nogen
gav mig det Valg,. at'jeg kunde leve overdaa-
digt mellem dem,. der bruger Skindene, eller
yderst tarveligt. mellem dem, der henter dem
deroppe, vilde jeg alligevel vælge det sidste.
For Sælfangerne kender ikke til ;Spleenf, Ner-
vøsitet eller Ayisvrøvl. Fri som Stormfugle stry-
ger de Ishavet rundt deres halve Levetid for
Sejl og Damp, -og slipper Kullene op,' forstaar
de at ,bruge Dugen". — En af vore unge Dig-
tere eller Malere skulde tage et lille Trip herop;
men De-maa helst-kunde bruge en Riffel og De
maa ikke være. ,var for Bjørn". Er De fejg,
bliver De aldrig disse Mænds
Ven. Men jeg lover Dem Sce-
ner, som, De aldrig vil glemme.
Tænk Dem, at Dei 14 Dage
ver ;sejlet nord over i ,Svinag-
tig Sjøf og ,himlende Hav”.
Der er nu 2 Fod Is omkring
Skuden; Spillet, Baadene og
hele Bakken er en kompakt
Ismasse; hele Skroget fuld-
stændigt- overiset. Tre Gange
har Chefen søgt at naa Isen,
og 3.Gange er han blevet nødt
til at, falde af" for en hylende
Snestorm fra Nord Ost. for
»bare Riggen". Saa kommer
der en mørk, kold Aften en
Kuling fra Syd, og nu skal
Isen tages. fri
i Det er en ansvarsfuld Post,
en Ishavsskipper sidder inde med i saadanne
Øjeblikke. Lige i Nord har han Drivisen, Ha-
vet sætter ind med svære Søer, saa Brændingen
.kan høres langt, langt, bort som kørende Jern-
hanetog. Åt gaa igennem den betyder Tab af
hele Skuden og alt hvad der findes ombord af
Liv; men at blive liggende ,,brast bak'' paa
Søen betyder at gaa Glip af den første Fangst,
Tusinder af Kroners Tab for Rhederiet:mOg at
skulle staa i Kontoret og fortælle, at han var
bange for at gaa ind i Isen — aldrig! Saa hellere
slaa en Saltomortale. Chefen gaar op paa Broen,
lidt tavs maaske. Sælfangerne taler sjeldent
overflødige Ord; men naar Tampen brænder, gør
de det endnu mindre. Alle Mand paa Dæk! Lidt
efter -er 50 oljeklædte: Mand parate til at slaa
'at brutalt Slag for Livet. Giv op Stagfokken!
Baadsmand .til Rattet! BE, '
. 8 Mand til at-hjælpe ham! ;
. «Bras rundt!" Der brases; Sejlene fyldes, og
i susende Fart gaar" det stik Nord, først gen-
nem, Bagisen, saa ind i Drivisen. Kulingen sti-
— 27 —
EG EF RE er RE
SÆLFANGERE.
ger til Storm, der kommer 3 Snefog i Luften,
og et Øjeblik efter er alt indhyllet i tyk, fy-
gende Sne, ; i
Men er man først kommet ind i Drivisen, er
"der ikke Tale om at vende; kun et Sted kan
:Skuden tage mod'Stødet af Isen; det er i Stev-
men 12% Fod Eg og Jern! Kommer Stødet andre
Steder bliver der intet hørt til Sælfangerne mere.
Nu skal man søge Havn inde i den' faste Is,
altsaa fremad. '
Blindt gaar det lige frem; det svære Skrog
støder og hugger i Drivisen, slænger Flagene
til højre og venstre, maser sig frem; det kna-
ger, ryster og brager overalt, men frem kommer
den flyvende Hollænder'' i den: bælgmørke Af-
ten. Rebe! Der rebes. Vel saa: Bagbord!. Steady!
:Styrbord! Hart i Roret! Over med det, Steady!
Skuden snor sig frem gennem de mægtige Isflag.
;Saa styrter man lige ned mod et helt lille Is-
"fjeld. Der er for meget Masse til at Damperen
dør tage mod Stødet.: i
Fald! Hart over! Der faldes saa Mesanbom-
men dypper i Vandet; en "uhyggelig skurende
Lyd langs Siden. Forbi! I det samme bryder en
vældig Sø ind over Læ! buldrende styrter den
ind med Lyd af knust Tømmer, Folkene slæn-
ges mellem hinanden til de faar klawret sig til
-det opstaaende. Luf!- Hart i Roret! Hvad gik?
En af Bagbordsbaadene. Hvem mangler? Et
«Øjeblik uhyggelig Tavshed. Letmatros Kittel -er
borte, kommer det fra 1. Styrmand. Haabløst at
søge efter en Mand naar der ikke engang kan
-opdages en Sydvest paa Vandet. Saa efter 2
Timers frygtelig Sejlads naaes sikker Havn i den
faste Is; Skyerne skilles i Nord; De ser Jan
Mayen med det 7000 Fod høje Fjeld Beeren-
'berg belyst af Solen, saa den evige Is paa Top-
pen glimrer og glitrer; maaske i 5 Minutter ser
De det. Saa lukker Skybankerne sig atter om
den livløse, kolde Ø.
Men Sælfangerne har ikke Interesse for det
smukke Syn, der er 'stille og tavst ombord. En
»ung Viking",; en kæk, modig Kammerat er
borte, og det glemmes ikke saa hurtigt. Men
det er de forresten vante til. Det er hændt, at
en Sælfanger har mistet 8 Mand; faaet Baadene
og Skanseklædningen knust, har maattet' kappe
Riggen og for Damp søgt ind til Bergen. 14
Dage efter har den søgt nordpaa igen. — Om
Vinteren bruger Sælfangerne paa Nøterø og Tjømø
de Net, som deres: Kone og Børn har forarbej-
det om Sommeren;' ved Foraarstid sejler han
atter til ,,Midnatssolens Vande'', g
Den gamle Baadsmand har imidlertid bestemt
sig til at blive hjemme; han har følt, han blev
for gammel til (det haarde Fangstliv og glæder
sig til atter at opleve et ,,Foraar'', noget han
kun kan mindes fra han var en lille Dreng.
Men da han ser den første Sælfanger dampe ud
gennem Skærgaarden den herlige Marts Morgen,
mister han al Selvbeherskelse. Trods sin Hu-
strus inderligste Bønner styrter han hen til sin:
gamle Kaptajn, naaer at blive mønstret og komme
med i sidste Øjeblik. For sidste Gang. Thi den
haarde Oprejse og Kulden gør det af med den
70 aarige og en Morgen bliver han fundet død
i sm Køje. Saa laver de 2 Tømmermænd en
Kiste af-de Plånker, der altid føres med ,,får
tilfållet"; den gamle lægges i den, alle sam-
ler sig paa Halvdækket med ,,Luen'' i Haan-
den; Chefen læser et Stykke op af Biblen, Ki-
sten vippes, og den gamle Baadsmand slutter
sig til de andre, talløse Rester af gammel Helte-
kraft, der ligger deroppe ,,ytterst mod Norden”.
Saadan er'.de sidste ,,gamle Vikinger",
Henry Eftte.
Mordet i Boe
«(Iste Fortsættelse.)
E iléde hen til Faderens Hus, og alleredé fra
D Gaden af saa' Charles D.-C. gjennem det ene
— Blækklåtter og Blod paa Gulvet i Faderens Kontor,
han troede at kunne se et Legeme ndstrakt paa
re inde i Værelset.
om til — der var ingen Nøgle i Døren
Kon t, men en af Fyldingerne var trykket ind,
og gjennem denne Aabning kom Charles D.-C. ind i
Værelset, førend Politiet fik sprængt Døren. Han fandt
sin Faders Lig. .
Det var et græsseligt Syn, dette Værelse frembød.
Liget: laa paa Maven med Ansigtet" mod Vinduerne
— Hovedet hvilede i en Pøl af. Blod, der var slæbt
med tydelige Spor hen til en anden stor Blodpøl midt
i Stuen. Der var strøet Aske påa Blodet, aabenbart
med en lille Stegepande, og der var gjort Forsøg paa,
at skrabe Blodet op og kaste det ind i Kaminen.
Linningen paa Ligets Skjorte var reven itu, flere
Vesteknapper vare flængede af, Hænderne vare blo-
Roman af det virkelige Liv. -— Meddelt af en dansk Overretssagfører.
dige, Gulvet, det lille Bord foran Kaminen,'Dørkar-
men og Tapetet-vare overstænkede med Blodpletter.
Paa Rullegardinerne saas Mærker af en;blodig Haand.
Der var paa Gulvet og paa Dørtærskelen Spor af.en
sømbeslaaet, blodig Støvle. Skrivebordets Skuffer vare
aabnede med en Tang, der laa paa Bordet. Der var
ingén Penge eller Værdipapirer i Skufferne, Alting
var rodet igjennem. Haandtaget paa Kontordøren var
blodplettet indvendigt, ikke udvendigt. 2
Ligets Ansigt var saa sønderslaaet, at Trækkene
næsten vare ukendelige. Kjæbebenene vare. knuste,
Tænderne slaaede ind, det' højre Øre hang i Laser,
Tindingerne-vare gennemborede af Stik. — Alt tydede
paa, at her forelaa en Forbrydelse, et Mord, forøvet
med et stumpt Instrument, der gentagne Gange med
stor Kraft var slaaet mod Hovedet paa den Myrdede.
Dernæst var der af Morderen begaaet et Tyveri. 'Edou-
ard D.-C. kunde da ogsaa konstatere, at der mang-
lede: . :
1. Tre grønne Læderportefeuiller, der plejede at ligge
MORDET I PONTOISE.
i Møblet. ovenpaa "Sekretæren (ogsaa dettes Skuffer
vare opbrudte); heri var der formentlig Værdipapirer
til et Beløb af 5 å 600,000 Francs.
2. 6 Sølvgafler og 12 Sølv-Theskeer.
3. 5 å 6000 Francs i rede Penge, der vistnok havde
beroet i Sekretæren.
Alt gjorde det sandsynligt, ja vist, at denne dob-
belte Forbrydelse var begaaet efter Kl. 9 og førend
Kl. 10 om Morgenen. Det er bevist, at Hr. David
gik bort fra Donon-Cadots Kontor Kl. 8'/,, og da Hr.
Deslions omtrent Kl. 9/, gik forbi, hilste den Ulykke-
lige ud til ham. Da den ovenfor ommeldte Kone (Mo'er
Mazy ved Navn) lidt over 9 efter Ordre kom tilbage,
traf hun ude paa Fortovet Madam Lamarre, der skulde
tale med Donon-Cadot, men fortalte, at hun ikke
kunde komme ind; hun havde to Gange forgæves ringet
paa. Saa kimede Mo'er Mazy paa Dørklokken, og straks
efter lukkede Edouard D.-C. op og sagde, at. hans
Fader var gaaet ud, men at han sikkert snart kom
hjem igen. Omtrent Kl, 97/, havde Hr. Hancourt kigget
ind af det Vindue i Kontoret, der er nærmest ved
Indgangsdøren og havde bag Rullegardinet, der bevæ-
gede sig stærkt, skimtet en Mand, som han troede
var D.-C. Da Godsejer Cheneviéres fra Hermitage om-
trent Kl. 9%/,. ringede paa, havde han af Edouard D.-C.
faaet samme ;Besked som Mo'er Mazy og, Madam La-
marre. Sidstnævnte Kone kom igen Kl. lidt før 10 og
havde hørt stærke Fodtrin i Stueetagen. Der var Ingen,
der lukkede op, og hun kiggede derfor ind. ad -Vin-
duerne, saa godt som de nedrullede Gardiner tillod
det — hun havde. da.i Kontoret set Møblerne ligge
hulter .til bulter og havde troet, at Kakkelovnen blev
repareret, da hun nemlig mente at kunne se Aske
paa Gulvet og et Kakkelovnsrør. (Af det ovenfor An-
førte vides det, at det, Madam Lamarre antog for Aske
og Rør, var Blodpletter og Ligets ene Ben.)
Edouard Donon-Cadot var hele Formiddagen ene i
Huset. Han gik først ud Kl. 4 om Eftermiddagen. Og
dog. kunde han ikke give Politiet, allerringeste Oplys-
ning om den med enestaaende Dumdristighed udøvede
Forbrydelse — mau betænke, at ef Mord er begaaet
ved højlys Dag i en Stueetage ud imod en. befærdet Gade!
Hans Forklaring, der afgaves samme Dags Aften
lyder i alt Væsenligt saaledes:
" Kl. 8. om Morgenen var han staaet op.. Han.hayvde
været nede i ISøkkenet, for at hente noget Brænde,
var gaaet et Par Gange rundt i Haven og.saa op igen
paa sit Værelse, der ligger lige oven over Kontoret,
kun adskilt. fra det ved et Gulv og et Loft. Da Mo'er
Mazy og den anden ovenfor nævnte Kone havde ringet
paa, var han løben ned og havde lukket op og havde
da set, at Nøglen ikke "var i Kontordøren; han havde
rusket i Døren, men den var laaset af — han troede
derfor, at hans Fader var gaaet- ud. De senere Ån-
komne- havde. han ligeledes lukket op for og givet
dem samme Besked. Til Kl, 10 havde han iovrigt ikke
forladt sit Kammer, og han paastaar bestemt ikke at
have: hørt en Lyd i Huset. Da der længere op ad For-
middagen paany kom Kunder og spurgte efter hans
Fader, blev, han nysgerrig og trykkede et Stykke af
Kontordørens ene Fylding. ind. Han havde da opdaget
den Uorden, der herskede i.Kontoret og havde tænkt
sig, at hans Fader '5”Hast ”hayvde forladt Værelset og
maaske — da han blev saa længe borte paa en Be-
talingsdag — var tagen til Paris. Men bagefter hayde
han tænkt, at det kunde dog ikke være Tilfældet, for
i saa Fald vilde hans Fader have givet ham Nøglen
til Kontoret for at han kunde gemme ankommende
Breve og sligt — det plejede Faderen altid. Han var
da bleven greben af en ubestemt Ængstelse, og han
havde følt sig uhyggelig tilmode ved at være alene,
Da han anden Gang gik op ad Trappen, troede han
at have hørt Lyden af et Femfrancsslykke.der faldt
paa: Gulvet, men han havde den Gang ikke tænkt
derover.
Saaledes lød Edouards første Beretning. I og for
sig er den fuld af Besynderligheder og Usandsynlig-
heder.
En Omstændighed, der gør Sagen yderligere my—
stisk, maa -her anføres:
I de nærmeste Dage efter Mordet kom med Poster:
en stor Del af de stjaalne Værdipapirer til Pontoise,.
dels under Hr, Donon-Cadots og dels under Retsbe--
tjent Oudins Adresse. Poststemplerne viste snart Paris,,
snart Saint-Denis øg snart Poissy som Afsendelsessted.
Afsenderens Haandskrift kendte Ingen. Ialt. kom der"
saaledes 468 Stykker Værdipapirer tilbage til samlet
Beløb af 299,590 Fr. 75 Centimer. ,
Dagen efter Mordet — den 16. Januar — præsen-
terede en ung Mand, tilsyneladende 15 å 16 Aar gl.
en. af. de stjaalne Anvisninger for Veksellererne Julien
& Georges i Viarmes og fik Beløbet udbetalt. Politiet.
gav derefter straks Ordre til at søge at forhindre, at:
noget af de den Myrdede tilhørende Værdipapirer blev-
vekslet.
Den 16. Februar lykkedes det endelig paa denne-
Maade at arrestere den unge Mand i Argenteuil, da
han prøvede paa at faa udbetalt 100 Francs paa et.
af de røvede Papirer hos Hr, Caillé. Han forklarede,
.at han hed Charles Rousselet, boende hos sin Fader-
i Sannois og at han efter sin, Faders Ønske havde.
været den 16. Januar i Viarmes og nu her.
Ved Undersøgelse ,hos. Rousselet i Sannois. fandt
man et Papir med samme Haandskrift, som den, man
havde set paa Pengebrevene til Donon-Cadot og Rets-
betjent Oudin. Rousselet fandt man,i.en Slags Grav"
nede i den ham. tilhørende, Have, Kl. 6 Morgen den
18. Februar blev han arresteret her. Han, havde hos.
sig.en lille Pistol, som han dog ikke forsøgte paa at
gøre Brug af. En sentimental Inskription saas paa en.
Mur i Nærheden.
Han indrømmede straks, af han havde sendt de-
ommeldte Værdipapirer til Pontoise, af han havde-
indløst en Anvisning hos Firmaet Julien & Georges,.
at han havde skrevet en falsk Kvittering bag paa denne
og flere.andre lignende Dokumenter. Han angav at.
have fundet. disse Værdipapirer og flere til, der be--
roede hos ham, i Paris i St. Lazare Gaden i Nærhe-
den af Jernbanen.
Denne Forklaring forandrede han dog allerede den
20, Februar,: idet han tilstod sig delagtig i. Forbry--
- delsen den 15. Januar: Mordet var forøvet af Donon-
Cadots Gartner, han (Rousselet) havde stjaalet en Del
af Pengene -etc. Men allerede Dagen efter forklarede-
han:— da han blev truet med straks at blive indsat.
i. Fængslet i Pontoise —, af Gartneren var uskyldig,.
at han bitterlig angrede at have nævnet denne Mand,
og at Edouard Donon-Cadot var hans eneste Mcd—
skyldige. É
Denne havde fattet -hele Planen, havde overtalt og-
lokket Rousselet til den, havde lovet ham en rigelig.
Belønning. Rousselet talte nu og senere om en vis-
Trediemand, hvem han den 21. December f. A. havde
truffet i Edouards Kammer og som den 15. Januar-
havde været tilstede i Offerets Kontor. <Å
Denne Forklaring har Rousselet "afgivet «under For-
hørene.dels i Pontoise, dels i Paris. Han har, forklarer-
han videre, staaet i Forbindelse med non-Cadot:
omtrent tyve Aar, D.-C. har tidt gjort ham Tjenester
og behandlede ham som. sin Ligemand og gode Ven.
Sønnen Edouard har han kendt i 3 å 4 "Aar, døg er-
det først fra November Maaned forrige Aar, at han
har talt videre med denne. Da var det, Rousselet en
Dag paa højst indirekte Maade fik Nys om Edouards.
fjendtlige Sindelag mod Faderen og om hans forb
derske Tanker., Det var i den lille Spisestue ud mo
Donon-Cadots Have. Her fortalte Edouard, at han nu.
var færdig med at gaa i Skole, hvortil Rousselet vil .
have svaret: »Saa ønsker jeg til Lykke . .. De kan
sagtens, en net ung Mand med Penge paa Lommen.&«
sner
LÆ ST SEE,
MORDET I PONTOISE.
Edouard svarede: »Aa, Pengene holder Fader paa!" j
én paafaldende hadefuld Tone.
Den 5. December talte de atter sammen oppe paa
Edouards Kammer, Denne Gang var Samtalen mere
fortrolig. Først snakkede de om nogle unge Piger,
især om en Frøken Kune, som Edouard havde kendt.
Saa talte de om en anden ung Pige, der- havde tjent
hos Donon-Cadot's, og som den gamle Hr. D.-C. holdt
saa meget af. »Men det gør jeg med;" skreg Edouard,
og Rousselet mærkede godt, at han var skinsyg paa
sin Fader. I Samtalens Løb sagde Edouard: '»Jeg gav
gerne 100,000 Francs til den, der skiller mig af med
ham,"
Rousselet forklarer herom:
»Jeg troede ikke, det var Alvor. Men det er disse
Ord, der knyttede Edouard til mig. Han talte ofte
siden hen til mig om denne Sag — indtil jeg den
25, December slog til efter mange Betænkeligheder,"
Den 17. December traf Rousselet Edouard i Fade-
rens Kontor. Han havde et Saar paa højre Haands
"Tommelfinger. Rousselet raadede ham til at bade det
med Eau de Cologne. Saa gik de bort sammen, og
Edouard spurgte: ,,Naa, tænker De paa min Forret-
ning?"
Den 21. December gik Rousselet op, for at se til -
Edouard, -der laa til Sengs. Han laa og læste i en
Roman. Lidt efter kom der en Person med Briller
og iført en graa Frakke; han rakte Edouard et Brev,
som denne læste, og gik lidt efter. Edouard gentog
da sin Opfordring, og da Rousselet foreholdt ham
det gruelige deri, og at hans Fader var hans (Rousse--.
Om den 25: December forklarer Roussélet:
»Det var den skæbnesvangre Dag, da jeg sagde Ja,"
Aftalen blev, at Rædselsgerningen skulde finde 'Sted
næste Gang, Rousselet kom til Pontoise i Forretnings-
anliggender.
Det blev den 3. Januar, men da svigtede Modet
Rousselet, skønt han havde taget et Stykke spidst
Jern med sig, og skønt Hr. Donon-Cadot var alene.
Paa Hjemvejen mødte han Edouard, der kom ud fra
en Frisørstue,
»…Naa?% spurgte Edouard. Traf De Fader?«
nJa."
»Naa ?%
»Nej."
Edouard bad. da Rousselet komme igen senere paa
Dagen: Men Rousselet turde ikke. Han tog hjem og
gemte Mordredskabet i en Krog ved Truffaults Gaard.
Den 10. Januar var Rousselet atter. inde hos Donon-
Cadot, for at betale en Regning paa -18 'Francs 25
Centimer. Edouard kom ind i Kontoret og hviskede:
nHvor ofte vil De komme?« Ude paa Trappegangen
blev det saa bestemt til den 15. Januar Kl. 9 Morgen
— saa vidste Edouard, at Faderen havde mange Penge
hjemme, da det var -Terminsdag. i
Den 15. Januar kørte "Rousselet hjemme frå: San-
nois Kl. 6'/, om Morgenen sammen med sin Hustru,
til hvem han foregav, at han skulde ind i: Kreditfor-
eningen. Da de i den koldé Morgenluft' kørte ind" i
Pontoise, slog'Uhret paa -Mairiets Bygning ni. Medens
Rousselets -Koné ventede paa ham i en- Beværtning,
gik han selv hen til -Hr. ”Pruffaults Gåard '0g fandt
lets) Ven, svarede. Edouard: ,,Med den Sum, jeg til-
byder Dem, skaber man sig nye Venner,”
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
I den høje Alder af 82 Aar er
Kammerherre, Kommandør Greve
Valdemar Holck åfgaaet ved Døden.
Efter at
han havde
taget
Søofficers-
eksamen
og i kort
Tjeneste
som Løjt-
nant i vor
egen
Marine,
gik han i
nogle Aar
FR RE 5 i fransk
1 Greve V, Holck, Krigs- -
tsk rr -.) tjeneste.
; om ung blev han-nær
wt Kongehus som Hof-
Landgrevinde. Charlotte
sen. Blandt hans store Om-
gangskreds kan nævnes General Hol-
ten og KommandørWilde, der i ham
fandt en beslægtet Natur. I 1853
ede han den berømte Dr. Ryges
atter, der var Enke efter Greve .
Ahlefeldt Laurvigen, I en sjælden
Grad forstod han at gøre sig afholdt,
alle satte Pris paa hans udmærkede
Karakter og sunde Dømmekraft.
Tid gjort ”
Den Afdøde bar foruden Komman-
dørkorset en Række fremmede Or-
dener. i
Pastor Hans Schultz Gad i Nørre .
Broby paa Fyen er afgaaet ved Dø-
den i sit 63. Aar. Den Afdøde, der
selv var Præstesøn fra. Ringkøbing -
Egnen, tog i 1856 artium fra Kolding
Latinskole og blev teologisk Kandi-
dat 1862: Efter at have været Hus-
lærer i et Par Aar hos Provst Aleth
Hansen, blev han Medhjælper hos:
sin Fader, der da vår Provst i Kol-
ding. I 1873 blev han udnævnt til
Sogne- "
præst paa
Mors for
Vejrslev
og Blid-
strup. Her .
sluttede
"han sig
nærtilden
grundtvig-
ske Bevæ-
gelse, som
havde en
ivrig Tals-
mand i
Proyst Pastor Hans Schultz Gud.
Rasmus . "i
Lund, der havde dannet en Valg-
menighed i Øster Jølby. Fra 1879—
90. var han Sognepræst i Højrup
ved Stevns, indtil han blev for-"
flyttet til Nørre-Broby, hvor han
nu døde.
302
Mordvaabnet og derfra til Donon-Cadots-Hus.
”(Fortsættes.
Borg-
mester F.
T. Kattrup
i Sorø er
for nylig
afgaaet
ved Dø-
den, kun
-54 Aar
gammel,
Fra 1880
— 87 be-
klædtehan
Auditeur-
Embede: i
Hæren,var
derefter i 4 Aar Assessor i Kriminal-
Borgmester F, T. Kattrup.
" retten, hvor det lykkedes ham: at
komme til Bunds i flere vanskelige
Retssager, blandt hvilke den Philip-
senske Mordsag vel er den mest
kendte. Siden 1891 har han -været
Borgmester i Sorø. Den Afdøde, der
var kendt som en energisk Forhørs-
dommer, var i juridiske Kredse me-
get skattet paa Grund af sine store
Evner og omfattende Kundskaber,
Jubilsgeum.
Postmester Vilh. Rohlfs paa Øster-
bro fejrede den 1. Oktober sit 25
Aars Jubilæum i'Postvæsenets Tje-
neste.” Paa denne Dag for 25 Aar
siden ansattés Rohlfs i-Postvæsenets
Revisionskontør og avancerede der-.
fra-til Postmesterembedet-i Frédens-
borg, hvor han tilbragte 12"/, Aar.
Hans Tjeneste dér faldt væsentlig
under Kejserhesøgene og forskaffede
ham bl: a.:Stanislaus-Ordenens Rid-
Et derkors.
Han har
fremdeles
beklædt
Stillingen
som For-
mand for
Sogne-
raadet i
Asminde-
rød-Fre-
densborg
og viste
paa mang-
foldige
Omraader
sin Inter-
esse for den lille Kejserby. Rohlfs
har skrevet: ikke faa smukke Digte
og Fortællinger, og paa hans Jubi-
læumsdag modtog han talrige: Be-
viser paa den;Popularitet, han har
erhvervet sig gennem de mange Aar.
Hans udmærkede Evner og admini-
stratiye "Dygtighed forskaffede ham
for et Par Aar: siden Embedet som
Postmester .paa Østerbro i,Køben-
havn. Han har i mange Aar været
forrest i Rækken blandt dem, der
kæmpe for en postal Examen.
Pvostmester Vilh. Roblis.
Kancelliraad, Stadsingeniør H. C.
Hansen kunde nylig fejre sit 25-
aarige Ju-
bilæum
som Stads-
og Havne-
ingeniør i
Horsens.
Efter at
være. ud-
dannet i
praktisk
Retning
blev han i
Begyndel-
sen af
Tredserne
af Ingeni-
Stadsingeniør Hansen.
ørkorpset Ø:
ansat ved Bygningen af Dannevirke-
stillingen og.forblev der til Krigen
Udgivet af ODIN DREWES.
"fejre sit 25
KENDTE NAVNE.
udbrød 1864. Aftjente saa sin Værne-
pligt som Reservekonduktør, vir-
kede ved Dannevirkestillingen til
denne blev opgivet og ledede der-
efter Arbejderne ved Skandse-, Bro-
og Barakkebygninger paa Als. Under
Angrebet paa Dybbølstillingen ydede
han et Arbejde, for hvilket han hæd-
redes som Dannebrogsmand.
Efter at være permitteret i 1865
arbejdede han hos det.engelske Jern-
baneselskab ved Bygningen af Ba-
nerne Vamdrup-Fredericia og Vejle-
Aarhus, i 1868 blev han ansat i
Statsbanernes Tjeneste sådm Over-
banemester med Bopæl i Horsens.
I 1875' overtog han Pladsen som
Stads- og Havneingeniør i Horsens,
hvor han har virket med sjelden
Dygtighed og Energi.
Horsens kan takke den gamle
Stadsingeniør for meget af det
smukke Indtryk, man. faar af Byen.
Lørdag d. 13. Oktober kan den
adm. Direktør for Aktieselskabet
»Carl
Lunds
Fabriker «
Vilhelm
Lassen
Aars Jubi-
læum.
L.erfødt
i Køben-
havn og
kom i1869
i Lære hos
Firmaet
Prior &
Thorsen i…
Bredgade, i
hvor han forblev indtil han d. 13.
Oktober: 1875- fik Ansættelse paa
»Carl Lunds Fabriker,«
Ved. sin Dygtighed og Energi ar-
bejdede han sig hurtig frem til In-
spektør, og blev, da Fabrikerne
overgik til et Aktieselskab, udnævnt
til .dets adm. Direktør.
; Direktør Vilh. Lassen.
For kort Tid siden fejredes .paa
Grønland en sjelden Festlighed, idet
Kolonibestyrer Brummerstedt ved
-100 er l1ste Novbr.
Julianehaab holdt sit 25 Aars Jubi-
læum som Funktionær i den kgl.
grønlandske Handels Tjeneste. Jubi-
laren, der
med Rette
anses for
at være en
af de dyg-
tigste - og
mest ind-
sigtsfulde
af de paa
Grønland
ansatte,
modtog
ved sit
Jubilæum
talrige
Beviser
paa, hvor
mange Venner han under sit Ophold
heroppe havde erhvervet sig baade
blandt Danske og Grønlændere, hvad
ilige Grad skyldes hansvenlige Fore-
kommenhed som Bestyrer og hans
personlige vindende Egenskaber.
Kolonibest. Brummerstedt.
»Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det.i- Dag udkomne Nummer
indeholder: Hyrdefløjten, for Violin
og Piano af FiN1 HENRIQUES; Frier-
Serenade, med Text af PLASERSEN;
Sang uden Ord af MENDELSSOHN og
Tyrkisk Marsch af MOZART.
»Hver 8. Dags” Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de-dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er”
Kr. 2.00, Bind og..Indbinding koster
Kr, 3.00: i
»Hver 8. Dags"
Præmieopgave:
Husk, at Fristen for Indsendelse
af Løsning paa Præmieopgaven, der
giver Adgang til en Boggave paa Kr.
Nærmere. Be-
tingelser se Nummeret for 7de Okt.
Redigeret af GEORG KALKAR.
KOTØJ-
ET har
efter-
haanden
tilkæmpet
sigen Plads
blandt Paa-
klædnings-
genstan-
dene, som
det tid-
ligere ikke
har drømt
om. Før
spurgte
man nær-
mest blot, om det var solidt forarbejdet og. let at
gaa i, nu har det som Habiten og Kjolen sin stadig
skiftende Mode, som ingen, der vil være. korrekt, tør
se ligegyldig paa eller forsynde sig imod, Det er Améri-
kanerne, som har gjort denne Industri til, hvad den
er, i Amerika finder man de største Skotøjsfabrikker
og de flotteste Skotøjsmagasiner. te
Den Forretning, Ad. Lehmann nylig har aabnet i
Frederiksberggade 2 (Gl. Torv-Hjørnet) har da ogsaa
taget de amerikanske Magasiner til Mønster. I de
smagfulde Lokaler er ophobet et Lager af let, elegant
og solidt Fodtøj i et Udvalg, der baade véd Raad for
en "Askepots Fod og for dem, der hav vandret langt,
siden de traadte deres Børnesko. 2 i
SØRENS
$ Aurhus ny: Teater.
(Installationer for Opvarmning og Ventilation udført af Firmaet Bruun & Sørensen.)
Varme og frisk Luft.
E senere Aars store, lægevidenskabelige Opdagel-
D ser har aabnet Øjnene for Nødvendigheden af
sunde og gode Beboelsesforhold, og Hygiejne-
ingeniørens Arbejde er i den sidste halve Snes Aar
blevet en nødvendig Faktor i Udviklingen, naar det
galdt at tilpasse Videnskaben efter det praktiske Livs
Fordringer.
Mærkværdig nok, først saa sent som i 1848 fik man
den rette Klarhed over, hvor stor Betydning, man bør
tillægge Luftens Renhed. Det gik saaledes til, Kaptej-
nen paa en engelsk Damper, lod under en Storm de
ca. 200 Passagerer indespærre i Kahytten og tildæk-
kede alle Aabninger, for at hindre Vandet i at trænge
ind. Da man naaede Land, vare Halvdelen af Passa-
ig Livsbetingelse, Lægevidenskaben havde
Ingeniøren maatte udføre Tanken i Praksis.
ilstrækkelig at lede den friske Luft ind
inne undgaas.
Vore offentlige Forsamlingshuse, hvor mange Menne-
sker færdes, forsynes nu med Varme og Ventilations-
apparater, der tilfredsstille de fleste Krav, men vore
private Lejligheder staa endnu langt tilbage. Central-
varme benyttes ganske vist i stadig stigende Grad i
vore Beboelseshuse og alle erkender Behageligheden
ved den ensartede, jævne Temperatur Dag og Nat
hele Vinteren igennem. Derimod forsømmes oftest
Ventilationen, Vinduerne holdes helst lukkede om
Vinteren og den meste Luftfornyelse kommer ud!
gennem Mures Revner og Sprækker, .
Hvorfor ændres da ikke.disse Forhold, naar enhver
dog maa kunne se, af hvor stor Betydning Sagen er
Lad gaa med de gamle Huse, hvor det ikke let lader
sig arrangere at anlægge dette System. Men i de nye
"Bygninger drejer det sig kun om en lidt forøget Hus-
leje, som Folk krymper sig ved, fordi de ikke direkte
kan se, hvad de faar ind igen ved denne Forøgelse.
Det er klart, at Ventilationen kræver en Udgift, da
den bortleder opvarmet Luft og der saaledes frem-
kommer et rent Varmetab. Men disse Penge kan i
Virkeligheden ikke være bedre anvendt, saa sandt
Sundhed og Helbred: er .det bedste, -vi…ejer, og ikke
kan betales for dyrt. Der er derfor heller ikke rin-
geste Tvivl om, at Ventilationen i nær Fremtid vil
komme til at spille samme Rolle som Gentralopvarm-
ningen, og at Publikum efterhaanden kræver den
indført overalt. - .
Store Etablissementer har allerede kastet sig over
Opvarmning og Ventilation, og blandt de fremmeste
kan nævnes Ingeniørfirmaet Bruun & Sørensen, Kø-
benhavn og Åarhus. :
Det begyndte for ca. 8Aar siden i Aarhus en i sin
Årt enestaaende Virksømhed med alle Slags Varme-
apparater fra den simpleste lille Ovn til de største
Centralanlæg. Efter ca. 5 Aars Forlob udvidedes Fir-
maet med et Ingeniørkontor i København, medens den
særlige Ovnafdeling senere blev afhændet, for at Fir-
maet kunde hellige Ingeniørafdelingen sin udelte In-
teresse. Her at opregne alle de Anlæg, som Firmaet
har udført, er en Umulighed, men det kan anføres,
at det alene i dette Aars første 9 Maaneder har ind-
stalleret over 50 Kedler for Varme og Ventilations-
anlæg,.hvor imellem findes saadanne store Anlæg som
det, der er udført for Aarhus' nylig indviede Theater.
-— 32 —
T £ Aargang
Nr. 3. 1900.—1901 Sag
Søndagen den 21. Oktober. &
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Hfteraar paa Heden.
STN — RE, Tr
1)
Bittedrengen. (Tegning af Hugo' Larsen).
Alheden, Septbr.—OkibrX"
EJRET er uroligt nu og ikke til at lide
paa. Dagen kan begynde i hvid Soldis,
der plejer at love stille Varme, og endda
kan den ende i Graavejr og Rusk. Eller
Aftenen kan være stille og klar med en Sol-
nedgang, som kunde tyde paa flere milde Dage;
men saa, midt om Natten, kan der komme et
susende Uvejr med Hvirvelvinde og Styrteregn.
I Nat en Gang vaagnede jeg under
en Byge, der piskede hæftigt mod Ruden.
Gardinet viftede frem og tilbage for
Træk, jeg lettede ved det og kiggede
ud i Mørket. Der var ingenting at skimte,
ikke et levende Væsen, ikke Lys noget
Sted. Mit Vindue vender mod Nord-
vest, og Heden gaar lige ind til Huset.
Flad og milevidt overskuelig rækker
det brune Lyngstrøg til alle Sider. Min
Vært er Nybygger midt ude paa Karup-
; fladen, dybest inde i Blichers gamle Al-
hede. Her er øde og ensomt, den sidste
Sommergæst er borte, ingen Alfarvej
gaar her forbi, og uventede fremmede
kommer der ikke. Netop derfor bor
"jeg her, i Hedens Hjerte, alene for
mig selv. Og jeg befinder mig inderlig vel
derved.
Som jeg saadan ligger vaagen og lytter
til alle de buldrende Lyde i Vesten-
stormen, som er i Optræk, føler jeg
Ensomheden som en guddommelig Vel-
signelse. Den gaaende Post, der viser
sig hver Eftermiddag, er min eneste
Fredsforstyrrer, min eneste Smule
udenvælts Spænding, ellers er jeg
gemt hen i den mest absolute Isolert-
hed.
Ah! hvilket Vejr det er! Farende,
ruskende, fløjtende Blæst og en Regn
saa strid, at den tvinger sig ind mellem Ruden og
Karmen og strenter helt hen i Sengen til mig. Det
'er underholdende og gør vaagen. Underholdende er
ogsaa Musene, der rasler under Fodpanelet-. eller
pludselig kiler rapt over Gulvet. Stundom fore-
kommer det mig, at de bjærgsomme Dyr ogsaa
er. naaet op i Sengen; jeg beundrer deres Mod
og Behændighed. Kan hænde for Resten, at de
hører til i Halmmadrassen, de har maaske Rede
833 -
EFTERAAR
dér og et frodigt Kuld Unger! Ganske hygge-
ligt Selskab, og, som sagt, meget underholdende,
naar man alligevel ikke- kan sove!
. Saadan kan man "ligge en Time eller to og
more sig herligt. I Daggryningen dratter man
gerne i et let og lykkeligt Blund, og finder
man ved sin Opvaagnen en Mus kvalt under
Lagenet, bliver man ikke utilpas af den Grund.
Man har ligget det lille Kræ.ihjel, lad Katten
faa ham til Frokost, Saadan tjener i Naturens Hus-
holdning det ene Væsen det andet. Det er det hele!
For Resten var det" en Markmus. Stakkels
lille Sultenbug. Nu, da Markerne er tømte for
deres karrige Avl, har der intet været for dig
at æde udendørs, og du har maattet ty til
Sengehalmen, Jeg forstaar saa godt, at Katten
med Foragt vragede dig, da du blev ham ser-
veret ovre i Laden.
Hu ha, hvor det stormede og regnede, da
jeg i Morges kom ud. Men det fik ikke hjælpe,
Sydvesten og Regnkappen og de lange Skafte-
støvler paa — og saa en solid Tur gennem
Heden. Himmel og Jord stod i ét piskende
Vaadt. Det var egentlig Løjer at stritte saadan
bøjet mod det onde Vejr,. ingen Flip: og ingen
Frisure at skaane, hare frem uden Hensyn. Det
er saa dejligt at kunne stikke lige til, tværs
over et vældigt Hededrag, Lyngen gaar til
Knæene, det svupper i den bløde Bund, Hunger-.
Mosset og Rensdyrlavet har suget Regnen 1il
sig og ligger udbulnet som et Svamplag. Hug-
ormen ser man ingenting til i et saadant. Vejr,
Ræven er i sin Hule ude: mellem Bakkerne, og
Haren og Urfuglen er Gud véd hvor, i hvert
Fald ikke til at finde.
Selvfølgelig maa Bøssen blive hjemme, naar
et Herrens Vejr saadan er over Hovedet paa
os. Det havde ellers været til Pas at faa Ram
paa en Hare nu i disse Dage, men lige siden
Jagten paa Morten gik ind, har det staaet saa
krakilsk paa med Rusk. To Ræve 'af denne
Aargang har dog, uanset Vejret, maattet gøre
deres sidste bestialske Spring. Hejda, hvor en
fyrig Mikkel kan springe til Vejrs, hele tre-fire
Ålen ret op i Luften, naar Haglene plaffer ham
i Livet! Og selv i Døden kan han grine saa
gridsk, at man. kan forskrække en. hel Flok
Høns ved at holde ham i Lunten frem for det
rædde Fjerkræ.
Der er noget. trøstesløst i den evige Regn
over en øde Hede, hvis Regnen bare drysser
tæt og stille, men faar Blæsten til Gavns fat
i Regndraaberne og farer af Sted med dem, saa
Lyngen bøjer sig dybt under det snærtende
Pust, da bliver der et sært og betagende Liv
herude. Det smælder paa Ruden, det klasker
paa Taget, aabner man en Dør paa Klem, fløj-
ter og pifter det under Loftet og ind i Krogene,
Vejret er færdig at sprænge hele Huset sønder,
det formelig dirrer i Murene. :
PAA HEDEN.
I dette Vejr kommer Køerne ikke. ud. De
staar den ganske Dag"og gumler Roér 'og Hø:
Bittedrengen fodrer dem af et godt Hjærte. Han
er sjæleglad over Regnen, som holder Kvæget
inde, -det er altid lindere med Arbejdet inden-
dørs end ude i Roemarken eller ved Bærpluk-
ning paa Heden. Han synger af og til i vilden
Sky ovre i Karlekammeret; der er ikke Mening
skabt i hans Gjæl, ikke Melodi og ingen fatte-
lig Tekst, han bare skraaler sin egen ureflek-
terte Barnetilfredshed ud over Hovedet paa fire
drøvtyggende Køer, der har hele hans For-
trolighed.
Han er 10 Aar, den samme bitte Knægt, og
for første Gang ude at tjene Han er næst-
ældste Barn af en hel lille Flok henne hos
Grandmanden i det lille Hedehus ved Søen.
Moderen er død af Tuhberkler, Faderen har
Astma "af Slid og Slæb, Bedstemoderen er pla-
get af slem Gigt og rent trukken ud af Vinkel;
der er hare Søllehed og Pjuskeri i Hjemmet,
saa IXnægten er ligesom i Himmerige her hos
min Vært. Derfor synger' han. Og helt har han
nu glemt sin daarlige Arm, som han ellers altid
bruger som Værn mod Arbejde, der ikke huer
ham. ri
Som nu forleden;. da han skulde muge inde
hos Gæssene. AN
— Mi' sølle Arm, hylede han: A ka' r'ele
nok et taal'. og muge!
Og saa slap han da.
— Hvad. skader din Arm, spurgte jeg.
— Den er.a' æ Led.
Og han. fortalte. videre, at han havde faaet
den af Led for "fire Aar .siden. Jeg kunde "selv
føle, det var groet skævt sammen.
— Kom Du da ikke til. Doktor?
— Nej — nej da, der-er tre Mil lil Doktor!
A bløv sat ind ved æ Kakkelovn, dér besvimt
Å, saa bar de mig i æ Seng og lo en List om
æ Årm. Saa groed' den sammel atterhaands.
A ka” nok et blyv Soldat, driller de mig med... .
Syng Du kun, lille Ven! Du lykkelige, som
ikke véd, hvilken Forbandelse. det er at være
fattig! Midt ude paa den sorte Hede bor Du,
og der er tre Mil til Læge og det meste af en
Milsvej til Skole. Du er eksemplarisk uvidende.
Du aner ikke, at dit eget Hjemsogn ligger i
noget, som hedder Jylland, ikke heller, at Kø-
benhavn er Hovedstaden i noget som hedder
Danmark, lykkelig er dit manglende Begreb
om Konge og Ministre og al Landsens Politik.
Aviser læser: Du ikke, Du staver Dig til Nød
gennem et Skriftsted, som Du aldrig fatter et
Muk af, eller et Salmevers, som Du plabrer
op; med de pudsigste Misforstaaelser. Du er
daarlig ernæret fra Hjemmet; diri Moder døde som
sagt af Tuberkler, din Faders Astma gør det
nok af med ham en skønne Dag — og Du
selv bliver Medarving til en ussel Rønne, saa
3]
EFTERAAR PAA HEDEN.
og såa mange slunkne Faar og Køer og derlil
nogle Snese Tønder Land gold Hede og sure
Kjær. Lykkelige Du! Syng hare løs af begge
dine Lungers snart brugte Kraft!
Imens skal jeg tage Bøssen, hvis det da
giver lidt Opholdsvejr; saa skal jeg gaa ned til
Søen og stage ud med Jollen til Rørbuskene,
hvor jeg vil lægge mig paa Lur, til Mørkningen
og Andetrækket kommer. Kan jeg da se mit
Snit, skal jeg skyde os en smækfed Dyk-And.
Den skal vi faa stegt til Nadver, Du skal komme
med til Bords og faa den halve Part, og Du
maa for en Gangs Skyld svine Dugen til det
værste, Du formaar. Saa tror jeg, Du over-lykke-
lig gaar til Sengs ovre i Karlekammeret og sover
velsignet trods Mus og Blæst og raslende Regn.
Du arme Lykkelige — som sikkerlig er dømt
til at dø ung, men som véd af intet uden din
meningsløse Sang, dine gumlende Køer og dine
rigelige Mellemmader, dem du elsker over alt i
din egen snævre lille Verden . .
IL. Mylius-Erichsen.
Krigsbilleder.
Med 7 Mils Fart i Timen.
NDER de store Øvelser i Jyl-,
land optraadte Automobilen,
der forlængst har holdt sit
Indtog i den franske Hær,
for første Gang paa den danske
Krigsskueplads. Den blev brugt til
at bringe Meldinger om Fjendens
Stilling, og den rullende Spion kom
dobbelt saa hurtig som Rytterne.
Paa vort Billede suser Automo-
bilen ,, Standard" af Sted paa Ran-
ders Landevej med en Fart af 6—7
Mil i Timen.: Paa Bukken sidder
den lyseblaa Grev Moltke ved Siden
af Vognstyreren, Ingeniør Behrend,
der' som en Kæmpeugle er forsynet
med store Hornbriller til Beskyttelse.
mod .Skærver og Fluer, .Automo-
bilen . kørte lige forbi Kronprinsen,
hvis røde, vælige Fuldblodshest stud-
" sede ved Synet af denne ny, dam-
pende Konkurrent, der skal fortrænge Hestene
fra Europas Slagmarker.
Sikkert vil den ogsaa gøre det. Thi allerede
her i den jyske Krig viste den sin gode Nytte.
Husaroberst Hegermann-Lindencrone sendte den
ud. for at opsøge Fjendens Stillmg, som den
ikke var længe om at finde, og da Fjenden
derefter sendte sine Ryttere ud for at tage
Automobilen, var den hurtig ude af Sigte for
Forfølgerne. Og herhjemme er dens Fart dog intet
mod hvad den præsterer ved Tysklands og Fran-
krigs store Manøvrer, hvor Automobilen i Hastig-
hed - konkurrerer med et Eksprestog, og hvor
selv Kejser Wilhelm eller General Negrier be-
nytter sig af det flyvende Køretøj.
Vort andet Billede viser en Bunke Dragoner,
der som Spurve flokkes om Indholdet af en
Sæk Æbler... Det er den Slags smaa, muntre
Situationer, som liver saa behagelig op i den
ret ensformige Krigertilværelse.
ER Eee SE ES
gæs,
Dragoner i Ilden. — En Kamp om Æbler,
leg "E
Harboøre.
og mindre Huse, stille og dog uden Ro at se
til, tunge og jordbundne — — det er de mo-
dige, men lidet intellektuelt udviklede Harboøre-
fiskers Hjem.
Gærne blev vi længe, længe ved det dejlige
Vesterhav, — — men vi maa videre ad den
lange Vej fra Klitterne forbi den lille Jernbane-
station og Badehotellet, til Kirkegaarden, hvor just
en Skare Sønderjyder sammen med deres Værter
fra Holstebro staa forsamlede om Gravmonumentet
for Fiskerne, der — som Indskriften paa Stenen
fortæller — , fandt Døden ved Redningsbaaden
»Lilørs" Kæntring under Redningsforsøg den 25.
Januar 1897." En gammel Sønderjyde lægger
en Krans paa Graven med disse faa Ord: ,1
har ogsaa kæmpet for et Hjem — jeg ved det —
jeg har selv mistet en Søn paa Søen — —
Tak! — I har kæmpet for et Hjem.”
" Før de fremmede havde forladt Kirkegaarden,.
aabnedes Kirkedøren, en Kiste blev baaren
ud og sænket i en nylig opkastet Grav. Pastor
Anton M. Jensen forrettede Jordpaakastelsen og:
gik derpaa bort — hvorefter vi blev Vidne til
det Særsyn, at Menigheden demonstrerede mod
sin Præst ved efter hans Bortgang at holde sin
2 3 y egen Gudstjeneste ved Graven.
Ted Ene lean egede Å s Fr kke en af de syngende skiftede Stilling under
den lange drøvelige Salme, og Udtrykket i deres
ILLE underlige Plet — hvor alt ligger akavet furede og vejrbidte Ansigter var uforanderligt
og uden Fred — underlige Landskab! det samme, ogsaa da de stille mumlende tryk-
Saa lidet dansk, at man maa søge længe kede hverandres Hænder til Afsked og gik hver
og vistnok forgæves for at finde en lun til sit. — :
og hyggelig Krog — afsides ligger du, og din Men da "Toget førte -os- bort fra Harboøre,
fordomsfulde Sejghed isolerer dig fra dine nær- blandede sig med Lokomotivets hæsblæsende
meste Omgivelser. Prusten Lyden af Sørgesangen og Vesterhavets.
Græsset vokserstridt paa Markerne, derstrække == Brusen.
sig store og flade ned
mod de smalle Klitter,
fra hvilke vi se Havet,
der ligger stort og en-
kelt og virkende som
et pragtfuldt harmonisk
Hele i Modsætning til
alt det forkrøblede og
uensartede paa den
anden ,Side Klitterne.
Dér ligger Kirken, lille
og grim, og ikke langt
fra den — men saare
langt fra Stranden —
ligger den store For-
argelse ,,Badehotellet",
der ikke forljener at
i lægges for Had, saa-
sandt det Liv, der føres
dér, ikke er overdaa-
digt. Spredt rundt om-
kring finder vi større Menigheden holder Gudstjeneste ved Graven uden Præst,
Svend Aggerholm.
senge
Den sorte Perle
af L. de Tinseau.
siger, at der hersker Vandmangel i Paris.
Nej, saa kender jeg en By med 60,000
Indbyggere, der ligger paa den anden Side af
det røde Hav og hedder Aden og er bygget paa
et Forbjærg paa Lava, der næppe. er kølnet.
Dér kunde man, om man saa gav alle Indiens
Skatte, hverken finde et Halmstraa, et Salatblad
eller en Draabe Vand.
»Men, maa jeg spørge, hvad gør man med
Regnvandet, naar det regner?" spurgte jeg min
Ven, Konsul Pujol, der var min tjenstvillige
Fører i denne Klippestad, da jeg besøgte den
paa Hjemvejen fra Kina.
»Naar det regner, saa bliver de offentlige
'Cisterner fyldte; men det er fem Aar siden, at
Folk her til Lands har set en Sky paa Himlen.”
»Hvorfra kommer da det Vand, som vi drak
til Frokost i Morges?”
»Det kommer fra Fåabriken. Englænderne
destillerer Saltvand, og man maa opveje dette
for Resten meget gode Produkt med Guld. Saa
fortræffeligt forstaar nu til Dags Videnskaben i
alle Henseender at erstatte Naturen. Men den
Historie kan ruinere En. Min Vandregning er
hundrede Frances om Maaneden, naar jeg ikke
regner min Kones Bade med; hun kan nemlig
ikke taale salt Vand."
»Det var som Pokker! Men hvad gør de
stakkels Arabere? For de ser ikke ud til at
give tolv hundrede Francs om Aaret for deres
Drikkevand."
»De nøjes med det Vand, som hver Morgen
hentes 28 Kilometer herfra med Kameler, Det
er en ubehagelig Vædske, som lugter af Gede-
skind, men det er der nu ikke noget at gøre
ved. Det destillerede Vand er for kostbart, og
Politiet har forbudt, at man sælger det til de
Indfødte. Det er udelukkende bestemt for Euro-
pæerne, for- den engelske Flaade og de Skibe,
:som sejler forbi."
Jeg noterede disse Oplysninger i min Lomme-
bog, og vi vendte tilbage til Konsulatet, hvor
vi blev modtaget af Fru Pujol, en smuk fransk
Dame, som jeg først lærte at kende nu, da min
Ven havde giftet sig for nylig.
Vi passiarede sammen om Landet og de sel-
:skabelige Forhold. Fru Pujol fortalte mig suk-
keude, at der kun var to Damer, som besøgte
hende, en gammel Englænderinde, som ikke
kunde tale et Ord Fransk, - og Ejerinden af
Hotel de YUnivers, en brav fransk Provinsdame,
som dog bedre kunde skændes med arabiske
Dagdrivere og Somali Negre end snakke med en
Landsmandinde.
EG maa le af Pariserne, naar de ved Mid-
sommertide eftersnakker Avisreporterne og
Da jeg beklagede min Vens Hustru paa
Grund af hendes ensformige Liv, afbrød Pujol
mig, idet han sagde til sin Kone: ,,Du maa
ikke lægge Skjul paa noget. Tilstaa, at du har
en Tilbeder i denne arabiske By."
Den unge Kone syntes at ærgre sig over denne
Bemærkning og trak paa Skuldrene,
»En Tilbeder, der er sort som Sod,” be-
mærkede hun.
»Ja, meget sort, men meget smuk," sagde
Pujol ivrigt, ,,og desuden meget rig, den første
Kaffehandler i Aden. Vi skal gaa sammen der-
hen i Morgen. Der skal du se en Luksus af
Tæpper, af søde Sager og Konfekt. Og saa Nips-
genstande, ja, det er en hel Basar! Min Kone
tilbringer Timer der og hvis jeg ikke prote-
sterede energisk, saa var den brave Mouloud i
Stand til for vor Skyld at tømme hele sit Hus,
under Paaskud af, at alle de Ting, der pryder
det, behager Lady.” ”
»Hvilken Overdrivelse!” udbrød Fru Pujol,
der syntes at blive mere og mere irriteret. ,,De
maa endelig ikke tro, at jeg omgaas fortroligt
med denne Djævel af en Neger. Det er sikkert
allerede fjorten Dage siden, jeg sidst var hos
ham.'" :
»Min Kone er i daarligt Humør,'' erklærede
Konsulen, ,,fordi hun har tabt en Perle i
Morges.'"
»Ja, jeg er fortvivlet,” svarede Fru Pujol.
»Hele Dagen har jeg forgæves søgt efter én
af de sorte Perler, som jeg plejer at gaa med
i Ørerne, og som min Mand har købt til mig
paa Ceylon. Af den, jeg har tilbage, kan De
dømme, hvor smukke de er.” 3
Jeg undersøgte den og opdagede, at Fru Pujol
havde et velformet Øre og var behagelig
parfumeret Saa tog Samtalen en anden Ven-
ding, og jeg gik op og lagde mig paa Husets
Tag, som det er Skik der i Landet.
Næste Morgen gik jeg sammen med min Ven
til de Indfødtes Kvarter for at besøge Fru Pujols
Tilbeder.
Mouloud ben Said er Araber; dette røber alle-
rede hans Navn. Han er Kaffebandler og mange
Gange Millionær, Han har den bedste Mokka i
Verden,
Ved vort Besøg hos Mokkamanden var vi
ledsaget af en Landsmand, hvis Navn jeg har
glemt, og som "lige havde tilendebragt en Rejse
omkring Jorden. Han var, hvad man kalder en
Lærd, en stor Samler af Indskrifter, en stor
Udgiver af Kommentarer, en stor Indsender af
» Afhandlinger til Akademiet, hvis korresponde-
rende Medlem han kaldte sig.
Men man bærer sig klogt ad, naar man paa
sy Med,
DEN SORTE PERLE
Rejser er noget mistroisk lige over for de saa-
kaldte korresponderende Medlemmer af Akade-
mier.
Mouloud, der talte godt Engelsk og var et
sandt Pragteksemplar af den ægte arabiske Race,
maaske den skønneste i Verden, modtog os paa
den elskværdigste Maade og førte os gæstfrit
omkring, ikke blot i sine Magasiner, men ogsaa
i sin Bolig, der interesserede os langt mere,
Da det var sket, lod han os byde orientalsk
Kaffe, en aromatisk Drik, der minder om vor
Kaffe omtrent som Champagne om Bruslimo-
nade. Den uundgaaelige Tschibuk og et Krus
Vand blev budt sammen med Kaffen.
Man kan just ikke sige, at dette Vand, som
Kameler havde baaret syv Milsvej i Læder-
sække, var .særlig henrivende. Men jeg var
nær ved at tørste ihjel og havde for Resten
været nødt til at drikke endnu værre Vand: paa
Kinas Rismarker. :
Men det var da mærkværdigt!- Dette Vand
lugtede ikke af Gedeskind, nej, ikke Spor! Vel
var det ikke klart; men det smagte ganske
behageligt. Det lugtede . . . ja, min Sandten,
det lugtede af Violer! Violer i Nærheden af
Abessmien !
Dette var ogsaa den Lærde paafaldende, thi
efter at han havde lugtet og snuset til Vandet
og drukket lidt af det, spurgte han i en vær-
dig, akademisk Tone: ,,Finder De ikke ogsaa,
at man roligt kan paastaa. at dette Vand har
en ganske ejendommelig Smag?'"
»Jo,'" svarede jeg, ,,det minder om Violer.''
' »Ju, jeg skal sige Dem noget; blandt de tal-
rige Afarter af Stenkul gives der nogle, hvis
Lugt minder om denne Blomst. Parfumefabri-
kerne benytter sig endogsåa af dette til at for-
falske deres Fabrikater. Jeg drager altsaa den
Slutning, at dette Vand har været i Berøring
med et Stenkulleje. En Stenkulgrube i Aden,
mine Herrer! Hvad siger De til det? Véd De,
hvilken Rigdom, det betyder? Hidtil har man
maattet skaffe alle de Kul, der bruges her, fra
England.” i
Min Rejsekammerat bestormede nu vor Vært
med Spørgsmaal om Beliggenheden af den Kilde,
fra hvilken Kamelerne hver Dag hentede deres
Ladning. Han vilde helst selv straks være ilet
derhen, skønt det var saa langt borte, hvis han
ikke havde været nødt til at rejse hjem samme
Aften. Nu vilde han i det mindste have en
Prøve paa Vandet med i en lille Flaske for at
han kunde lade det analysere, naar han kom
hjem. Hvad der forbavsede mig mest, ,var at
se, hvor forvirret Mouloud ben Said blev over
vor Opdagelse.
Det var nu Tid til at bryde op, og jeg skæn-
kede mig endnu et Glas Vand. Saa hørte jeg,
at der faldt noget haardt ned i mit Glas.
Hvor besynderligt! Det var en sort Perle,
Mage til den, som Fru Pujol havde vist
mig den foregaaende Dag! Og denne Duft! Ja,
nu genkendte jeg den. Det var den, jeg med
Velbehag havde indaandet, da jeg bøjede mig
ned over den smukke Frues Øre.
Jo, han var god, den lærde Mand med. sine
Kulminer! Og min stakkels Ven Pujol! a
Den Opdagelse jeg havde gjort, hørte ikke. til
Mineralriget! Den,Stakkel! — Jeg mindedes
hans Ytring: ,,Adens Klima har den Ejendom-
melighed, at det virker slappende paa Mæn-
dene, men æggende paa Kvinderne.”
Og nu havde jeg hos den unge, smukke og
rige Åraber fundet en Perle, som var faldet ud
af Fru Pujols Øreflip. Ja, jeg havde endogsaa
fundet Spor af -hendes "Yndlingsparfume.
Hvad var derved at gøre? Slet ingen Ting!
Den prægtige Mouloud maalte mig med uven-
lige Blikke, og Ægtemandens Nærværelse ge-
nerede . mig betydeligt og tillod ikke, at. jeg
begyndte paa nogen Undersøgelse. . Sørgmodigt.
-tænkte jeg paa, at Folkeretten vel paabød, at
fremmede - Konsuler var uantastelige, men at
dette ikke syntes at være anerkendt i Praksis
i Arabien.
Medens den Lærde satte Proppen i sin Flaske,
lykkedes det mig ubemærket at faa fat i Perlen,
idet jeg lod, som om -jeg vilde stænke Vand
paa mine Hænder. Pujol skulde da ikke misie
alt! Saa forlod vi Araberens Hus.
Mineralogen gik lige ned til Havnen, men
jeg maatte endnu engang op i Konsulatet for
at aflevere Perlen. Heldigvis lod Pujol mig gaa
alene,: medens han tog om-Bord paa min Post-
damper for at aflægge Kaptajnen et Besøg.
»Før jeg siger Farvel til Dem, Frue," sagde
jeg i en streng, men rolig Tone, ,maa De til-
lade mig at overrække Dem denne Perle."
Hun udstødte et Glædesskrig. 3
»Min Perle! Hvor det var dejligt! Hvor. har
De fundet den?” : Se
»Jeg har for et Øjeblik. siden fundet den hos
Mouloud ben Sard," svarede jeg med stærkt
Eftertryk, paa hver enkelt Stavelse. ,,Pujol véd,
Gud være lovet, ikke noget om min. Opdagelse!"
Og da hun lod, som om hun var meget for-
bavset, tilføjede jeg"i den samme Tone: ,,Jeg
véd ellers intet og vil i det hele taget ikke
vide noget. Jeg behøver vel ikke først at for-
sikre Dem, at jeg har opført mig som Gentle-
man og ikke vil tale med noget som "helst
Menneske om denne Sag. Lev vel, Frue!"
Jeg forlod Værelset, næsten uden at have
berørt hendes Haand, efter at jeg med mit sidste
Blik hayde udtrykt hende hele min Indignation.
Hun skulde vide, at hun i alt Fald ikke havde
narret mig. Jeg traf min Ven om Bord, jeg
omfavnede ham med en Inderlighed, som for-
bavsede ham! Stakkels Pujol! . . .
En Time senere var jeg langt borte fra Aden.
DEN SORTE PERLE.
For kort Tid siden mødte jeg Pujol og hans
Hustru påa Boulevarden. De syntes. mig at
være kærligere mod hinanden end nogen Sinde
før, og den unge Kone havde de to sorte Perler
i Ørerne. Vi spiste til Middag sammen og talte
om Aden — selvfølgelig.
»Apropos," "sagde Konsulen, ,dit Fund nos
den gode Mouloud satte en hel Uge vor Fan-
tasi 1 Bevægelse. Har du ikke ogsaa været
spændt paa, hvorledes den Gaade vilde blive
løst?" ;
I dette Øjeblik var jeg snarere forlegen end
nysgerrig, og jeg stammede et Svar, som der
ikke var megen Mening i.
»Tænk dig blot,". erklærede . Pujol, ,min
Tjener havde fundet paa et &jendommeligt
Middel til at forøge sine Indtægter. Han solgte
det Vand, som min Kone benyttede til sit Bad,
til Araberen. Perlen var højst sandsynlig faldet
ned i Badekarret, og saaledes kommet til Mou-
loud ben Said. Men hvorledes fandt du den
der?"
»For Pokker, jeg var lige ved at sluge den!f
udbrød jeg med et Blik paa den rødmende,
smukke Frue.
Men i Videnskabernes Akademi blev der oplæst
en Afhandling om Adens Stenkulgruber.
Gamle Grave.
En nylig afdækket sexhundredaarig Grav ved Sct, Bengts Kirke i Ringsted,
orE gamle Bygninger fra Middelalderen
har i de senere Aar været Genstand for
de bygningskyndiges største Interesse.
Man har sat sig til Opgave at bringe
disse Fortidsminder tilbage til deres oprindelige
Stil, — at rette alle de Misgreb som i Tider-
nes Løb er blevet begaaet af de forskellige Byg-
mestre, der ved at bygge til her og sløjfe hist,
helt har forvansket den interessante, middel-
alderlige Stil. 2
Flere af vore gamle, "arkitektoniske Minder,
særlig Kirkebygnuinger, har i de senere Aar
været underkastet en saadan gennemgribende
Forandring, og nu er Turen kommet til den
gamle Sct. Bengts Kirke i Ringsted.
Professor Storck har
taget dette Arbejde i sin
Haand og under hans
kyndige Ledelse vil Kir-
ken i Løbet af 7—8 Aar
opstaa i en ny — eller
rettere gammelSkikkelse,
i den Form, som vore
Forfædre for Aarhundre-
der tilbage kendte.
Det flade, firkantede
Taarn vil komme til at
give Plads for et pyra-
mideformet Spir, et Par
Kapeller, der i Tidernes
Løb vare nedrevne, vil
atter blive opførte. Under
de foreløbige Udgravnin-
ger.er man stødt paa flere
interessante Ting, særlig
gamle "Grave, og vi er. i
Dag saa heldige atkunne
præsentere vore Læsereet
Billede afen af deinteres-
santeste blandt disse. Det
er en gammel Herre —
hvem haner, harmanikke
kunnet opspore, men det har sikkert været en
stor Mand i Samfundet — der her for første
Gang efter 600 Aars Forløb, atter ser Dagens
Lys. Liget var, efter den Tids Begravelses-
maade, nedlagt uden Kiste lige i en muret
Grav i Jorden, og dækket med svære Teglsten,
der, stillede skraat som et Tag, overdækkede
hele Graven. De 600 Aar i Jorden er selv-
følgelig ikke gledne sporløst hen, men hele
Skelettet fandtes dog ualmindelig vel be-
varet. Graven er nu atter tilkastet, og efter
dette midlertidige Kig til Omverdenen, vil den
ældre Herre rimeligvis ikke mere vise sig paa
denne lille Jords Overflade. Orla Bock. "
—39—
be RE
erne SEERE RE er NrSn re R9 ER
væ NESS SR SAR
Badevogne paa Fanø Sirand.
Fanø, o Fanø — €
ET danske Aktieselskab — dansk, for
saa vidt som det er anmeldt til Han-
delsregistret i Nordby paa Fanø —,
der under det halvtyske Navn ,, Fanø
Nordsøbad” — halvtysk, eftersom det paa Dansk
vilde hedde Vesterhavsbadested — har virket paa
Fanø, er for Øjeblikketi en meget kritisk Situation.
For Øjeblikket . .. ja, den kritiske Situa-
tion er :
Fanø-Kaptajnen H. Rødgaard var eneDansker
blandt de tyske Herrer ,,Aufsichtsrathsmitglieder".
Sæson efter Sæson gav .imidlertid Underskud.
Af kyndige Folk angives Underbalancen til ca.
30,000 Kroner pr. Sæson. Og nu har den
Prioritetshavere Vinhandler & Bankier von Kap/f
i Bremen, der i flere Terminer ikke har faaet
Renter af sine Penge, taget hele Herligheden i
GE Sr NERE: Besiddelse.
forresten Saa er
nu snart Badestedet
kronisk. paa Fanøs
For Aar og skønne,
Dag siden hvide
udtraadte Strand da
allerede af . ikke dansk
de tre dan- længer,
ske Besty- Det bliver
relsesmed- nu de Von-
lemmer de ners ;og de
to, nemlig Vanners
Lehns- "Tid, Fanø-
greve Ra- folket er
ben Levet- bedrøvet.
zau og Det er
Overrets- | ærgerligt,
sagfører at danske
Carl Le- Forret-
vin, saale- ningsfolk
des at det ikke have
tredje i Ved den gamle Brønd —, Motiv fra Fanø, grebet til
—40 —
>FANØ, O FANØ —.«
her. Ærgerligt, men forstaaeligt. Thi danske
Badesteder er forretningsmæssigt set ikke mor-
somme. Ellers vilde vi vel næppe lade Skodsborg
være paa norske Hænder!
Med -et Suk sige vi da Farvel til Fanø som
dansk Badested. Farvel — og paa Gensyn.
Dejligt er der ligefuldt. Naar man fra det
travle oppyntede Esbjerg med den lille Post-
Damphbaad skvulpedes over til Nordby med sine
Legetøjshuse, med sin Udraaber og sit hele
Udstyr fra Syttenhundredhvidkaal og derefter
i rumlende Hotelvogn rullede ud til Nordsø-
badet, blev man. sandelig imponeret af de
pragtfulde, store Hotelbygninger, Kurhotellet,
der. aabnedes 1892, Hotel ,,Kongen af Dan-
mark" og Strandhotellet og c. 20 Villaer. Der
er ægte hamburgsk Elegance udbredt over Kur-
hotellets Udstyr. Netop /tamburgsk. En Smule
brovtende, lidt massiv, børsbaronagtig Finesse.
Nu er alle Ejendelene, Badevognene og Bade-
retten paa 100 Aar, der er takseret til en fabel-
agtig Sum, og den elastiske Havkant, som er
den idealeste naturlige Cyklebane, og. Villa
»Tusculum" og Strandkurvene — alt er Hr. von
Kapfj's. Ingen har noget at skulle have sagt
paa de Kanter af Fanø. Lege Børnene med tyske
Flag, vil ingen Brygger Jacobsen længer kunne
slaa Allarm.
Men vi have Lov til at haabe, at Tiderne
og Omstændighederne vil forandre sig, og at de
Vesterhavsbølger, der skvulpe op ad Fanø's
Strand, igen maa blive ,,Vugge for danske
Drenge".
Lykkebarnet.
Charlotte Wiehe i ,,Haanden%, som hun spiller i Paris.
København staar i Begreb med at miste
en af sine Juveler,
ET synes at være en Kendsgærning, som
I) man heller straks maa se lige i Øjnene:
Fru Charlotte Wiehe-Berény er ved at blive
Pariserinde, om hun ikke allerede er blevet
det helt.
At Fru Charlotte maatte paa Udstillingen var
jo selvfølgeligt. Det kongelige Porcellæn . . .
Respekt. for det, men .en fixere Porcellæns-
figur end Fru Wiehe" har vi jo dog ikke at
opvise. Og Finsens Institut . . . naa ja, det
har sine gode Sider, men den straalende Fru
Charlotte, som kan helbrede et sygt Humør,
bør dog ogsaa regnes blandt Menneskehedens
Velgørere.
Et lille, rask Teater tæt ;ved Udstillingen
blev den Montre, hvori hun udstilledes. Det hed
Théatre des auteurs gais, ,de.gemytlige For-
fatteres Teater". Her kom de fineste og klo-
geste Mænd og de mest dannede Kvinder og
klappede deres Handsker itu, naar hun spillede
i sim Mands Pantomime ,,Haanden". … Selve
Frangais' Direktør gav sort paa hvidt for, at
noget nydeligere havde han aldrig set.
Og han har skam set en Del.
Men selv i Paris er der ikke nok af fine,
kloge Mænd og dannede Kvinder til, at et
Teater kan klare sig paa en enkelt Specialitet,
om den er aldrig såa udsøgt. De gemytlige
Forfatteres Teater fik en bedrøvelig Ende. Men
derom er det halve Paris enigt, at Fru Char-
lotte faar vi ikke igen. ,
Der er, Tilbud nok for hende, og en skøn
Dag giver hun sig nok til. at synge ,,Lykke-
barnet" og »Dukken" midt i Judics By.
I sin Fritid lader hun sig interwieve og
skriver Dementier i ,,Figaro". Det styrker alt-
sammen Berømmelsen.
g — 41 —
Mikrober paa Pariserudstillingen. — Bacillerne danne Navnet paa deres Overvindere Pastewr og Rouw.
Hpidemier paa Flaske.
parisiske Hospitalsvæsen fremstilledes
i sm Udvikling gennem det sidste
; N af de mest interessante Afdelinger paa
[ | Pariserudstillingen var den, hvori det
Kvart-Aarhundrede.
Det var den Listerske Antiseptik, der gjorde
Begyndelsen, og den tog selvfølgelig ét mægtigt
Opsving, -efterat den gennem Pasteurs Mikrobe-
lære. havde modtaget sin videnskabelige Be-
grundelse. Størsteparten af den medicinske
Videnskab hviler nu paa de bakteriologiske
Undersøgelser, der drives i Pasteur-Institutet i
Paris og en Mængde andre Laboratorier Verden
over, og paa Hospitalerne gaar Arbejdet ud paa
at bekæmpe de smaa usynlige Uhyrer, der
kaldes Baciller, og holde dem borte.
Som bekendt er det Bakteriologernes An-
skuelse, at Sygdomsbacillerne selv gennem en
endnu ikke opdaget Livsvirksomhed frembringer
de Stoffer, som bliver deres Undergang. Ved
Hjælp af Lymfe — dyrisk Blodvædske, i hvilken
Sygdommen er kommen til Udvikling, — kan
man da modarbejde Sygdommens Virkning paa
Mennesket. Det er derfor nødvendigt stadig at
dyrke de forskellige Mikrober, iagttage deres
Udvikling og deres Livsfunktioner og ved stadig
nye Forsøg lære deres Væsen at kende.
: Lægerne bruger Gelatine, tilsat med en kraftig
Bouillon, hvori de fleste Mikrober befinder sig som
Eisk i Vandet. Naar en saadan Mikrobekoloni; er
bleven indlogeret i en Flaske Gelatine, proppes
denne godt til med steriliseret Vat, for at ingen
fremmede Mikrober skal forstyrre Familielivet.
Og nu foregaar der i Flasken i Løbet af kort
Tid en Formering, som endog kan iagttages
uden Mikroskop. :
' En Opstilling af saadanne Flasker paa en
Udstilling betragter man ikke uden Gysen. Tænk
om hele Anretningen faldt ned og Flaskerne gik
itu! Pest, Kolera, Tuberkulose - og et halvt
Hundrede lignende Ulykker vilde slippe løs af
deres Fængsel og sprede sig ud over den
store By.
, Derfor staar Beholderne naturligvis godt gemte
bag Laas og Slaa og tykke Glasruder. Og for
yderligere at vise, hvorledes de smaa Mordere
til syvende og sidst dog er i Menneskets Vold,
har man ladet ,,Kommabacillerne" udvikle .sig
til rene typografiske Artister, der lader sig
»radsaa" ligesom Hvidkaal. Idet de breder
sig, skriver de deres egen Undergangs Hi-
storie i korte Træk: Navnet paa deres Over-
vinder, den store Pastewr, og hans ypperlige
Årvtager BRoux.
Paa Andejagt.
AN
har
sid-
det
saa urolig paa
sin Stol den
Dag, Andejag-
ten gik ind;
man har været
kendelig di-
strait, den
Dag, Bekka-
sinjagten be-
gyndte; og
den første
Dag, Hønsene
maatte sky-
des, var man
ganske for-
stemt. En
skønne Dag
faar man Lej-
lighed til at
rive sig løs.
Nu skal der
tages Revanche efter alle Iunstens Regler, og er man
saa heldig at have Jagtret i en større Mose, langs en siv-
bevokset Fjordkyst eller ved en rindende Aa, da for-
sømmer man ikke at prøve Dianas Velvilje og tager
afsted paa Andejagt. É
De mange Forberedelser ere omhyggelig gjorte.
Tasken pakkes den foregaaende Aften med Proviant
for hele Dagen, Mad til en selv, men ogsaa til Hun-
dene, der logre og springe op i vild Henrykkelse ved
Udsigten til for en Tid”at skulle befries for at ligge
og dovne paa det slidte, støvede Tæppe under Skrive-
Vildtet afleveres.
bordet og komme ud at bruge Næsen og Benene, til "
rigtig at kunne boltre sig og vaske alle Lopperne
ud af Pelsen.
”Man har tilbragt en lykkelig Aften med omhygge-
Benene tørres efter endt Jagt.
lig atlade sine Patroner; thi det er en Lære der ergenta-
get indtil Trivialitet, men ikke desto mindre harsinstore
Berettigelse, atenhver god Jæger ladersine Patroner selv.
Med det første Tog startes der, og naar man har
gennemgaaet den Tortur, det er, at gaa med Bøsse
og Taske gennem Byen, da'er man glad ved sammen
med Hundeue at kunne gemme sig i den primitive
Hundekupé og ryge sin Pibe i Ro og Mag, medens
Toget damper frem mod den lille Landstation, som
er Ens foreløbige Maal.
Ankommen dertil spaserer man den lille Fjerding-
vej, som der i Reglen er til Jagtterrænet og staar saa
ved Mosedragets Begyndelse. Patronerne i den lette
Doublet, Hanerne spændes og Hundene sendes ud i
Rørene, søgende op mod Vinden. Rask avancerer man
efter den, medens Øjet følger enhver Krumning i Sivene,
og Forventningens utallige Tanker fremgøgle Snese af
Hundene gaa gennem Rørene.
skræppende Ænder, der kunne flyve op hvert Øjeblik,
med velrettede Skud strækkes stil Jorden og
puttes i Tasken.
I Smaahullerne inde omkring i Moserne gaa
Graaænderne op om Natten for at fouragere, og
” naar ingen forstyrrer dem, ligge de og gasse sig
fredelig dér, indtil Solen rigtig begynder at bage,
og de trænge til Luft under Vingerne. Hun-
dene arbejder omkring imellem Siv, Rør og
Vandplanter, snuse og snøfte, standse og vejre,
svømme i Tørvehullerne eller springe fra Tue
til Tue. Man følger med spændt Opmærksom-
hed deres snirklede Bugter omkring i Rørene,
og flytter selv Benene lidt forsigtig for ikke plud-
selig at sidde i Vand til op over Halsen og faa
en mindre bchagelig Dukkert.
Et skingrende Rap, efterfulgt af en høj Ras-
len i Sivene og stærke Bask af Vinger, der stræbe
at bringe den forholdsvis tunge Krop til Vejrs,
PAA ANDEJAGT.
faar os til at fare let sammen. Men strax efter er
man fattet og klar over Situationen. At kaste Bøssen
til Kinden, udvælge sig den And af Flokken, som
man helst vil have, beregne det Stykke, som man
skal holde foran Fuglen for at træffe, sigte og endelig
afgive sit Skud— det skal være et Øjebliks Sag.
Bum !
Et kort, energisk Knald; efterfulgt af et langt, ekko-
skabende Drøn og en fin lys Røgsky, gennem hvilken
man skimter en And dalende slaa ud fra Flokken og
tumle baskende ned i Vandet.
Man har altsaa én Træffer og følgelig Lov til at
prøve at faa endnu én med det andet Løb. Atter
runger Drønet ud over Landskabet; det er langt Hold,
men Jagtens Gudinde smiler huldsalig til os i Dag. og
endnu en And maa følge Tyngdens Lov. Hurtig læg-
ges der nye Patroner i Bøssen, et højt ,,Apporte" til
den ene af Hundene, der snart sidder meget vigtig
foran os med en lækker And i Flaben. Straks er
den derefter ude i Rørene paany for at hente den
anden. Hunden arbejder voldsomt, piler fra Tue til
Tue, styrter saa pludselig ud i et stort Vandhul,
svømmer over, søger paany i den modsatte Breds Siv,
og kommer langt om længe ud og ser yderst tvivl-
raadig ud.
Da véd man, at Anden kun er anskudt; den er
fed
løbet, svømmet, har dykket og sidder nu godt gemt
et eller andet Sted. Men Hunden er den, der skal finde
den, og efter at dette er blevet den tilstrækkelig be-
tydet, er den ude af sig selv af Iver for at vise sin
Næses Godhed.
Den forlader pludselig Rørene, sætter i Spring op
i Havren, derpaa et Løb op igennnm Roerne, hvor-
fra den sejrstolt kommer tilbage med den vingeskudte
Andrik, der strækker Hals saa langt den kan.
»Det var ret, min Hund!"
Hvorefter den faar Ros og der kæles for den, saa
dens trofaste Hundesjæl er ved at dø af Glæde, me-
dens dens Kammerater græmme sig af Jalousi. Æn-
derne i Tasken, en smuk, blaa Fjer i Hatten og saa
fremad igen til nye Sejre eller Nederlag. Og disse
sidste maaske ere nok saa hyppige, indtil man helt
faar vænnet Øje og Arm til at følges ad paa rette
Maade.
Er man saa træt, sulten, tørstig og lige saa vaad
som Hunden, da vælger man sig et Sted ud fra hvis
Skygge, man strækker de vaade Ben for at faa Knæene
tørre i Solen. Inden Hjemturen tiltrædes, afholdes af
bare Vigtighed en lille Vildtparade og i. Skydejour-
nalen opføres:-3 Ænder, 4 Bekkasiner og — ja, Forbi-
skuddene taler man ikke om! j
Nimrod.
Mordet i Pontoise.
(2den Fortsættelse.)
R. D.-C. stod i Gadedøren og sagde Farvel til en
H Kunde. De gik indenfor. Rousselet er vis -paa
at han hørte Edouard pusle i den ovenom-
meldte Spisestue, der stødte op til Kontoret.
Rousselet gemte sit Jærnstykke inde i den højre
Haand, og da Hr. Donon-Cadot vendte sig om, for at
se til Ilden i -Kaminen, slog han ham i Hovedet —
blot to Gange, saa var han død. Ved det første Slag
udstødte den gamle Mand et rædselsfuldt Skrig, der
maatte kunne høres langt borte. —
I febrilsk Forvirrethed røvede Rousselet derefter
de ovenfor nævnte Værdier. Et Femfrancsstykke faldt
og forsvandt i Blodpølen.
Rousselet slæbte Liget ind i den mørkeste Del af
Værelset, rullede ned og gik op til Edouard, der var
paa sit Værelse.
»Mere død end levende", forklarer Rousselet, «slæbte
jeg mig derop og sagde: Det er skel, hvortil Edouard
svarede enten Ja eller Godt."
Rousselet vil hverken have strøet Aske paa Blod-
pølen eller have stjaalet Pengesedlerne eller Penge-
stykkerne i Sekretæren. Derimod har han i et senere
Forhør tilstaaet, at han har stjaalet Sølvtøj. Det er
senere fundet nedgravet i hans Have som af ham
forklaret.
Efter Mordet kørte Rousselet hjem med sin Kone.
Da de kom over Oisebroen, kastede han Jærnstumpen
i Floden. Det er ham, der har sendt de ovenfor
nævnte Penge og Papirer til Pontoise, dels — for-
klarer han — for ikke at berøve Børnene deres Arv
mere end »nødvendigt”, dels for at sikre sig den 1o-
vede Belønning. Det er ogsaa rigtigt, at han havde
sendt sin Søn ud for at indløse de nævnte Værdi-
papirer.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
Den 21. Januar var Rousselet i Pontoise, for at
træffe Edouard. Men denne undgaar ham.
Foruden Rousselets Angivelse taler jo, som det alle-
rede vil ses af Ovenstaaende, alt imod Edouard Donon-
Cadot. Dertil kommer, at håns Forklaringer meget
tidt har været selvmodsigende og paaviseligt løgnag-
tige. Det er ham bl. a. umuligt at forklare, hvorledes
han den 15. Januar kunde tro, at Faderen blev borte
hele Formiddagen. Herom har han i Forhøret den
16. Januar fortalt Et, den 7. Februar et Andet. EN
Da der 21. Februar blev udstedt Arrestdekret over
Edouard D.-C., var han i Paris. Han var rejst derind
med sin Broder Charles, men blev derinde uden
Grund, da denne om Aftenen tog hjem. Samme Aften
opsøgte han den førnævnte Tjenestepige, Caroline Mé-
randon ved Navn, for hvis Skyld han havde været
skinsyg paa sin Fader. De svirede sammen et Par
Dage, og Edouard blev anholdt, da han sammen med
hende den 23. Februar kom ud fra en Beværtning.
Da raabte han: Caroline er uskyldig . ; . Har Nogen
gjort noget ondt, da er det mig,"
Edouard havde spurgt Caroline, hvem hun troede
Morderen var, og hun havde' svaret: »Jeg var saa
angst for, at det var Dig." Thi, som hun har forklaret,
hun kendte det daarlige Forhold mellem Fader og
Søn. Men hver Skygge af Mistanke svandt, da hun
saa Edouards Frejdighed. Edouard havde fortalt
hende, at han havde drømt, at Morderen var en Smed
fra Sannois, at Rousselet. ofte i Tiden før 15. Januar
havde gjort ham bange ved sine underlige Udtalelser
o. a. dsl, i
'Edouard D,-C. benægter, at have staaet i Forhold
til Caroline Mérandon før den 22, eller 23. Februar,
medens Pigen forklarer, at hun har været hans Elsker-
— åd —
MORDET I PONTOISE.
inde allerede den Gang hun var i hans Faders Tje-
neste.
Edouard vil kun have talt med Rousselet tre Gange,
nemlig d. 15. eller 17. December, d. 25. s. M. og d.
13. Januar. — »To Dage før den ulykkelige Hændelse”,
som han stadig udtrykker sig.
Kontordørens Nøgle blev d. 7. Februar tilfældigvis
funden i Buffeten i Spisestuen, og Edouard har
maattet tilstaa, at det er ham, der har gjemt den der.
Han vil have fundet den et Par Dage før sin Afrejse
til Paris. Det er næppe rigtigt. Thi efter Rousselets
Forklaring blev denne Nøgle sagte listet ud af Nøgle-
hullet udefra lige da Donon-Cadot havde udstødt det
forfærdelige Dødsskrig; Rousselet mener bestemt, at
det var Edouard, der tog Nøglen. Og det. er denne
Nøgle, man ikke kunde finde ved Husundersøgelsen
15.—16. Januar, men som ved et Tilfælde findes
skjult 7. Februar i Spisestuen.
Efter et meget indgaaende Forhør den 26. Februar,
under hvilket Edouard-Cadot havde gjort sig skyldig
i mange Modsigelser, gjorde han et forgæves Forsøg
i sin Celle paa at hænge sig i sit Halstørklæde.
Edouard har i Louis-le-Grand-Kollegiet saa vel som
i Hr. Massins Kostskole været en doven og uopdragen
Elev, der fik mange Straffe og flere Gange blev sendt
hjem til sin Fader. Sidste Gang skete dette i Juli
f. A. Dog fik Hr. Donon-Cadot ham senere i Skole
hos Hr. Chauvet, men ogsaa herfra blev han sendt
hjem, da hans Opførsel ikke var god.
Forholdet til Faderen var daarligt; det fremgaar
af Caroline Mérandons og af Mo'er Mazy's Forklarin-
ger. Hr. D.-C. har ofte beklaget sig til dem begge
over Edouards daarlige Opførsel og Uvenlighed mod
ham, især efter Fru D.-C.s Død for ca, 7 Aar siden.
Edouard var ogsaa altid skinsyg paa sin Broder, hvem
han troede Faderen gav mange Ting. — Nytaarsmor-
gen i Aar var Edouard ikke til at formaa til at ønske
sin Fader et glædeligt Nytaar — først flere Dage
efter faar Lægen, Dr. David ham til at bede sin Fader
om Forladelse. — Om Søndagen d. 14. Januar be-
klagede Hr. D.-C. sig til Mo'er Mazy over, at Edou-
ard tog saa lidt Hensyn til. ham og f. Ex.: Dagen i
Forvejen slet ikke var kommen hjem til Middag, og
den 15. Januar kunde Lægen Dr. David mærke paa
Hr. D.-C., at han var meget vred paa Edouard. En
Timestid efter var det, at Morderen traadte ind i
Huset og dræbte den ulykkelige Fader, efter hvad
han haardnakket fastholder,; paa Opfordring af Søn-
nen, efter en Plan, der alt var lagt i December f. Å.,
og medens Sønnen stod paa Lur i Værelset ved Siden af.
En Konfrontation mellem Rousselet og Edouard
Donon Cadot har funden Sted d. 7. Marts. Da Rous-
selet ganske nøgternt havde gentaget sin Tilstaaelse,
vilde Edouard styrte sig. ind paa ham, og da Gen-
darmerne holdt fast paa Edouard, raabte han: ,Elen-
dige, — at beskylde mig for, at have dræbt min Fader!
Det glemmer jeg ham aldrig!" Rousselet beskrev der-
efter ganske nøjagtigt Mordet og alle dets" Enkelt-
heder, og. tilsidst sagde han i et stærkt Graadanfald:
»Jeg troer, at den barbariske Søn føler mindre Sorg
end jeg!" Derefter forklarede Rousselet, at Edouard
var kommen ned ad Trappen lige efter Hr. Donon-
Cadots Dødsskrig, af han havde taget Nøglen af Kon-
tordøren og aft han havde kigget ind ad Vinduet.
»Det er Løgn!" raabte Edouard. ,Hvoraf véd han, det
var mig?”
uJeg kunde høre det paa Støvlernes Lyd paa Trap-
Pens E
n»Løgn — jeg havde slet ikke Støvler paa, men var
i Morgensko,"
Som Resumé af Konfrontationen er at bemærke,
at Edouard — dog med s;nogle Modsigelser — fast-
holdt: aft der ikke har været truffen Aftale om For-
brydelsen 15. Januar mellem ham og Rousselet, at
han den 15. Januar hverken har sét eller hørt noget,
at hans Faders Skrig ikke er naaet op til ham, a/
Morderen og ikke han har taget Nøglen af Døren til
Kontoret, af han ikke før om Eftermiddagen anede
noget om sin Faders Død, og af han derfor i god
Tro svarede de forskellige Personer, der i Dagens
Løb søgte hans Fader, at han var ude, rejst til Paris
ell. dsl.
Herimod strider:
1) at Edouard maa have hørt sin Fader skrige,
derom ere alle Vidner enige,
2) at Haandtaget paa Kontordøren var blodigt ind-
vendig ikke udvendig,
3) at Vidnet Cheneviére har sét Blodspor i Gangen,
som Edouard ogsaa maa have sét, og
4) endelig Edouards Skrivelse af 26. Marts til For-
hørsdommeren, hvori han beder om at maatte komme
til at afgive nye Forklaringer. Dagen efter forklarede
han: »Jeg vidste Besked med den ulykkelige Hæn-
delse den 15. Januar. Jeg har talt derom med Rous-
selet den 21. December, ikke som han siger 25. De-
cember. Det var ham, der sagde til mig, at han fattede
ikke, jeg vilde lade mit Liv ødelægge af en Olding,
som Fader, at jeg lod ham nyde godt af min Mødre-
arv og at jeg taalte, at han tog Caroline Mérandon
fra mig. Tilsidst trak han et spidst Stykke Jern frem
af sin Bluse og sagde, at med det kunde han nemt
slaa en Mand ihjel. Jeg véd ikke, hvad jeg svarede
men afviste bestemt hans Tanke. Den 3. Januar
mødte jeg ham, da jeg kom ud fra min Frisør. Atter
da tirrede han mig op, men jeg svarede ham næsten
ikke. To å tre Dage før Ulykken skete, hørte jeg, da
jeg laa til Sengs, Spektakel i Huset, og jeg erfarede
da af Mo'er Mazy, at det var min »Doktor fra Lan-
det” — saaledes kaldte vi Rousselet, fordi han en
Gang havde kureret en daarlig Finger, jeg havde —,
der var nede hos Fader. Senere saae jeg ham ikke
før den 15. Januar. Da saa jeg, eller rettere hørte
jeg ham gaa ind til Fader. Lidt efter hørte jeg Fader
skrige, jeg styrtede ned, aabnede Døren til Kontoret,
saa Faders Lig, skreg, men Rousselet sprang hen
paa mig med Mordvaabnet i Haanden og sagde: »En
Lyd — og Du er dødsens!" Jeg raabte: »Hvis Charles.
blot var her!”, hvortil Rousselet svarede: »Ti stille
.…… … Din Broder er min Medskyldige.” Jeg ilede i
min Angst op paa mit Kammer. Lidt efter hørte jeg
Rousselet gaa. Jeg løb ned, gik ind i Kontoret, .saa,
at Fader var død. Saa tog jeg Nøglen af Døren og
gik atter op 210 å
Herefter følger Beskrivelsen af, hvorledes Edouard
underrettede sin Broder om, at Faderen var borte
0. s. v. Paa indtrængende Opfordringer fra Forhørs-
dommerens Side har Edouard senere forklaret, af
han næppe nogensinde har troet paa sin Broders-
Meddelagtighed i Mordet, af han troede, at han blev
arresteret, fordi Rousselet af Hævnsyge havde angivet
ham, og af han efter Mordet havde søgt at undgaa
Rousselet, fordi han var bange for ham. —
Det bør stærkt betones, at denne helt nye For-
klaring af Edouard Donon-Cadot først er given paa
et Tidspunkt, da han vidste at hans Benægtelser ikke
holdt Stik længer. Bemærkes bør tillige, at Edouard
ikke har kunnet forklare, hvorfor han gemte den
tidtnævnte Nøgle saa længe og tilsidst skjulte den i
Buffeten. Dernæst: hvor kunde han den 15. Januar
vente hele Dagen med at gøre Allarm og meddele
sine Nærmeste det Skete? Og hvorfor sagde han ikke
straks, hvad han vidste? Og endelig: Hvor kunde
han høre paa de frygtelige Ord, Rousselet skulde
have sagt til ham angaaende hans Fader, selv om
Forholdet mellem ham og Faderen ikke var godt?
En ny Konfrontation fandt Sted den 5. April.
Rousselet gentager Punkt for Punkt sin tidligere Til-
staaelse, Edouard afbryder ham tidt med Beskyld-
ninger for at lyve. Dette Forhør gav intet Resultat.
(Fortsættes).
SE,
gsD AS ns VER San
Cementfabrik i Nærheden af St. Petersborg.
Fit Stykke Danmark paa Pariserudstillingen.
stillingen, gik vi nervøst omkring og spejdede
Ni vi danske i Sommer besøgte Pariser-Ud-
efter den røde Flagdug med det hvide Kors,
thi der, hvor den hilste os paa det umaadelige Ter-
ræn, dér vidste vi, var gemt et Stykke Danmark.
Ofte skete det jo ikke, at vi fik Held med vor Sø-
gen, men var det, vi fandt,
kun lidet, var det derfor
langtfra ringe. Ja, der var Ting iblandt, som nødven-
dig maatte skabe Agtelse og Interesse for vort Land.
Tog man sig en Tur med det rullende Fortov, fra
hvilket man havde et Overblik over den hele uhyre
Verdensbazar, var der i Nærheden af Pont Aleksan-
dre III, hvor Fortovet passerer den gamle Invalide-
plads, en Bygning, som man daarlig kunde undgaa
at lægge Mærke til. Den var c. 90 Alen lang og rum-
mede et fuldstændigt Fabriksanlæg, i hvilket Maski-
nerne var forbundne ved Hjælp af mekaniske Appa-
rater, saaledes at de uden Menneskehænders Hjælp
førte de Stoffer, som blev dem givet, paa Vej gennem
det hele Maskinlegeme og
forarbejdet Stand.
Maskinernes Opgave var
noget i Lighed med Mel-
fabrikation, kun drejede
det sig ikke her om at
fremstille Hvede- og Rug-
mel, men om at knuse
stenagtige Stoffer til saa-
danne fine Pulvere, der gaar
under Navn af Cementmel,
Kvartsmel, Kalkmel, Feld-
spathmel 0. s. v. og som
enten er. Produkter eller
Hjælpemidler i en eller an-
den kemisk Industri.
Maskinerne drives ved
Elektromotorer, som faa
deres Kraft fra Udstillin-
gens Centralkraftanlæg.
Forbruget er betydelig, thi
først skal Stenbrækkeren
drives, — den, som gumler
de store Sten og spytter
dem ud igen som alminde-
" lige Skærver, dernæst
Kuglemøllen, i hvilken
Skærverne hamres til Grus
og endelig Rørmøllen, der
maler Gruset til Mel.
afleverede dem i færdig
F. L. Smidth & Co.s arbejdende Mølleri paa Udstillingen.
Man har svært ved at rive sig løs fra Studiet af
disse Maskiner og navnlig lægge Rørmøllen Beslag paa
ens Opmærksomhed, thi det, som den maler Gruset
med, er runde Flintesten, som opsamles paa vore
Kyster og med hvilke den forsynes i et Antal af
omtrent 15000. Naar nu Maskinen sættes i Bevægelse,
tygges ganske sindigt Gruset fint mellem de 15000
Stentænder.
En lang Hale af Bestillingssedler vise at Nr. 600
allerede er solgt og taler tydelig om den Opsigt, Ma-
skinen. har vakt. Det er heller ikke Smaating, den
kan præstere. Den danske Montør fortæller os, at den
i Løbet af et Aar kan male f. Eks. 100,000 Tdr. Ce-
ment. .
Rundt omkring faa vi Øje paa Fotografier af Fa-
briksanlæg fra al Verdens Lande og alle har de de-
res Oprindelse fra de samme Ingeniører, som udstiller
det arbejdende Mølleri. De fleste af disse Billeder
fremstiller "Cementfabrikker og Teglværker. Der. er
Teglværker oppe mellem de norske Fjelde og de
. svenske Granskove, ved
finske Søer og paa russiske |,
Sletter — og der er Ce-
mentfabrikker fra — ja
hvorfor begynde at opregne
— fra hver en Plet paa
Jordens Rundkreds.
"Nogle yderligere Oplys-
ninger faa vi hos den dan-
ske Ingeniør Davidsen, som
har opfundet den udstillede
Rørmølle, og hos den fran-
ske Ingeniør Gourp: Begge
er de Repræsentanter i Pa-
vis for det danske Firma:
F. L. Smidth & Co.
Her faa vi at vide, at
Firmaets Grundlæggere ere
Ingeniøren F. L. Smidth,
som i 1899 bortreves ved
4 en tidlig Død, Ingeniøren
+ Alex. Foss og Ingeniør. Poul
" Larsen og at de to sidst-
nævntenuer Firmaets Inde-
havere, Det var i Begyn-
delsen af Firserne, at disse
tre paabegyndte deres Sam-
arbejde,. Nu er Virksom-
heden saa omfattende, at
Ages
ET STYKKE DANMARK PAA PARISERUDSTILLINGEN.
Cementfabrik i Hongkong.
Hovedkontoret i København beskæftiger ca. 50 Inge-
niører, Tegnere og Kontorfolk. Desuden har Forret-
ningen Kontorer i New York, Paris, London og St.
Petersborg. Den har egen Maskinfabrik i Valby og
desforuden beskæftiger den med Fabrikation af Ma-
skiner en svensk, fransk og amerikansk Maskinfabrik.
Denne enestaaende Udvikling er saa forbløffende,
at man ganske naturlig maa spørge, hvorledes det er
gaaet til, at et saadant Resultat kunde naas. Det kunde
maaske ligge i, at Danmarks Naturforhold vår særlig
egnede til at skabe den Art Virksomhed? Men vi faar
til Svar, at Ler og Kalk har de allevegne og endda
bedre end det, vi har herhjemme.
Nej, Grunden er den, at Forretningen fra første
Færd er gaaet frem efter en bestemt Methode, og med
en sjælden Energi har gennemført dem. Anlæget af
en Cementfabrik sker oftest gennem et Samarbejde
mellem den i Faget uddannede Tekniker og den Fa-
brik, som skal udføre Maskinerne. Men ofte kan Fa-
brikanten,, hvor dygtig han end er, ikke
overkomme at tage. alle de forskellig-
artede Hensyn, som Cement-Fabrikatio-
nen kræver og som kun et.Samarbejde
mellem mange forskelligé Fagmænd,
Kemiker, Maskiningeniør, Arkitekt,
Brændemester o. s. v. kan opfylde til
Fuldkommenhed.
Dette forstod Firmaet F. L. Smidth &
Co., da de samlede og uddannede en
Stab af Folk, der hver paa sit Omraade
repræsenterede den faglige Dygtighed.
Skal de- opføre en Fabrik, nøjes de
ikke alene med.at udsende Ingeniører,
der kan lede Bygningsarbejderne og op-
stille Maskinerne, men de udsende og-
saa Folk, der kan bringe det hele i rette
Gænge og Drift.
Denne Virksomhed voksede' sig stærk
og vandt AR et efter danske Forhold
uhørt Ry i Udlandet. Allevegne fra i
Verden sendes Raamateriale til Under-
søgelse i F. L. Smidth og Co.s Laborato-
rier og Forsøgsanstalter og paa Grund- et
lag 'af disse -Undersøgelser giver Firmaet
da sine Overslag og Tegninger.
Blandt de mange Fotografier, som vi .
omtalte før, vælger vi i Flæng til Gen-
5 d
— 47
givelse en Cementfabrik
i Hongkong. Danske-.-er de
Maskiner, som arbejde
her; dansk er Konstruk-
tionen .saf Ovnene, hvis
Skorstene rager op af Ta-
get tilvenstre og danske
er de Jyder, der forestaa
Brændingen. Dansk er og-
saa Direktøren for denne
Fabrik: cand. polyt. Ul-
dall. Den anden Fabrik, vi
gengive er en stor russisk
Cementfabrik i Nærheden
af St. Petersborg.
Her er ligeledes ad-
skillige danske beskæf-
tigede. Det synes os en
ikke mindre "betydnings-
fuld Side af denne Virk-
somhed, at danske Inge-
niører og Teknikere an-
bringes rundt omkring i
Verden. Det er jo ganske
naturligt, at Fabriksher-
rerne gerne knytter nogle
af dem, der har ledet
Fabrikkens Opførelse og
Igangsættelse, til sig. Saaledes dannes der. smaa bitte
Ynglesteder i Udlandet for dansk Virksomhed, som
kan knytte Baand for følgende Forbindelser med
Hjemlandet.
Vi spørger om, hvilke Anlæg der da for Tiden er
under Udførelse og notere af den lange Liste følgende:
En ny stor Cementfabrik i Nordfrankrig, en do. i
Rusland, som skal koste den nette Sum af 2 Millio-
ner Kroner, Cementfabriker i Spanien, i Nordame-
rika, i England o.s.v. 0.s v.
Dygtige, kundskabsrige og praktiske Folk — ikke
Storkapitalen — har gjort denne Virksomhed til det
den er. Og i Form af Tåntiéme faar dens Medarbej-
dere deres Part af Udbyttet, saa at alle, er interesse-
rede i de gode Resultater. Der er udrettét et Arbejde
som viser Vejen for andre, Vejen, vi bør gaa. om vi
skal magte det kommende Aarhundredes økono-
miske Opgaver i IKonkurrencen med de store Nationer.
Era Sd errn ER
enn ——— 1
== Se
Interiør fra den hongkongske Cementfabrik,
6
(SY
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Etatsraad C. G. Howitz er afgaaet
ved Døden i sit 79. Aar. Efter at
have taget polyteknisk Eksamen i
É 1846, fore-
tog H. en
Studie-
rejse i Ud-
landet, og
blev 1850
ansat ved
Køben-
havns
Vand-
værk. Ho-
vedsta-
dens Gas-
værkshi-
storie er
nøje knyt-
tet til
denne Mands Liv, idet han efter
Gasværkets Opførelse af blev ansat
som Bestyrer og beklædte denne
Stilling fra 1857—92, Hans store
Etalsraad C. G. Howilz.
- Kundskabsrigdom og økonomiske
Sans kom hurtig Gasværkets hele
Drift til Nytte. I flere af Danmarks
Byer og i Sverig har han været be-
hjælpelig med Anlæggelse af Gas-
værker. Efter Installationen af den
elektriske Lysstation trak han sig
tilbage tra sit virksomme Liv.
Pastor F. N. Freuchen, som i 1897
tog sin Afsked paa Grund af Svage-
lighed, er
afgaaet
ved Dø-
den. Efter
atværede-
mitteret
fra Sorø
Akademi
tog han i
1854 teol.
Embeds-
eksamen,
var i en
Del Aar
Lærer ved
Kom- Pastor F. N. Freuchen.
munesko-
lerne i København og blev i 1862
Udgivet af ODIN DREWES.
Præst ved Nykirke i Slesvig, hvor-
fra han ved Prøjsernes Invasion
i 1864 blev afsat. I næsten 10 Aar
var han derefter Præst ved Vrids-
løselille Straffeanstalt, hvor han vi1-
kede samtidig med H.V, Kaalund,
indtil han blev kaldet til Sognepræst
i Højby. Det Clausenske Tidsskrift
for udenlandsk teologisk Litteratur
havde i ham som Oversætter en
flittig Medarbejder.
Fhv. Theaterejer Sophus Birck i
Aarhus er afgaaet ved Døden, 65
Aar gl. B.
kom i Be-
røring
med Sce-
nen, der
tidlig
havde ta-
get hans
Interesse
fangen,
som Skue-
spiller;
som For-
fatter, som
- : Direktør
Fhv. Theaterøejer Sophus Birck. og tilsidst
Theater-
ejer. Her i København var han i
Halvfemserne Kasinos Leder en en-
kelt Sæson, senere købte han det
gamle Aarhus Theater, hvis Saga er
ude, efter at det solgtes til Post-
væsenet. Som Forfatter var han en
Tid lang produktiv, navnlig for
Scenen arbejdede han, og Stykker
som »Struensee« og »Fra 48« viste,
at han havde Sans for det scenisk
virkningsfulde.
Jubilæum, ”
Den 1. Oktober afsluttede Told-
forvalter L. J. Bruun i Ærøskøbing
sin Embedsvirksomhed i den danske
Stats Tjeneste, Hr. Bruun, der er
88", Aar gl. og sikkert Landets
ældste Embedsmand, kom i 1852
til Ærøskøbing som Skatteoppe-
børselskontrollør, hvorefter han i
1870 tillige udnævntes til Toldfor-
valter for Ærø, hvilken Stilling han
altsaa nu har beklædt i 30 Aar.
Ogsaa i kommunal Henseende har
Hr. Bruun indlagt sig Fortjenester
som mangeaarigt Byraadsmedlem,
Medlem af Ligningskommissionem
m. fl.
Den højt-
bedagede
Embeds-
mand har
gennem
sin lange
Tjeneste
vundet
alle ved
sin Fore-
kommen-
hed og
Humani-
tet, og
hans Ar-- Toldforvalter L. J. Bruun.
bejde har
tillige vundet ydre Anerkendelse,
idet han foruden at være Kammer-
assessor og R. af Dbg. nu ved sin Af-
sked er udnævnt til Etatsraad.
' »Hver 8. Dags"
” Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Spansk-Nationalhymne;
Lille Sommerfugl (Text -af Inger);
Jeg gik i den kølige Morgen (Text
af Einar Christiansen) af E. HEcH-
MANN; Movitz blåste en koneert, af
BELLMAN; Baby Vals, af J. Bayer.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. "Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
»Hver .8. Dags"
Præmieopgave.
Husk, at Fristen for Indsendelse
af Løsning paa Præmieopgaven, der
giver Adgang.til en Boggave paa Kr.
100 er lste Novbr. Nærmere Be-
tingelser se Nummeret for.7de Okt.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ED at sælge sine Varer di-
rekte uden Mellemhandel
kan Manufaktur en gros La-
geret; som Hjalmar Schou
har oprettet paa Vestergade
18 (Gardergaarden) tilbyde sine
Forbindelser alle kurante Va-
rer til yderliggaaende billig
Pris. Beliggenheden kræver
ikke den store Husleje, Om-
SC
Te
ek,
kostningerne holdes lavest mu-
lig, og den store Omsætning
fremmer Varens. Prisbillighed.
Forretningens Årtikler er mang-
foldige: Alle Slags Kjoletøjer
og Habitstoffer, hvide Varer i
broget "Udvalg, ja, hele Brude-
udstyr kan leveres færdig paa
ganske faa Dage.
Aargang
Nr. 4. ng, ø
Konen med Haandtenen, italiensk Gadescene.
der et Ord mellem dem. Paa Klokke-
slettet mødtes "de, naar Vejret var
godt, han, for at lade den gamle Ryg bage
igennem af Solens brændende Straaler, han,
for at spinde sin Hørtraad paa den gammel-
dags Haandtén, og for at faa lidt Varme i det
tynde Blod, der kun langsomt flød i de gamle
Aarer. — Men aldrig et Ord imellem dem,
ikke en Lyd! Først naar Solen havde gemt sig
bag Bjærgene bevægede Læberne sig, og pi-
"bende og sprukkent lød det fra den ene til den
anden: ,buono notte, Angello" — »buone notte,
AG ud, Dag ind sad de to gamle op ad
I) den solhede Mur — aldrig mæledes
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Francisca", og langsomt og forsigtig trippede
de hjem, hver til sit, hun, famlende sig frem
langs Husrækkerne, blind som hun var, han,
lidt mere sikker paa Benene, men ængstelig og
lyttende, thi dér var det Hørelsen, det var galt
med.
Ak, ja — i gamle Dage, da han var en rask
Knøs, og færdedes ude paa det vilde Hav, el-
ler stod som Soldat i den store Garibaldis
Rækker, jo, da var det anderledes! — Og hun,
Francisca, i sin Tid den skønneste blandt de
skønne! Fra hendes smaa, vævre Hænder gik
de fineste Silkekniplinger ud i Verden. Ingen
forstod som hun at kniple de skønne Mønstre,
der lagde Ry om den lille norditalienske Kystby.
— Kniplinger fra Rapallo — de bedste i Ver-
den, velkendte allerede i Dogevældens Dage, da
Guld- og Sølvtraad flettedes sammen til Pryd
og Fryd for Venedigs skønne Kvinder og stolte
Mænd! — ;
— Nu var der kun den haarde Hørtraad til-
bage, den kunde hun føle og danne endnu,
men de fine Mønstre paa Kniplepudens Papir,
dem maatte de unge Hænder og de unge
Øjne om.
— — Intet siger de to, ingen Lyd høres fra
de tørre Læber; men Tankerne — de flyve om
og færdes blandt svundne Tiders fagre og frej-
dige Minder. ;
sk 54
$ :
»Il pescatores, signore, pesce, pesce — ,Her
er Fisk — kom og køb", lød det daglig gen-
nem den lille italienske Kystbys eneste Gade,
klart og klingert tonede Røsten gennem Luften.
Raabet blev til et helt lille Stykke Musik med
Melodi og Klang — og ud fra Husene kom
den ene lille, nydelige Italienerinde efter den
anden trippende frem, alle holdt de af denne
Fiskermand, der saa muntert forstod at falbyde
de smaa staalblaa glinsende: Sardiner, Italie-
" =49 —
. gen for sig, mens Soldi-
ITALIENSKE GENREBILLEDER.
Fiskesælgeren fra Rapallo.
nernes bedste Lækkerbidsken. Ingen fik saa
hurtigt solgt ud som han.
Undertiden blev ogsaa en fed macaroniop-
pustet Moerlille lokket til og mens hun med
de smaa pølselignende Fingre ransagede Kur-
venes Indhold, søgte hun med bedaarende Øje-
kast at fremkalde Svingninger i Fiskerens Pris-
notering. Men hans Stampublikum var alligevel
Byens unge Piger.
Vægten, der dinglede over Skulderen, blev
hentet frem, Kurvene an-
bragte paa Gaden, og be-
hændigt, under en Krydsild
af Tilraab og Svar, en
Overflod af lystigt klin-
gende Ord, gik Afvejnin-
stykkerne raslede fra
Haand til Haand. Saa
Huen i Nakken. Vægten
igen paa sin Plads, Kur-
vene under Årmene, og at-
ter lød det ,il pescatore,
signore, pesce, pesce", saa
Luften dirrede derved.
x Fa x
— Blændende hvidt er Lin-
tøjet, naar man faar det : |
tilbage fra sin Vaskekone
nede i Italien, ikke en
Plet, ikke en Skjold, saa
fint og blaahvidt i Tonen.
Men kun faa Gange udholder det denne Ren-
selsesproces, snart prydes: Lommetørklæderne
med lange Flænger, eller de forvandle sig under
en lidt forceret Anvendelse til fuldstændige Laser,
der smuldre mellem Fingrene, Skjortebrystet
gennemhulles og Flipperne flosser.
En skønne Dag fik jeg Løsningen paa Gaaden!
Jeg var paa min daglige Morgenvandring for
en Gangs Skyld drejet af fra Landevejen og gaaet
ned langs en Flodbæk, der kort udenfor Byen
banede sig Vej .fra Bjærgene over til Havet. En
underlig drønnende, bankende Lyd slog mig med
regelmæssige Mellemrum- imøde. Pludselig stod
jeg. overfor nogle Kvinder, der var ifærd med
at vaske Tøj 1 Bækken. De'laa paa Knæ paa
smaa Træskamler og arbejdede under lystig Syn-
gen med en utrættelig Iver løs paa Tøjet, de
havde -under Behandling.- Stakkels Tøj! — Med
vældige Klask huggede de det, drivvaadt af Flod-
vandet, ned mod Brædtet, de laa paa, eller mod
de store Kampesten,. der inddæmmede Bækken,
saa blev det vredet haardt op, saa ned i Vandet
igen, op paa Skamlen, hvor. en stiv Børste blev
sat i Gang med samme Energi, saa ned i Vandet
og op igen, atter kæmpefældende: Slag, atter
vredet op, som var det Meningen at danne saa
kompakt en Masse som mulig, og da først var de
færdig behandlet..— Ak, ja, færdig — det véd
vor Herre! z
Men et muntert og livligt Billede var det at
betragte de arbejdende Kvinder, og. ofte faldt
min Vej ad Bækken-til, hvor jeg vidste, at det
muntre Kor af de smidige, solbrune Italiadøtre
var at træffe. Otto Høy.
Det troløse Fingland.
Novelle af Balduin Groller. Oversat af J. Ahlberg.
BERST Brunner ilede med lette, ung-
dommelige Skridt op ad Trappen til
Wiener Sydbanegaard for i rette Tid
at naa 9-T'oget til Baden. Maaske var
hans Skridt lidt for ungdommelige, en Nuance,
ikke værd at omtale, men man lagde dog Mærke
dertil. Den samme Nuance gjorde sig ogsaa
gældende i hele hans ydre Habitus og Optræden.
Det var en vidunderlig smuk Formiddag i Maj
Maaned. Obersten var gaaet ud i civil Paaklæd-
ning uden Overfrakke. I civil! Det forklarer
meget. Han havde for kort Tid siden taget sin
Afsked, og naar man i 25 Aar har baaret
Kejserens Klæder, saa kan man nok forstaa, at
man er lidt usikker i Valget af sit eget Tøj.
Obersten var paa en Gang bleven træt og mæt
af Tjenesten og var med ét Spring atter gaaet
tilbage til det civile Liv. "Man skulde til Slut-
ning dog ogsaa leve lidt, og han havde sat sig
for at leve; han var Ungkarl og følte sig ung,
maaske endda lidt for meget. Hans sorte Over-
skæg strittede forvovent ud til begge Sider,
men der gaves Folk, der paastod, at de havde
kendt nævnte ,,Snurbart" da den var graa, og
hvad hans dadelløse Frisure angik, sagde onde
Tunger, at den blev gjort i Orden udenfor
Hjemmet, -og at Obersten slet ikke var til Stede
selv ved saadanne Lejligheder.
Faktum var, at Obersten saa rigtig kæk og
livslysten ud, da han kom kørende i aaben
Droske til Baanegaarden og efter at have løst
en iste Klasses Billet stormede op af Trappen.
I den Coupé, han traadte ind i, sad der allerede
en Dame. Obersten rettede uvilkaarlig paa sin
Flip og Slips og hilste saa med en Verdens-
mands Høflighed for dog straks at slaa over i
en elskværdig og fortrolig. Tone. Han havde
nemlig i den elegante Dame genkendt den unge
Fru Wanda v. Meyersberg som han i For-
aaret havde gjort Bekendtskab med paa det
Hvide-Kors' Bal, og som han straks havde
gjort ivrig Kur til. Ogsaa Damen havde straks
genkendt ham ved hans Indtrædelse, og hun
smilede til ham, som man smiler til en brøde-
fuld, som” man har besluttet at tilgive Han
følte sig derimod ikke skyldbevidst; thi det at
gøre Kur paa Liv og Død iil en Dame, ansaa
han for en meget fortjenstfuld Handling. Han
begyndte endog straks forfra, idet han paastod
at være usigelig lykkelig over at en gunstig
Skæbne. 0. s. v. , Ogsaa jeg er meget glad,"
forsikrede. Fru Wanda. ,,Vor Roman har altsaa
sin: Fortsættelse følger!" Ganske rigtig, Deres
Naade! " Det er heller ikke nogen Fejl ved en
Roman, at den udkommer i Leveringer." ,Jeg
beklager kun," bemærkede Fru Wanda, som
forsigtig søgte at dække Ryggen, ,,at min Mand
ikke kan deltage i Læsningen." ,,Unødvendigt,
aldeles unødvendigt, Deres Naade. Mændene
afgive kun et slet Publikum; de have ingen
Interesse for Romaner." ,,Det maa da ogsaa
gælde Dem, Hr. Oberst?" ,,Nej, naadige Frue,
det var ikke Meningen, jeg sigtede kun til
Ægtemændene." ,,Naa saaledes, De har en lille
Svaghed for den trekantede Roman, Hr. Oberst?”
» Trekantet, det er brillant sagt, meget rammende,
Deres Naade! det Udtryk skal jeg erindre.
Hvad Svagheden angaar, da er den visselig
meget udviklet hos mig." ,,Blot jeg saa har
den samme Svaghed, saa vil alt være i den
skønneste Orden.” ,,Ganske rigtig, Deres Naade.”
En vis Tilfredsstillelse føler enhver Dame over
en Erobring, men her var Stoltheden noget
blandet. Mellem Obersten fra det Hvide-Kors'
Bal og den forelskede, noget aldrende Yngling her
i. Koupeen, var der stor Forskel!
Først skammede hun sig lidt over, at en
Vaabenfrakke havde spillet en saa betydelig
Rolle ogsaa for hende, der dog havde ,,Back-
fisch-Tiden" saa langt bagved sig. Thi Manden
dér i sim pæne, omhyggelig valgte borgerlige
Dragt imponerede hende langtfra i samme Grad
og forekom hende ikke nær saa blændende, som
Officeren i sin Uniform. « Men hun trøstede sig
snart med den Tanke, at hun dog ikke havde
hele Skylden. Hr:;v. Brunner havde i sin Uni-
form haft mere Holdning, og hans sikre Op-
træden havde forladt ham efter Metamorphosen;
det var klart, at han først maatte finde den
igen. Hun havde derimod ingen Anledning haft
til at miste sin, og denne Omstændighed bero-
ligede hende fuldstændig med Hensyn til den
stormende Kurmagers Ufarlighed. Hun hørte
derfor kun med delt Interesse paa hans dristige
og begejstrede Forsikringer.
Da Toget efter mere end 17/, Times Kørsel
holdt ved Baden, steg de begge ud, Obersten
med den Forsikring, at denne Rejse vilde altid
forblive uforglemmelig for ham, saa kort den
ogsaa havde været — enhver sand Lykke er
jo kortvarig; hun med Følelsen af, at hun
maaske nok havde moret sig bedre en Gang
imellem i sit Liv. Obersten var taget til Baden,
fordi han ikke. vidste, hvad han skulde foretage
sig i Wien. Hans militære Kald havde tidligere
ikke helt lagt Beslag paa ham, men han havde
dog haft sit Embede at passe og sine Bekym-
ringer. Naar han nu stod op om Morgenen,
havde "han ganske vist ingen Sorger, men paa
den anden Side -vidste han heller ikke,. hvor
han hørte til, eller hvad han skulde bestille.”
Han var: alfsaa taget til Baden: for at fordrive
erbre=
ar
DET TROLØSE ENGLAND.
Tiden. Det er som en Tur paa Landet, men mere
bekvem end en saadan. Man har Jernbanen og
altid en Droske ved Haanden; man har, hvis
man har Lyst, den smukke Natur, men samti-
dig Byens Tillokkelser, elegante Restaurationer,
hvor man kan spise godt og dyrt, behagelige
Caféer og Theaterglæderne.
Obersten begav sig først hen i en Café,
gennemsaa Bladene, navnlig de illustrerede og
skærpede sin Appetit til Middagsmaden ved et
Par Glas grøn Chartreuse. Saa begav han sig
til table d'håte i et af Badens fineste Hoteller
og derefter foretog han, hvad der var den egent-
lige Grund til hans Udflugt, en lille Spaseretur.
Han havde spist og drukket godt og var der-
for i godt Humør. Han fandt, at Verden var
meget smuk, og hans blødgjorte Hjerte var
fuldt af Menneskekærlighed. Han havde endog
faaet Lyst til Æventyr, og han havde Lykke
med sig. Da han saaledes spaserede i Parken,
havde han, før han rigtig fik set sig om, et
blondt Æventyr foran sig. En ung Dame gik
med en lille Pige ved den ene Haand og en
gul og sortplettet Moppe ved den anden. Den
unge Dame havde en god Figur, et prægtigt
blondt Haar og et friskt, smukt formet An-
sigt. Hans almindelige Menneskekærlighed lagde
sig straks for Dagen, og velvillig, som han var
stemt, troede han ikke at burde forandre sin
første Opfattelse, selv da han ved nøjere Efter-
tanke kom til det Resultat, at det egentlig ikke
var en ung Dame, men en — ganske vist
meget smuk — Barnepige.
Naa i værste Tilfælde! Han .havde aldrig
været hovmodig og altid skattet Mennesket i
Mennesket. Han havde vistnok altid indset, at
der maa gives en Standsforskel, men han havde
ogsaa været gennemtrængt af den Bevidsthed,
at man ikke maa misbruge Fordelene ved sin
egen Stilling. Hans demokratiske Følelser
havde endog væsentlig udviklet sig, efter at
han ikke længere bar Uniform; det forekom
ham, at han levede og elskede inccognito, og
da kan man nok vove noget. Han sluttede sig
altsaa til den unge Dame og fandt i hendes
Blik, Mine og Smil venlig Imødekommenhed ;
med Samtalen gik det derimod ikke saa let.
Den engelske Dame kunde ikke Tysk, og han
ikke Engelsk. Det forstyrrede ham dog ikke;
Vanskeligheden ved at conversere havde ogsaa sin
Tillokkelse. Manlouden atvide hvorover. Hantalte
daarligt Tysk og hun slet Engelsk, i Bestræbelsen
efter at komme hinanden nærmere; det var herligt.
Derimod forstyrrede det ham mere, da han
troede at bemærke, at en Kadet systematisk, om
end i ærbødig Afstand, omkredsede dem.
Da der var gaaet en Tid, gav den smukke
Englænderinde ham pludselig den Snor, hvori
hun havde Moppen, i den ene Haand og Bar-
nets Haand i den anden, gav ham en meget
vidtløftig Besked, hvoraf han ikke forstod et
Muk og forsvandt ved den første Omdrejning:
af Vejen. Troløse England!
Hvor troløst man havde handlet imod ham,
mærkede Obersten først rigtig, da den i Baden:
residerende Storhertug pludselig drejede om
Hjørnet og allernaadigst styrede lige hen imod!
ham for at tale med ham. Obersten vidste ikke
rigtig, hvorledes han skulde optræde. Han havde
endnu aldrig gjort Front med en Moppe ved
den ene Side og et lille Barn ved den anden.
»Et dejligt Barn!" bemærkede Hans Højhed,
efter at han venligt havde hilst paa den gamle:
Bekendt. ,,Min lille Niece," løj Obersten. ,,Virke-
lig, har Baronesse Molnar endnu saa smaa Børn?”
»En hel Mængde, Deres kejserlige Højhed !",
løj Obersten videre. Staklen var nemlig barn--
løs, men, da han nu engang var kommen ind.
paa Glidebanen, kom det Obersten ikke an paa.
et Par mere eller mindre. ,,Det glæder mig at.
hilse paa Dem, vær saa venlig at overbringe:
en Hilsen fra mig, Hr. Oberst!"
Den høje Herre nikkede venlig og fortsatte
sin Vej. Gid dog Torden og Lynild vilde for-
tære det troløse Albion og navnlig alle næsvise:
Kadetter! Nu kom ogsaa Fru Wanda v.
Meyersberg gaaende. Mange Mennesker have et:
sandt Talent for at komme i urette Tid. Hun:
bliver naturligvis staaende og ser forbavset paa.
ham. ,De forundrer Dem, min Naadige, over
det idylliske Billede!", begyndte han med en
ikke ganske vellykket Latter. ,,Jeg: er en stor
Børneven og er ude at spasere med min lille:
Niece." ,,Med Deres — hvad var det De sagde?"
»Min lille Niece." Smilet var endnu mindre-
vellykket end forrige Gang. En frygtelig Mis-
tanke steg op i ham. Hidtil havde han ikke
rigtig set paa Barnet. Naar det kom til Styk-
ket, var det maaske slet ingenPige, men en Dreng.
Et hurtigt Blik beroligede ham dog; Dragten
kunde man ikke slutte noget af; det kunde
være en Dreng, men det kunde ogsaa være en
Pige, og han var fast besluitet paa at kæmpe
for det svage Køn og at falde eller sejre i
denne Kamp. ,Kan Du pænt sige, hvad Du
hedder?" sagde Fru v. Meyersberg idet hun.
bøjede sig ned til den Lille. ,,Jeg hedder Paul'%,
sagde Barnet med sin klare Stemme og smi-
lede forundret til Damen. ,,De skål ikke tro
det, Deres Naade", begyndte Obersten, ,De ved
nok, hvad Børn kan hitte paa, for at være
morsomme. ;
n»Jeg hedder Paulf, gentog den Lille og saa.
med store Øjne paa den fremmede Herre. ,,Nie-
cen synes virkelig at være en Dreng", udtalte
Fru v. Meyersberg med frygtelig Ro. Obersten
opgav modløs Forsøget paa at smile, men tør-
rede Sveden af sin Pande med sit Lommetørklæde.….
»Deres Søster har maaske mange Børn?”
»En Masse!" »Og lutter smaa?” ,, Lutter smaa.
DET TROLØSE ENGLAND.
Det er ganske umuligt at skelne dem fra hver-
andre". ,,Min stakkels gamle Veninde! Men
hun maa da have faaet de mange Børn i den
sidste Tid? ,,Alle i den sidste Tid, Deres Naade!
Det er en ren Jammer", Han var rasende ind-
vendig. En Englænderinde kunde blot prøve en
Gang til, at overlade ham sit Barn! ,Hvor er
Miss Florence?" spurgte Fru v. Meyersberg den
skammelig bagtalte lille Paul. Men der kom jo
allerede Englænderinden aandeløs løbende. Et
Blik, der sagde mere end mange Ord, blev
hendes Modtagelse fra Fruens Side.
Et frygteligt Lys gik op for Obersten, da
den Lille, som han endnu holdt i Haanden,
rev sig løs og løb hen til den smukke Frue
og raabte; ,Paul vil gaa med Mo'r!" Hun
bukkede sig ned og kyssede den Lille. Maalet
var fuldt! Obersten fandt det yderst mærkvær-
digt, at Jorden ikke vilde gøre ham den Tje-
neste at aabne sig og at opsluge ham. Han saa
spørgende paa Fruen og fremstammede med
Besvær: ,Tilgiv, Deres Naade — Barnet —"
»Ja, Hr. Oberst, Sagen er ret mærkværdig.
Deres Niece, viser sig at være min Søn!
Jeg har den Ære ærbødigst at anbefale mig.” I
næste Øjeblik var han forsvunden ad den første
Sidevej. g
Børnekonkurrence.
Edoardo, Lena, Samuele,
ET var i Foraaret at en Reklameplakat,
som forestillede en Række dansende
Papirsdukker, kaldte Milanos smaa Itu-
lienere og Italienerinder til Skønheds-
konkurrence for Børn i den offentlige Have.
…… Pædagoger og Sociologer skreg op i vilden
Sky ved denne Nyhed: Det var en himmel-
raabende Synd at indpode de uskyldige Smaa
Forfængelighed, det var en ,utilladelig Skænd-
sel at udstille ,,det unge Italien" timevis for et
betalende, nysgerrigt Publikum etc., etc.; og
hel Uret havde de heller ikke haft, hvis Kunst-
foreningen, der foranstaltede Festen, ikke netop
havde tænkt det paa en anden Maade.
»Børneudstilling" var der slet ikke Tale om,
men derimod en stor Børnefest med Marionet-
theater og Dans, og hvem der vilde, kunde
bære sit lille Afkom op paa Juryens Tribune,
hvor der blev taget et sagkyndigt Skøn over
Barnet af 2 Billedhuggere, 2 Malere og 3 Læger.
Denne Jury har i disse Dage afgivet sin
Paolina, Turiddo, Ida.
De sex præmierede ved Børne-Konkurrencen i Milano.
Dom, og har blandt de mange Børn — 1001
var der — præmieret de 6 her afbildede.
»Den sunde Skønhed" var Udgangspunktet
for Juryens Bedømmelse, og nægtes kan det
hellerikke, at de seks præmierede ,,bambini"danne
en Buket, som ingen Moder vil kunne staa for.
For dem, der ynder Tal og Statistik, kan
det berettes, at Turriddo er 2 Aar gammel, af
siciliansk Oprindelse, vejer 16 kg. og er 96 cm.
høj, medens Ida er c: 5 Aar gammel vejer
21 kg. og er 112 cm. høj. — Den, der ikke
bryder sig om Tal og maaske heller ikke sær-
deles om Børn, kan vi forsikre, at var Bør-
nene smukke, saa var Mødrene det ikke mindre.
Den selvvalgte Jury af Fædre og Ikke-
Fædre, der dannede Espalier for de undselige
Mødre, som førte deres lille Dreng eller Pige
til Doms, lod tydelig forstaa — mange Gange
lidt for tydeligt — at de bedre forstod at be-
dømme Mødrene end Børnene. Svend.
SRERE,
Banken sprængt. Scene fra Monte Carlos Spillesal.
Banken sprængt!
ELE Dagen havde Livet i Spillesalene
været trægt og Stemningen mat, thi
Vejret var saa bedaarende, at kun de
værst angrebne Spillere havde ladet
sig lokke indenfor. Men nu ud paa Åftenen
var Kasinoets Pragtsal overfyldt. Skøndt Vin-
duerne stod aabne, kunde den. friske Foraars-
luft intet udrette overfor den paa samme Tid
bedøvende og ophidsende Blanding af stærkt
gennemtrængende Parfumer, af Patschouli og
Ylang-Ylang. Man hørte kun - Klangen af det
evigt rullende Guld, da pludselig en almindelig
Uro forplantede sig videre fra den bageste
Spillesal og rev med sig den Strøm af Nys-
gerrige, som slentrede omkring for blot at iagt-
tage. Kun ét kunde volde denne Afbrydelse, og
et hastigt Blik paa Forsamlingen bekræftede da
ogsaa den store Begivenhed: Banken var sprængt !
Smilende sad hun dér, den rødblonde Skøn-
hed, paa den samme Plads, som hun havde
indtaget ved "Middagstid. Et Bjerg af Bank-
noter og Ruller af Guld taarnede sig op om-
kring hende, ved Rouletten var der gabende
Tomhed. Hun forsøgte at se ligegyldig ud,
mens hun indvendig grundede over, hvorledes
hun vel bedst skulde bære sig ad med at
bringe disse Skatte i god Behold til Hotellet,
Skulde hun bede de to Damer, der fra den
anden Side Bordet misundeligt lorgnetterede
hende, om lidt Assistance til at bjerge i Sikker-
hed den gyldne Regn, som var faldet i hendes
Skød? Nej, det var vist ikke tilraadeligt —
muligvis var de ikke ganske ,sikre" paa Hæn-
derne! Saa vilde hun hellere bede den unge
Levemand, som stod bag hende og saa inter-
esseret fulgte hendes mindste Bevægelser, om
at være 'hende behjælpelig.
Som den eneste rolige Skikkelse midt blandt
alle disse bevægede eller forstenede Gemytter tog
hun sig ejendommelig ud, denne moderne Danaé.
Monte Carlos Stamkreds kendte- hende godt.
»Hertuginden" kaldte de hende, fordi hun viste
sig paafaldende hyppigt i Selskab med den
unge Fyrste. ;
Der gik Dage derefter og hun viste sig ikke
i Spillesalen — man undrede sig, thi dette var
jo imod al Sædvane — de Penge, som er hen-
tede ved det grønne Bord, søger altid tilbage
dertil. Der var Tegn, som tydede paa, at ,Hertug-
inden" var mere Karakter end de fleste.
Og dog var det sikkert kun Galgenfrist —
snart vil 'hun have forbrugt den gyldne Dynge, og
da vil hun atter drages mod den Plads, hun for-
lod. Tørsten efter Guldet lader sig ikke slukke.
Hunden paa Cykle.
'E fleste Hunde trænger til,.og kan taale al
den Motion, som de kan faa, Men skal de
løbe om Kap med en Cykle, er der Grænser
for, 'hvad man kan byde dem. Selv om der
ikke køres
hurtigere,
end Hunden
kan trave —
og stærkere
Fart maa
heller aldrig
anvendes
paa længere
Ture — 'saa
er den Ting
dog sikker,
at -en lille,
forkælet
Moppe ikke
har godt af
de 6 Dage i
Ugenatligge
i - Kakkel-
ovnskrogen
mellem bol-
strede Pu-
der, for saa
paa den sy-
vende Dag
at blive sendt paa en rask, lille Cykletur det halve
Nordsjælland rundt. Men hvad skal man gøre?
Lade Hunden blive alene hjemme er ikketilraadeligt;
den kender ikke Møblernes Ukrænkelighed, og respek-
terer hverken Tæpper, Gardiner eller Frynser, naar
det gælder om at faa noget at gnave i, for at fordrive
Tiden. Lægge den ud i den mørke Entré, hvorfra
dens Hylen og Halsen
hver Gang en eller an-
den passerer Trapperne,
fremkalder let en Trusel
om Opsigelse den paaføl-
gende Dag. Endelig at
byde Pigen at sidde hjem-
me om Søndagen og passe
paa Hunden — jo Tak!
Tjenestepigerne har alle-
rede deres Fagforening.
Der er endnu en Ud-
vej: Tag den med op at
køre.
Jeg er ivrig Jæger med
Jagtterrain baade her og
der, ofte flere Mil fra min
Bolig. Det nytter intet
at begynde en: hel Dags
anstrængende Jagt over
opblødte Pløjemarker, op-
gravede Kartoffelagre og -
Hunden kigger frem af Tasken.
dugvaade Roestykkér, med en halvtræt Hund. Jernbane
findes ikke, Vogn er for dyr, altsaa cykler man ;og
sætter Hunden i Jagttasken.. At.have den. hængende
paa Ryggen duer ikke, dels vejer den for meget. og
dels kommer der let for megen Slinger i Kørselen.
Paa et Stativ, anbragt fast til Styret, hænger Tasken,
der er, lavet rigelig stor til at kunne rumme en ca.
30 %'s. Jagthund. Der hører lidt Øvelse til at kunne
køre sikkert, men den erhverves snart. Hunden be-
finder sig brillant; det er tydeligt at mærke paa den,
at den føler sig som grand Seigneur. Med stor Inter-
esse følger den Landskabets Vekslen, og naar en Fugl
passerer alt for nær dens Næse, ser den yderst for-
nærmet ud ved at se sig distanceret. Til Landevejs-
køterne, som ud fra hver Gaard og Hus farer arrigt
bjæffende om Benene paa En, har den kun en vred
Knurren og et foragteligt Blik; — den føler sig højt
hævet over dette Pak. — — —
Ankommen til Stedet løftes den varlig ud af Tasken,
hvorefter den bener den ganske Dag omkring, for,
naar Jagten er forbi, og den er træt, at blive trans-
porteret paa samme behagelige Måade til sin lune
Krog ved Kakkelovnen. :
Skulde man nu ikke antage, at man paa denne
Maade befriede Damerne for at ynkes over de stakkels
Hunde; burde de ikke være glade ved at se den blive
cyklet afsted istedetfor at løbe hæsblæsende bag efter,
og dog hører jeg dette stadige Tilraab: »Aa — lad den
stakkels Hund dog faa Lov til at løbe.«
Det er sandelig ikke let at gøre Kvindemennesker
tilpas. Chasseur.
Runden anbringes paa Cyklestyret.
FEE Se
lena me EEN
usbsbnEhn
Lorenz Frølichs 80-aarige Fødselsdag.
Alder — om den Gamles usvækkede
E store Ord, der gerne lyder, nåar Kunst-
I) nere kan fejre Opnaaelsen af en høj
Aandsevnerogstadigt sprudlendeSkaber-
Lorenz Frølich.
kraft o. s. v. —
er ofte kun Fest-
blomster, der
ikke gerne maa
ses 1 Dagslys.
Thi saare faa
er jo i Virke-
ligheden de, der
ikke ved Ind-
trædelsen i Ål-
derdommen, ja
før, allerede har
ydet det bedste,
de formaaede.
Skulde nogen
mistænke os for
at ville gøre os
skyldig i en lig-
nende Falskhed
overfor Etats-
raad Lorenz Frølich, som i disse Dage (d. 25.
Oktober) fylder de 80, da se kun paa de Værker,
han i sine seneste Aar har skabt for Frederiks-
borgmusæet — Værker, som ikke alene i og
for sig er paa Højde med hans Manddoms
bedste, men som endog i mangt og meget be-
tegner nye Fund i dansk dekorativ Kunst.
De taler for sig selv og beviser mer end
mange Ord, at der om Frølichs kunstneriske Uop-
slidelighed og Udviklingsdygtighed ikke let kan
siges noget, der har mindste Smag af Floskel.
Paa: en Tid, da de Mænd blev fødte, som
nu er. gamle, begyndte han "sin kunstneriske
Virksomhed. Det var i 1837. Og i Aar udgiver
han. to-nye.Raderinger, som hver især er en
livskraftig Kunstner værdig. En af dem er et
Hundemotiv — et morsomt Lune af Frølich, idet
netop hans første Radering fra Ynglingeaarene
(1837) var af samme Art. Sammenligningen falder
ingenlunde ud til Skade for Oldingen.
Frølich havde den for en Kunstner sjældne
Lykke at kunne vente paa Berømmelsen. Han
havde baade Tid og Raad dertil. Som Søn af
en velstaaende, københavnsk Grosserer kunde
-han fra den tidligste Ungdom følge sin Lyst og -
søge til de bedste Kilder for Befrugtning og
Udvikling: 20 Aar gammel besøgte han første
Gang Rom, faa Aar efter Paris, og hele sin
Ungdom og Manddom tilbragte han under en
stadig Skiften Ophold ude og hjemme. Bedst
befandt han sig vistnok i Paris, hvor hans fineste
og ædleste Produktion, Børnetegningerne, efter
mange Kampe og Skuffelser fandt en forstaa-
ende Forlægger og et Publikum, som den Dag
i Dag er talrigere end nogensinde.
»Lisebogen", hvori Frølich har givet Bar-
nets Elskelighed og pudsige Naivitet det mest
klassiske Udtryk, er kendt af alle og Enhver
her hjemme. Færre ved maaske, at han alle-
rede i Treserne og Halvfjerdserne har tegnet
over Hundrede saadanne Bøger, som ved
Forlæggeren Hetzel — der selv under Mærket
J. P, Stahl skrev Billedteksterne — spredtes
ud over Frankrig. Paa den Udstilling, Pro-
fessor Pietro Krohn har -arrangeret paa Kunst-
industrimusæet, vil man kunne se dem — og
Førsle Udkast til Børnebøger (Paris) — Tegninger af Lorenz Frølich,
—.56 —
N
LORENZ FRØLICHS 80-AARIGE FØDSELSDAG.
Rosalina — Capri 1848 — Tegning af Lorenz Frølich.
forbavses over den Rigdom af afvekslende Mo-
tiver, Frølich har aflokket Barnet, som endda
næsten altid er det samme Barn,. nemlig hans
"egen" Datter.
Om de øvrige Tegninger, som Kunstneren
med rig Haand i et Antal af flere
Tusinde har strøet rundt i Bøger
og Blade, lader der sig ikke paa
dette Sted skrive udtømmende.
Suiter som Raderingerne til Asger
Ryg-Visen, Træsnittene til ,,Hero
og Leandros", ,,Amor og Psyche",
»Orfeus og Eurydike" og alle de nor-
diske Billedrækker er jo tilgængelige
for alle, og Frølichs geniale Kom-
positionsevne, hans frodige Fantasi
og poesirige Opfattelse vil paavirke
Enhver umiddelbart, uden Hjælp af
Anmelderbemærkninger.
Taalmodig og uden Sideærinder
stred Frølich sig igennem med sin
illustrerende Kunst, der af hans egen
Generation ofte opfattedes som under-
ordnet i Forhold til den egentlige
Malerkunst. Hans Bøger blev slidt
op i Barnestuen, men skattedes af
de voksne saa lidet, at der af en-
kelte end ikke findes et' Eksemplar
tilbage. I Skolebøger, Almanakker og
illustrerede Magasiner fandt man Frø-
lichs Tegninger, og for os Unge er
i det først i en modnere Alder gaaet
"op, hvor uvurderlige Skønhedsind-
tryk vi i en tidlig Alder har mod-
taget gennem de beskedne og ofte
tarveligt gengivne Smaabilleder fra
hans Pen.
170-ernes Kunstgenfødelse — hvori
Bladet ,,Ude og Hjemme" spillede en
saa betydelig Rolle — skabte endelig
den Anerkendelse for Frølich, hvor-
paa han havde Krav. Og nu, ved
Slutningen ; af de fire Snese, staar Unge og Gamle
i sluttet Trop for hans Dør for at bringe ham
alle danske Kunstvenners Tak og inderlige Lyk-
ønskning. Johannes Dam.
57
Claussen. Han er paa dette
Billede just i Færd med at
udkaste Planen til sin nye
Nutidsroman ,Junker Fir-
kløver".
Paa en Solskinsdag fin-
der jeg det dejligt at spad-
sere paa Færgens Dæk,
men et Bad fra aabent
Dæk er endnu bedre. Det
koster 65 Kr. 40 Øre. Dog
vides det ikke, om der
holdes faste Priser.
Emil Opffer.
Dampfærgen ,Jylland%, populært kaldet ,,Gyngehesten”.
Mellem to Kyster.
AG ud og Dag ind glider den sorte Færge-
klods ud paa det blaa milebrede Bælt,
hvor den pløjer hvide Maager op af
Skummet. I det Fjerne ser man pua
Billedet Færgen Jylland (populært kaldet Gynge-
hesten) med Røgen ud af Halsen haste ad Ny-
borg til. Ligesom Hvalerne følges af en Hær-
skare af mindre Havbeboere, saaledes ledsager
Maagerne daglig vore Færger. Og der er den
Egenhed, at de aldrig følger nogen af de Fær-
ger, som ikke plejer at have Passagerer om
Bord. De kender Iltogstiderne. ligesaa grant
som om de -vare eksaminerede Jernbaneassi-
stenter, ja, er efterhaanden bleven saa tamme,
at de tager Kødstumper lige ud af Haanden -
paa deres bedste Ven, Kaptajn Paulsen. Det
andet Billede viser os Færgedækket. Den unge
Mand med det grublende Zeushoved, der ses
vendt lige imod os, er Forfatteren Sophus
Paa Færgedækket (Tilhøjre: Forf. Sophus Clausen).
Mordet i Pontoise.
(Zdie Fortsættelse.)
FTER Rousselets Opgivende har man i hans Hjem
fundet én, noget rusten, temmelig lidet brugt
Nøgle til Kontordøren, som han i sin Forvir-
ring den 15.Januar havde faaet med sig. Dette for-
klarer, hvad Vidnerne Caroline Mérandon og Mo'er
Mazy mene, naar de tale om fo Nøgler til denne Dør.
Alt tyder saaledes paa, at Ronsselets Medskyldige
er ene Edouard Donon-Cadot. De have sammen fattet
den Plan, at myrde Hr. Donon-Cadot, og begge skulde
nyde Frugten af denne Udaad.
I Medfør af Ovenanførte er anklaget:
Rousselet for den 15. Januar 1844 med Overlæg at
have skilt Hr. Donon-Cadot ved Livet.
Edouard Donon-Cadot for Meddelagtighed heri, ved
1) at have givet Rousselet Løfter og 2) at have hjulpet
Rousselet under selve Handlingen og før og efter
samme —
— 58
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
og endvidere:
Rousselet for 1) at have røvet nævnte Dag fra Hr.
Donon-Cadots Hus Pengesedler, Pengestykker, An-
visninger, Sølvtøj og andet Mere, tilhørende den
Dræbte; 2) at have efterskrevet forskellige Mænds
Navne paa Anvisninger og Veksler.
se
Derefter oplæses Navnene paa samtlige Vidner. Der
er 63 Vidner, hvoraf de 44 er førte paa Foranledning
af den offentlige Anklager, 6 paa Rousselets og 13 paa
Edouards Begæring,
Men først føres Edouard tilbage til Varetægtsarresten,
En Betjent stiller en fuldstændig Model af den Myr-
dedes Bolig frem paa Rettens Bord, samt en Pakke,
indeholdende forskellige Genstande til Sagens Oplys-
ning.
ud id
z
”
”
"MORDET. I PONTOISE.
Efter et: kort: Ophold begynder Rettens Formand at
udspørge den Anklagede,. Rousselet.
Spørgsmaal: Naar lærte De Hr. Donon-Cadot at
kende? Svar: For omtrent 12—13 Aar siden.
Sp.: Hvorledes kom De i Forbindelse med ham?
Sv.: Ved at en Forretningsmand, jeg stod i Forretnings-
forhold til, betalte mig med Anvisninger paa Donon-
Cadot.
Sp.: Havde De kun Forretninger med ham? Sv.:
Nej, senere blev vi rigtig gode Venner, jeg besøgte ham
ofte, og fik Skænd af ham, naar jeg ikke kom tit nok.
Sp.: Kender De begge Sønnerne? Sv.: Nej, kun
Edouard. Ham har jeg kendt i 3—4 Aar. Jeg har kun
set den ældste Søn- Charles en eneste Gang. Edouard
lærte jeg at kende i Ferierne, og jeg talte. tit med
ham i 1843.
Sp.: Det er nødvendigt, at Deres Dommere komme
grundig ind i alle Enkeltheder, derfor: Hvornaar i
1843? Sv.: I November... ja, i November Maaned.
Saaledes . fortsættes dette Forhør, under - hvilket
Rousselet nøjagtig beskrivér' sine "Forbrydelser i alle
Detailler. Saa føres han tilbage til Varetægtsfængslet.
ms z
Es
Derpaa afhøres Edouard Donon-Cadot. Han fast-
holder sin i Anklageakten sidst refererede Forklaring,
at han er uskyldig, men at han har vidst Besked med
Forbrydelsen den 15. Januar, da Rousselet har talt
til ham derom.
Efterat Formanden har oplæst Edouards Forklaring
for "Rousselet og dennes for Edouard, udsættes Sagen
Kl. 7"/,.. Der berammes nyt Retsmøde til næste Dags
Formiddag Kl. 10.
i id
z
Retsmødet den 27. Juni.
Der er endnu flere Mennesker end den:foregaaende
Dag.
Først en halv Time efter den berammede Tid bliver
der Ro i Salen. -
Formanden udspørger begge de. Anklagede paa én
Gang. Der stanses flere Gange, for at Formanden kan
vise Dommerne til Rette paa den opstillede Model af
den Myrdedes Hus. Et Par Gange er Rousselet ved
at besvime og faar Vand at drikke. Paa Formandens
Spørgsmaal, hvad der angriber ham saa særlig stærkt,
svarer han: »Det er Samvittighedsnag, Hr. Præsident«.
Derefter faar den offentlige Anklager, Hébert, Lov
til at udspørge de Anklagede. Hans Spørgsmaal dreje
sig om, hvornaar Rousselet har talt med Edouard før
den 15. Janr. — her benægter Edouard at have sét
R. den 10. Janr. — og om Nøglen til Kontordøren.
Edouard forklarer her selvmodsigende, .og i Modstrid
med hvad han tidligere har tilstaaet. Der opstaar en
Disput mellem Edouards Defensor, Hr. Chaix-d'Est-
Ange, idet den sidstnævnte betegner et af den offent-
"lige Anklagers Spørgsmaal som inkvisitorisk, — ,,det
er slet intet Spørgsmaal", slutter han.
Rettens Formand afgør denne Ordstrid derhen, at
den off. Anklager har Ret til at stille Spørgsmaal til
den Anklagede og tillige til at drøfte Spørgmaalenes
Besvarelse med' den Anklagede.
Defensor protesterer paany.
D. off. Anklager: >Jeg er nødt til at rette disse
Spørgsmaal til. den Anklagede Donon-Cadot; thi Ju-
ryen sidder her for at dømme, ikke paa Basis af De-
fensors Fejltagelser, men paa Grundlag af de virkelig .
foreliggende Omstændigheder,«
Defensor: »Hvad angaar Defensors Fejltagelser,
synes det mig lovlig tidlig at tale om dem nu,
aldenstund jeg endnu ikke har haft den Ære at
have Ordet. (Latter) Men jeg fandt, det var i Defen-
soratets Interesse at nedlægge Protest mod min højt-
ærede Kollegas Udspørgen af den Anklagede«. — —
Derefter gøres der et lille Ophold,
Da Retten paany er sat, foreholdés der Rousselet
et Brev, som af ham er sendt til dem Myrdede, og
hvori der staar, at Rousselet ikke kan komme den 15.
Januar. Formanden spørger ham derpaa: Hvem har
bragt dette Brev paa Posten? i
Min Søn Charles, Hr. Præsident.
Poststemplet lyder paa Franconville — det er skrevet
14, Janr., har De derved villet forsøget at lave Dem
et Alibi?
Nej — Franconville ligger paa Vejen mellem Sau-
nois og Pontoise, ... .
Naa — men dette Brev synes at være'skrevet paa
Morddagen, for det bærer to Poststempler, det ene er
af 15. Janr. Franconville — det andet af 16. Janr.
Pontoise — skulde det være lagt i Postkassen efter
Mordet?
Nej — aa nej, det er sket af en Fejltagelse.
Edouards Defensor spørger: Rousselet har ladet sin
Søn Charles bringe dette Brev paa Posten?
Rousselet: Ja.
Defensor: Var.det den Dag, De lod Deres Søn gaa
og betale Deres Skatter?
Rousselet: Ja.
Defensor: Var det ikke en Søndag?
Formanden, forklarer, at man paa Landet plejer at
betale sine Skatter om Søndagen.
— —- Årkitekt Deschamps forklarer derefter for
Juryen alle Enkeltheder paa den Model af den Myr-
dedes Hus, han efter Formandens Ønske har ud-
arbejdet. Paa et Jurymedlems Anmodning paapeges.
det, at Kontoret og Køkkenet, hvorfra Edouard havde
forklaret at have hentet Brændsel, ligge i hver sin
Ende af Huset. Arkitekten forklarer endvidere, at
Loftet mellem Kontoret og Edouards Kammer er uden
Indskud, samt at der i Huset er meget lydt.
Lægen Prestat, der efter Forhørsdøommerens Ordre
har undersøgt den. Myrdedes Lig, beskriver derpaa
Saarene, Klædernes sønderrevne Tilstand o. s. v.
Rettens Formand viser Lægen den Tegning, der fore-
ligger af Rousselets Mordredskab, og det konstateres,
at dette Redskeb har kunnet bibringe den Myrdede
de beskrevne Læsioner. Derefter spørger Formanden:
Rousselet, De paastaar, at De kun har hugget til
tre Gange — det er nok snarere fem Gange?
Rousselet: Nej, tre Gange. ...
Formanden: Hr. Prestat, er det da tænkeligt, at ét
Hug kan frembringe flere Saar?
Lægen Prestat: Nej, det er ikke.
Rousselet: Herren tager fejl. . …
Formanden: Eller De lyver, Rousselet. Og iøvrigt
— var De ikke i et saadant Sindsoprør i det Øjeblik,
at De kan have hugget flere Gange end De siger?
Rousselet: Jeg var forvirret — men jeg huggede
kun tre Gange. ly
Formanden: De var altsaa ganske rolig, da De begik
dette Mord?
Rousselet: Det taler Hr. Præsidenten hele Tiden
om.... De siger det saa ofte til mig. ... (hulker).
Formanden: Det er os ene om at gøre at komme
helt ned til Sandheden — af anden Grund stiller jeg:
Dem ikke denne Opfattelse af Deres Sindstilstand for
Øje — og forøvrigt have vi ingen Aarsag til at fare
saa særdeles lempeligt frem i vore Ord mod en Mand,
der som De har forøvet et Rovmord.
Rousselet: Om Forladelse, Hr. Præsident. .
— Lægernes Erklæringer læses op. Heraf fremgaar
bl. a. at Skjortelinningen var flaaet, og at der manglede
3 Knapper i Vesten. Sy
Rousselet fastholder under den derpaa følgende
skarpe Afhøring, at han ikke har revet Linningen itu,
eller Knapperne af. — Angaaende det Skrig, Offeret
har udstødt, forklarer. Rousselet, at det lød lige efter
det første Slag, af han netop derfor atter huggede til
og at Hr. Donon-Cadot var død efter det andet Slag.
— — Edouard udspørges derefter af den off. An—
nå
MORDET I PONTOISE.
klager om, hvorfor han den 15. Janr. straks har
kunnet opgive hvor mange Gafler og Theskeer, der
var stjaalet, medens han opgav de røvede Penges
Værdi ganske forkert, Edouard forklarer, at Sølvtøjet
kendte han, men at han ikke vidste, hvor mange
Penge hans Fader havde hjemme, da han ikke i lang
Tid havde været i hans Kontor.
— Hr. Deslions forklarer, at han den 15. Janr. Kl.
9 og 3 å 4"Minutter gik forbi Donon-Cadots Hus, og
at han i Kontoret havde skimtet Hr. D.-C. i Samtale
med en Person, der sad ned. .
Rousselet:: Jeg sad ikke ned, det var ikke mig.
— — Lægen David forklarer, hvorledes den Myr-
dede har beklaget sig til ham over Edouards Doven-
skab — ikke egentlig over hans slette Opførsel.
Angaaende Edouards bulne Finger, forklarer han, at
den, saavidt han erindrer, var fuldstændig kureret
den 6. Janr. (Edouard benægter dette og minder om,
at han laa tilsengs for denne Fingers Skyld den 10.
Janr. med lidt Feber). Adspurgt om, hvornaar han i
December har besøgt Donon-Cadot, forklarer han,
efterat have set i sin Lommebog, at det var den 22.,
24. og 27. Paa Forespørgsel, om han ikke ved et af
disse Besøg i Edouards Kammer har truffet en Person,
svarer han jo, men at han ikke mindes, hvorledes
denne Person saa ud. (Rousselet forklarer, at Lægen
ikke er den af ham omtalte Person med Briller).
— — Murermester Hancourt (ogsaa kaldet Blondin)
forklarer, at han den 15. Janr. ca. Kl. 9!/, gik forbi
Donon-Cadots Hus o£ saa det ene Rullegardin i Kon-
toret bevæge sig stærkt — da han ca. Kl. 10 atter
gik der forbi, lagde han Mærke til, at Gardinerne
vare tæt trukne for Vinduerne. Han havde ikke tænkt
videre derover.
— — Madam Lamarre forklarer, hvorledes hun den
15, Janr. Kl. 97/, omtrent, ringede paa hos Donon-
Cadot, at Edouard lukkede op og sagde, at hans Fader
var ude, at hun forgæves kimede paa Døren ca. Kl.
9%/,, at hun da hørte Skridt i. Kontoret, kiggede derind,
og såa Møblerne kastede omkring.
Formanden: Edouard Donon, rejs Dem op!... De
har jo hørt dette Vidnes Forklaring?
Edouard: Ja. Den er rigtig.
Formanden: Den er rigtig? Forstaar De, hvor al-
vorlig den er for Dem? Vidnet hørte Skridt i Kontoret,
var det Dem, der gik derinde?
Edouard: Nej, saa havde jeg vel nok hørt, det
ringede. Det har vel været Rousselet.
Formanden: Men Vidnet saa jo ikke Rousselet i
Kontoret, da hun kiggede derind.
Edouard: Saa har han formodenlig skjult sig bag-
ved Skrivebordet.
D. off. Anklager (til Vidnet): Var det stærke Skridt,
De hørte i Kontoret?
Madam Lamarre: Nej — det var snarest saadan
smaa Trin.
— — Chefen for Opdagelsespolitiet, Hr. Allard, er
næste Vidne, han forklarer:
»Sammen med. Forhørsdommeren var jeg den 24.
Janr. henne i Donon-Cadots Hus, forat se det og forat
gøre den unge Hr. Cadots Bekendtskab. Det var lyst
endnu, Edouard Donon-Cadot var ikke hjemme, der
gik Bud efter ham. Da han var kommen, spurgte
jeg ham, hvad Tanker, han havde haft, dengang han
saa sin Faders lemlæstede Lig. Han svarede, at han
slet Ingenting havde tænkt. Jeg udtalte min For-
bauselse herover og sagde, at jeg — som ret naturligt
var — henvendte mig til ham, forat komme paa Spor
efter Forbrydelsen. Saa sagde han: »Jeg tænkte, det
var et Slagtilfælde.« Jeg indvendte, at der jo havde
flydt Blod, og at det var sælsomt, at en ung Mand,
der havde studeret, ikke vidste bedre Besked. Han
tav. Jeg sagde” blot: »Deres Tavshed gør et pinligt
Indtryk paa mig.« (Fortsættes).
Den gamle Pavillon.
i Der hugges og der hamres, mens Arbeidsflokkens Kor
gi'er munter Genlyd mellem Havens Stammer ...
en splintret Rudes Skaar falder klirrende til Jord
og lyner i den hvide Høstsols Slammer .
Saa bygger de af Stuk paa min gamle, stille Plet
en Pragt=Kafé med gylden Lyst for Øjet,
elektrisk Lys, Musik og: Separat=Kabinet —
og Priserne paa Øllet bli'r forhøjet . . .
men ingen Kunstner rejser igen min sunkne By
af Drømmeslotte paa de gamle Grave,
og ingen Gartners Snille kan plante mig paany
min svundne Ungdoms fagre Rosenhave ...
Niels Wiig.
HUNG-
CHANG.
Belyst fra forskellige Sider.
Et omskifteligt Fysiognomi.
og navnlig undlader han aldrig at-gøre
personligt Bekendtskab med Fotogra-
fiens mangehaande Finesser.
Der findes ikke dem Teaterskønhed i hele
Verden, som er bleven ,taget" saa ofte som
gamle Li.
I-HUNG-CHANG er i al Almindelighed en ivrig
| Beundrer af evropæiske Kulturfremskridt,
"En hastig
zLv midt i Livets
mest gribende Al-
vor — og dybere
Alvor end Krigen
gives vel næppe — fore-
falder der altid pudsige
Episoder.
En Scene som den,
det her gengivne Billede
fremstiller — Lægen,
som…1. Forbifarten be-
frier en Kafferkvinde-for
en generende Tand —
virker selv i disse Om-
givelser absolut uimod-
staaelig komisk.
Karakteristisk er det,
at Englænderne selv, der
har saa svært ved at
smile i denne Tid, ser
Billedet under en helt
andet Synsvinkel. Det
Blad, der bringer det,
belærer sine Læsere om,
at den megen Tale om de krigende Parters
Ubarmhjertighed øjensynlig. er uberettiget: Se
Og medens de fleste af Diplomaternes Tele-
grammer gaa neden om og hjem, naaer Li-Hung-
Changs Billeder altid sikkert til et eller andet
illustreret Blad i Paris eller London.
Vore tre Billeder, der er tagne med faa Se-
kunders Mellemrum, illustrerer træffende den
Hnrtighed, hvormed hans politiske Fysiognomi
formaar at skifte Udtryk. ;
Operation.
En Kafferkvinde kureres for Tandpine i Krigstid,.
blot her, udbryder Bladet, denne barmhjertige
Samaritan, denne Opofrelse her i Felten!
seet
5 — —— ao w su cars dr »rf
ERE EL SEE EET EET ner S SER
BR SNS Mee. MET cd KJ
aa 30 telse baade som Forretningsmand
Kendte Navne Mand for- og som Menneske.
fra By og Land. svarede
han g
Dødsfald. SLRSSSNE Jubilæum;
Fhv. Departementschef, Onherst 3 mod den For kort Tid siden kunde et af
F (Jacobi, som nylig afgik ved Døden, overlegne Byens meget kendte Bogtrykkerier,
var født i Sorø 1830. Som Løjtnant Fjende; Firmaet Fr. G. Knudtzon, fejre sit
deltog han der led 25-aarige Jubilæum. Det stiftedes
i Slaget — store Tab, afden nuværende Indehaver Dr. phil.
vedIsted,i før de fik Fr. G. Knudtzon i Forbindelse med
1863 blev Bugt med afdøde Bogtrykker Ludv. Jørgensen.
han Bri- de tapre Sidstnævnte udtraadte 1880 og 1892
gadeadju- For- kom Hr.
dant. I svarere. — Pastor J. Kjørboe Smidth. Oscar Ene-
1864 Ad- Haardt voldsen
judantved saaret blev han bragt til Lazarettet som Part-
Overkom- i Flensborg, hvor prøjsiske Officerer . haver ind
mandoen sbevidnede ham deres Højagtelse. i Firmaet.
og deltog Efter Fredslutningen tog han atter Dr.Knudt-
som saa- fat paa sit afbrudte Studium og zon, som
dan i For- blev teologisk Kandidat 1867. I sidder
svarsstil- nogle Aar underviste han i Skolerne, inde med
Oberst F. Jacobi. lingerne- indtilhan 1862 blev kaldet til Sogne- ualminde-
ved Dan- præst paa Femø, hvorfra han1892 lig Kund-
nevirke og Dybbøl. 1867 tiltraadte blev forflyttet til Rudkøbing. Den skabs-
han Tjeneste. som Kaptajn i Krigs Afdøde blev paa 25-Aarsdagen for rigdom;
ministeriet, hvor han var Krigsmi Dybbøls,Fald dekoreret med Ridder- dyrker
nister Raasløffs "højre Haand ved korset. ; ved Siden Dr, phil. Fr. G. Knudtzon.
Gennemførelsen af den nye Hærlov afsin prak:
Krigsministeriet knyttede ham sta-
dig nærmere til sig, først som Kon
torchef i 12 Aar og fra 1880 som
Departementschef. I Maj 1895 blev
EnZi Vestjylland meget kendt
Personlighed, Konsul Haunstrup, er
pludselig afgaaet ved Døden. Siden
tiske Virksomhed literære Studier
og udsender fra Tid til anden kunst-
historiske Arbejder.
han afskediget paa Grund af Alder
1874 har BEER
og blev dekoreret med Fortjenst- han været »Hver 8. Dags
medaillen i Guld. Han var et Møn- Direktør 5
ster paa Pligtopfyldelse og Samvit- - for Varde Musik og Sang.
tighedsfuldhed i al sin Gerning, en Bank, lige- Det i Dag udkomne Nummer
Mand, der under 10 forskellige Mi- som han indeholder: Lille Bussemo'ers Me-
nistre forstod at holde sin Position beklædte
g 2 nuet af AuG. ENNA; Sørgemarsch af
i den vanskelige og ansvarsfulde
e Stillingen OR, ScHuMaNN; Mazurka af CHOPIN.
Stilling, der var ham betroet. For- som For- É
uden med Kommandørkorset og ligskom-
Sølvkorset var han dekoreret med missær og - a
mange fremmede Ordener. Hospitals- Hver 8. Dags" Pragtbind.
for- . BLE
y s & Til Indbinding af den nys af-
For kort Tid siden afgik ved stander. I L å
Døden Pastor J. Kjørboe Smidih i empire tede nargang foreligger Du" voxt
Rudkøbing. Født Nordmand, stude-
rede han i Norge, men mødte under
Krigen 1864 som Frivillig og kom til
at deltage som Officersaspirant i For-
svaret af Dybbøl. Med en lille Styrke
Udgivet af ODIN DREWES.
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
. Kr. 2.00, Bind og Indbinding-koster
Kr. 3.00.
række har
han tillige
haft Sæde i Byraadet som Medlem.
Den Afdøde var meget afholdt og
nød sine Medborgeres Tillid og Ag-
Konsul Haunstrup.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
Lokaler paa Vesterbrogade og beskæftigede sig den
Gang mest med Salg af Overstykker og Konfektion,
derefter henflyttede den til den nye Ejendom: ;»Rosen-
lund" paa Hjørnet af Værnedamsvej og Gl. Kongevej
og den omfatter nu et betydeligt Lager af alle Kjole-
stoffer, (Specialitet: sorte)iForbindelse med Fabrikation
af Corsetter. Ogsaa færdige Nederdele hører til Speciali-
teterne for denne Forretning. Ved at bringe Omkost-
ningerne ned til det mindst mulige, lykkes det Firmaet
at kunne tilbyde sine Varer til Priser, der trodser
Konkurrencen. Skulde nogen, som bor i den indre
By, finde Vejen for lang, behøver man blot at skrive
efter Prøver, som da gratis vil blive tilsendt,
LANDT de Forretninger,
B som har sat sig det
høje Formaal, at gøre Kvin-
dens ydre Fremtoning saa
tiltrækkende for os som
mulig, bør fremhæves Fritz
Gøtzes Kjoletøjslager og Cor-
setfabrik, Værnedamsvej 17.
Her kan de københavnske
Damer hente Trøst for
mange smaa Toilettebekym-
ringer, her vil de finde gode
Raad, som tilmed ikke er
dyre. I et Tidsrum af 12
Aar havde denne Forretning
mi -02 mc.
&
FnSediys he
Chr. Junchers ny opførte Klædefabrik i Randers. ;
Dansk Industri.
Naturens store Husholdning gaar intet til Spilde;
I i den menneskelige Husholdning spildes derimod
adskilligt mere, end godt er, og med det stærke
Forbrug af en Mængde Artikler og de ,deraf resulte-
rende høje Varepriser, bliver det mere,og mere nød-
vendigt at indskrænke dette Spild.
Den moderne Industri søger derfor, at finde An-
vendelse for alle Affaldstoffer og blandt disse spiller
Kludene en meget betydelig Rolle. De linnede Klude
anvendes som bekendt i Papirfabrikationen, de uldne
Klude — og da navnlig de strikkede — repræsentere
ogsaa en betydelig Værdi, som dog tidligere ikke er
kommet os til fuld Nytte, i det de eksporteredes til
Udlandet, hvorfra
de atter vendte til-
bage i Form af.
mere eller mindre
gode Klædevarer,
der selvfølgelig
fordyredes gennem
den dobbelte
Transport og Tol-
den. Det laa altsaa
ret nær, at der
vilde kunde ind-
vindes ikke saa lidt
ved at foretage Om-
" dannelsen af Klu-
dene til Klæde her
hjemme, men da
der udkrævedes
særligt Kendskab
og store Anlæg med
meget kostbare Ma-
skiner, vedblev
Kludene i en Aar-
række at vandre
til Udlandet, indtil
Spinderiet.
dansk Foretagsomhed endelig tog Affære ogsaa i denne
Branche.
En af de første Fakrikker som gik til Opgaven, var
den i 1852 af Hr. J. M. Juncher anlagte Klædefabrik
i Randers, der nu drives af Sønnen under Firma
Chr. Junchers Klædefabrik, og som for ca. 9 Aar si-
den begyndte at fabrikere Klæde af Klude med iblan-
det Uld. Fabrikken lærte snart at fremstille et Pro-
dukt der tilfredsstillede Kunderne med Hensyn til
Soliditet og Elegance, og da det ret gik op for Hus-
mødrene, at de af deres gamle Strømper og andet
Uldtøj kunde faa godt, smukt og stærkt Herre- og
Dameklæde, Møbelbetræk, Senge- og Gulvtæppetøj,
vandrede Kludene i en stadig stærkere Strøm til
Randers.
Den gamle Fabrik blev efterhaanden udvidet til
et ret anseligt Eta-
blissement; men
beliggende,som den
er, midt inde i
Byen, kom der en
Dag, da det ikke
var muligt at fore-
tage flere Udvidel-
sen.
Nu staar da det
nye Anlæg, som er
rejst udenfor Byen,
færdigt, og den
gamle Fabrik med
sine mange Loka-
ler, bibeholdes til
Indlevering samt
til Kontor og La-
gerlokaler for det
færdige Produkt,
ligesom hele Eks-
peditionen foregaar
derfra.
Den nye Fabrik
er anlagt paa et
==
-=
Valkeriet og” Vuskeriet.
DANSK INDUSTRI.
Areal af 1 Td. Land. Den er indrettet efter
de nyeste Principper og udstyret med de
moderneste Maskiner og Apparater, og
Anlæget repræsenterer da ogsaa en Ka-
pital paa ca. 400,000 Kr.
For Øjeblikket beskæftiger den over
130 Arbejdere, og den kan udvides be-
tydeligt.
Drivkraften til de mange Maskiner
leveres af en 140 Hestes Dåmpmaskine,
der. forsynes fra 2 mægtige Damp-
kedler, der ogsaa levere den til Kogning
og andet Brug fornødne Damp. Man faar
straks et Begreb om et saadant Anlægs
Kostbarhed, naar man oplyser om, at
den 20 Tommer brede Hovedrem, der
overfører Maskinens Kraft til Akselled-
ningerne, repræsenteuer en Anskaffel-
sessum af ca. 1000 Kr. Fabrikkens dag-
lige Vandforsyning andrager ca. 4000 Tdr.
og Belysningen tilvejebringes af ca. 300
elektriske Lamper, der forsynes fra egen
Dynamo.
Det er ret interessant at følge Raa-
stoffet paa dets Vej gennem Fabrikken
— fra det kommer ind som Klude og
Pjalter og indtil det forlader den som ”
elegante Modestoffer. — De indleverede
Klude optrævles, blandes med ren Uld,
kartes. paa forskellige Maskiner og er nu
færdig til at spindes. Fra Spindesalen
gaar Vejen til Kædeskære- og Spolesalen,
derfra til Vævesalen, hvor de klaprende
Væve daglig frembringer ca. 1500 Alen
Klæde. Videre findes Valkeriet, hvor Vask-
ning og Valkning foregaar paa store ro-
terende Maskiner, Farveriet og Tørrestuen
med en ejendommelig Maskine, som paa
en Time kan tørre 300 Alen Klæde.
Endelig er der et Lokale med Apreter-
og Decatermaskiner og her foregaar det
endelige Eftersyn af den færdige Vare.
Det er Fabrikkens Princip:: kun at
udsende aldeles fejlfri Varer og den har
i den Retning erhvervet sig et fortrinligt
Renommé.
Stadig indløber Anmodninger om —
eller rettere Tilbud paa — Etablering
af Indleveringssteder for Uld og Klude,
og Tilbud af denne Art ere fremkomne
i saa stort Tal, at det af Hensyn til
Ekspeditionen har været nødvendigt at
have trykte Afslag derpaa.
Det er nemlig ogsaa et fastslaaet Prin-
cip: ikke at benytte Mellemhandlere, men
at lade Kunderne, der henvende sig til
Firmaet, høste den størst mulige For-
del selv. i 3
Naar man har fulgt Fremstillingen af
de forskellige Varer og set dem frem-
komme i alle mulige Mønstre og Farver,
og af et Udseende, der fuldt kan' staa
Maal med .Udlandets Modestoffer, fatter
man Nytten af det gode Raad, som gives
i Hr. Chr. Junchers "Annoncer: Enhver
Husmoder bør samle sine heluldne Klude.
Ved Siden af den omtalte. Kludetøjs-
fabrikation har Fabrikken en. særskilt
Afdeling for Fabrikation af Klædevarer
af prima ny Uld. Disse Varcr sælges og
forsendes oreralt i Landet til rimelige
Priser. :
Aargan
19001901 e
Nr. 5.
Søndagen den 4. November. ø
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Fit Besøg hos Emil Poulsen.
u skal Emil Poul-
sen altsaa have
sin ,,Afskeds-
forestilling",
optræde den officielle
Sidste-Gang, der for Sce-
nens Børn betegner Åf-
slutningen af-deres Livs-
gerning.
Om Folks Deltagelse og det at savnes, er en
Trøst, saa bliver den rigelig den Mand til Del,
der midt i sit store, usvækkede Aandsarbejde
ramtes af en haardnakket Sygdom, som angreb
hans Førlighed. Vidste man det ikke før, har
de to Aar, vor Scene har maattet undvære Emil
Poulsen, godtgjort til Evidens, ja man fristes
til at sige: til Utryghed, hvor ganske det kgl.
Teaters
Reper-
toire . har
været ba-
seret paa
,… ham og
hans Bro-
der
Hver-
ken den
ældste,
mellem-
ste eller
yngre
Slægt be-
høver no-
gen Vej-
ledning
overfor
Emil
Poulsens
” Betyd-
ning, Saa
lang, saa
alsidig rig har hans Arbejdstid været. Vi yngre
kan kun beklage, at vi ikke har kunnet følge den
helt, men har maattet nøjes med de store Frasagn,
som f. Eks. om ",,den Gang Emil Poulsen spil-
lede Bisp Nikolas", eller. da han var den unge,
altbetagende Ambrosius.
Hans Plads vil sent blive udfyldt, og hans
Navn vil staa fremmest blandt deres, der har
skabt og hævdet den danske Skuespillerstands
sociale Position. — —
Aldrigsaasnart
var Emil Poulsen
i forrige "Maaned
kommen tilbage
fra Syden, før han
gemte sig bort
fra Mængden og
dens Larm. Han
rejste straks over
tl Villa ,,Skan-
sen" i Skaane og
tilbragte en Maa-
ned i største Ro
og Fred, inden
han drog i Vin-
terkvarter 1 Kø- DB. .
benhavn. SSGÅ
»Skansen" ligger ganske godt gemt; man
maa først til Helsingborg, saa et Kvarter Syd
paa til en lille Jærnbanestation og derfra en god
Mils Vej videre mod Syd pr. Vogn. Naar Vejen
'er gaaet gennem Rydebæks Haver og Træer
(Rydebæk er en Herregaard og 10, 20 Fisker-
hytter), snor en lille Sti sig ned over nogle øde
Klitter langs Sundets blmkende Vand, og for
Enden af den ligger saa ,,Skansen", et lille ven-
ligt Hjem, hvor hvert Vindu byder paa det præg-
tigste Panorama.
I Dagligstuen sidder Emil Poulsens Hustru og
Børn. Professorinden, der-i Aaringer har været
sm Mands gode Støtte, fortæller, hvor glad hun
2 see
ET BESØG HOS EMIL POULSEN.
er over at kunne være sam-
men med ham Dag efter Dag,
og nu endelig se det lysne.
Opad Verandaens Trin og
gennem den aabne Havedør
kommer Emil Poulsen gaa-
ende, støttet til en Stok og>-
til sm næstældste Søns Arm.
Straks synes han saa gammel,
men det er aabenbart Fore-
stillmgeme fra Scenen, der
gør sig gældende.
Saasnart han nikker og
smiler til os, er der Ungdom
over hans Ansigt, og den
smukke Stemme er fuldto-
nende som før. Og selv om
han staar tungt paa Foden,
er hans Holdning næsten
slank.
Sønnen sætter en Stol hen
til Faderen. |
»Åa, aah!” siger Emil Poul-
sen med et lunt Smil og vin-
ker med Haanden, ,jeg be-
høver aldeles ikke at sætte
mig lige straks. Fordi jeg
Benet, er jeg ikke dødstræt!
Men det var jeg for halvandet Aar siden,
da jeg forlod Danmark. Jeg har jo den længste
Tid boet i Taormina, og det er den klare,
vidunderlige Luft, der har bragt mig Lindring.
Den tyske Doktor Lahmanns Naturhelbredelses-
methode og den Kuhneske Badekur er det, som
har helbredet mig. — Ethvert Menneske bør blive
Vegetarianer!"
Og Professoren skildrer Markens Urter og
Sundheden hos dem, der lever alene deraf, med
saa glødende Qverbevisning, at hver en Bøf, vi
har spist, tynger paa vor Samvittighed. Dog und-
slipper der os et vantro; ,Er Urter virkelig nok
for et vok-
sent Men-
neske!”
»Se paa
mine lange
Drenge
der; det er
Urter alt-
sammen!
Og sam-
menlign
mig med
mig selv
for to Aar
'siden. Jeg
" har ikke
en Gang
Briller
mere! Min
trækker lidt paa
Det sidste Porlræt af Emil Poulsen.
(Fotograferet i Italien).
Kone tager dem, naar jeg fri-
stes til at bruge dem.
Om jeg vil optræde igen?
Det vil Tiden vise, det kom-
mer an paa. Men gaar det
fremad, som i den seneste
Tid, med Energien og Virke-
lysten, saa vil jeg tage fat
paany. Om ikke paa selve
Scenen vil jeg da læse op:
Ibsen og Shakspeare. Men før
Foraaret bliver det under in-
gen Omstændigheder:. forelø-
big maa jeg have absolut Ro.
— — — Jeg kan ikke
sige, at jeg som de fleste
»gamle Skuespillere" gør,
egentlig længes efter den
gamle Scene. Der kan være
Øjeblikke nu og da; men der
er Jo saa meget — forandret
derhjemme paa Kongens Ny-
torv. Og husk saa paa, at ieg
ærlig har slidti 33 Aar; ikke
det, at jeg har spillet saa og
sua mange Hundreder af
Roller, men at jeg har bidraget til Ensemblet,
Instruktionen, hele Driften.
Nej for Tiden maa jeg undgaa enhver. Uro
og stærk Stemning, altsaa ganske sky Teater-
livet. Jeg er paa Kuranstalt, paa Pension, staar
tidligt op, gaar tidligt i Seng, spiser regelmæs-
sigt, læser meget og spaserer meget. Har min
kærlige, gode Familie om mig. Hvorfor skulde
jeg bytte? .
Vi gaar omkring i Villaens Stuer og i Haven,
som Emil Poulsen selv har elsket frem i Løbet
af de seks Aar, han har ejet den. Og Inventaret
til den ene Stue, der er en veritabel gammel-
dansk Bondestue, har Professoren møjsommelig
"samlet
sammen
Stykke for
Stykke.
Der var
saastille og
venligt,
saa lyst og
sundt i det
lille Hjem
paa Klitten
ved Øre-
sundets
Kyst.
C. Arctander,
»Skansen — Emil Poulsens Villa i Nærheden af Helsingborg.
NL.
Den uovervindelige Kvinde.
Af R. Ricard.
ÉR er én," sagde Sindssygelægen, som
viste mig omkring i den store Have,
hvor det lunefulde Foraar havde frem-
kaldt lysegrønne Pletter, som hist og
her var blandede med noget gult.
»Hvem? Er det den Herre dér?”
»Ja, netop. Han har dræbt en Kvinde — Fru
Baluerte, — man tror, at han var hemmelig
forlovet med hende, men man véd det ikke be-
stemt. Han svor ved alle Guder, at han ikke
er gal, og det med en saadan Sikkerhed, at
han blev frikendt og bragt herud. Nu har han
allerede været her i to Aar. Tal med ham, han
vil interessere Dem. Han siger ingen værre Gal-
skab end den, at han ikke er gal."
»Er De. ogsaa ganske vis paa, at han er det?"
spurgte jeg lidt usikkert; for i de to Timer, i
hvilke jeg havde opholdt mig paa Anstalten,
havde jeg flere Gange maattet tænke, at Lægen
og Opsynsmanden, som altid opholdt sig dér,
kunde være mindre uhildede i deres Anskuelser
om Patienterne end de. fremmede Gæster.
»Ja, det er jeg,” svarede han. ,,Men for Resten
véd De nok, at alle Mordere ere gale. Og alle
de Mennesker, som man kalder Helte, er det
ogsaa. Det er i det hele taget alle ualminde-
lige Mennesker. De egentlig raske Mennesker
gaa lige ud af Landevejen og har slet. ikke
Trang til at indlade sig paa farlige Historier.
Saa snart man ofrer sim Selvopholdelsesdrift paa
en af sine Idéer, er man ganske simpelt gal.'
»Ja, selvfølgelig," svarede jeg overmaade for-
legen.
Vi havde endelig nærmet os til den Person,
som var Genstand for vor korte Samtale.
Smdssygelægen forestillede os for hinanden med
den fine Ironi, der melder, at man er sig be-
vidst at maatte henregnes til dem, der endnu
har en sund Selvopholdelsesdrift. Saa fjernede
han sig under Paaskud af, at han havde noget
at bestille og lod mig alene med den Gale.
" Det var en Mand af Middelhøjde, hvis Hoved
var for langt i Forhold til hans Krop, ja, det
var et særlig langt Hoved, og Haaret var redt
op ad, saa det dannede en gammeldags Toupet,
gennem hvilken Lyset skinnede, saa at det om-
gav ham med en Helgenglorie. Hvorledes Ud-
trykket i hans Ansigt var, kan jeg ikke mere
huske. Jeg ser kun endnu hans vandfarvede
Øjne, der var snart graa, snart grønne eller blaa;
det kom an paa, hvad han netop sagde. De
var altfor aabne og flakkede stadig omkring,
som om de Ting, de fæstede .sig paa,. voldte
7
dem Smerte. Efter at vi havde talt nogle Ord.
om det smukke Vejr og Blomsterne i Haven,
indtraadte' der en Payvse, i hvilken vi begge to
var forlegne. Jeg spekulerede endnu paa, hvor-
dan jeg skulde blive fri for denne Mand, da
han pludselig talte til mig.
, Man har fortalt Dem mit Livs Historie, ikke
sandt? Er De Læge?”
»Nej, jeg er ikke Læge," skyndte jeg mig
at svare.
»Men De tror ogsaa, at jeg er gal? Natur-
ligvis!”
»Naa,” sagde jeg tøvende, ,,det er noget, som
er meget vanskeligt at vide —"
»Ja, De er vel heller ikke selv ganske sikker
paa, at De ikke er gal,” bemærkede han med
et lille Smil.
»Nej, det har De Ret i.”
»Men jeg er ganske sikker paa, at jeg har
min sunde Menneskeforstand. Hør nu, jeg skal
fortælle Dem min Historie. Jeg har fortalt den
til et Par andre, som saa' meget fornuftige ud,
men de forstod den ikke. De forstaar den na-
turligvis heller ikke. Men hvad gør det? Det
morer mig! Jeg har undertiden Øjeblikke, i
hvilke jeg maa tale om den.
»Man har sagt til Dem, at jeg har dræbt en
Kvinde, ikke sandt? Jeg skal forklare Dem,
hvorfor jeg dræbte hende, og hvorfor jeg vilde
gøre det igen, hvis det kunde lade sig gøre.
De har vel nok lagt Mærke til, at jeg er et
ganske almindeligt Menneske. Tidligere var jeg,
hvad man i det gode Selskab kalder en flot
ung Mand. Jeg havde en lille Formue. Jeg er
ikke dummere end de fleste, men jeg gjorde
aldrig noget færdigt til Trods for min Begavelse;
for jeg afskyer Anstrengelser, og saa holdt jeg
desuden for meget af Kvinder. Jeg har haft
mange Kærester. De han ikke tænke Dem, hvor
mange! Jeg skiftede ofte, for Kærlighed maa
kun vare kort, hvis den skal vedblive at være
skøn. Og det.skønneste Øjeblik er maaske det,
i hvilket man føler, at Kærligheden er ved at
gaa over. I det Øjeblik, da vi for stedse skal
miste noget behageligt, tror jeg, at Mindet om
den Lykke, vi har haft, bevirker,' at vi føler
den langt mere intensivt. Har De nogen Sinde
gjort den Erfaring? Og hvilken Fryd er det saa
ikke ogsaa at vide, at den Kvinde man er ked
af, bliver vanvittig fortvivlet! Det er virkelig
helt berusende at se hende saaledes. Hun græ-
der og vrider sig, glemmer endogsaa at tænke
paa sm Skønhed, ænser slet ingen Ting og
tænker kun paa sm Ulykke! Jeg har haft nogle
af den Slags! — Dem beklager jeg langt mere
end :de andre. Men lad mig saa fortælle Dem
Historien ! RR a
. »Denne Dame, den eneste som har voldt mig
Smerte, lærte jeg at kende i en Balsal. Jeg kan
— 67.—
DEN UOVERVINDELIGE KVINDE
ikke glemme det underlige- Øjeblik, da mine
Øjne for første Gang faldt paa hende. Jeg traadte
netop ind i Salen og hilste paa nogle Venner,
da Husets Frue sagde:
»Kom, lad mig forestille Dem for Fru Baluerte ;
"hende skal De have til Bords."
»Et Par ligegyldige Ord kan undertiden være
afgørende for vor Skæbne. Hun stod lidt bøjet
og støttede sig til Kaminhylden. Hun var høj,
og hendes Hals var ualmindelig hvid, til Trods
for -det hvide Liv, hun bar. De store Fløjls-
sløjfer, med hvilke dette Liv var besat, saa” ud
som unaturlig store Sommerfugle. Jeg tror
ikke, at hun egentlig var smuk. Hendes Træk
var noget for skarpt udprægede, og hendes An-
sigt for langt. Desuden var der noget bydende,
egensindigt, hovmodigt i hendes Væsen, som
ligefrem gjorde En opbragt. I det Øjeblik, da
jeg hilste paa hende, sagde hun til en ung
Mand, der stod ved Siden af hende:
»Frygt? Nej, jeg har aldrig følt Spor af
Frygt.”
Disse Ord irriterede mig, som om det var en
Fornærmelse imod mig. Jeg kan ikke lide Kvin-
der, der ikke nærer Frygt, disse Kvinder med
en haard Sjæl, der har Vilje og paastaar, at
de tænker. Det er Uhyrer! Man skulde dræbe
dem allesammen, saadan som jeg dræbte denne!
Allerede, da jeg førte hende til Bords, følte jeg
et usigeligt Had til hende. Og dog, medens
jeg snakkede med hende ved Bordet og senere
hen, fik jeg en Følelse af, at jeg ikke kunde
undvære herde "Hun var aandrig, hun havde
dette skarpe og bidende Vid, der gør sig lystig
over alle. Hun sagde Ja til Alt med en Mine,
som om hun foragtede andres Mening, og hun
drøftede sine Paastande med en tilsyneladende”
ubønhørlig Logik. Hun vilde have Ret i alt, og
naar der var gaaet nogen Tid, saa havde hun
fremkaldt en saadan Svimmelhed .i Ens Hjerne,
at man blev fuldstændig lammet og ikke kunde
bevise, at hun havde Uret.
»To Dage senere gjorde jeg Visit hos hende.
Jeg mødte der ligeledes den Dag, hun havde
aabent Hus, og jeg var hurtig meget intim med
hende. Jeg havde snart sagt hende, at jeg elskede
hende. Hun gjorde Nar af mig, men da min
Tilbøjelighed og samtidig det Raseri, som hun
indgødømig, blev stærkere, saa holdt hun snart
op méd at gøre sig lystig over mig.
»I et halvt Aar fremkaldte dette en næsten
grusom Kamp imellem os. Jeg kunde aldrig
overraske hende i nogen som helst Svaghed,
ikke engang i den Slags, som selv de respek-
tableste Kvinder har. Hun var altid hovmodig,
egensindig og bydende. Hun beherskede mig
paa en skrækkelig Maade. Jeg adlød hende som
et Dyr. Ofte var jeg bange ... og jeg hadede
hende ... hvorledes skal jeg kunne gøre det
forstaaeligt for Dem, hvor stærkt man kan hade
en Kvinde, som har Vilje, og som man synes,
det er umuligt at undvære? . .. Den Gang vilde
jeg være bleven gal, hvis jeg i det hele taget.
skulde blive det... Vi tilbragte Timer og Dage
sammen. Om alt talte hun med den foragtelige
Mine, der skulde sige, at hun var ophøjet over
enhver Sag og over enhver Hindring, . ja, at.
hun ligefrem var uovervindelig. Forstaar De
ret Betydningen af Ordet ,,uovervindelig?” Naar
vi var alene, prøvede jeg ofte hurtigt at gribe
fat i hendes Arm for at give hende et Kys...
Hun var utrolig stærk ..:;. langt stærkere end
jeg! Det er latterligt, ikke sandt? Hun var og-
saa meget højere end jeg, og i hendes Nær-
værelse følte jeg en Slags Svaghed, en ejen-
-dommelig Fejghed .... Jeg sagde jo, at jeg
prøvede paa at kysse hende; men før jeg vidste
af det, tog hun fat i mine Hænder, drejede
dem om og stødte mig bort, uden at der var
Spor af Anstrængelse at se i hendes Ansigt....
Ja, jeg var virkelig latterlig, ligefrem latterlig
.….…… det vidste jeg.... og dog kunde jeg paa
ingen Maade frigøre mig for denne djævelske
Skabning. Hun ejede noget, der kun kunde
føles af mig, noget berusende, og jeg vidste
godt, at det en Dag vilde være afgørende for
mig .... Men hvori bestod denne Egenskab,
der virkede saa betagende paa mig? Det kunde
jeg længe ikke forstaa.... Endelig blev mine
Øjne aabnede....jeg skal sige Dem paa hvil-
ken Maade.
»Vi red ofte ud sammen. Hun red glimrende.
Man kunde formelig se, at hun var stærkere
end den Hest, som bar hende. Ja, stærkere...
hun var altid stærkere.... Naa, da vi saa en
Dag i fuld Galop red gennem en lille snæver
Allé i Skoven og drejede om Hjørnet, var der
to smukke Heste, som løb løbsk med en Vogn.
Der var ingen i Vognen og ingen Kusk paa.
Bukken. Paa begge Sider af den snævre Vej
var der tæt Krat, saa at der ikke var Plads. ,
tl baade os og Vognen, desuden havde vi ikke
længere Tid til at vende. De kan tænke Dem:
vor Stilling, ikke sandt? Véd De saa, hvad
hun straks gjorde uden den mindste Tøven?
Hun drejede Hesten, saa den stod tværs over
Vejen, og i det Øjeblik, da de to løbske Heste
næsten havde naaet hende, slog hun dem hef-
tigt i Hovedet med sin Ridepisk. De styrtede
begge to, og Vognen væltede, og medens hun
lod sm Hest stejle for at holde den i Afstand
fra Vognstangen, indrettede hun det saaledes,
at hendes Hest fik Forbenené paa Jorden og
ikke paa de to andre, der laa og sprællede.
»Medens alt dette gik for sig, saa” jeg hele
Tiden paa hende... hun blev hverken rød eller
bleg ... hun udførte denne utrolige Daad ganske
roligt.
»Da forstod jeg først, hvad der var: i. Vejen
med mig, hvad det var, jeg ikke kunde und-
DEN UOVERVINDELIGE KVINDE.
være; Jeg maatte se Frygt i hendes Øjne!
-….…… Det var det, som indgød mig den stadige
berusende Følelse! .... De forstaar mig nok,
ikke sandt?.... Men hvad skulde jeg gøre for
at se disse faste og mægtige Øjne forfærdede,
disse Øjne, som gjorde mig til et Barn, naar
hun vendte dem imod mig? Jeg maatte dræbe
hende, ikke sandt? Det var det eneste Middel...”
Det mærkelige Menneske gjorde en lille Pavse,
saa udstødte han en kort Latter.
»Nu. skal De høre, hvor dumt Historien endte,”
begyndte han et Øjeblik efter. ,,En Aften havde
jeg gemt mig i hendes Værelse. Jeg havde
ventet, til hun var faldet i Søvn; saa nærmede
Jeg mig til hendes'Seng.... jeg havde en lukket
Lygte i Haanden. Jeg betragtede hende et Øje-
blik, som hun laa dér og sov. Ak, hvilke Mi-
nutter!,.... De kan ikke tænke Dem, hvordan
man bliver til Mode i et saadant Øjeblik. Endelig
aabnede -jeg min Lygte. Dens Skær faldt paa
hende og ogsaa paa mig... Hun vaagnede og
sad' paa mig..... Jeg sagde;
»Det er mig! Kan De kende mig?"
»Ja, naturligvis. Vil De være saa venlig straks
at forlade mit Værelse.”
Jeg svarede: ,Jeg- kommer for at dræbe
Dem."
»Læg vel Mærke til, min Herre, at hun i
Mellemtiden vedblev at se ganske rolig ud. Da
jeg havde sagt de sidste Ord, smilede hun lidt
og svarede: ,,Hvis De vidste, hvor dum De er!”
»Saa stak jeg hende i Brystet. Jeg har glemt
at fortælle Dem, at jeg havde en Kniv i Haan-
den. Hun gjorde et Par Forsøg paa at rejse
sig, saa var det forbi .... Og hendes Øjne,
min Herre, hendes Øjne, vedblev at være aabne
.….… De véd vel, at man sædvanlig siger, at
myrdede Folks Øjne beholder et Udtryk af
Frygt? Men hendes udtrykte kun Vrede, og
hendes Ansigt havde den hovmodige og for-
agtelige Mine, som hun antog, da jeg vilde
kysse hende, og da hun sagde til mig: ,Jeg
hader uopdragne Mennesker.”
»Det er hele Historien.... Jeg blev der til
om Morgenen i Haab om, at jeg skulde se en
Forandring i Udtrykket i disse afskyelige Øjne
. men der kom intet.
»Jeg blev arresteret. De erklærede mig for
gal og indespærrede mig her. Men det er mig
ganske ligegyldigt. Derimod er der ingen Ting
— forstaa mig vel, ingen Ting, som kan bringe
mig Trøst for, at jeg ikke saa Frygt i disse Øjne.
De er ikke længere til... Mit Ønske bliver al-
saa for gal!.... Idiot!”
Morderen vendte sig brat om og gik sim Vej.
Petschnikoff. Br ng
Alexander Petschnikoff.
gengiver, først i et soigneret Atelier-
billede, dernæst i en af de kaade
Silhuet-Karrikaturer, som Tegneren H. Schliesz-
LEXANDER PETSCHNIKOFF er Navnet paa det
Are Violin-Geni, hvis Portræt vi
Å
"den rigeste Udvikling.
. har fartet Europa rundt
mann excellerer i. I Mandags optraadte han i
Kasinos lille Sal og vakte den samme Begej-
string, som da han for
tre Aarsiden første Gang
vandt sig interesserede
Venneridet københavn-
ske Musikpublikum.
Hans stemningsbevæ-
gede Foredrag, som kal-
deralleDrømmetilLive,
og hans ganske ene-
staaende Teknik havde
i den forløbne Tid naaet
Den endnu kun nogle
og tyveaarige Kunstner
og overalt vundet Ry
som en sjelden Mester
i Violinens Kunst. Vort
hjemlige, kræsne Mu-
sikpublikum — stadfæ-
stede og understregede
kraftigt denne Dom.
Silhuet af Petschnikoff.
Ds
5, 4
skr me
Resterne af Thingvallaliniens Anlægsplads i Hobohen Dok.
(Fotograferet Dagen efter Dokbranden
. I Forgrunden lægges de omkomne i Kiste.)
Med Lig i Lasten.
(En Erindring fra Amerika.)
AA den Plet; hvor vel i Aarenes Løb et
Par Millioner Skandinaver første Gang
satte deres Fod paa den amerikanske
Jord, dér rager nu kun de nøgne Pæle-
stumper op af Vandet. Den frygtelige Dokbrand
har ganske forvrænget og forvansket det Sceneri,
som giver den rejsende de første stærke Ind-
tryk af amerikansk Liv. For ,,Saales" Passa-
gerer blev just disse uudslettelige. —
Sandy Hook Fyrtaarn er i Sigte og fra Vagt-
stationen løber ind til New York Budskabet om,
at. den ventede Damper er passeret og vil være
i Dok om et Par Timer. I Rederiets Vinduer
opslaas Meddelelser og Telegrafbureauerne brin-
ger Bud til de mange, der venter i Spæn-
ding. Imedens ankrer Skibet op ved Karantæne-
stationen for snart igen at lette og forbi den
fakkelbærende Frihedsgudinde naa ind i Havnen,
ind i en Sværm af Færger, Bugserbaade og
Barkasser og endelig ligger Kolossen tøjret i
Dokken.
Godt at man kom lykkelig i Havn!
Over-
farten havde ikke været saa lige til.
Der var kun gåaet et Par Dage efter Afrejsen
fra Bremen, da en af vore Medpassagerer døde
og Kaptajnen gav — paa Trods af Søfolks ind-
groede Overtro — efter for de paarørendes Bøn--
ner og tillod, at det afsjælede Legeme forblev
ombord. Der gik et Par Dage igen, saa rejste
sig en Storm saa hæftig, at Kaptajnen ikke langt.
tilbage r Tiden mindedes noget lignende. Søen
skyllede ind og tog en af Mandskabet med sig.
Saa gik Farten paany i roligt Spor, men da vi.
naaede ud for Karantænestationen nær New York,
sprang en Passager overbord. Man sagde, at:
det var Livslede — —
»Godt at vi kom lykkelig i Land,” brummede-
Søfolkene — ,vi, med vort Lig i Lasten."
En Uge efter gik ,,Saale" tilbunds udfor sin:
egen Dok, mens Flammerne lyste op, saa at.
ingen Enkelthed i det rædselsfulde Optrin kunde
gaa tabt for Tilskuerne.
Kaptajnen stod og faldt paa sin Post.
»Han var en brav Mand," sagde en af Be-
sætningen, , men han skulde aldrig have givet
Lov til den Slags, havde jeg maattet raade.”
O.H.
== 70 —
SÆENERYRERRSN TE GENSSSE
ASSR ARNE SNRDAN ERNA ØGE SJELLE SD DS
Wi on SSSARERSSEEN GØDEEEG SER
i GSSSSK Sina ss NS BAN —m
SA pe
ZX ON BEN. LE
GARE TR ØR
> mr ANER BUER SNE få SAS
É N
==
HYLDET
DN ”ANVI BOT EPE Er Far SNN
ADDA UNS IN ARD
é DA I AM 4 AZ AMEZN) UHA] "n NA
=: TIN TD i] im IVTDE ey
| ID re LA AD I
NDR DEER DEN
Me EO ØD PPS NE: 1
De nye Byggeforetagender paa Sirøget, Tegniug af H. V. Wesiergaard.
Det underjovdiske IRøbenhavn.
tork, $tork, $teje, "Rumle, rumle Omnibus,
fipv bjem til dit Eje, bvem kan komme først i bus,
flyv over Grøft og Gærde elle tælle ni, ti, s5
fil Milens stille Wred. bvem gaar ren, skær, fri?
Ibhvor ØIlgaarvrd er paa Færde, ÆEn slap op i Ottos Port,
er ikke til at være — 2 en i den snævre Gypde
der bliver aldrig Fred. J men den, som kommer allersidst,
Ikvæk, kvæk, kvæk! skal i den sorte Gryde.
væk, kvæR, kvæRr!
Lille Frø, gaa væR! 6 ER
. rave, grave, Har for Har,
-… "hop og spring og skynd Dig lidt mon SR aldrig Ænde faar?
ned"til Banden I Mosen, Baar kommer vel den favre Tid,
for ellers kommer "kludefa'r da vi faar Fred i Staden,
og putter Dig i Posen. naar kommer Vaaren vel,
"hvad graver de, da Fa'r maa gaa paa Gaden?
bvad laver de,
bvad skumle Planer baver de? Visselulle, mit lille $arn,
Grave, grave Guldæble, siger Byens Fædre:
paa Guldstol skal vi alle, Fa'r kan jo gaa paa Langebro
en til Fa'r og en til MO", og s€, om dér ér bedre.
en til Søster og en til Bro'r
og en til lillebitte Wassemo'r. bamse
PE
——
==.
Vor Landsmand W. Bærentzen i det skandin. Korps Uniform.
YLIG meldtes. at Lord Roberts vilde fri-
N | give de danske .Krigsfanger imod at de
skyndsomst rejste hjem. Rimeligvis vil
da bekymrede Forældre snart faa Lej-
lighed til at gense deres af Strabadser og Le-
diggang trættede Sønner, som under Boerkrigen
havde samlet sig i det skandinaviske Korps.
Vi var just kommet i Besiddelse af et Billede,
der fremstillede en af de danske Løjtnanter,
W. Bærentzen,i Korpsets Uniform, og bad ham,
”der jo allerede forlængst fandt Lejlighed til at
vende tilbage, at berette os en Smule om.Korp-
sets Udrustning og Forhold.
Det skandinaviske Korps.
SÅ KØR VV
; NW N i
Han stillede sig til vor Disposition og gav os
følgende Oplysninger:
»De ser mig paa Billedet i den reglemente-
rede Uniform, som udleveredes af Boerregeringen.
Bevæbningen bestod for alles Vedkommende af
Mauserkarabin (til 5 Skud) og Patron Bandoler,
samt desuden for Officerernes Vedkommende af
Kavalleri "Revolvere, hvilke sidste vi forresten
aldrig anvendte, naar vi vare-i… Nærheden af
Fjenden, men kun paa Marschturene, hvor vi
saa af Bekvemmelighedshensyn lagde Karabinen
og det tunge Bandoler op paa en af Vognene.
Endvidere bestod den øvrige personlige Udrust-
ning af en ,, Waterproof", som vi fastgjorde foran
paa Sadlen, samt et uldent Tæppe og et Voks-
dug bagved. Trænet bestod af 3 Oksevogne med
16 Okser for hver; deri havde vi vor Proviant,
Ammunition, Telte, privat Bagage etc. Endvi-
dere af en let tohjulet Vogn (paa sydafrikansk
Maner med 4 Heste for), som mest anvendtes
i Fronten til at gøre daglige Ture mellem Stil-
lingen og de tunge Oksevogne, der altid vare
anbragte mindst 2 danske Mile bagved. Desuden
havde vi vor egen Ambulance, der bestod af
en norsk Læge, tre -svenske Sygeplejersker og
fire Sygepassere, med en Oksevogn til deres
Raadighed. Skæbnen vilde jo imidlertid, at kun
de færreste af de-saarede Skandinavere kom til
at blive plejede her.
Ved Ankomsten til Magersfontein og Scholtz-
nek bestod Korpset af ca. 100 Mand under
Anførsel af Kapt. Flygare, Løjtnanterne Stolberg
og Bærenizen og Sergeanterne Randers, Gøtte-
rup, Renk og Allstrøm. Kommissariatet styre-
des af Hr. Claudelin. Mandskabet var derved
delt i 4 Sergeantskaber, hver med sin Messe.
Ligesom hos Englænderne vare Uniformerne ens
for Officerer og Menige, saa simple og lidet
iøjnefaldende som mulig. Den eneste Forskel
vare nogle smaa Distinktioner paa Kraven, og
de kunde kun iagttages paa nært Hold."
REN, SED
Sigurd Trier, Amatørfot, .
Da Holger Drachmann nylig var her i Byen paa Gennemrejse stillede han sig til Disposition for »Hver 8
Dag''s fotografiske Medarbejder og improviserede ved samme Lejlighed de følgende Linier som Tekst til: sit Portræt.
Lo hader de "ZØBCÆPE Algre og Avdne
dem Opdat finn eler CZ
BS. hvad ap ac PD TEVSIERE SP ak vave
BÆLGE Bælt egyp i
. 4 elkør ds SENER ar dg, Johs
ra Gls hora lus Torre lan af maa,
Ned Es fg Re PEER eg Faøuegpen 53 fl,
en er
25 TF. (007 BOENDE
— 73 —
EEC
i
" tilbage til den unge Fyr.
Fra Lossepladsen.
KRALDEN
eksisterer
ikkemere. .
Forbi er
de Tider, som
saa ofte blev
kaldte hyggelige,
da man hørte
dette nervepir-
rende Spektakel
Gade op og.
Gade ned. Snur-
re, snurre, Snurre.
Det var Sig-
nalet for mangen
nysselig Stuepige
tl. med Lynets
Fart at styrtened
ad Trapperne for
at aflevere Bøt-
tens mindre pro-
pre Indhold til en sortsmudset Karl, hvis lidet
soignerede Ydre aldeles ikke forhindrede ham
i, naar han leverede Bøtten tømt tilbage, at sende
et Par talende Øjne til den kønne Pige.
Og mere end en Stine paa Skraldemandens
Vej sendte oppe fra Gangvinduet velmente Nik
Herregud! Snavset
kan jo vaskes af, og naar han paa Søndag-
eftermiddagene viste sig som Gentleman paa
Alhambra eller Alleenberg og dansede forkert
som den bedsté paa hele Estraden, var der
ingen, der skulde kunne gætte, at han til daglig
kørte med Skraldevogn.
'Smure, snurre, snurre! Det var dengang, nu
er Skralden et Minde.
Tiderne skfite, og vi fik Renholdningsselska-
ber i Stedet. Om Morgenen, før Fanden har
Tidlig Morgenstemning.
faaet Sko paa, besørge de deres Gerning mere
eller mindre lydløst og med mere eller mindre
Fart og Renlighed. Det er kun meget sene
Natteravne eller morgenduelige Medborgere, der
have det tvivlsomme Held at møde disse store
rumlende Vogne, der topfyldte haste afsted til”
de forskjellige Lossepladser i Hovedstadens Ud.
kanter for at udspy deres forunderlige Indhold.
Paa Bukken' troner to,. tre kraftige Skikkelser,
iførte Klædningsstykker af den vidunderligste
Sammensætning, lige fra et Par hullede, brune
Støvler eller kasserede Laksko, til en gammel,
trevlet, voluminøs Kulsæk, hvis ene Hjørne er
presset fast om Hovedet og som hænger. ned
over Nakke og Ryg, saa at den paa samme
Tid gør Tjeneste som Hovedbedækning og Trøje.
En af dem styrer et Par kronemærkede
Heste, saa radmagre og knoglede, at man kan
tælle Ribbenene;
deres Brugbarhed
bestaarforstørste
Delen i, at de
mevis forspændte
uden Opsyn og
vente sindig paa
Læsningens Til-
endebringelse for
derefter at bringe
Køretøjet i jævn
og rolig Fart til
dets Bestemmel-
sessted.
Bag paa Vog-
nen hænger Ra='
riteter, saasom
udrangerede Ma-
dratser, lemlæ-
stede Sofaer, ben-
brudte Stole, møl-
ES For hjemgauende.
FF Er Å
kunne staa i Ti =
FRA LOSSEPLADSEN:
Den enes. Død, den andens Brød.
ædte Slumrepuder eller udtjente Pre-
senterbakker. Det skal ud paa Losse-
pladserne, hele Historien, for at gøres
i Penge. Og det er en Forretning,
der godt kan kaste noget. af sig. De
færreste aner, at 50 Svin kan- leve
højt paa. alene et eneste Læs om
Dagen. Til Overdaadighed nyder de
alle de søde Sager, som de kunne
rode ud af disse store Vognladninger
fra Hovedstadens Affaldstønder, og
vore Billeder viser, at de føle Til-
værelsen tilstrækkelig sikret i material
Henseende til at kunne forøge Verden
med et Utal af Smaagrise. Paa Kryds
og tvers gennemrode deres smaa
Tryner Bunken, og hvad de levne,
opsamles af en med Faget velkendt
Person; han trasker den hele Dag
omkring imellem disse gryntende
Medskabninger og sorterer i sine
store Kurve de gamle Støvler,
Kluderester,” Ben, Metal og Papir.
Der kan vel være for en to—tre "Kroner -i
hvert Læs, rent bortset fra de tilfældige Kost-
barheder, der ere sjældne; men Mulighed er der
for deres Tilstedeværelse, .og alene -denne er til-
strækkelig til at holde den gamle Kludesorterer
i Aande og faa ham til åt gennemgaa paa det
nøjagtigste hvert . glinsende Potteskaar, hver
lysende Tinknap eller hvert" bedragerisk klin-
gende "Stykke Metal. Han har før fundet Sølv-
skeer, Guldringe og kostbare Signeter imellem
Skramlet.. Man burde forresten være noget
mere forsigtig med, hvad man kaster i Skarns-
spanden. Der er henkastede Breve, ofte af den
intimeste Natur, som Skraldemanden forlyster
sig med i ledige Timer, og der er Fotografier,
som slåaes op paa Lossepladsens Kunstudstil-
ling — de Billeder har dog sikkert en Gang
haft en;: bedre Mission. For Kludesamleren
faar alting Værdi. Men det at staa paa en Losse-
plads og sortere er da ogsaa som en af dem for-
leden udtrykte sig: ,,... Ja, mine Herrer, det
er... om jeg saa maa sige... det er en ren
Videnskab." Kodak.
En frugtbar Familie,
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
(4de Fortsættelse.) i : 3
HEFEN .for Opdagelsespolitiet: Da vi vare ved at
C gaa, -sagde Edouard: »Jeg tænkte vel nok, at
det var en af Faders Kunder, der havde stjaalet
hos ham og dræbt ham.« Forhørsdommeren sagde
bagefter til mig: »Det er en slem Historie, denne. ...
Den unge Mand skiftede 3—4 Gange Farve. . ..«
Derefter beretter Vidnet, hvorledes Rousselet og
senere Edouard blev arresteret, jfr. Anklageakten
ovenfor, og fortsætter derefter: 2
»Da jeg i Arresten første Gang talte med Edouard
om de 100,000 Francs, han havde lovet Rousselet,
sagde han: »Jeg? Hvor skulde jeg kunne love det?
Nej, min Broders Sag staar snavs!« Dagen efter var
han roligere og sagde, at det var hans Broder
Charles og nogle Pontoiseborgere, der havde be-
gaaet Forbrydelsen af Hævn og Misundelse, Jeg
svarede: >»De lyver!« Saa sagde han: >Ja — jeg
lyver; jeg lyver, fordi Rousselet har løjet, og fordi
Rd, BER
&
MORDET I PONTOISE.
De derfor tror mig skyldig.« Mere har jeg ikke at
anføre.«
Formanden: Rousselet, De har hørt, hvad Hr. Allard
har sagt?
Rousselet: Ja, det er rigtigt.
Formanden: Er det Hr. Allard, De sigtede til, da
De igaar bemærkede, at der var En, der var klogere
end De?
Rousselet: Nej.... Det var den Herre, der fik mig
til at bekende den fulde Sandhed.
Edouard: Der er flere af de Omstændigheder, Hr.
Allan nys refererede, der blev forkert fremstillede.
Saaledes er det fejl, at jeg kastede mig paa Knæ for
ham og angav Charles.
Formanden: Hvor kunde de paadutte Deres Broder
-den Rædselsgerning?
Edouard: Jeg kom til at sige, at Charles havde
lovet Rousselet 100,000 Francs, men det var efter et
3 Timers Forhør ...jeg var forvirret, og Dagen efter
tog jeg det jo tilbage. ...
Formanden: Jamen De angav dog Deres Broder.
Edouard: Kun midlertidig.
(Mumlen i Salen).
Formanden: Hvad vil det sige?
Edouard: Jo — jeg sagde jo straks efter, at det
var Usandhed — jeg vilde. jo ikke have hverken ham
eller Andre arresteret.
Formanden: Men De har ikke indsét, at naar De
blot et Minut har ladet dette skæbnesvangre Ord staa
udtalt, har De gjort Deres Stilling forfærdelig farlig!
Hvorfor sagde De dog, at Deres Broder var Morder
«eller Medvider i Mordet, om det saa end var en
umidlertidig" Anklage?
Edouard: »Jeg... ja, rent ud sagt, jeg indsaa, at
En maatte jeg kompromittere. . ..
Formanden: Det er nok Deres Metode — jeg har
ikke mere at spørge Dem om nu, sæt Dem ned!
Den off. Anklager spørger Hr. Allard, om han har
indhentet Oplysninger om Rousselets Karakter.
Allard: Jo — jeg har erfaret, at han almindelig
anses for en voldsom Natur, at han kan forstille sig,
og at han er snedig og stærk.
Den off. Anklager: Har Edouard intet sagt Dem til
Belysning af Forholdet mellem ham og Rousselet?
Allard: Jo — dog.egentlig kun det, at han i Grunden
kun havde det ene at bebrejde sig, at han havde ladet
staa til.
Den off. Anklager: Ganske som dette Vidne maa
jeg her udtale min Forhbauselse over, at Edouard
overfor sin Faders bloddryppende, afsjælede Legeme
kunde tro paa et Slagtilfælde.
Edouard: Hr. Allard husker fejl — jeg sagde ikke
'Slagtilfælde, men Selvmord.
(Bevægelse i Salen).
Edouards Defensor (Hr. Chaix-d'Est-Ange): Edouard
Donon-Cadot kan umuligt have haft Herredømmet
over sine Sanseindtryk i hint Øjeblik.
Derefter udvikler Defensor, at Edouard maaske er
provoceret af Hr. Allard til at angive Broderen. Hr.
Allard benægter det og forklarer, at han kun kom
til at tale med Edouard i Varetægtsarresten, fordi
Edouard havde skrevet til ham og anmodet om en
Samtale (»Ja, for at faa at vide, hvorfor jeg sad fast”,
raaber Edouard). Defensor insinuerer, at Hr. Allard
paa samme Maade har faaet Rousselet til at angive
Edouard som sin Medskyldige, og han slutter sin
"Tale saaledes:
”……++ Mine Herrer! Jeg savner blandt denne om-
fattende Sags Akter enkelte Politirapporter. Saaledes
den, der beskriver Hr. Allards Optræden overfor
Rousselet. Det faar være -— men her er et Punkt,
hvorpaa jeg ikke noksom bør henlede Dommernes
"Opmærksomhed. Og paa et til. I en af Rapporterne
staar der, at Rousselet først Intet vilde tilstaa, derpaa
tilstod noget, hvorefter der ordret fortsættes: »Paa
er, 7 nes
vor indtrængende Opfordring tilstod Rousselet endelig
som følger". Her staar Punktum, men der har staaet
et Komma, og der har været en Sætning til, der er
streget over. Men jeg kan læse den alligevel. Der
har staaet: »Efterat vi havde spurgt ham, om delt
ikke var Donon, (skal være Edouard) der var hans
Medskyldige", Det har der staaet.”
(Stor Bevægelse i Salen).
Defensor retter en skarp Dadel mod Hr. Allard
desangaaende. Formanden opfordrer Hr. Allard til
at forklare dette Forhold nærmere. Hr. Allard hen-
viser til Rapporterne og hævder, at hvad der er
streget ud, har været en Fejl i Konciperingen eller
Renskriften. Den off. Anklager tilbageviser i stærke
Ord enhver Mistanke om, at en saa samvittighedsfuld
og hæderlig Embedsmand som Hr. Allard skulde
intimidere eller besnakke en Inkvisit. Edouards De-
fensor afslutter denne Dehat med at slaa fast, at
der findes en Udstregning i den citerede Rapport,
og at den er et Tilfælde, som ser ud som en Tanke.
Rousselets Defensor (Hr. Laurent) bemærker der-
efter:
n»Jeg ønsker ikke at blande mig i denne Strid.
Kun ser jeg mig foranlediget til at konstatere, at
hvis det, som d'Hr. Allard og den ærede offenlige
Anklager med Styrke hævde, ikke er paa stærk Op-
fordring fra Politiets Side, at Rousselet har nævnet
Edouard Donon-Cadot som sin Medskyldige, ja saa er
denne Angivelse kommen paa hans Læber af sig selv,
som en Del af hans sandfærdige Tilstaaelse. Det er
noget nær det Eneste, der taler for den ulykkelige
Mand, hvis Forsvar er betroet mig.”
Retsmødet sluttet Kl. 6"? og udsat til næste For-
middag Kl. 10.
Retsmødet d. 28. Juni.
Fru Georget, der driver Handel i Nannes forklarer,
at et ungt Menneske den 16. Janr. præsenterede hende
en Anvisning med falsk Endossement. (Rousselet gen-
kender Anvisningen og tilstaar straks, at han har
forfalsket den.)
Vidnet Julien (ogsaa kaldet Davanne) forklarer noget
ganske lignende, hvorefter
Formanden spørger: Spurgte De den unge Mand,
hvad han var?
Julien: Nej ... men jeg kunde se paa hans Hænder,
at han var Haandværker.
Formanden: Fik De hans Navn at vide?
Julien: Nej. Han sagde mig blot, at han var ansat
hos en Retshbetjent, der hed — jeg tror nok Oudin.
Formanden: Godt. — Sig mig, Rousselet: Hayde
De forbudt Deres Søn at sige sit Navn?
Rousselet: Nej. — É
Det samme gentager sig omtrent ordret med Vidnet
Gilet, Bygningsentreprenør i.Houilles.
Sallé, Gendarm i Argenteuil, forklarer: Han var
bleven stillet til Hr. Allards Disposition i Sannois og
havde været virksom ved Rousselets Arrestation. Af
Rousselets Svigersøn havde han faaet at vide, at R.
var nede i Haven i en Art Grav. Dér fandt han ham
ogsaa. Han havde taget en Pistol, der laa gemt under
Bladene. Rousselet prøvede ikke paa at skyde sig.
Formanden: Véd Vidnet noget om, hvad der gik
for sig om Morgenen den 15. Februar?
Sallé: Jo—0, den Dag traf jeg Rousselet'paa Torvet
— vi snakkede om hans Søn, han sagde, at-han kom
nok fremad, for det var en flink Fyr...….
Formanden: Havde Rousselet nogen- Seng nede i
Haven? i
Sallé: Nej, blot lidt Halm. Jeg har hverken set,
at der var gravet ud eller den Iuskription, Anklage-
akten taler om. Pistolen var ladt.
(Pistolen tages frem blandt de paa Rettens Bord
opstablede Sager og vises frem for Jurymedlemmerne).
MORDET I PONTOISE.
Formanden: Det sés let, at denne Pistol har været
ladt, man kan skimte Patronhylstret inde i Løbet,
men Kuglen er falden ud ... Rousselet, rejs Dem op!
Hvad har De villet med denne Pistol?
Rousselet: Det ser jeg mig ikke istand til at sige
nu. — I saadan et Øjeblik overvejer man ikke sine
Handlinger rigtig.
Formanden lader den Del af Rapporterne, der angaar
Rousselets Anholdelse, læse op. Derpaa spørger han:
Da Deres Hustru, Rousselet, Kl. 3. om Morgenen
blev arresteret, og man spurgte hende, hvor De var
henne, skal hun have svaret: ,Hvis min Mand har
gjort noget Ondt, skyder han sig en Kugle for Panden,
men forinden gør han en Ulykke paa os Andre", Hvad
har hun ment med det?
Rousselet: Det kan min Kone ikke have sagt, Hr.
Præsident.
Formanden: Vidneførselen vil dog vise, at De har
været brutal og ond mod Deres Nærmeste.
— Madam Maleu, Husholderske i Pontoise, for-
klarer, at hun den 15. Janr. Kl. 9 Morgen har sét en
Mand i blaa Overfrakke staa og tørre sine Fødder af
paa Maatten udenfor Donon-Cadots Hus.
Formanden: Genkender De Rousselet?
Md. Maleu (efterat have sét paa R.): Det var ikke
ham.
Formanden: Hvorledes saa den Mand ud?
Md. Maleu: Han saa saa vild og ækel ud... Jeg
havde to Smaabørn ved Haanden, og jeg erindrer. at
det ene Barn sagde til mig: »Hvor den Mand ser
ond ud."
Md. Maleu spørges gentagende nøje ud om dette
Møde, ligeledes Rousselet, men begge paastaa, at de
aldrig have set hinanden før. — Formanden lader
forevise for Rousselet den Dragt, han bar d. 15. Janr.
(Frakken er oversyet med smaa Papirstykker, der
Monument i Nyborg for Søhelten Peder Bredal.
angive de Blodpletter, der fandtes paa den efter
Mordet).
Derefter spørger:
Formanden; De havde en Bluse med Dem — tog
De den paa efter Mordet, forat skjule Blodpletterne”
Rousselet: Jeg trak Blusen paa, da jeg kom op paa
min Vogn — ikke før.
Formanden (til Madam Maleu): Havde den Person,.
De saa, Briller paa?
Md. Maleu: Nej.
Dette Vidne trækker jeg tilbage. Der afhøres endnu
et Vidne, der har faaet præsenteret et af Donon-Cadots-
Værdipapirer, forsynet med falsk Endossement.
Dere.ter forevises det. Stykke Mur, paa hvilket
Rousselets »Gravskrift" (jfr. Anklageakten) . findes,
for Jurymedlemmerne.
— Enken Adam og bagefter hendes Datter Madam
Lebrun, der drive Gæstgiveri i Pontoise, forklarer, at
Rousselets Hustru steg af ved deres Beværtning den
15. Janr. ca. Kl. 8, drak et Glas sød Limonade,
snakkede lidt med dem og ca. Kl. 9!/, blev hentet af"
sin Mand.
Rousselet bekræfter dette, men paastaar, at Klokke-
slettene ere fejl angivne. De to Vidner fastholde deres.
Forklarings Nøjagtighed.
— Hr. Constant Villain fra Paris forklarer, at.
Rousselet den 17. Janr. (to Dage efter Mordet) be-
søgte ham, og at han da sagde, at han havde noget
Sølvtøj at sælge.
Adspurgt om Rousselets Karaktér — Hr. Villain
har nemlig kendt R. i mange Aar -— forklarer dette-
Vidne, at efter hans Mening har Rousselet altid hidtil
været en brav Mand, kun har han Navn for at være-
for streng mod sine Børn. Vidnet fatter ikke, at.
Rousselet kan være Morder.
(Bevægelse i Salen). (Fortsættes).
Bredalsmonumentets.
Afsløring.
YBORG var forrige Søndag klædt i sit.
bedste Festskrud. I Byen vajede Flag
ved Flag og fra Skibene smeldede de:
danske Farver. Som ingensinde før
vare Nyborgenserne paa Benene og en hel Folke-
strøm af By og Landbefolkning bevægede sig
om Eftermiddagen mod Festpladsen, hvor Bredals-
monumentet skulde afsløres. Medens et Æres-
kompagni med klingende Spil marscherede op
foran Monumentet, samledes efterhaanden paa.
de reserverede Pladser Flaadens og Hærens Re-
præsentanter, Garnisonens Officerer, de civile
Embedsmænd, Byraadet m. fl. Kort og klart
udviklede Skoleinspektør Ernst Petersen Begiven-
hederne i Krigsaaret 1658 og Peder Bredals-
heltemodige Forsvar af sm indefrosne Eskadre
i Nyborg Fjord. Baron Holck, Holckenhavn,
overdrog dernæst, som Turistforeningens For-
mand Mouumentet til Nyborg Kommune.
— 77 —
ER
å
i
i
|:
j
ip
i;
Kendte Navne
fra By og Land.
Fratrædelse.
Byfoged, Etatsraad Carl Valdemar
Marcher i Maribo har efter en tre-
diveaarig Virksomhed nylig paa
Grund af
Svaghed
taget sin
Afsked. M.
er født
1827, blev
Candidat
1853, Vo-
lontær i
Finansmi-
nisteriet
1854, der-
efterFuld-
mægtig i
Magistra-
Byfoged Marcher. "… ten til
1857, saa
Chef for Overpræsidentens Over-
sekretariat til 1868. -hvorefter han"
udnævntes til Byfoged i Maribo. M.
der ogsaa-i henved en Snes Aar har
været Administrator: for Baroniet
Sønderkarle paa Lolland, har i sin
lange Virketid. forstaaet at gore
sig almindelig arholdt. M. er deko-
reret med Ridderkorset ég Danne-
brogsmændenes Hæderstegn, og ud-
nævntes ved sin Embedsfratrædelse
til Etatsraad.
Toldforvalter Johannes Peter Georg
Ursin i Saxkøbing kunde nylig fejre
25 Aarsdagen for sin anden Indtræ-
den i Toldetaten, idet han 1873 d. 14.
Okt. ansattes i Odense som Told-
medhjælper. U. fik oprindelig An-
sættelse under Toldvæsenet 1854,
men var, efter som Fr ivillig at face
deltaget i sidste Krig, i 10 Aar ude
af Etaten, i hvilket Tidsrum han
var ansat under Kobenhavns Politi.
Jubilaren, der den iIste Oktober
1891 beskikkedes til Toldforvalter
i Saxkøbing er en højst elskværdig
og dygtig Embedsmand, der nyder
stor Agtelse og Sympathi.
Udgivet af ODIN DREWES.
Paa sin
Jubilæ-
umsdag
var han
Genstand
for Hyl-
dest fra
alle Sider,
som tyde-
lig viste
ham hvor
afholdt.
han er
i hele'Sax-
købing
By.
”oldforvalter Ursin.
: Den store Købmandsforretning Au-
gust Freuchen & Co. i Nakskov fej-
rede. d. 21de Oktober sit 50-aarige
Jubilæum. Grundlæggeren Aug. F,
fødtes d. 7de Juli 1821. Efter i 12
Aar at have været ansat hos Agent
L. Benzon i Stubbekvbing paabe-
gyndte "han sin Forretning, (Korn,
Trælast, Kul m. v.), som han med
stor "Flid. og Dygtighed jævnt og
støt oparbejdede til en af Provin-
.sens betydeligste. Han er en varm-
hjærtet, godgørende Mand, var en
Tid Medlem af Byraadet og deltog
en Del i det offentlige Liv. Siden
trak han sig tilbage ug Forretningen
drives nu af hans. Svigersøn Chr.
Berg, under. Firma Aug. Freuchen
& Co.
Gamle
Freuchen,
af hvem vi
bringe et
Billede,
bor nu i
Koben-
havn, men
omfatter
— rask og
rørig som
han trods
Alderen
endnu er,
-- stadig
Købmand Freuchen. Forretnin-
gen samt
alle Forhold i Nakskov med Legende
Interesse.
Jubilæum.
Isenkræmmer C. Th. Rom, kan
d. 4. Novbr. fejre sit 25aarige Jubi-
læum. Paavirket af Broderen, den
bekendte Forkæmper for Husflids-
sagen, Forlagsboghandler N. C. Rom,
begyndte han et Udsalg af Materia-
lier, Værktøj etc. nærmest til Hus-
flidsbrug; denne Forretning voksede
siden frem
til at blive
en af de
første her
i Landet.
Rom
havde tid-
ligt aabent
Blik for
det ameri-
kanske Fa-
brikats
Snille og
[omsatte
efterhaan-
den store" Isenkræmmer C. Th. Rom.
Partier af
amerikansk Værktøj og Maskiner.
Udstillings Diplomer og Medaljer er
i rigt Maal tildelt hans Firma og
mange paaskønnende Førretnings-
venner har han vundet sig i de
25- Aar.
»Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Vals af Operaen »Faust"
(Gounod) ved A. CONRADI.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ED den i de senere Åar betydelig
y tiltagne Brug af Kogegas er
gaaet op for de fleste, at Madlavning
ved Gas ikkeer fuldkommen, uden
at man har en Gasoyn til Raadighed
i Husholdningen, da man vanskelig
kan stege ellerbage uden den, ej heller
holde færdig Mad varm, varme Taller-
kener åsv. En saadan Gasovn, patente-
ret for 15 Aar af Gasmester Thorsen,
Gl. Kongevej 91 A, vises i Virk-
somhed /ver Torsdag Kl. 1—8, og
har vundet stor Udbredelse og Aner-
kendelse, bl. a. med iste Klasses
Diplom paa Bageriudstillmgen i Kø-
Benbrvn 1895, ligesom Franskbrød,
fint Brød m. m.'— bagt i Ovnen
af Patenthaverens Hustru — blev
"prisbelønnet. paa- Kvindernes Udstil-
ling s. Å. ak. i ,
N
JÆRN OG STAAL.
En af Viggo L. Rahbrs Lagerbygninger i Aarhus.
Jærn og Staal.
ÆRNET er blevet en Industriens
Kæmpeskikkelse, med hvilken
snart ingen kan tage det op
og som faar det store Ord, "
hvergang Mennesket udtænker sine
dristigste Byggeplaner, ja overalt,
hvor noget bygges, der skal staa
sikkert, holde længe og bære meget.
Det gamle Bygningsmateriale maa
efterhaanden neje sig for Jærnets
kolossale Magtudfoldelse; i Vægge,
Loft og Tage trænger de massive
Jærnkonstruktioner frem og snart
gennemvæves det hele Bygnings-
skelet af de tunge Jærnbjælker,
Og medens travle Hænder med
stadig voxende Flid -vinder - Jærnet
frem og dan ner det til Støbejærn,… -.;
Smedejærn og. Staal, voxer
ogsaa Handelshusene, hvis
Opgave det er at bringe Me-
tallet i Omløb og staa nu
blandt Tidens største Forret-
ningsvirksomheder.
Dansk Handel staar paa
dette Punkt ikke tilbage. Hvor
driftigt og energisk man har
taget fat herhjemme, illustre-
res klart gennem de her ved-
føjede Billeder, som gengiver
Interiører. fra: Jyllands største
Jærnforretning: Viggo L. Rahr
i Aarhus. Man kan ikke an-
det end imponeres - paa en
Vandring gennem disse ud-
strakte Lagerrum, der i Ind-
fatning af Jærn er blevet det
udmærkede '(Gemmested for
Jærnet. Lodret og vandret
stablede, ' snart påa Hylder,
snart støttede til høje Stolper
har Stængernefaaet- Plads og
peger ud- og opefter med deres
ligekantede eller vinkelformede,
T- eller U-formede Gennem-
snit. Lænede mod solide Mure
er de svære Jærnplader op-
stillede, og omkring-paa Lager-
pladser og i Pakhusene ere
-"Rørene stablede højt i lange
Rækker. 2
Det var Edw. F. -Rahr,
som i 1841 grundlagde denne
Forretning. Sønnen, den nu-
værende Indehaver, Viggo
I. Rahr overtog den store
Virksomhed i Aaret 1893,
Interiør fra Yiggo L. Rahrs Oplag.
-
sms REDER ENE
efter at have sal
sigind iBranchen
ved et 11-aarigt
Ophold i Skot-
land, hvor han
blandt andet
havde beskæfti-
get sig med
Jærnindkøb for
et Skibsbyggeri,
ligesom han sr
siden 1887 havde
drevet selvstæn-
dig Forretning i
Aarhus i Staal-
bjælker og Rør.
Viggo L. Rahr
udvidede Forret-
ningen betydelig
og oprettede en
Filial i Esbjerg,
nærmest bereg-
net paa at for-
syne Vestkysten
og det sydlige
Jylland paa en
billigere og hur-
tigere Maade end
det kan ske fra
Aarhus ogKøben-
havn.
Forretningen i
Aarhus og Es-
bjergomfatter alt,
sg RE
pres ere
JÆRN OG STAAL.
las
Interiør fra Viggo L. Rahrs Oplag.
-— 80»
hvad der hører
til en gros Jærn-
og Staalforret-
ning, begge Ste-
der findes meget
betydelige Lagre
af tysk og svensk
Stang og Baand-
jærn, Jærn og
Staalplader,
Staalbjælker,
trukne og støbte
Jærnrør og alt
dertil hørende
Fittings 1 Jærn
og Messing.
x xx
Eg
Aar for ÅAar'er
Jærnforbruget
stigende, Guldet,
der rejser Fabrik
ved Fabrik, kræ-
ver i voksende
Grad Jærnets
Assistance og
kalder den nye
Jærnalder frem.
Aargang
Nr. 6. 1900.—1901 e
Søndagen den 11. November. ø
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Niagaras Sportsmænd.
van" vil det egentlig sige nu at være
Sportsmand? I gamle Dage kom man
i Åviserne, naar man var Sports-
mand. Nu kører enhver Skomager-
Bødkeren David Graham med sin Tønde.
dreng paa Cycle og enhver
Kontorfaget spiller Fodbold. Hvordan skal saa
en virkelig Gentleman gøre sig berømt, spørger
man ude i Verden. Ved at drive en Sport, som
ikke enhver kan drive. Det var derfor, man i
England opfandt Golfspillet -til Hest, og det var
derfor, man i Frankrig tog den gamle Ballon-
sport op. Thi hvem udenfor z/e upper ten
"kan holde Blodshest eller selv eje en Lufiballon.
ung Herre af
Nu spiller hver rig Englænder ,,Golf”, og franske
Grever og Vicomter sætter Ballonrekorder og
sejler fra Paris til Sverrig, Rusland og Spanien
og Nordafrika.
I Amerika er det Dumdristigheden, det utro-
lige, det halsbrækkende, der skaffer sm Mand
Penge, Plads i Aviserne, Berømmelse eller en
knækket Hals. Well Gentleman!Jeg vædder10,000
Dollars paa, atjeg hopper ud fra Brooklyns Kæmpe-
bro i Morgen, lige ned i Vandet. Og Manden
Springer ud og tjener 10,000 Dollars eller river
sin Mave i Pjalter. Eller jeg vædder paa, at jeg
vil lade mig hænge op ved Årmene i 40 Minut-
ter, eller jeg vil løbe tværs foran et Jærnbane-
tog i fuld Fart, eller jeg vil springe ud fra en
. Ballon med den ny Faldskærm eller svømme 1
en Tønde over Niagaras Strømhvirvler, thi jeg
er Amerikas Champion, jeg er ,,mammuthagtig".
Lineduuseren Blondin gaar over Niugara,
=281 >
NIAGÅRAS SPORTSMÆND
Robert Flack, som omkom under Forsøget paa at nau over Niagara i Baand.
Og Amerikas ,Sportsmammuth" gaar on og næste
Dag berettes der om, hvor glimrende han vandt
sit Væddemaal eller hvilken dyb Sorg Amerika
er bleven nedsænket i, da Mr. Yankee Doodle
i Gaar blev pulveriseret af Toget, knækkede
Årme og Ben og Hals og Ryg, eller kvaltes i
sm Tønde ved Niagara. Det er bestandig dette
Niagara, der frister de Dumdristige.
Allerede i 1856 gjorde den franske Blondin,
Linedanseren, sig berømt ved at gaa over Faldet
paa Line. I 1860 gentog han sit Kunsstykke
for en Tilskuermasse paa Hundrede Tusinder.
Først spaserede han alene over Linen, der var
1200 Fod lang. Derpaa saa man ham spasere
ud paa Midten af Linen med”Tuld Oppakning
af Køkkensager samt en Stol og .et lille Kom-
fur. Han satte sig, gjorde Id paa Komfuret,
slog Æg op i en lille Pande, bagte sig en lille
Omelet, spiste den og pakkede saa sine Sager
sammen igen. Hvorpaa han spaserede videre.
Tredje Gang, han gik over Linen bar han en
Mand paa Nakken. Manden var en stakkels
forsulten Djævel, der mente, han lige saa godt
kunde drukne i Niagara som dø af Sult i New
York. Saa havde han dog en Chance for at
tjene sig 500 Dollars og blive berømt. Han hed
forresten: Mouton og paastod, han var en ægle
Efterkommer af Frantz den iste og Maria Stuarts
berømte puklede Hofnar Triboulet. Han lever
endnu og er Cigarhandler i London, men han
kan ikke lide at tale om Niagara Turen. Det
bliver sort for Øjnene af ham, siger han. Blondin
er forlængst død.
Blondins dumdristige Kunststykke er kun blevet
efterlignet en Gang: i 1876 af den italienske
Linedanserinde Maria Spelterina. Efter Line-
danserne kom nu Turen til Springerne, Dykkerne
og Svømmerne.
I 1879 væddede en Yankee ved Navn Peer
om, at han vilde springe ud fra Broen over
Niagaras Strømhvirvler. Man betragtede ham
som gal, men Peer havde sin Hemmelighed.
Han bandt Blylødder til Fødderne og holdt i
Hænderne Snore, der ved et Ryk
lod Blylodderne falde. Saa sprang
han ud, holdende sig lodret i Luf-
ten. Der lød et Knald som af et
Geværskud, da han naaede Vand-
fladen. Han gik 50 Meter ned i
Vandet men kom op igen, frelst og
med nogle ubetydelige Saar
Fodballerne.
Hvor de to Falds Vande møder
hinanden, omtrent 3000 Fod borte
fra Flodbroen, dannes de frygtelige
Strømhvirvler, "der -koger og syder
som Helvede selv. Den berømte
engelske Svømmer Mathew Webb
forsøgte at svømme gennem dem,
paa
kun forsynet med et Korkbælte. Han
druknede og man fandt først længe efler hans
frygtelige mishandlede Lig. Enkelte af hans
Efterfølgere har haft bedre Held med sig.
I 1887 byggede Bødkeren David Graham i
Philadelphia en Tønde, og inden i Tønden an-
bragte han Gummipuder og et sindrigt Ballance-
apparat. Tøriden var saaledes afballanceret, at
den stadig holdt sig lodret i Vandet. Øverst i
Tønden var der et Hul, han kunde stikke Ho-
vedet ud at. Han krøb ind i Tønden øg lod
sig drive ned ad Floden. Fire Gange lykkedes
det ham at komme helskindet fra Eksperimentet.
Aaret efter udførte et Akrobutpar Mr. Hatzleff
og Miss Allen det samme Kunststykke, begge
to i en Tønde, der i Modsælning til Grahams
laa pau langs i Vandet. De kom ogsaa .godt
fra det, men vilde dog ikke vide af nogen Gen-
tagelse. De havde faaet nok.
Ikke meget heldigere end Mathew Webb var
Svømmeren John Lincoln Soules, der i Somme-
ren 1892
forsøgte at
svømme
over
Strøm-
hvirvlerne.
trods sine
Kæmpe-
kræfter og
sin Svøm-
medygtig-
hed blev
han slyn-
get mod
Klipperne
og ilde til-
redt. Han
hbjærgede
vel Livet
men blev
Krøbling
for be-
slandig.
John Soules, som vilde svømme over Niagara, og blev
sluaet til Invalid,
NIAGARAS!SPORTSMÆND
Samme Aar var det, Robert Flack, en Ka-
nadier, havde bygget sig en Baad, hvormed
han vilde sejle over Strømhvirvlerne. I Juli
Maaned lagde han ud med sin mærkelige Baad
og lod sig glide ned ad Strømmen. Men næppe
var han kommen. ind i den store Hvirvel, før
den greb ham og Baaden og slyngede dem
begge tilbunds. For Øjnene af Tusinder af Menne-
sker, derimellem hans egen Kone og Børn, druk-
nede han i Malstrømmen.
Hvad der ikke lykkedes for ham, lykkedes
som man ved nu sidste Sommer for en dansk
Amerikaner ved Navn Nielsen. Efter i fem Aar
at håve arbejdet paa at konstruere en Baad,
var han færdig med den i Foraaret, og i Juli
Maaned roede han virkelig-over og vandt sig
altsaa amerikansk Berømmelse.
Listen er lang over Niagaras Sportsmænd,
og den bliver stadig længere. Altid er der ny
Vovehalse, der med Døden for sig gaar løs paa
Niagara. En Franskmand var den første, en
Dansk blev foreløbig den sidste. Men der vil
komme flere, der vil tage denne Sport op.
Hvis man kan kalde det Sport. Amerika-
nerne kalder det Mammuthsport og kalder Ud-
øverne for Niagaras Helte. Vi andre synes jo
nok, det nærmest maa kaldes taabelige Kunst-
stykker. Men den ny Verden og den gamle har
ogsaa her hver sine Begreber.
Nageur.
F'orspildt.
Novelle af Guy de Maupassant.
R. Saval, eller rettere Fa'er Saval, som
han kaldtes i Mantes, var ved at staa
op. Det var en trist Efteraarsdag med
Regn og faldende Blade. Hr. Saval var
nedslaaet. Han gik fra Kaminen til Vinduet og
fra Vinduet tilbage til Kaminen. Livet har saa-
danne mørke Dage. Og Fremtiden vilde kun
bringe ham saadanne Dage nu, da han var to
og tresindstyve Aar! Han var alene, Pebersvend
og. ganske udennæreSlægtninge. Hvor er detsørge-
ligt at dø alene, uden Kærlighed og uden at
efterlade et Savn. Z
Han tænkte paa sit lange Liv, der var saa tomt
og indholdsløst og han mindedes sin Barndom
i Hjemmet med Forældrene, derefter Skolen,
Ferierne, sit Studieophold i Paris, Faderens Syg-
dom og Død.
Han blev alene tilbage med sin Moder. Et
fredeligt, tilfreds Liv førte de to, han, den unge
Mand og hun, den gamle Kone. Saa døde og-
saa hun. Hvor Livet er trist!
Han blev ene tilbage — og nu kom snart
hans Tur til at dø — man forsvinder og saa
er den Ting forbi. Hr. Paul Saval udslettes
blandt Jordens Indbyggere. Hvor skrækkeligt
at tænke paa! Andre vil leve, elske, le og være
glade og han vil ikke længer eksistere ! Hvor un-
derligt, at man overhovedet kan more sig, le og
være glad med Bevidstheden om den kommende
Død. — Hvis den endda var et maaske — saa
'kunde man haabe at undgaa den — men nej,
den er uundgaaelig, — uundgaaelig som Nat
efter Dag. —
Hvis Livet blot havde været indholdsrigt! —
Havde han bare udrettet noget, oplevet Æven-
tyr, Fornøjelser, haft Held eller Tilfredsstillelse i
en eller anden Retning. — Men nej, intet. — Han
havde intet oplevet, intet andet end at staa op,
" mon aldrig mærket noget;
Spise, drikke og gaa til Sengs igen paa be-
stemte Tider. — Og saadan var hans Liv gaaaet
til nu, da han var toogtresindstyve Aar! Han
var ikke engang gift som andre Mænd. Hvor-
for?" — Ja, hvorfor havde han egentlig ikke
giftet sig? Han havde jo en lille Formue, saa af
den Grund kunde han nok. Havde deringen Lejlig-
hed været? — Maaske ikke! — Men saa skaber
man sig selv en Lejlighed! — Han havde ikke
gidet, det var Tingen! Ligegyldighed havde været
hans Livs store Fejl og Last.
"Han havde ikke engang været virkelig el-
sket. — Ingen Kvinde' var nogensinde sovet
ind ved hans Bryst i salig, fuld Hengivelse. —
Hr. Saval sad i Slobrok og med Fødderne
paa Kaminristen.
Javist var hans Liv forspildt — ganske og
aldeles forspildt. Dog havde han elsket. Hemme-
ligt, ulykkeligt; som altid, uden selv at kunne
gribe ind. Ja, han havde elsket Fru Sandres,
hans gamle Ven Sandres Kone. Aa, om han blot
havde kendt hende som ung Pige! Men han
havde mødt hende for sent, da hun allerede
var gift, — Han kunde naturligvis have talt og
sagt hende det den Gang! — Men hvor havde
han dog tilbedt hende uden Ophør, lige fra den
første Dag!
Han huskede sin Betagelse, hver Gang han
saa hende, og sin Nedslaaethed, hver Gang han
gik fra hende, og de søvnløse Nætter, som han
tilbragte med Tankerne om hende.
Og hvor var hun sød og nydelig ikk
frisk, blond, smilende og lækker! Sandres ”var
ikke den Mand, hun skulde hait. Nu var nun
bleven otteoghalvtreds og saa glad og tilfreds ud.
Aa, om hun havde holdt af ham den Gang! —
” Blot hun havde kunnet forstaa. — Havde hun
— ingenting anet,
— 83 —
FORSPILDT.
intet set? — Og. hvad mon hun ville have
tænkt? — Hvis han havde talt og sagt hende
alt, hvad vilde hun saa have svaret?
Saval spurgte sig selv om tusinde Ting. Han
gennempløjede' hele sit Liv, og søgte at opfriske
en Mængde smaa Enkeltheder.
"… Han huskede alt, hvad hun havde sagt til
ham, Tonefaldet og de smaa stilfærdige Smil, der
kunde betyde saa meget.
Og Spådsereturene langs Seinen — de. tre
sammen — og deres Frokoster i det Grønne
om Søndagen — Sandres: var ansat i Under-
præfekturet. Og pludselig stod. særlig en Dag
for ham, en Dag, da hun og han, havde gaaet
sammen i en lille Skov langs Flodbredden. —
De var tagne hjemmefra om Morgenen, hver
med sin Madpakke. Det var en vidunderlig For-
aarsdag. En af de Dage, der beruser, alt dufter,
alle synes lykkelige. Fuglene juble dobbelt højt
og flyver med susende Vingeslag, — og Luften
er mild, fyldt med Vellugt og Grøde, dejlig at
indaande. Det var en velsignet. Dag!
Efter Frokosten strakte Sandres sig paa Ryggen
og faldt iSøvn, ogfik: ,den bedste Lur, han havde
faaet i sit Liv. — som han sagde, da han vaag-
nede.
Fru Sandres tog Savals Arm og de dik sam-
men langs. Flodbredden.
Hun støttede sig til ham — »Kære Ven, jeg
føler mig aldeles som -jeg var Beruset« — lo
hun. — Og han saa paa hende .og skælvede
lige ind til sme Hjærterødder — han blegnede
og frygtede for, at hans Blik skulde være for
attraaende og at. hans rystende Hænder skulde
røbe hans overvældende Følelser.
Hun lavede sig en Krone af Siv og Aakan-
der og spurgte: — ,,Kan De lide mig med den."
Da han intet svarede — han kunde ikke tale,
var langt heller faldet paa Knæ — lo hun
lidt ærgerligt. — »Herregud, hvor De er dum —
De kan dogial Fald sige noget!” — Han kunde
have .grædt, men fandt slet ingen Ord.
Alt stod pludseligt saa tydeligt for ham, som
det var hændt den Gang. Hvorfor sagde hun: —
Hvor De er dum! —
Han huskede, hvor ømt hun havde støttet sig
til ham. Og da de gik under et hældende Træ,
følte han hendes Øre mod sin Kind. Af Angst
for, at hun skulde tro, at Berøringen var sket
forsætlig, vendte han Hovedet om i en Fart.
Da han sagde: Nu maa vi vistnok vende
om! — sendte hun ham et besynderligt Blik.
Ja, hun saa paa ham med et højst forunderligt
Blik, Den Gang tænkte han ikke over det, men
nu on det ham pludselig.
»Som De vil, min Ven — er De træt,
SE vi om.” i ”
Saa svarede han:
— Det er ikke, fordi jeg er træt, men San-
dres er -maaske vaagnet. .
Hun trak paa Skulderen.
— ,Ja, naar De tror at min Mand er vaagen;
saa er det en anden Sag — lad os saa vende
tilbage.”
Da de gik tilbage, var hun tavs og støttede-
sig ikke mere paa hans Arm. Hvorfor?
Det Spørgsmaal havde aldrig beskæftiget ham.
før. Nu syntes han derimod, at det bragte Klar-
hed over noget, han før aldrig havde opdaget,.
Var det mon saadan?
Hr. Saval rødmede og rejste sig saa be-
taget, som om han tredive Aar yngre, havde-
hørt Fru Sandres sige: Jeg elsker Dig! —
Var det muligt? — Den Tanke bragte en
hel Revolution. 1 hans Indre! — Var det muligt,
at han intet havde set, intet forstaaet? —
Sæt, at det var saadan. at han var gaaet.
Lykken forbi, uden at gribe til! — Jeg maa.
have det at vide — sagde han til sig selv —
"Jeg holder ikke ud at leve i den Uvished —
jeg maa have det at vide.
Han klædte sig hurtigt paa og tænkte: nu:
er jeg toogtreds og hun otteoghalvtreds — saa
kan jeg dog nok spørge Bera
Og saa gik .han.' ;
Sandres Hus laa i samme Gade, næsten lige--
overfor hans. Han gik derover og en lille Tjeneste-
pige .lukkede op ved hans Banken paa: Gade-
døren. ;
Hun var forbavset over at se ham paa den:
Tid af Dagen,
— Saa tidlig paa Færde, Hr. Saval — der er-
da ikke sket en Ulykke?
— Nej, min Pige — men sig til Din Frue.
at hun straks maa komme, jeg har noget, jeg"
maa tale med hende om.
— Men Fruen staar i Køkkenet og sylter
Pærer — og hun:er ikke ordentligt paaklædt: —
— Ja men, sig hende, at det er noget meget.
vigtigt. .
Den lille Tjenestepige gik og Saval gav sig:
til at gaa op og ned med lange nervøse Skridt.
Døren gik op, hun traadte ind. Hun var
bleven .en fyldig, rund Matrone med solide Kin-
der, og. en kraftig Latter. Hun holdt Hænderne-
lidt ud for sig. Ærmerne «var smøgede op over”
de hare Arme, der drev af Syltesukker.
— Hvad er der paa Færde! De er da ikke:
syg, kære Ven — spurgte hun uroligt
. Nej, kære Veninde — svarede .han, men: jeg:
er kommen for at spørge Dem om noget, der
ligger mig stærkt paa Simde og som nes mig…
Vil De svare mig oprigtigt?
— Jeg er altid oprigtig — hvad er det? —
— Se — jeg har elsket Dem fra den første-
Dag, vi saas — Har De nogensinde haft nogen:
Anelse om det? —
Hun svarede smilende med lidt af sin gamle-
Stemmeklang. .
— Herregud, hvor De er dum — det mær--
FORSPILDT.
kede jeg jo lige straks fra den aller første
Dag.
— Mærkede De det? — men — —
Og saa tav han....
— Men — hvilket — spurgte hun.
Han svarede:
— Men hvad tænkte De? — hvad — hvad
vilde De have svaret mig?
Hun lo. Sukkeret gled i store Draaber nedad
hendes Fingre og dryppede paa Gulvet.
— Jeg? — men De spurgte mig jo aldrig
om noget. Jeg kunde dog ikke gøre Dem en
Erklæring.
Da tog han et Skridt hen imod hende.
— Sig mig — Sig mig, husker De den Dag,
da Sandres laa og sov i Græsset og vi to gik
sammen til Stenten dernede — —
Han ventede — Hun var hørt op med at
le — og saa ham fast ind i Øjnene.
— Javist husker jeg det.
Rystende vedblev han:
— Hvis jeg den Gang — havde — havde
trængt paa — hvad saa?
Hun smilede som en lykkelig Kone, der intet
har at bebrejde sig, og svarede frimodigt med
en lille Tilsætning af Ironi:
— Da havde jeg givet efter — kære Ven —
Derpaa vendte hun sig om og skyndte sig
ud til sit Syltetøj.
Saval gik ud paa Gaden, bedøvet som efter
et Slag. Med lange Skridt gik han i Regnen
lige frem, nedad mod Floden, uden at se til
højre eller venstre. Da han kom til Bredden,
drejede han tilhøjre og fulgte den. Han gik al-
deles instinktmæssigt fremad. Hans Klæder drev
af Vand og hans Hat var aldeles uformelig,
vaad som en Klud og dryppede som en Tag-
rende. Han gik og gik stadig lige ud. Endelig
kom han til det Sted, hvor de havde spist Fro-
kost hin langt tilbage liggende Dag. :
Der satte han sig under de bladløse Træer
og græd. —
Emil Poulsens
Afskedsaften.
LLEREDE Uger forud var hver Plads solgt ud
til-den Forestilling, ved hvilken Emil Poul-
sen vilde sige sin Scene Farvel. -Tør, det
end venntes, at vor dramatiske Kunst
'endnu paa mange Maader vil modtage Impulser
fra hans Geni og hans Dannelse, saa bliver det dog
sagtens sidste Gang, at Skikkelser som Shylock og
Hjalmar Ekdal fik Liv gennem hans Fremstilling.
Men sikkert er det, ati Emil Poulsen for-
regner sig, naar han i et Slags Gravskrift over
sig selv mener allerede nu at kunne ,stige i
Baaden og glide stille — ud af Sagaen — ned
ad Glemselens Bølger", Den er i det hele taget
ikke til at lide paa, denne Tale om, at store
Scenekunstneres Værk dør med dem, eller endnu
før. Ryges, Fru Heibergs, Michael Wiehes
Genier taler den Dag i Dag til os fra Scenen
gennem dem, hvem de inspirerede og opdrog,
og saaledes vil ogsaa Emil Poulsens lyse Aand
kaste Skær over vort Teater for lange Tider.
En hel Tidsalder i vor Kunst — en Tids-
ulder, hvis Afslutning endnu er fjærn — vil
bære hans Navn. å
Festligt forløb den sidste Aften, og det pin-
lige Indtryk, som mange vel havde frygtet, ma-
nede Emil Poulsen bort ved sin bestandig lige
gribende Kunst. Det blev en bevæget Afsked-
tagen fra begge Sider og modigt udstod Emil.
Poulsen Aftenens sjælelige Anspændelse. +
sf
I dette Hus boede Julie, Heltinden i Romeo og Julie.
Romeo og Julies Stad.
om en tyve Minutters Opholdsstation paa
Alfar-Vej-Ruten — Milano-Venedig —
ligger ,, Veronas skønne Stad" i ensom
Majestæt, rugende over kostelige Min-
der og herlig Kunst
bag sine Voldgrave
og bag sine Re-
næssance-Byposte.
DeRejsendes al-
mindelige Skare
drager - Versneses
By forbi. Der er
jo kun Tid til at
tømme at Bæger
duftende Valpoli-
cella, inden Toget
fører dem videre.
Og dog er der
faa Byer i Italien,
der tager En fan-
gen som Verona,
naar man først er
sluppet ind igen-
nem de ærvær-
dige Byporte, der
giver Adgang til
den befæstede
Stad. ”
Det er ikke al-
ene den prægtige
5 SØE i Sl i
Kunst,. ikke blot Palazzo Pompeis righoldige
Malerisamling, eller Piazza det: Signoris minde-
rige Paladser, — det er hele den Stemning,
der hviler over Byen.
Her mødes Oldtid; Middelalder og Renæssance
i broderlig Forening. Dantes Statue troner højt
påa Signori-Pladsen og tæt derved ligger Scali-
gernes gotiske Mausoleum. Hist rejser Veronese
sin Kæmpeskikkelse i Vejret, her er det Gari-
baldi, der skuer ned paa Uafhængighedspladsen.
Og for den, der vil studere italiensk Folkeliv
er Verona en Guldgrube. Det moderne Italien
bliver lidt efter lidt. med Milano i Spidsen, til
kedelige Udgaver af moderne, kosmopolitiske
Smaabyer — med Auerske Gasblus og elektriske
"Sporyogne.
Piazza delle .Erbe i. Verona har lykkelig
;undgaaet vor lovpriste Civilisations Fremskridt
og Vandalisme. .Den er omgivet af fyrstelige
Palæer, med halvt eller helt udviskede Fresco-
malerier paa Facaden; for Enden troner den
venetianske Løve, i Midten et kosteligt Spring-
vand og rundt heromkring, under vældige Sol-
skærme, sidder agtværdige Matroner og sortøjede
Skønheder, falbydende deres lækre Sager. En
Rigdom af Druer og Figen, Fersken og Blom-
mer, Salat og Tomater, Trøfler og Smaafugle.
Ikke langt fra denne Plads ligger Julies Hus.
Det er yderst medtaget af Tiden og hvis en
Marmorplade ikke omstændelig bekræftede, at det
var fra denne Balkon, at Julie lyttede til Ro-
meos Serenader, vilde man temmelig ligegyldig
gaa Huset forbi.
En Stige af forsvarlig Længde maa Romeo
ROMEO OG JULIES STAD.
have benyttet for at faa sm skønne udskaarne
i Tale.
Huset er nu beboet af fattige Arbejderfamilier
og de omkringliggende Huse optages af tarvelige
Vinknejper.
Tæt ved Fæstningsmuren, i et gammelt, for-
faldent Franciskaner Kloster findes Julies Grav
— d. v. s. en middelalderlig Sarkofag. Indtil
for faa Aar siden fik den Lov til at ligge i
Fred, nu har Byen taget sig af den, pudset den
lidt op og ansat en Kustode, der for 50 Cent
Nordpulsfareren Kaptajn Cagni.
Fit levende Billede.
er er Dagen før Henrik Klausens Åf-
rejse fra København.
i Den norske Skuespiller er glad over
det jublende Bifald ved Oplæsningerne
i Kasino, over de unge Handelsmænds Ovatio-
ner, over Studenternes Hyldest og over Sam-
været med Kammeraterne i Skuespillernes sel-
skabelige Klub: K. D. K. F. É
Men mest glad er han over, at det kongelige
Theaters Chef har sagt ham personlig, at man
beklagede, at et Gæstespil ikke denne-Gang kunde
arrangeres, men at han vilde være hjertelig Vel-
pro Ppersona viser iden frem. Med eller uden
Forklaring.
Foran denne Grav, som maaske slet ikke er
Julies, hører Kustodens udenadlærte Vrøvl ikke
hjemme. Øjet søger uvilkaarlig de simple Blom-
ster og det friske Løv, som unge Veroneser-
inder hænger op over Stenkisten og Fantasien
løfter os for et Øjeblik tilbage til den lille
Gulletta Capulettis Skæbne, til Shakespeares
dejlige Digt.
Verona, Oktober 1900. Fritz de Zepelin.
Kaptajn Cagni.
En videnskabelige Expeditioner er
det som oftest den Videnskabs-
mand, som er Foretagendets Le-
der, der høster hele Æren. Er
.Chefen endda en kongelig Person, som
Hertugen af Abruzzerne, stiller han lettelig
sime borgerlige Fæller i Skygge.
Men i det lange Løh vil det praktiske
Livs Mænd ikke blive glemte, Mænd, hvis
Mod og Snarraadighed mangen en Gang
frelste Skuden, hvor Stuelærdommen vilde
have opgivet Ævret. Sverdrups Navn vil
lyse ved Siden af Nansens, og saaledes
vil ogsaa Kaptajn Cagnz, hvis beslutsomme
Træk vort Billede gengiver, være sikker
paa en Hædersplads i Polarforskningens
Historie Side om Side med sin fyrstelige
Ven og Chef.
Der kunde maaske endda — med al
Ære og Respekt for Hertugen — være
Anledning til at pege paa, at det var den
unge borgerlige Søofficer Cagni, som ved
sin Slædeexpedition slog Nansens Rekord
med nogle Minuter og altsaa nu staar som
den, der har været Nordpolen nærmest. At
Hertugen vilde have fulgt ham, hvis han
ikke havde faaet Betændelse i Haanden,
kan ikke forandre dette Faktum.
kommen, naar Lejlighed atter skulde tillade, at
hans Vej faldt forbi København. Forvundet er al
Misstemning hos den let bevægelige Kunstner,
blæst bort er al Ærgrelse over, at han ikke i
denne Sæson — efter 14 Aars Adskillelse —
fik vist Københavnerne sin bedste Præstation:
gamle Lundestad 1 Henrik Ibsens ,,De Unges
Forbund.” :
Henrik Klausen fortæller om sine første
Theateraar, da han i Kristiania spillede sammen
med Michael Wiehe og alle de gamle danske
Koryphæer, om Dagene ved Dagmantheatret, da
— 87 —
s ae
ET LEVENDE BILLEDE.
»Per Gynt" første Gang blev forstaaet af det
brede Publikum, og om de smaa Åsbjørnsonske
Æventyr, som han har udarbejdet til levende
Genrebilleder en miniature.
— Ja, med ,Fanden i Nødden" havde jeg
engang en Historie, der var nok saa bra.
»Fanden i Nødden!" Hvad er det for en?
spørger en forslagen Tilstedeværende naivt.
Henrik Klausen klemmer det ene Øje til og
ser spørgende paa ham:
ouKjender Du ikke ,,Fanden i Nødden?”
Seemann ner meeen
333
»Nej!"
»Kjender I ikke Fanden i Nødden?”
»Nej! Nej!"
Der kommer et fiffigt Smil i Henrik Klau-
sens Blik og Mundvige. Han ved godt, at vi
kender den, men han føler ogsaa, at vi gerne
vil høre den, og at han kan vise, at han
ikke er kostbar, uden at han behøver at. være
bange for at trætte os.
Saa lægger han pludselig Hovedet paa Skakke
med et polisk Glimt i Øjet og fortæller:
Der var engang en liden Gut, som »Er'e, er'e sandt," sa” Gutlen," at »— Du! Adh, kryp ind i Høle paa
ik ud i Skoven for at plukke Fanden kan gøre sig saa liden, den Nødden, da dar! — Aah, gør i
Vødder. Saa fandt han en orm- som han vil og krybe ind gennem det, da du! — —" ,,Kan du ikke
slukken en, og saa gik han et et Knappenaalshul?" Ja!" svarte gøre det, da du!" Jo, Fanden krøb
Stykke Vej, og saa mødte han Fanden. ind i Hullet, og saa satte Gutten
Fanden.
en Pind i Hullet.
-”-
»Nu har jeg dig, nu har jeg dig! Saa gik han et langt Stykke Vej,
Aa, nu har jeg dig,” sa" tten. og saa kom han
il en Smédie.
Saa gik han ind til Smeden. ,,Aa,
Uu
du v
vel ikke være saa inderli
snild og knæhække denne Nøden.«
sa'e Gutten.,, Jo," sw” Smeden, ,,kom
du med Nølta, du Gutten min.&€
rn
ET LEVENDE
BILLEDE.
nHvad Fanden er dette da? —
Bare vent lidt." da?
peer rn
— ,Jagu ska” du gaa i Stykker, en-
saa tog han Storsleggen og la ti
Nødden, som laa paa Ambolten. —
»— Nej, nej, nej! jeg vil ikke fortælle flere!
"I har allerede faaet mig paa Kæphesten."
"Men hvad var det for en Historie med
»Fanden i Nødden?" sv
»— Ja, se det'er en andén Sag, det. Jeg
skulde læse op i en liden Bygd ved Kristiania,
men da jeg kom der, vilde Redaktøren paa
Stedet ikke paa nogen optænkelige Betingelser
sætte mit Avertissement i Bladet da de kom
med det. É
»— Fanden i Nødden!" Hvad skal det
sige? Fanden har aldrig været paa mine Læber,
og Fanden har aldrig været i mine Spalter, og
der skal han, om Gud vil, heller aldrig komme,”
"sagde Redaktøren med et nok saa blidt Smil
og foldede Hænderne paa Brystet.
»Hvad Fanden kan.det være det
K— — Nej, Nødden vilde ikke i Stykker.
s i Hwisst!!!! ,Jeg mener, ,,Fanden
ten du vil eller ej "sa' Smeden, 0 s var i Nødden, sa” Smeden.
Bare vent, barevent, jeg ska” nok"
EAR 17 ADELE SER |
»Ja. han var det!" sa” Gutten.
ÅN
Først” lo%de af ham, saa blev de sinte, saa
trængte de ind paa ham og tilsidst saa ærtede
deham, saa han blev rød som Blod i Hovedet,
slog i Bordet og sa':
»Slig ugudelig Snak .skal Fanden hakke
mig ikke komme % min Tidende."
»Derved blev det,” sluttede Henrik Klausen,
og siden har jeg maatte tage mig af Fanden,
da Bygdredaktionen ikke vil ta'e ham, og naar.
jeg har ham lukket inde her, er han saa
skikkelig, at end ikke norske Majestæt ikke har
taget Forargelse af ham, men let saa de klare
Taarer trillede ham ned ad Kinderne, da jeg
i Sommer i Marstrand berettede. ham om ,Fan-
den i Nødden". É
É Carl Muusmann.
Londoner Borgmesterens Studskareth.
Lord Mayors Dag.
AN skal: søge langt tilbage for at finde
Oprindelsen til den Fest, som Lon-
don hvert Aar den 9. November
fejrer for at hylde sin Borgmester.
Med den engelske sejge Fastholden ved det
gamle er denne Skik bleven 800 Aar gammel.
Oprettelsen af et Byraad for London skriver
sig fra Aar 1189; London var Borgernes Eje,
og ingen engelsk Konge turde træde ind i den
uden Tilladelse, ja, man kender i Historien
Eksempler paa, at Borgerskabet, der skulde
overrække Kongen Nøglerne til Byen, har ladet
Herskeren vente et Par Timer udenfor Byporten.
Nu er paa Lord Mayors Dag London klædt
i Festdragt, Flagene smælder i Vinden og under
Guirlander og Æresporte drager Processionen
frem, Afdeling efter Afdeling, Fodfolk, Rytteri,
Haandværkerlav, Tableauer etc. etc. passerer
forbi, alle hilst med begejstret Jubel. Til Slui-
ning kommer Borgmesteren i sin Vogn trukket
af 6 Heste og eskorteret af Sværdbærere, Mar-
skaller etc. Omkostningerne til denne Festlighed
beløber sig til 3000 Pund Sterling.
Huset uden Skorsten.
Et Hus uden Skorsten fra det sydlige Holsten.
EDE 1 det sydlige Holsten
træffer man den Slags mær-
kelige Bøndergaarde, som
vore Billeder fremstiller. De
afvige i deres hele Indretning fuld-
stændig fra de de danske, thi som
Regel findes nemlig Beboelsesværel-
serne, Staldene eller Laden alle i
samme Bygning, og hvad der er det
ejendommeligste: Røgen fra Ild-
stederne trækker ikke hort gennem
Skorstene, men haner .sig Vej gen-
nem Dørene ellev gennem Vinduer
i Gavlens Top. Gaar man ind ad
Døren paa den Gaard, der ses paa
det første Billede, har man straks
til højre den ,fine Stue", til venstre
Spisestuen, Denne gør tillige Tje-
neste som Sovestue, hvad man dog
ikke har let ved at opdage, da Sove-
stederne 'ere Alkover, dertillukkede
HUSET UDEN SKORSTEN.
Interiør fra et ,,Røgehus",
se ud som Vægskabe. Over -disse to Stuer fin-
des endnu nogle Værelser, og paa samme Side
som Spisestuen ligger Køkkenet. Røgen fra Koge-
stederne trænger da ud til det store, Lo-lignende
Rum, der udgør Midten af "Bygningen, gennem
en påa tværs overskaaren' Dør, passerer først
de paa Hanebjælkerne til Røgning anbragte Pølser,
Skinker og Flæskesider, trænger langs
med Loftet og slipper for Største-
delen ud gennem Indkørselsporten.
Paa de to Langsider nedenfor Stu-
erne og Køkkenet findes Staldene og
oven over disse Oplag af Korn, Hø
og Halm.
Beboerne af disse ,,Rauchhåuser”
have næppe af økonomiske Grunde
indrettet deres Boliger paa denne
ejendommelige Maade, men de mente
tidligere, at det var sundt at leve i
Røgen.
I Slutningen af Tredserne udgik
der Lov mod Opførelsen af nye Røg-
huse, og dette i Forbindelse med
de større Fordringer i Retning af
Hygge vil vel efterhaanden lade
denne ejendommelige Bygningsart
forsvinde.
Cirka tre Fjerdedele af Befolkningen
i den Egn, hvor disse Billeder ere tagne (en
lille Landsby -27/, dansk Mil fra Hamburg) er-
nærer sig ved Gartneri. Helt ind til Hamburgs
og ÅAltonas Grænser kan man finde Marker
med Roser, Prydplanter og Frugttræer, der
som unge Væxter forsendes over hele Tyskland
og til Amerika.
En Dronnings Mand.
RINS-GEMAL" er en
Lavsstilling, som tit
vil forekomme i Sta-
= ter, hvor Kvinder
ifølge Forfatningen kan arve
Tronen. Hans forfatningsmæs-
sige Betydning er kun den at |.
være Fader og Opdrager for |
den kommende Regentslægt.
Statssager er ham ofiicielt
uvedkommende. ;
Men en regerende Dronnings
Mand vil, saafremt hans.Per-
sonlighed betyder noget, i
Virkeligheden være en meget
. formaaende Person. Blander
han sig end ikke direkte i
Statssagerne — hvad en ener-
gisk Regering vel skal vide
at hindre — vil han altid
kunne øve en dannende og udviklende Ind-
flydelse paa sin Hustru og gennem hende paa
hele Statslivet.
Det er saaledes kendt nok, hvor meget Dron-
ning Victorias forlængst afdøde Mand havde
at sige i England i sin Tid, skønt Forfatningen
i Virkeligheden slet' ingen Plads indrømme
"ham uden for det private Liv.
Det nye Par: Hertug Heinrich og Vilhelmine af Holland
Ligesom den engélske Dronning har den
unge Regentinde i Holland fundet sit Ideal i
en tysk Fyrste: Hertug Heinrich af Mecklenburg-
Schwerin, en nær Slægtning af Prins Christians
Gemalinde. Han har hidtil ligget som Løjtnant
i en lille tysk Garnison, hvorfra han nu tager
"sin Afsked. I Holland vil det sikkert gaa hur-
tigere med Avancementet.
— Of. —
fi
VW
Mordet. i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
(Ste Fortsættelse.)
r. Guignet, boende i Sévres Gade, Paris, har
H ladet Arbejde udføre i Sannois: — Vidnet ejer
et Hus dér. Derfra kender Vidnet ham. Vidnet
har talt med R. sidst i Januar — da vilde R. købe
sig en lille Landejendom og bad Vidnet om Tilla-
delse til, at Købet maatte ske i Vidnets Navn.
Vidnet har altid hørt Rousselet omtale som en
” respektabel Mand. Vidnet har Intet hørt om, at R.
skulde have mistet flere Børn som Følge af Mis-
handlinger.
Fru Caffin, der ejer en simpel Restauration i Pon-
toise, forklarer som følger: D. %>'/, kom Rousselet, der
ellers aldrg besøgte min Forretning, ind i mit Lokale.
Han spiste Frokost — et Dusin Østers, en Kylling,
Brød og Øst og drak "/, Flaske Vin — og fortalte
mig, at han havde erfaret gamle Donon-Cadots Ende-
ligt. »Mistænker man monstro Nogen?« spurgte han.
Jeg sagde nej. »Har man da ikke sét Nogen gaa ud
af Huset derhenne?« Jeg svarede atter nej. Saa sagde
han: »Jeg skulde saamænd have været derhenne d.
låde, jeg skylder Hr. Cadot 60 Francs — men jeg
blev forhindret den Dag«. Rousselet gav ialt 40 Sous ud.
Rousselet paastaar, at han kun betalte 33 Sous, og
siger, at Kyllingen var daarlig og smagte som røget
Sild.
(Latter.)
Formanden formaner til Ro.
Smed Vallée fra Pontoise forklarer, at Rousselet
engang har banket et af sine Børn saa voldsomt, at
Barnet (en lille Dreng) døde deraf. Vidnet saa Dren-
gen. da han laa tilsengs. En anden Gang.har Rous-
selet pryglet sin Kone, medens hun havde et af Bør- "
nene paa Armen. Vidnet har hørt fortælle, at R. be-
standig skældte sin Familie ud.
Rousselet: Hr. Præsident!.… Det er et falskt Vidne...
Formanden: Deres Børn have forklaret, at De pryg-
lede dem paa det Raaeste.
Rousselet: Jeg maatte sætte mig i Respekt... Men
Ingen, der er her tilstede, kan elske sine Børn højere
end jeg. Den Mand (peger paa Vallée) er misundelig
paa mig, derfor lyver han mig alt Ondt paa... Ret-
ten kan jo spørge Dr. Bellanger, der dengang tilsaa
Drengen — —
Formanden: Lægen er død.
(Mumlen i Salen.)
Jernhandler Touzelin forklarer, at Rousselet, der
længe havde skyldt ham 2148 Francs for leveret Jern,
d. ””/, havde betalt ham 1500 Francs, og at hans
Kone d. 7%, havde bragt Restbeløbet.
Rousselet søger at bortforklare disse Fakta, men
Formanden formaar ham til at indrømme deres Rig-
tighed.
Mairen i Sannois, Hr. Aumont, forklarer alle De-
taillerne ved Rousselets Årrestation og hvad der gik
forud for samme.
Hr. Delaissement, Sagfører, Skifterettens Medhjælper
i den Myrdedes Dødsbo, forklarer meget udførligt,
hvorledes Boets Status er. Sj
Formanden: Førte Hr. Donon-Cadot Bøger?
Delaissement: Ja — en Kassebog, der var ført å
jour af Edouard. Den var sjusket og unøjagtigt ført,
Det er en lille Bog paa omtrent 20 Blade. Heri ind-
førtes de Beløb, Hr. D.-C. fik i Forvaring for sine
Forretningsvenner og i Depot. i
Formanden: Hvem har De iøvrigt konfereret med,
forat komme ind i Boets udestaaende Fordringer.
" Delaissemcnt: Med Edourd. Han opgav det, der
manglede, til en Værdi af 550,000 Francs, medens
det viste sig at være 640,000 Francs.
Edourd: Jeg kar ført ind i Kassebogen lige fra en
Dagbog, Fader selv førte,
Delaissement: Forsigtige Handelsfolk ansaa — efter
hvad jeg erfarer — ikke den Afdøde for fin, som det
hedder. Men almindeligvis gik han for at være rig.
Han var det ikke. Hans Passiver vare meget større
end Bøgerne vise.
(Herefter udspant der sig en meget lang Diskussion
om disse Passiver mellem den off. Anklager, Vidnet
og Edouard.
— Næste Vidne er Mo'er Mazy, der er omtalt ovenfor.
Hun forklarer med mange Omsvøb, hvorledes Livet
gik til Hverdagsbrug i den Myrdedes Hjem, at Edou-
ard var doven og uopdragen, at hun havde set Rous-
selet flere Gange gaa op til Ed. paa hans Kammer,
at Edouard 15. Januar havde Sko paa, da han lukkede
op for hende, at det var Listesko, at hun ikke havde
opdaget noget Paafaldende i hans Adfærd, heller ikke
da hun kom Kl. 1 om Eftermd., o. s. v.
Sluttelig forklarer Mo'er Mazy, at Edouard 15. Ja-
nuar til hende har sagt, at hans Fader vist var rejst
til Paris, af hun véd, at der var to Nøgler til Kontor-
døren, og at hnn aldrig i den gl. Hr. Donon's Væ-
relse (IKontoret) har sét Nøglerne til Skabene, Buffe-
ten eller andre Møbler i Huset.
— Næste Vidne er Godsejer Chenevriére. Han var
en af de Kunder, der 15, Jauuar forgæves søgte Hr.
Donon. Han forklarer omstændeligt, at han saae Blod-
pletter i Gangen, medens han talte med Edouard. —
Vidnet, Hr. Oullier forklarer:
Den 15. Januar Kl. 123/4 ringede jeg paa hos Hr.
Donon.. Sønnen lukkede op og sagde, at hans Fader
var i Paris. Kl. ca. 4 ringede jeg atter paa — Hr.
Donon var endnu ikke kommen tilbage, forklarede
Edouard. g
Første Gang var jeg i Selskab med en Ven. Vi saa
da en Mand gaa bort fra Hr. Donons'Hus. Han var
iført en falmet, jeg synes stribet Overfrakke. I den ene
Haand havde denne mig ubekendte Person en mørke-
blaa Portefeuille, i den anden et Aktiebrev eller lig-
nende Papir.
Et Par Dage efter mødte jeg Edouard og sagde tll
ham, at det var Uret, at han han havde løjet for mig,
ved at sige, at hans Fader var i Paris. Han svarede
da, at det havde han gjort, for at skjule, at han var
død.
D. off. Anklager: Jeg beder Vidnet paa den her ved
min Plads opstillede Glasdør vise, hvorledes Edouard
lukkede op for Vidnet Kl. 123/4.
Vidnet træder frem og viser, -at Døren kun blev
aabnet paa Klem.
Edouard benægter det. |,
Oullier: Edouard fortalte mig den Dag, hans Fader
blev begravet, at han hin Formiddag havde hørt et
5-Francs-Stykke klirre i Kontoret.
Edouard: Det er sandt.
Næste Vidne er Hr. Lechanguette, 55 Aar gl., Gartner
fra Omegnen af Paris. Han forklarer, at da han paa
”Morddagen ca. Kl. 121/, søgte Hr. Donon Cadot, luk-
kede Edouard op for ham og sagde: »Fader er ikke
hjemme — han er sikkert i Paris, for han sagde i
Morges til mig, at han maatte afsted, da han ikke
havde Penge nok herhjemme til Terminsbetalingerne."
Formanden: Edouard, De hører vel efter? Hvad
har De at svare "dertil?
Edouard: Har jeg sagt det, har jeg taget fejl. Men
jeg har næppe sagt det. Jeg saa slet ikke Fader om
Morgenen, saa han kan ikke have meddelt mig Noget.
Vidnet har hørt forkert. -— -— 2
092 —
MORDET I PONTOISE:.
Edouard bliver flere Gange adspurgt, om han har
sagt, at hans Fader var i Paris, og om Faderen i For-
vejen havde meddelt ham (Edouard), at han vilde tage
til Paris. Han svarer »Nej"” — i Modstrid med For-
hørsudskriften. — —
(Formanden lægger nu Mærke til, at Anklagede
Rousselet er ved at faa ondt, og udsætter derfor Rets-
mødet i fem Minutter.)
Paa Opfordring af et Jurymedlem indkaldes paany
Mo'er Mazy.
Jurymanden: Plejede Edouard at børste sine Klæder
selv og feje sit Gulv?
Vidnet: Sommetider.
Tøj.
J.: Fejede han nogensinde Gulv nede i Spisestuen
— i Stueetagen?
Vidnet: Nej, ikke det jeg véd af.
J.: Jamen, her staar i Forhørsakten,. at han gjorde
det den Dag, hans Fader blev myrdet?
Vidnet: Jo, det er rigtigt nok, det gjorde han.
J.: Hvad Tid var det?
Vidnet: Kl. 11, paa det Lag 41. >
J.: Det er godt. Jeg slaar fast, at Edouard mod
Sædvane paa Morddagen fejede Gulv -i det Værelse,
som støder op til Gærningsstedet.
D. off. Ankl.: Jeg gør det ærede Medlems Ord til
mine.
Det morer ham at hanke sit
Retsmødet hævet.
Retsmødet den 29. Juni.
Retsbetjenten fører det næsie Vidne ind. Det er
Pigebarnet Caroline Mérandon.
Der er stor Nysgerrighed blandt Tilhorerne. Der
hviskes og støjes. Formanden indleder Forhandlingerne
med at formane til Ro.
Caroline er tarvelig paaklædt. Hun er ikke: køn,
men har en udmærket Figur. Hun bærer et sort
Shawl med Blomsterbuketter koket paa Skuldrene.
Hun har et Par prægtige sorte Øjne,. en daarlig Hud-
farve. Haaret er sat op mod lilla Sløjfer.
Hun forklarer at hedde som anført samt at være
23 Aar gl., Kokkepige, boende i Montmartregade i
Paris.
Formanden: Fortæl nu, hvad De véd til denne
sørgelige Sags Oplysning. — Alt! Begynd med den
Gang, De først kom i Hr..Donon's Hus og fortæl saa
Alt, hvad der passerede, indtil Hr. Donon-Cadots Død.
Tal højt. saa at d'Herrer Jurymænd kunne høre Alt,
hvad De siger! å
Caroline Mérandon sér- ulykkelig og angst ud og
mumler nogle uhørlige Ord.
Formanden: Naa — altsaa, lad os nu høre!.
Caroline: Jeg kan Ingenting huske....
Formanden: Jo, vist saa, fortæl blot — jeg skal
bagefter spørge Dem ud.
Caroline: Hvor skal jeg begynde?
Formanden: Som jeg siger: ved Deres første Besøg
i Hr: Donon-Cadots Hus. De maa da kunne huske,
hvad De selv har. forklaret Forhørsdommeren saa
omstændeligt? Eller vil De ikke sige, hvad De véd?
Caroline: Gud jo, Hr. Præsident!
Formanden: Er De da bange?
Casoline: Ja....
Formanden: Naa, det skal De ikke være. Saa svar
mig da — Kom De ikke første Gang i Hr. Donon's
Hus i Juli 1842? É
Caroline: Jo — jeg han ikke huske Datoen.
Formanden: Efter kort Tids Forløb stod De i For-
hold til Hr. Donon? Ikke sandt?
Caroline (efter nogen Tøven): Jo.
Formanden: Var Edouard hjemme?
Caroline (der efterhaanden taler friere:) Nej — han
var i Skole, Men i Ferien var han hjemme.
Formanden: Prøvede han saa .ikke ogsaa paa at
gøre Kur til Dem? Og kom De ikke ogsaa i Forhold
til ham?
Caroline: Jo.
Derefter forklarer efter fornyet Opfordring Caro-
line, hvorledes Edouard havde gjemt sig i et Skab,
for ikke at blive set af sin Fader, der var skinsyg
paa ham, samt at Edouard ofte havde beklaget sig
over sin Faders Gærrighed. Det daarlige Forhold mel-
lem Fader og Søn beskriver Vidnet meget nøje. Den
Gamle. havde aldrig beklaget sig over Sønnens Op-
førsel, men "hans Misfornøjelse var tydelig nok. —
Paa Forespørgsel om Edouards Opførsel, medens han
var sat i Kost hos Hr. Chauvet, svarer Caroline, at
derom væd hun Intet. Hun har stadig .i 1842 — 43
været Fdouards Elskerinde, forklarer hun videre, og
Edouard vidste godt, at hans Fader efterstræbte
hende, men udtalte sig sjælden desangaaende.
Formanden: Har De set Rousselet i Hr. Donons
Hus?
Caroline: Jeg vidste ikke deraf, men nu da jeg ser
Hr. Rousselet, kan jeg nok huske, at jeg har set
ham dér — men vist kun en enkelt Gang. . . Edou-
ard har aldrig talt om ham.
Formanden (efterat have konfereret med et Jury-
medlem; De har sagt, at Edouard havde en løjerlig
Karaktér — hvad mener De med det?
Caroline (sikker): Aa — snart talte han, snart
aabnede han ikke Munden.
Hun. forklarer derefter efter indgaaende Udspørgen,
at hun forlod Donons Hus, fordi Faderen. ikke vilde
taale, at Edouard spillede Kjæreste med hende. . Saa
var hun. tagen til Paris. Den Gamle "havde skrevet
til hende og: ogsaa. besøgt hende. Edouard fik tilfæl-
digvis hendes Adresse at vide ved at se et Brev fra
hende til hans Broder Charles — denne havde nem-
lig laant hendes Fader Penge, og det havde hun
skriftlig takket for. Hr. Donons Død, havde hun. er-
faret, da hun som Arrestant førtes til Pontoise. Edou—
ard havde slet ikke talt .derom, da hun tilfældigvis.
traf ham den 21. Februar i Paris. Dér havde de
været i Komedie sammen; det var ham, der foreslog
.det. De havde om Natten boet sammen i et Håtel
garni, hvor Edouard havde indskrevet sig som Hr.
Planat. .
Formanden: Og han talte. slet ikke om sin Faders.
"Død? Husk Dem om!
Caroline: Jo, men meget lidt. Jeg sagde, at jeg et
Øjeblik havde mistænkt ham, hvortil han svarede:
»Hvor kunde Du dog?" og at han mistænkte en Ånden.
Formanden: Kunde De da tro Edouard i Stand til
at begaa en saa forfærdelig Ugærning?
Caroline: Nej — jeg troede det heller ikke, men
jeg kendte det daarlige Forhold, der bestod mellem
ham og hans Fader.
Formanden: Havde De den Nat paa Hotellet Lys
brændende hele Natten?
Canoline: Ja, for Edouard sagde, at efter Faderens.
Død var saa uhyggelig tilmode i Mørke.
Formanden: Hvem var den »Anden", han mis-
tænkte?
Caroline: Han sagde, han havde drømt, at det var
en Smed.
Formanden: En Smed i al Almindelighed?
Caroline: Ja-a.
Formanden: Tænk Dem om!... Jeg sér her, at De
tidligere har forklaret, at det var en Smed fra San-
nois.
Caroline: Jeg har tænkt mig om Åå... Dengang i
Forhøret var der Tale om Sannois, deraf er Fejlta-
gelsen kommen ind i Papirerne.... Det var bare en
Smed. —
Om Kontoret i det Donon'ske Hus forklarer Caro-
line udførligt specielt om de to Nøgler til Kontor-
døren. Dernæst udspørges hun om Forholdet mellem
Edouard og Broderen Charles. Hun forklarer, at
RE NY
MORDET I: PONTOISE.
Edouard var jaloux paa Charles, fordi deres Fader
foretrak den sidste fremfor ham. Tilsidst spørger For-
manden Edouard, hvad han har at bemærke til Ca-
rolines Forklaringer:
Edouard (hurtigt): Det var hende, der fik mig til
at. gaa paa Komedie.
Caroline: Det er Løgn.
Edouard: Jeg havde ingen Penge ..
Formanden: Jaja — De var jo i Theatret, og De
har jo baade betalt for Billetterne, for Middagen og
Tor Værelset i Håtellet, saa Penge har De haft.
Edouard: Ikke ret mange.
Angaaende Drømmen indvikler Edouard sig i svære
Moødsigelser.
D. off. Ankl. (til Caroline): Hvad sagde Edouard
til Dem straks da han traf Dem, efterat De havde
været arresteret? i
Caroline: Det husker jeg ikke.
D. off. Ankl.: Jamen jeg véd det. Han sagde! ,Hvad
spurgte de Dig om i Arresten?" Ikke?
Caroline: Jo.
Den. offenlige Anklager udspørger hende derpaa
overmaade detailleret om Rousselet; men der frem-
"kommer intet væsentlig, Nyt. Tilsidst spørger.
D. off. Ankl: Mistænkte De Edouard straks, lige-
straks, da De hørte om Mordet?
Caroline: Ja, lige straks. .. jeg véd ikke hvorfor.
Derefter sætter Caroline Mérandon sig paa Vidner-
nes Bænk under megen Støj paa Tilhørerpladsen. —
Efter et kort Ophold afhøres næste Vidne, Håtel-
vært Rouland, der forklarer: Den 23. Februar- kom
Anklagede Edouard Donon-Cadot med Vidnet Caro-
line Mérandon og lejede et Værelse i mit Håtel. Han
betalte forud. Jeg bad ham indføre sit Navn i Frem-
medprotokollen Først gjorde han en Del Op-
hævelser, men tilsidst sagde han, at han hed Planat.
Han tilføjede: »Man skulde tro, De vilde tage Sig-
nalement af mig!"
Formanden (til Edouard): De blev forbavset over
at De skulle opgive Deres Navn? (Fortsættes).
KVINDER I FELTEN.
ET er ikke alene den-danske Landsoldat, der kan synge
»min Pige vilde .med«..— I-Boernes Hær, hvor det
i det hele ikke gik saa strengt til, hørte kvindelige
Krigere ikke til Sjeldenhederne, Det unge Par, som
sés paa vort Billede, er Mand og Hustru, som døjede Krigens
Strabadser sammen i tre Maaneder, hvorefter de blev taget
til Fange af Englænderne. :
De Nyforlovede hos Fotografen.
LIV
ikke
ban-
8e,
kære Læser;
Naturen vilde
aldrig være
saa ond at
skabe et Men-
neskepar i dis-
seto Væseners
Lignelse. Kun
en drilagtig
Skæbne skyl-
der dette Bil-
lede sm Til-
blivelse.
Dets Histo-
ie: Et nyfor-
Jovet Par ind-
fandt sig hos
en Fotograf
for at lade sig
forevige tilsammen. Et rigtig kønt Billede bad de
om at faa, da det skulde bringe det glade Bud-
skab rundt til Slægt og Venner. Det maatte
endelig være færdigt i Løbet af ganske kort
Tid, og derfor mente en ung uerfaren Elev, der
nylig havde "betraadt den fotografiske Løbebane,
at gøre det rigtig godt ved at stille den vaade
Plade til Varmen for i en Fart at faa den tør-
ret. Nu er Forholdet imidlertid det, at en foto-
grafisk Plade aldeles ikke taaler Varme; den
Hinde, der opfanger Billedet, bestaar nemlig af
Gelatme og smælter ved en vis Varmegrad.
Det skete da, at-de nyforlovede, da de havde
opholdt sig en lille Stund ved Kakkelovnen, be-
gyndte saa smaat at ,løbe ud," og da Pladen
var tør, gav den et Resultat, der kunde faa en
Karrikaturtegner til at blegne ved Tanken om
hans Fantasis mangelfulde Udvikling.
Retouchøren stod magtesløs og fortvivlet,
Hans Kunst, der tit havde staaet sin Prøve,
naar det galdt at forskønne de fra Naturens
Haand mindre benaadede Skikkelser, kunde
overfor dette Par intet udrette. Orla Bock.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Nylig døde forhenværende Skræ-
dermester Ulrik Anton Ibsen, efter
Sygeleje,
Tids 77 Aar gl.
Hans Ev-
ner og
Lyst gik
oprindelig
i Retning
af at ville
studere,
indtil For-
holdene
tvang ham
ind paa
den mer-
kantile
Lobebane,
hvor. det
ved ihær-
dig Arbej-
de og personlig Dygtighed lykkedes
ham at oparbejde en anselig Skræ-
derforretning. Lige til sine sidste
Dage vedblev han at bevare ung-
dommelig Spænstighed og Adræt-
hed, han havde mange. Interesser
og forstod med Dygtighed foruden
at bruge Saks og Naal at- føre en
underholdende og interessant Pen.
I sine sidste Leveaar nedskrev han
sine Livserindringer.
nogen
Skrædermester U. A. lbsen.
Den tid-
ligere Re-
daktør og
Udgiver af
» Vejle
Amts
Avis",
Kancelli-
raad Wil-
helm Hertz
er afgaaet
ved Døden
i 66 Aars
Alderen.
Kancelliraad Wilhelm Hertz,
havde
Udgivet af ODIN DREWES.
sn en 14. November i Aar kan
D) den gamle. Uhrmagerforret-
ning i Frederiksborggade Nr.
10, fejre sit 40-aarige Jubilæum. idet
det da er 40 Aar siden, at dens
Opretter, Uhrmager Carl Alexander
Slamberg, etablerede sig.
Slamberg, hvis Fader ogsaa var
Uhbrmager, hørte til de gammeldags
faglærte Uhrmagere, som den Gang
ene gaves. Han fulgte kun en gam-
mel Skik, da han som Svend rejste
til Schweitz og arbejdede der i 4
Aar.
Ved Samvittighedsfuldhed, Flid og
Nøjsomhed lykkedes det ham i Aa-
renes Løb at oparbejde en Forret-
ning, der erhvervede en trofast
Kundekreds, ikke blot blandt pri-
Hertz, der
overtaget Bladet efter sin Fader —
Digteren Henrik Hertzs ældre Bro-
der, forstod ved alsidig Dygtighed at
skaffe sin Avis baade Anseelse og
Udbytte. I Midten af 90'erne trak
han sig tilbage fra Ledelsen, som
overgik til hans Søn Poul Hertz —
og Redaktørhvervet gik saaledes i
Arv til tredje Slægtled indenfor
samme Familje.
Jubilæum.
En af Det forenede Dampskibs-
selskabs meget hetrøede Mænd,
Konsul H. T. Duseberg, kunde den
1. Novem-
ber fejre
sit 25 Aars
Jubilæum
i dettes
Tjeneste. ”
ICKonsul
Duseberg,
der er født
i Flens-
borg 1812,
henlevede
sine Skole-
aar i
Odense,
men der-
fra vendte
han tilbage til' Flensborg, hvor han
blev anbragt ved. Handelen. Hans
stærke patriotiske Følelser, som han
ikke lagde Skjul paa overfor Prøj-
serne, bevirkede, at han maatte for-
lade sin Hjemstavn med kort Var-=
sel. I 1875 traadte han i Det fore-
nede Dampskibsselskabs Tjeneste
og vandt ved sine ualmindelig store
Sprogkundskaber en fremskudt Stil-
Konsul H. T, Duseberg.
"ling som IXonsulatssekretær; ligesom.
han senere har overtaget det helgi-.
ske IXKonsulat. Ved sin sjældne Elsk-
værdighed har han forstaaet at vinde
sig en udstrakt Vennekreds. For
nogle Aar siden blev han dekore-
ret med Dannebrogsordenens Rid-
derkors.
Nylig fejrede den gamle Veteran
fra Treaarskrigen, Nis Nissen, iStille-
bæk sit 50-Aars Jubilæum som Skole-
lærer, N.
er født i
Lands-
byen
Brøns i
Nordsles-
vig 1826. I
Aaret 1854
kaldtes
han til Læ-
rer ved
Stillebæk
Skole,
hvor han
nu har
haft sin
Lærerger-
ning i 46 Aar. Da Skolen efter den
nye Skolelov skal flyttes og deles,
har han indgivet sin Begæring om
Afsked fra 1. Januar 1901. Mellem
Lærer Nissen og Egnens Beboere
har der altid hersket saa god For-
staaelse, at han aldrig i den lange
Aarrække har søgt andet, og peku-
niært bedre Embede.
Skølelærer Nis Nissen.
Hver 8. Dags"
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne " Nummer
indeholder: Vaggvisa får min son
Carl, af BELLMANN. Petit Chanson,
af Louis WirzanskyYy. Luften hvilér
slille, stille, af LEoPoLD ROSENFELD.
'Menuet, af HayDpn. Jeg ved, jeg
vorder Dig aldrig kær, af SIGFRED
POULSEN.
»Hver 8. Dags'' Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og- Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redigeret af GEORG KALKAR.
vate Folk her i Staden og Landboere
fra næsten hele Sjælland, men ogsaa
blandt vore herværende offenlige
Institutioner. var
Da han i Januar Maaned f. Å.
pludselig afgik ved Døden, overtog
hans Søn, Carl Slamberg, der er
oplært ved Faget af Faderen, og
harf rejst i Tyskland og Schweitz,
for at sætte sig ind i Uhrfabrika-
tionen, Forretningen, og han søger
nu ikke blot at hævde den gode
Tradition fra Faderens Tid. men
ogsaa at imødekomme Tidens For-
dringer med Hensyn til Uhrenes
ydre Udstyr, idet han har ladet
danske Kunstnere og Arkitekter give
Tegninger til smukke Uhrkasser, bl.
a,i den saa meget yndede Empirestil.
Det daglige Brød.
Jnteriør fra Forstædernes Brødfabriker.
ER var en Tid, da Aviserne for at fremtvinge
DT) en Reform paa Bageriets Omraade, med lige--
frem fanatisk Samlerinteresse noterede de
mærkelige Brødfund, som ophidsede Abonnenter bragte
rundt paa Redaktionskontorerne, hvor de sriart dan-
nede et Raritetskabinet af uhyggeligt Omfang. Notit-
serne gjorde deres Virkning, Reformforslagene blev til
kraftigt virkende Vedtægter, og nu endelig er den
Tid kommen, da vi med Poul-Møller kan udbryde:
»Glad mit sorte, danske Brød jeg bryder.«
Saa store Mangler hæftede der ved Byens forældede
Bageridrift, at de, som vilde det ny, forstod, at der
maatte brydes med alle Traditioner. -Saa radikalt gik
de til: Værks, at selve Navnet Bageri syntes dem at
rumme Minder om Tiden, Se -
da man æltede Dejg med" NG mæ
mmm nen
gav derfor de nye Virksom-
hederNavnet: Brødfabriker.
Det skal siges, at Navne-
ændringen svarede til Re-
formerne. Besøger man en
Virksomhed som f. Eks.
Forstædernes Brødfabrikker,
den største vi har af denne
Art, tror man næppe sine
egne Øjne. I Stedet for de
skumle Baggaardes mørke
Gerninger, møder man her
en lys og fornøjelig, ganske
moderne fabrikmæssig ind-
rettet Drift.
I et Rum findes de im-
ponerende Dampkedler, i
et andet to Dampmaskiner
paa hver 45 Hestes Kraft,
i et tredje Akkumulatoren
til det elektriske Lys, i et
fjerde de uhyre Æltema-
skiner, endvidere Damp-
rummet, hvori Brødet »ra-
skes«. vidtstrakte Mellofter,
Hænder og Fødder, og de
Interiør fra Forstædernes Bsødiabriker,
Arbejdernes Toilet- og Bade-
værelse, en Mængde smain
Lukafer, hvor hver enkelt
Brødkusk om = Morgenen
finder sit Brød ordnet pan
Hylder til umiddelbar Paa-
ladning, og endelig selve
Bageriet med sine 9 — ni.
- Ovne, hvoraf 6 store Ud-
trækningsovne af moder-
neste Konstruktion.
Man forestiller sig end-
videre dette Rum indeslut-
tet af hvide Marmorvægge,
med italiensk Mosaikgulv
og en imponerende Lofts-
højde — og enhver vil
være paa det rene med, at
udover dette .kan ingen:
Bagerikonsulents hygiejni-
ske Krav strække sig, .der
er i disse Omgivelser ikke
Plads for en Faarekylling,
endsige for en Rotte Et
fuldendt - Kloaksystem og:
en sindrigt virkende Ud-
skylningsinstallation — faar
hvert Smuds- og Støvgran
5 ! til at forsvinde.
Fabrikerne er da ogsaa beregnede paa en saa ko-
lossal daglig Produktion som 80,000 Pund Rugbrød:
og en tilsvarende Mængde Sigtebrød og Franskbrød,
hvilket omtrent vil svare til en Femtedel af hele
Hovedstadens Brødforbrug.
Paa Hjørnet af- Amerikavej. og Vesterbrogade har"
denne Virksomhed, som drives af Bagermester D. Å..
Johansen, sit omfattende Bygningskomplex.
" ” Dens nyeste Produkt er/;det maltsyrede Urtebrød,
som allerede er Genstand;for almindelig Efterspørgsel,
og paa Listen over Fabrikens Kunder staar Kom-
munen, som: har vist sig paa Højde med Tiden ved.
at søge.til Byens mest. sanitære Bageri.
em meer ang sm
— 16 —
Nee
Aargan
1900.91901 &
Søndagen den 18. November. e
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
"Kong Richard den Tredje.
Med Fotografier af Karl Mantzius som Richard den Tredje, tagne af Harry Paetz ved Generalprøven.
»I min Samvittighed er tusind Tunger.,
og hver en Tunge har sin egen Tale,
og hver en Tale dømmer mig .som Nidding.€
som Shakespeare har bygget over den lang-
varige Strid mellem Slægterne Lancaster
og Plantagenet, indtager Richard den Tredje
en fremtrædende Plads ved sin enkle, storlinjede
Bygning i Modsætning til Henrik-Skuespillenes
Virvar af vekslende Situationer og Figurer, ko-
ke store historiske Cyklus af Dramaer,
miske og seriøse imellem hverandre,
hvis Tale skifte i Vers og Prosa.
»Kong Richard den Tredjes Liv og
Død" har ingen komiske Partier. Hver
Scene og hver Replik tjener til Belysning
af den ene Hovedperson, i hvem Dig-
teren har skabt en af den dramatiske
Literaturs mest storslaaede og helstøbte
Skikkelser. i ;
Det er den indtil Vanvid magtsyge
Stræben, som fremstilles i Richard. Han
har sit kvindelige Sidestykke i Lady
Macbeth, ogi en Mængde senere Dramaer
finde vi hans' Efterkommere. Franz Moor
er en af dem, og baade Harald Blaatand
og Bisp Nikolas har Farver fra Shake-
speares Palet. >
… Richard, Hertugen af Gloucester, er
Broder til Kong Edvard d. åde. Han
er misdannet og svag af Legeme, men
hans Aand: er klarttænkende og bereg-
nende, og fra den tidlige Ungdom higer
han efter Kongemagten. Han kender alle
sine Medmenneskers Svagheder og for-
staar at bruge dem mod enhver, der
staar ham i Vejen. Skønt han aldrig
dræber med egen Haand, betegnes hans
Vej mod Tronen ved Mord paa Mord.
Han ryddede Tronfølgeren Edvard
af Vejun og lokker hans Enke til at
ægte sig. Dernæst lader han sin ældre
Broder Hertugen af Clarence myrde, og
da Kong Edvard dør, staar kun dennes
unge Søn mellem ham og Tronen.
Ved falske Rygter, der udspredes af hans Hjæl-
per Buckingham, faar Richard Folket til at tro,
al den unge Prins ikke er Kongens Søn, men
Frugten af et skændigt Forhold mellem Dron-
ningen og en Adelsmand, og lader sig udraabe
til Konge. Kort efter myrdes Prinsen i sit Fæng-
sel, og Richard har da kun at sætte Kronen
=— 097 —
KONG RICHARD DEN TREDJE.
»……… Og hvis Kong Edvard er saa tro og sanddru,
som jeg er snedig, svigefuld og troløs,
skal Clarence end i Dag i Bolt og Jern...”
paa Værket ved at ægte den afdøde Konges
Datter, som nu er den eneste arveberettigede.
Imidlertid styrter hele hans stolte Bygning
sammen, da Hertugen af Richmond af Huset
Lancaster falder over ham med en Hær, støttet
af alle dem, der tidligere var Richards Red-
skaber, men som nu frygter for deres Liv. Ri-
chard falder i Slagets
Karakteren er ført igennem med Mesterhaand.
Paa Overfladen altid Hyklerens gennemførte
Maske, Sledskheden og Fromladenheden, der
kulminerer, da han med Bønnebogen i Haanden
trygler Londons Lordmayor om at maatte blive
fri for Kongeværdigheden. Men bag alt dette
Samvittighedens nagende Orm, som han i de
ypperlige Monologer søger at ræsonnere bort,
men som altid kommer igen. s
Og tilsidst, Natten før Slaget, stiger alle de
Myrdedes Aander frem af deres Grave for at
pine hans, Sjæl:
»Tungt vil jeg ruge paa din Sjæl i Nat...«
saaledes indleder de alle deres truende Tale.
Da er. det, han i Fortyivlelse farer op og
klæder sig i Rustning for at gaa ud til Kam-
»Jeg beder heller Jer tilgive mig,
at i min Iver for at tjene Gud,
jeg viser Ligegyldighed mod Venner!"
pen, men hans Mod og Vilje er knækket, og
ikke en Gang Livet kan han bjærge:
»En Hest, mit Kongerige for en Hest!" er
hans sidste fortvivlede Raab, før Døden griber
ham. Det er ikke Richmond, som fælder ham —
thi ingen Mand i Verden er saa stærk som
Richard. Kun hans egen Samviitighed formaar
at knække hans Kraft.
Richard den Tredje har altid været Prøve-
stenen for de store Karakterskuespilleres Ævne
og Begrænsning. Saa at sige alle har de givet
sig i Kast med Rollen, der kræver fysisk Ud-
holdenhed som faa andre. Det. er intet Under,
at Hr. Karl Mantzius, som i Bisp Nikolas
lagde saa megen ÅAutoritet for Dagen, har brændt
af Begærlighed efter at berige og uddybe denne
Skikkelse, Strugglertypen i sin klassiske Stor-
hed, gennem Arbejdet med Richard den Tredje.
Det blev ogsaa hans intelligente og fint nu-
ancerede Spil, som gav. denne Forestilling paa
vort kongelige Theater dens kunstneriske Per-
spektiv. Frk.. Dons' Dronning Margareta og
den interessante gammeldags Iscenesættelse bi-
drog yderligere til at gøre ,,Richard den Tredje"
til en Hovedbegivenhed i vort Thåaterliv.
ks 'arsdadls ea
Statuen ,Cily,+ modelleret af Billedhugger Jul. Schultz.
Em mærkelig Skæbne.
Nauszlitz ved Dresden
til Skade ved en Jærn-
baneulykke. Han fik nogle
tilsyneladende ganske lette
Hjærnekontusioner, som
imidlertid havde til Følge,
at han. faldt i en søvnlig-
nende Tilstand, som holdt
sig 1 en lang Aarrække.
Han laa stille og ubevæge-
lig hen uden Sans for Om-
verdenen. Øjnene var altid
halvt aabne, let vibrerende,
ligesom Ansigtet ofte fik
krampelignendeTrækninger.
I de første Åar afmagredes
han mere og mere, trods
alle Anstrængelser for at
ernære ham. Man førte med
en Ske flydende Føde ind
iMunden, og den gled straks
ned. Da nogle Åar var
gaaet, tog han til i Vækst og fik efterhaanden
sit normale Huld.
1882 kom en Bræmse-
je Dittrich 1
Staten gav Dittrichs Familie en rigelig Pen-
sion, der langt oversteg hans oprindelige Løn.
Paa Grund. heraf begyndte der at sive Rygter
Diitrich, som tilbragte 18 Aar i døsende Tilstand.
,City" i Bronce.
disse Dage vil Bygherrerne Føsker og
Volmer som en Slags kunstnerisk i-Prik
over deres store Cityforetagende lade op-
stille en plastisk Legemliggørelse af deres
Idé paa Kompleksets mest fremtrædende Punkt,
- Hjørnet af Kristen-Bernikovstræde og Østergade.
Figuren fremstiller en: Kvindeskikkelse, hvis
Attributer er Ankeret,. ,, Københavns Fremtids-
haab,” og Merkurstaven, den Snillets Trylle-
stav, der skaber Stadens Rigdom. Stolt strækker
hun Haanden frem og hilser den store By, hvis
Midtpunkt City skal være.
Det er Billedhuggeren Ja. Schultz, som har
skabt denne Figur. Den er støbt i Bronce og
maaler 4 Alen i Højden. Naar den opstilles
6—7 Alen over Gadens Overflade, vil den
uvilkaarlig tiltrække sig Opmærksomhed hos
enhver Forbigaaende og minde om, at den
Karré, hvis Hjørnesten den afmærker, ikke er
en tilfældig Samling Huse, men Frugten af en
stor samlet Plan, gennemført med urokkelig
Energi.
ud om, at Manden var Si-
mulant. Folk i Byen paa-
stod, at han stod op om
Natten og gik omkring i
Stuen, og det blev snart
en almindelig Tro, at han
og hans Familie spillede
Komedie for at tilvende sig
et rigeligt Udkomme.
Dr. Quentzel i Løbtau
anstillede da paa Familiens
Opfordring en Række For-
søg, der viste, at hverken
den stærkeste elektriske
Strøm, Naalestik eller an-
den Paavirkning var 1 Stand
tl at vække ham. Ikke
desto mindre holdt de ond-
skabsfulde Rygter sig, og
har nu, efter 18 Aars For-
løb, hidført den sovende
Stakkels tragiske Død.
Hans Hustru blev mere
og mere tungsindig over
de Bagvaskelser, for hvilken hun var Gjen-
stand. Og Natten mellem 17. og 18. Oktober
stod hun op og skød sin ulykkelige Mand en
Revolverkugle genneni Hovedet. Derefter hængte
hun sig selv.
Br
militsen RER
meg oner paa Dyr.
Saaledes trækkes Tanden ud paa en Hund.
YRLÆGEKUNSTEN er for saa vidt kun en
Gren af den almindelige Lægekunst,
som alle større Dyrs fysiske Ve og
Vel i det store og hele er underkastet
samme Betingelser som Menneskets. Endog de
enkelte Sygdomme er for en stor Del de samme,
Lægemidlerne ligeledes.
Naturligvis er da ogsaa de moderne Frem-
skridt 1 Lægevidenskaben taget i Beslag af Dyr:
lægerne, og navnlig. i den operative Medicin,
Kirurgien, har de sidste Aar ogsaa paa Ry:
lægekunstens Omraade
bevirket en betydelig .
Revolution. Antiseptiken
og ÅAseptiken, hvis For-
maal det er dels at dræ-
be, dels at holde borte
saadanne Sygdomsspi-
rer, som fremkalder Saar- .
betændelser, har ogsaa
her øvet deres store
Indflydelse, og trods de
mangfoldige Vanskelig-
heder, hvormed Operati-
oner paa Dyr ere for-
bundne, er det lykkedes
at gøre alle Kirurgiens
store Fremskridt anven-
delige i Veterinærviden-
skaben.
"Nu er der rigtignok i
enHenseende en grumme
stor Forskel paa Lægens
Opgave, om han har
med Mennesker eller med Dyr at gøre. Dem
Læge, som staar ved et Menneskes Syge-
leje, har kun den ene Pligt at helbrede saa vidt
muligt, og selv om fuldstændig Helbredelse er
umulig, ja selv om han kan forudsige, at Pa-
tientens Tilværelse i Fremtiden vil blive em
unyttig Vegeteren, byrdefuld for ham selv og
andre — selv da skal han søge at frelse Livet.
Dyrlægen derimod arbejder ikke i Dyrets In-
teresse, men i Ejerens. Den Nytte, han kam
gøre ved sin Operation, kommer først i Betragt-
ning. Det bør derfor først overvejes, om Opera-
tionen overhovedet kan gøre Dyret brugbart,
eller om det ikke hellere strax bør dræbes.
Vanskeligheden ved at operere Dyr er iøjne-
faldende nok. Først er der jo det, at de hygi-
ejniske Betingelser, hvorunder Dyr lever, gør
en strængt gennemført Aseptik uigennemførlig.
Staldluften er altid fuld af Milliarder af skade-
lige Mikroorganismer, der ikke som paa et Hos
pital lader sig fjærne, og desuden lader jo Dy-
renes — om vi saa maa sige — personlige
Renlighed altid en Del tilbage at ønske.
Dertil kommer, at Dyrene ikke ligesom Men-
nesket kan ræsonnere sig til at taale en Smærte,.
fordi den er nødvendig. Dyret vil uvilkaarlig:
— naar man ikke kan anvende Bedøvning —
reagere mod enhver voldsom Indgriben ved at
bide, sparke 0. s. v., og derved som oftest
umuliggøre Operationen.
Man har derfor konstrueret en Mængde Ap-
parater, hvis Formaal det er at bringe den arme
Patient til at forholde sig rolig. En Hund kan
let forhindres i at bide ved at man tilbinder
Hesten drejet om paa Ryggen for at opereres.
=5400:—
OPERATIONER PAA DYR.
Munden med et Krydsbaand, der samles bag
Nakken.
Paa de større Dyr maa man naturligvis an-
vende endnu radikalere Midler. Man har saa-
ledes Instrumenter, de saakaldte Bremser, med
hvilke man fremkalder en vilkaarlig Smærte paa
Snude, Øren eller andre ømfindtlige Legemsdele,
for derved at bortlede Patientens Opmærksom-
hed fra Operationsstedet. Man kan nedbinde
Hovedet, opbinde et Ben 0. s. v.
Men til store Operationer strækker disse Mid-
ler ikke til, og her bruger man en kompliceret
Operationsmaskine, der ganske tager Magten
selv fra det stærkeste Dyr. I dette Apparat bliver
Dyret saaledes spændt fast paa alle Leder og
Kanter, at det ikke kan røre sig. Og saa sne-
digt er det hele indrettet, at Rammen tillige
med Dyret lader sig dreje helt rundt, saa at
Lægen kan komme til hvor som helst med sine
Instrumenter, uden at Patientens Leje i mindste
Maade forandres.
Det er jo nok muligt, at Dyrene, hvis de kunde
tale, vilde frabede sig denne Behandling ogiStedet
udbede sig en Kugle for Panden. Men Mennesket,
der nu en Gang har gjort sig Jorden og dens
Skabninger underdanige, tør vel anse sig for sages-
løst, naar det bestræber sig for at paaføre sine
firbenede Slaver saa ringe Smærte som mulig.
Maskineriet, som holder fast paa Hestens Fod under Operationen.
Brunellerne.
ARIE kom ind igen, efter at hun havde
fulgt Doktoren ud.
»Naa — hudden var'et saa?" sagde
Maren Nabokone, der sad henne ved
Kakkelovnen og bandt paa en lang, graa Uld-
strømpe.
»Åa, han sa'e, — aJde hun itte kw leve
længer end te i Maaren eller saa — ork Gud
ja!” sukkede Marie. og tørrede med Bagen af
Haanden en Taare væk, der listede ned ad de
vejrbidte Kinder. ,,Ja, ded har jæ altider sagt,"
sagde Maren med Overbevisning ,fra ded a', at
hun blev født, har jæ sagt, at hun ikke ku” leve. f
"| Hun blev dog paa fjortende Aar," sagde
Marie stille —
»Ja det blev hun da, men hun har lgodt
altid væt simpel og skral."
»Mo'er," kaldte en tynd Barnestemmåie henne
fra Omhængssengen, der stod mellem de to Vin-
duer paa Langvæggen.
Marie skyndte sig derhen.
»Hva' er'et, mit Lam?"
»Hva' sa'e Doktoren, Mo'r?"
»Ja — han såa'e, a'de Du itte ku' leve, Ane
Katrine, men Du skatte være ked a' ”ed, saa
kommer Du op i Himmelen til vor Fa'er, ham
var Du jo immer saa glad ved" —
Og Marie tog Tørklædesnippen op og tørrede
forsigtig den Syges sveddrivende Pande og Ansigt.
»Hvo ved hvor næreusti' man er sin Ende," faldt
Maren ind i en syngende Tone henne fra Krogen.
»Aah nej," sagde Marie tungt og satte sig
paa Stolen ved Sengen, ,ded er værre for en
anden én, der sidder igen med Begravelsen og
de Dele — ha'de den brogede Ko endda kællet,
saa ha'de vi ha't Sulemad i Huset, aa ja, Gu' ja."
Den lille Syge døsede hen med et svagt Smil
om Munden, der var kommet ved Tanken om
Gensynet med Faderen, hun laa og saa' saa
klar og gennemsigtig ud, med det lille afmag-
rede Fugleansigt, og saa spinkel, at det saa ud
som om den store blaastrikkedeUlddyne maatte
knuse det lille Legeme under sin svære Vægt;
” Omhængene paa Sengen vare trukket tilside og
og heftet op med en Haarnaal for at skaffe lidt
mere Luft og Lys.
Luften var tung og trykkende, ophedet af
Kakkelovnen, og stank af Sygesved, Medicin og
Indelukkethed. Marens Strikkepinde var det
eneste, der hørtes, foruden det store Bornhol-
merur, der dikkede tungt henne i Krogen ved
Døren. Men pludselig snurrede, svirrede og
dumpede Blylodderne henne i Uret, og Klokken
slog tre Slag.
— 101 —
presse:
BRUNELLERNE.
Den Syge aabnede Øjnene, og Maren rejste
Hovedet. "Tiden go'er, Klokken sla'er, Evig-
heden foresto'er," mumlede hun og kastede et
Blik ud af Vinduet nedad den graasølede No-
vemberlandevej, der løb langs snesjappede Grøfter
og Marker ud i det kolde Fjerme.
»Der kommer Fru Lange fra Go'ren!" udbrød
hun pludselig med en ganske anden Stemme.
»Ded gør hun grangivelig osse,” sagde Marie
og rejste sig, »ta' og rusk op i Ævlemuskatten,
Marie, det Imder paa Luften," og dermed gik
hun ud for at tage imod Gæsten.
Marie rejste sig og gik hen og pirrede op i
en stærk lugtende Geranium, der stod i en rød-
malet Potte i Karmen, og Fru Lange kom ind.
»Goddag" nikkede hun til Maren, der havde
sat sig nagelfast ned igen.
»Hvordan gaar det den lille Ane Katrine,"
sagde hun venligt, idet hun tog den lille feber-
vaade Haand, der laa slapt paa Dynen.
Ane Katrine smilede.
»Har Du det ondt?" spurgte Fru Lange del-
tagende.
” »Ne—ej," hviskede den Syge.
»Du skal se, -du bliver nok rask igen og kan
lege med Jens og Minna," sagde Fruen trøstende.
Ane Katrine sagde ingenting.
Lidt efter gik Fru Lange. Luften derinde i
Stuen var ved at tage Vejret fra hende, og hun
trak det først, da hun igen stod ude i den
kolde Forstue, hvor Marie var fulgt med.
»Jeg talte med Doktoren paa Vejen herhen,
han sagde, at det kun var meget smaat —
Herregud, det gør mig saa ondt for Dem, Marie,
Deres eneste Datter — —'
»AK ja, ak ja, osse," sukkede Marie og snød
Næsen i sit Forklæde.
»EÉr der ikke noget jeg kan gøre for Dem?
Kan hun spise noget, tror De?"
"Næ — ork nej — a' de — hun ka'tte spise
noget, Skroget, men se, der er ded ve'ed, at
hvissom at den brogede Ko ha'de kællet, hun
er med Kal”, ska” jæ sige Fruen, saa ha'de vi
jo ha't Sulemad til Begravelsen.”
»Begravelsen skal jeg nok hjælpe Dem med,
Marie; Kalvesteg faar. De fra os, og jeg tænker
nok, Jomfru Jensen gaar i Lag med en Søster-
kage til Dem, saa det skal De ikke bryde Dem
om at tænke paa."
»Ja, jæ si'er såa mange Tak. Fruen er saa
migesløs rar mod vos," sagde Marie med
et Ansigt, hvorfra al Bedrøvelse med ét var
fjernet.
»Ded er dejlige Folk, .er Langes,” sagde hun,
idet hun atter gik ind igen.
»Gi'er de novet?£ spurgte Marie filosofisk.
»Kallesteg og Søsterkave.”
»Uhm!f sagde Maren og snøftede velbe-
hageligt.
»Naar de saa faar Kallesteg med møssede
Ka'tøfler og saa Kaffe og Kave — bier ded
l'egodt li'saagodt som te Per Ols ved deres
Begravelse.”
"Gi dem Kaal te uk sagde Maren, ,stuved
Kaal."
»Synes Du ded, Maren?" i
»Ja," sagde Maren med Vægt, ,stuved Kaal
og mossede Katøfler, og ded drøjer paa Kallen,
Marie, saa har Du immer lidt igen til Daven
etter, og saa gør'et godt, stuved Kaal, Frikke-
diller, og saa da osse Ævleskiver, ded ku” di
vække mig om Natten med, aa ja, saagu ja."
Pludselig hørtes en klynkende Lyd henne fra
den Syge.
»Hvø' er'et, min lille Pi'e, hva” græder Du
for?£ spurgte Moderen ømt og strøg ned ad
den Lilles Ansigt, hvor Taarerne rullede lang-
somt. —
»Aa, Mo'r,"” hulkede Ane Katrine. ,,Mo'r, al
den dejlige Mad, den kommer jæ jo itte til
aa spise,"
»Nej, mit Lam," sagde Moderen trøstende,
»men se, Du kw” jo itte taale og spise den
l'godt lienveller.
»Næ—æj, ded ka' jæ vel heller itte,” suk-
kede den Syge resigneret og lagde sig stille
ned igen.
Ud paa Eftermiddagen var Marie oppe paa.
Herregaarden for at aflevere en Spand, som hun:
havde laant hos en af Pigerne, da Fru Lange
hørte hendes Stemme og kaldte paa hende.
Marie satte Træskoene og listede ind paa.
Hosesokker. Fru Lange stod inde i Skabestuen:
og holdt et Par nye Brunelsstøvler i Haanden.
»Se,” sagde hun og holdt Støvlerne hen imod.
Marie, her har jeg et Par saagodt som nye
Støvler, de var-for smaa til mig, saa jeg har
kun haft dem paa én Gang, dem tænkte jeg,
at Ane Katrine kunne faa og have paa i Kisten.”
Maries Ansigt straalede. ,,Aa, hvor hun bli'er
glad, det lille Skidt, hun græd saa bitterlig før,
fordi hun itte skulde ha” den rare Mad, som:
Fruen loved. Tak, Tak," og saa skyndte hun
sig hjem med det dyrebare Bytte.
»Ka' Du si, hvad jæ har te” Dig, lille Ane
Katrine," udbrød hun glad og holdt Støvlerne
op foran den Syge.
»Bruneller med Glanslæ'er paa Tæerne og
ganske ny. Fruen har kuns ha't dem po en
eneste Gang. Du maa rejtenok love for Frw
Lange! —
Ane Katrines Øjne lyste i stille Glæde.
»Ih dov, sikkedanne fine de er," sagde Marem
halv misundelig, hun var kommet helt hen for
at beundre Pragtstykkerne.
»Ja, Du ka” sagtens," sagde hun saa,
Næste Dag døde lille Ane Katrine. Hun laa
med et Smil om Munden. Hun døde lykkelig,
for hun havde faaet Brunellerne paa.
D. v. d. Lyne.
— 12 —
Dronning Louises Børnehospital.
Professor Hirschsprung paa Trappen til Børnehospitalet.
NGEN kan være gaaetigennem Øster Farimags-
gade uden at have lagt Mærke til den ven-
lige, røde Bygning som ligger omtrent der,
hvor Holmens Kirkegaardsmur begynder,
og hvis mærkelige dybe Altaner ikke ligner
nogen anden Årkitektur.
Undrende spørger man:
Hvad mon det kan være
for et Hus?
Men er det paa en lys
og varm Sommerdag,
man ser det, da behøver
man ikke at spørge. Da
vil man se den ene lille
Barneseng opstillet ved
Siden af den anden paa
disse Altaner, smaa Børn
med blege Ansigter leger
med deres Dukker og de-
res Tinsoldater, som er
udbredt over Sengetæp-
perne, eller de nikker
nok saa fornøjet ned til
de Forbigaaende.
Det er Dronning Loui-
ses Børnehospital, som
ligger her. ;
.… For 50 Aar siden, den
lite November 1850 aabnedes denne Insti-
tution under smaa Forhold i et Lokale i Ri-
gensgade. Men der var saa mange, som gærne
vilde bidrage til dette Sygehus for ganske
smaa Børn, der i Hjemmet ikke kunde faa til
strækkelig Pleje, at rigelige Midler strømmede
ind, og den nu afdøde Dronning Louise for-
undte Hospitalet sin pekuniære Støtte og Retten
til at bære hendes Navn. I 1877 kunde man
da rejse den Bygning, som nu benyttes.
Hospitalets første Overlæge var Dr. Chr.
Sarxtorph. Han efterfulgtes af Etatsr. Briinniche,
og endelig har Prof. Hirschsprung fungeret siden
1870 og udrettet et betydningsfuldt, højt paa-
skønnet Arbejde.
Inde paa de venlige Sygestuer med fornøje-
lige Dyrefriser paa Væggene hersker der selv-
følgelig den største Properhed og Orden. Hurtigt
viser ogsaa Pattebørnene, der udgør Største-
parten af Patienterne, at de sætter Pris paa en
gennemført regelmæssig Levevis, idet de kun
giver deres. Følelser Luft, naar Flasketiden nær-
mer sig.
Hospitalet kan rumme 70 Patienter og er næ-
sten altid fuldt optaget. Af sanitære Grunde
holdes imidlertid altid en Afdeling lukket, saa-
ledes at det normale Patientantal er 50.
Hospitalets Polikliniker giver aldeles gratis
Konsultation, ofte ogsaa fri Medicin til 4—5000
Børn om Åaret. Fre Landets fjærneste Egne
sender Lægerne deres smaa Patienter her ind
for at høre Specialisternes Raad.
Der er nok at gøre baade for Læger, Syge-
plejersker og Funktionærer Dag og Nat, men
I Konsulationstiden paa Hospitalets Poliklinik
— 103 —
DRONNING LOUISES BØRNEHOSPITAL
lige fra Overlægen og For-
standersken, Frk. Ellen Ro-
sen, til den beskedneste
Funktionær er de alle be-
sjælede af den sande hu-
maneÅand, der er Hospitalets
dyrebare Tradition.
Denne udmærkede Insti-
tution er desværre ikke saa
rig, som de fleste tror. Der
skal mange frivillige Bidrag
til for at holde dette store
Apparat med dets 29 Funk-
'tionærer — det er særlig
Vasken, som kræver saa
mange — i Virksomhed.
Der har endnu kun været
Raad til 6 Fripladser — thi
en saadan kræver en Ka-
pital af ikke mindre end
90,000 Kroner.
Forhaabentlig vil Formanden for Direktionen,
Statsraadssekretær Koefoed, faa Lejlighed til
at indkassere klingende Beviser paa den Inte-
Em adelig
Efter Ballet.
n»Ak jal nu begynder igen den uforstyrrede Familielykke""
et stort og gammelt Kulturland som Tysk-
land, hvis Rigshovedstad som saadan kun
er nogle Aartier gammel, samler ikke alt
Aandsliv sig strax i denne By. De gamle
Centre for Kunst og Videnskab vedblive at bestaa,
knyttede til visse Kredse eller Skoler i de for-
skellige Byer. Tyskland har intet Paris.
Hvorfor netop den klassiske Musik den Dag
i Dag har sit Sæde i Dresden og Leipzig, den
moderne i Bayruth 0. s. v. lade sig selvfølgelig
let paavise. Heller ikke vil det falde vanskeligt
at spore, hvad det er, der har ladet en hel
— 104
SE pk
EEG
BEDA,
IIOULZE
: z fl
Rekonvalescenter paa Børnehospitalets Allau.
resse, som .et saadant Barmhjærtighedsværk ved
sit 50 aarige Jubilæum har Krav paa.
Satiriker.
Hærskare af satiriske Tegnere vokse op i Maler-
kunstens fredede Hjem, Ludvigernes By, Minchen.
I ingen anden tysk By hører Witzen og
Viddet, den snart lune, snart alt andet -end
harmløse Spøg hjemme som i Minchen. Fyr-
sterne, som i Slægtled selv har elsket Kunsten
og Livet, har haft andet at bestille end at
indeksercere Borgerne i at tænke, tale og le
Afskedsord.
»Og du saa Benet var opereret, sagde han til Lægen: ,,Hr.
Doktor, siden De nu er ved det, kunde De sua ikke skære den
Ligtorn paa den anden Fod? ,.,.. suu nikkede hun et Far
Gange til mig . . . . og saa var han død," ”. :
EN ADELIG SATIRIKER.
Før Ballet.
nJa, ser Du, min Pige, det kommer der af at have fem Bal-
loiletter og kun to Par Strømper.” É
paa Tælling efter højere Ordre. ,, Miinchenerne"
er Naturbørn og Hjærtemennesker, har let til
Taarer som til Latter og bliver Venner med Gud
og Hvermand over et godt Glas ,,Birgerbrau.”
Derfor udkommer ogsaa baade ,,Fliegende
Blitter", ,Jugend" og ,,Simplicissimus" i Min-
chen, saa vel som den franske Literaturs pikante
Frembringelser, Prévost og Maupassant. Der-
for faar ogsaa Minchens Tegnere og Skribenter
deres Part af de Majestætsfornærmelsesprocesser,
der nu og da falder som Byger over Tyskland.
Medens ,Fliegende Blåtter" holder 'sig paa
den gamle, neutrale Grund, stadig støltet paa
gamle Tegnerberømtheder som Oberlånder, Har-
burger, Reinicke, Schlittgen 0. s. v., tumler
den viltre Ungdom sig i ,Jugend" og især i
»Simplicissimus" (Navnet er hentet fra en gammel
Roman og. betegner et Slags Klodshansfigur.)
I store kolorerede Helsidebilleder .karrikeres Li-
vet her af Kunstnere som Thåny, Bruno, Paul,
Jank, Th. Th. Heine og — last not least —
.af Reznicek, af hvis ypperlige Kunst vi bringe
nogle enkelte Prøver. rl
Friherre v. Reznicek stammer, som Navnet
viser, fra slaviske Egne, hvor Respekten for
det fra Fædrene nedarvede — hvilket maaske
ogsaa, navnlig i materiel Henseende, ofte kan
være smaat nok — ikke er i saa rig Udvikling
som andensteds. Som oftest behandler Rezniceks
Dagliglivet, Ægteskabets Mysterier 0. s. v. og da
faar hans altid lige ætsende Vid en kraftig,
bitter Bismag.
Kun nu og da kommer Rexznicek ind paa det
egentlig pikante Felt, men aldrig for at sige en
Plathed. Billedet er altid strængt decent, et fint
lille Genrebillede, som man kan nyde ogsaa
uden at søge de faa Linjer, der er henkastet
under det.
Undtrtiden giver Reznicek ogsaa sit Be-
syv med i Dagens brændende Spørgsmaal. Han
maler Reaktionens Færd i Lex Heinze-Striden:
En Kæmpeso stormer frem mod Venus fra Milo:
»Fy, skammer du dig ikke, løbe saadan om-
kring uden Børster.” Eller han behandler det
slesvigske Spørgsmaal let og graciøst i en —
Balscene fra Hoffet. ,,Dans dog ikke med den
Dame", siger en Kavaller til en anden. ,De
ødelægger jo hele Deres Karriére — hendes
Bedstemoder er danskfødt".
Rezniceks ,,Streg”" kan være baade fin og
grov, ”ftersom Æmnet kræver det. Hans sikre
Formævne og blændende Teknik strækker sig
lige fra den rene Karrikatus barokke Linje til
den mest minutiøse og zarte Modelstudie. Dan-
ske Tegnere — deres Fortræftelighed iøvrigt
ufortalt — kunde lære Alsidighed og Fornyelses-
evne af Reznicek! N. w.
I Monte Carlo.
virkelig! Er De
FENG
- »Dér hænger
ift? Men hb
Hr. Gemal?, — fift?, Men hvor er da Deres
ax 1054
Den sidste Aften.
Emil Poulsen i sit Værelse paa det kgl. Theater.
Bigurd Trier Amatørfot.
Da Jerntæppet ved Emil Poulsens Afskedsforestilling havde sat sit Punktum for Tilskuerpladsens Hyldest, irak
Skuespilleren sig tilbage til sit Værelse, som var festlig draperet og fyldt med rige Kunstehs Laurbær. Her
fik Kammeraterne Lejlighed til at frembære taknemmelige Afskedshilsener og her modtog han — just som
han skulde forlade Theairet — >Hver 8. Dag«s fotografiskeMedarbejder, der søgte hans Tilladelse til at forevige
' det højtidelige Øjeblik.
Mordet i Pontoise.
(Gte Fortsættelse.)
DOUARD:: Jeg havde aldrig før boet paa Hotel, og
E jeg var ikke vant til, at man saadan spurgte om
mit Navn. —
Næste Vidne, Gendarm Frangcois forklarer: Jeg havde
Tjeneste i Arresthuset i Pontoise den Dag, Edouard
Donon var til første Forhør. Dette varede fra Kl. 2
til Kl. 5 og nogle Minutter. Han græd som han var
pisket. Medens jeg var inde i Rousselets Celle — et
Par Minutter eller saa — havde Edouard løsnet sit
Halstørklæde, der var af gult Silketøj, og stod og
gjorde det fast til Vinduesposten. Da jeg spurgte,
hvad han tog sig for, svarede han, at han vilde stige
op, for at kigge ned paa Gaden. Jeg svarede da: Det
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
kan De ikke, for Fængslet vender ud til en Gaard,”
Formanden: Troer De, han vilde hænge sig?
Francois: Ja.
Formanden (til Edouard): Hvad havde De i
Sinde?
Edouard: Se, om jeg kunde slippe bort — de vilde
jo ikke lade mig gaa, dengang Forhøret var forbi.
Formanden: De vidste jo meget godt, hvorfor man
beholdt Dem. De havde lige været i et 2-Timers
Forhør, og da Deres Uskyldighed ikke direkte fremgik
af, hvad De dér havde oplyst, maatte Forhørs-
dommeren jo foreløbig beholde Dem.
Hr.& Masson, Fangevogter i nys nævnte Arresthus,
zlape
MORDET I PONTOISE.
bekræfter som næste Vidne Ord til andet Gendarmens
Forklaring.
Retsmødet d, 1. Juli,
Den tidlige Tid havde ikke formindsket Tilhørernes
Antal. Fra Kl. 6 af barrikaderede unge Advokater i
Embedsdragt de forreste Bænke.
Ved Retsmødets Slutning faar den f[off. Anklager
Ordet og udtaler;
M. Hl:;
»Lige efter Aarsskiftet bredte en gruelig Forbrydelse
Rædsel og Bestyrtelse over en hel By, der til Hver-
dag er fredelig og stille. De kender den frække
Rædselsgerning — en bekendt Forretningsmand myr-
des i Stueetagen ud mod en befærdet Gade ved
højlys Dag og tilmed paa en Terminsdag, hvor hans
Dør ikke plejer at staa stille, som man siger. ;
Med Rette maatte man ræddes. Hvor var saa Ens
Retssikkerhed henne? Naar en saa dumdristig
Ugerning kunde begaas.
Jeg behøver ikke paany at gennemgaa Forbrydelsen
i alle dens Enkeltheder. Blot vil'jeg tillade mig at
bemærke: Den Mand, De, mine Herrer, have at dømme,
er en stor Forbryder — og dog kan man tænke sig
en endnu mere pervers Natur, en Forbryder, der
endnu mindre har Krav paa Medlidenhed — det er
den samme Rousselel! Har han kunnet fatte den
syndige Beslutning at angive Edouard, den Myrdedes
Søn, som sin Medskyldige — har han foruden at
myrde Faderen villet: ødelægge Sønnen og styrte en
hel Familie i Fordærvelse, da, mine Herrer Dommere,
er han ikke blot en Forbryder, der er al vor Medynk
uværdig, da skal ikke blot Lovens Straf ramme ham,
men en offentlig Tilintetgørelse burde være et saadant
Væsens Lod. Men han har talt sandt. Rousselet,
Morderen og Tyven, har ved sin Side en anden stor
Forbryder, der har myrdet sin egen Fader. Det er
bevist, som jeg ret straks skal eftervise ved Doku-
mentation — at Rousselet gik til sin Rædselsgerning
ansporet, opfordret, hjulpen af Edouard. Det er en
Forbrydelse imod Naturen — jeg savner Ord, for at
stemple denne Skændselsdaad med dens rette Navn.”
Hr. Hébert gennemgaar derefter i et Foredrag, der
varer to Timer, hele Edouards Liv og Adfærd under
Forbrydelsen, og slutter saaledes: »M. H.! Deres
Dom maa bygges paa alle disse moralske og haand-
gribelige Beviser. Til Deres Hjerter har jeg ikke talt,
Deres Følelser har jeg ikke søgt at vække — nej,
det er til den kolde, klare Menneskeforstand, til
Sandheden, "der, trodser al vor Fantasi, alle vore
Barndomsminder, al vor Kærlighed, jeg appellerer!
Skridt for Skridt har jeg fulgt denne unge, grufulde
Forbryder, der nu staar uden nogen anden Støtte for
Dem end den, hans fortræffelige og talentfulde De-
fensor maatte kunne yde. ham.
Haabe vil jeg, at Dommen maa fælde begge de
Anklagede. Da vil Samfundet af denne forfærdelige
Straffesag drage den .Lære, at Glemsel af de medfødte
Pligter fører til Forbrydelse, og at Forbrydelsen
drager en retfærdig og frygtelig Straf efter sig."
Mødet udsat ”/, Time.
Rousselets Defensor, Hr. N. S. Laurent, taler kort
i et improviseret, aandrigt Foredrag, der tager stærk
Applaus, men ikke bringer noget Nyt. Det slutter
saaledes: »Jeg beder: haver Medlidenhed med denne
stakkels Mand! I Begyndelsen af hans Fængselstid
var hans Nætter uden Søvn, hans Øjne græd Blod.
Men den himmelske Barmhjertighed kom ogsaa denne
forvildede Mand til Gode. Der kom Ro i hans Sjæl,
Haab i hans Sind. Vel rinde hans Taarer bestandig,
men det er 'Angerens bitre, brændende Taarer. Gud
har følt Medlidenhed med denne Mand. Skal den
menneskelige Retfærdighed mon være strengere?"
Medens Kolleger lykønske Hr. Laurent til den
glimrende Maade, hvorpaa han har røgtet sit meget
vanskelige Hverv, giver Formanden Ordet til Edouards
Defensor.
Hr. Chaix-d'Est-Ange: "Jeg har den Ære at forud-
skikke den Bemærkning, at jeg nødes til at plaidere
meget længe, og at jeg derfor beder den ærede For-
mand udsætte Mødet til imorgen, da d'Hr. Edsvorne
sikkert ere trætte af mine ærede Herrer Kollegers
lange og tankevækkende Foredrag.”
Efter nogen Diskussion herom, udsætter Formanden
Mødet til næste Dag Kl. 8 Morgen.
Reismødet d. 2. Juli.
Formanden: Forinden jeg giver Ordet til Defensor,
finder jeg Anledning til bestemt at paalægge Til-
hørerne at afholde sig fra enhver Bifalds- og Mishags-
ytring. Hr. Chaix-d'Est-Ange har Ordet!
Hr. Chaix-d'Est-Ange: M. H.! Donon-Cadot seniors
Liv og Karakter er Dem bekendt. Hans Hustru var
en af disse arbejdsomme Kvinder, der ikke ere kendte
udenfor deres eget Hus, men offre sig helt for deres
Børns Opdragelse. Hendes Ordenssans, sparsommelige
Vaner og hele huslige Dygtighed gav Hjemmet et Præg
af ægte gammeldags Hygge og Velsignelse. Lykkeligt
det Barn, der er betroet til en saadan streng, men
aldrig hidsig Moders Omsorg og Optugtelse! Men
Døden gæstede dette lykkelige Hjem. Næsten samtidig
bortkaldtes den opoffrende Moder og en voksen, elsk-
værdig Datter. Fra et Hjem, fredet af Kvindehænder,
forvandledes Huset til en Bolig for Enkemanden og
Smaadrengene. Det er den ene af disse, De, mine
Herrer, skulle dømme for Fadermord? Lad os se!
Hvorledes var denne Dreng? Mine Herrer Kolleger
nøjes med altfor overfladiske Karakteristiker. I 1838
kommer Edouard i Skole. Han opfører sig slet i én
Forstand: han er doven, en daarlig Elev. Nuvel, men
har han nogensinde i Skolen begaaet en slet Handling?
Samtlige hans Lærere maa svare »Nej." Alle have
vi kendt dovne Skoledrenge, der blev flinke Mænd.
Dvaskhed i Barnealderen kan have saa mange, fysiske
som psykiske Aarsager.....
Hvad har den Anklagede da ellers gjort af slet %
sin Barndom? Jo — han har nægtet at ønske sin
Fader glædeligt Nytaar. Det havde sin Grund i, at
han var trodsig overfor Faderen i de Dage; han havde
faaet Irettesættelser af Faderen og følte sig for stor,
for »voksen" dertil. Edouard havde Uret, stor Uret,
men allerede den 3. Janr. indsaa den fornuftige Dreng
dette og gjorde sin Fejl god igen. Yderligere For-
klaring er overflødig. Hans Tante, Fru Hamot, der
var tilstede, kan bevidne Sandheden heraf.”
Derefter skildrer Defensor Rousselet som en raa,
pengegrisk og snedig Forbryder. Denne Del af Fore-
draget er en ypperlig Prøve paa juridisk Veltalenhed,
idet det med idelige Citater af Forhør og Vidne-
forklaringer fastslaas, at Rousselet af Pengebegærlighed
har sledsket sig ind i Donons Hus og Edouards For-
trolighed, har benyttet det kølige Forhold mellem
Fader og Søn og med djævelsk Beregning har faaet
Edouard gjort til Medskyldig. -- Defensor kritiserer
derefter Forundersøgelserne og Forhørsdommerens
Adfærd. Han beskriver, hvorledes det formeligt er
bleven lagt Rousselet i Munden. at angive Edouard.
— »Selvfølgelig,” .siger han, »greb han dette mulige
Redningsmiddel. Ti isaafald var jo Edouard den
værste Forbryder af de to. Man tænke sig denne
Mand, der arresteres, medens hans Hustru venter sin
snarlige Nedkomst, der i Uger holdes i Uvidenhed,
om Konen lever eller ej — denne Mand pines daglig
— ja stundom om Natten med — i timelange Forhør,
hvis'evige Omkvæd lyder; Nævn os din Medskyldige. ..
Er det det ikke Sønnen? Selv en Sanddruhedens
Engel maatte jo tilsidst forledes til at raabe: Jo — jo
det er ham! Endsige da en forhærdet Synder som
=— 107 —
EET
MORDET I PONTOISE.
Rousselet. Det er dette højst uheldige System, der
er brugt overfor Rousselet.” (Stærk Bevægelse) ,Over-
for Edouard har man anvendt Udspionering. En
20-aarig Straffefange har man ikke undsét sig ved at
anvende som Spion, en vis Lair. Denne Retssag er i
og for sig for alvorlig til at jeg idag kan komme
nærmere ind paa vor kriminelle Forhørsvirksomheds
Mangler. Jeg har kun gjort opmærksom paa Frem-
gangsmaadens uheldige Følger for denne Anklagede.
Rousselet har løjet Edouard Forbrydelsen paa.
Hvorfor skulde Edouard ønske sin Faders Død? Forat
slippe for den faderlige Myndighed. Nej — Ti mindre-
aarig som han er, vilde han have faaet en Curator
at lystre i Stedet. Af Jalousi? Jeg finder ikke, at de
»Beviser," der er førte i Ilden om 'denne Skinsyge,
kræve nogen Imødegaaelse. Jeg hævder, at Rousselet
havde ingen Medskyldig. Det er klart bevist, at han
listede sig ud af Kontoret efter Mordet. Hvorfor
listede han? Naturligvis, forat ikke Edouard skulde
høre ham — han vidste jo, at Edouard var ovenpaa.
Lægerne vove ikke at paastaa, at Donon senior
har skreget. Og selv om saa var, er det bevist, at
det er særdeles tvivlsomt, om Edouard kunde have
hørt det i sit Værelse. Edouard har troet at høre
Lyden af et 5-Francsstykke, der faldt paa Gulvet,
men tilføjer selv i sin Forklaring: Dog, det kunde
det ikke være, for saa havde det rullet.” Heri ligger
for mig Beviset for hans Sanddruhed, thi Rousselet
har forklaret, at 5-Francsstykket ikke rullede, men
faldt i en Blodpøl, saaledes, at det ikke kunde rulle.”
(Fortsættes).
Moderne Slavetransport.
Malayiske Lustdragere stuvede sammen paa et tysk Transportskib under Kinakrigen.
KKE sandt? — Slaver, som af grusomme
Slavehandlere føres bort fra deres Hjem
for at trælle i et fremmed Land! Ja, liv-
agtig saaledes ser det ud.
Men Slaver er de just ikke efter Bogstaven,
alle de nøgne Mennesker, som i Hundredevis
er stuvede sammen paa Skibsdækket. Det er
Kulier, malajiske Lastdragere, som Tyskerne
fra Bagindiens Havnestæder fører til Kina for
at gøre Tjeneste som Bagagebærere for Hæren.
Atman ikke kan bruge Kineserne til dette Hverv
er klart, og de ludfattige Malajer griber med
Glæde Lejligheden til at løbe bort fra Hungers-
døden — for maaske at segne om og blive
forladt paa en øde Landevej langt inde i Kina.
Et lidet lysteligt Billede af den Krig, der
paastaas at blive ført i Civilisationens og Hu-
manitetens Navn,
—….108 —
Den genvalgte amerikanske Præsident Mac Kinley.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Den gamle velkendte Kaptajn S.
Weidemann i Korsør er afgaaet ved
Døden. Ligesom sin Fader, der i sin
Tid var
Fører ved
Sejladsen
over
Storebælt,
valgte han
allerede
fra Dreng
Søvejen til
sin Livs-
bane, og
efter at
han havde
taget Styr-
mands-
eksamen,
Kaptajn S. Weidemann,
gik han i 1850 som Fører ind i
Færgefarten over Bæltet. Under Kri-
gen 1864 forrettede han Tjeneste paa
Linieskibet ,,Skjold" og 1867 fik
han Udnævnelse som Dampskibs-
fører, I 1883 traadte han ind i den
nye Dampfærgefart og blev Fører
af den første Dampfærge ,, Korsør",
Den sidste Dampfærge, han førte, var
»Sjælland". Da han i 1888 tog sin
Afsked, blev der fra alle Sider vist
ham Anerkendelse for hans lange og
udmærkede Tjeneste. Den Afdøde,
der allerede tidligere var dekoreret
med Ridderkorset og Sølvkorset,
blev ved sin Afskedigelse yderligere
dekoreret med Fortjenstmedaillen i
Sølv.
Nylig afgik ved Døden en af Kø-
benhavns meget kendte Forretnings-
mænd, Grosserer H. C. Jensen. Selv
havde han arbejdet sig i Vejret i
raske Spring, fra den Tid han i
— 109 —
Mac Kinley
for ever!
aA er Spændingen forbi
— om ellersnogen har
været spændt. Mac
Kinley, Guldmøntfo-
dens, Toldmurens og Udvi-
delsespolitikens Helt har sej-
rigt bestaaet Kampen.
Dette betyder først og frem-
mest at den Politik, som ind-
lededes med Havaji-Øernes.
Anneksion og fortsattes med
Erobringen af Filippinerne,
og som egentlig vender op
og ned paa alle gammel-ame-
rikanske Begreber, skal fort-
sættes. Og sagtens vil det
ogsaa vise sig, at den Tjil-
bagelholdenhed, Mac Kinley
i den sidste Tid har vist i
det kinesiske Spørgsmaal,
nærmest har været en forsig-
tig Valgmanøvre. De euro-
pæiske Magter vil nok nu faa
at vide, at Mac Kinley igen
sidder fast i Sadlen.
En Afgørelse som den, de
amerikanske Vælgere nu har
truffet, betyder mere, end man
efter danske Begreber har let
ved at forestille sig. Hvis
Bryan havde sejret, skulde
mangfoldige Poster have væ-
ret ombesatte. Nu bliver alt
ved det gamle.
Jylland begyndte med Smaa-Opkøb
af Uld og Skind og indtil han i
Spidsen for den største københavn-
ske Forretning i Uldbranchen drev
en omfattende Eksport.
J.var
engen-
nem-
nobel!
Per-
sonlig-
hed,
som
alle
satte
Pris
paa.
Han
blev
over81
Aar
gam-
mel.
Grosserer H. C. Jensen.
sm bene eet oner
Roskilde By har mistet en af sine
bedste Mænd ved Overlærer Å. C.
Petersens Død. Overlærer P., der var
født Sønderlyde, deltog som Løjt-
nant med stort Heltemod i For-
svaret af
Dybbøl-
stillingen,
hvor han
var KKom-
mandant i
Skanse Nr.
3. Efter
Krigen
blev han
Adjunkt
ved Ros-
kilde La-
tinskole,
hvor han
Overlærer A. C. Petersen. vandt sig
utallige
Venner baade blandt Kolleger og
Disciple. I 1877 blev han udnævnt
til Overlærer ved samme Skole. Ved
Siden af sin Lærergerning deltog
han ivrigt i Byens kommunale Liv,
saavel i Ligningskommissionen som
i Byraadet, hvor han havde Sæde
i syv Aar. P. var dekoreret med
Ridderkorset.
Jubilæum.
Købmand og Fabrikant Carl Å.
E. Petersen i Roskilde, som den 9.
November fejrede 25 Aars Jubilæum
som Bor-
ger der i
Byen, har
gjort sig
fortjent
ved at or-
ganisere
en ikke
ringe Hus-
industri i
Trævarer i
Omegnen
af Byen.
Ved at le-
vere de
Købmand C. A. E. Petersen. Smaafolk,
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE,
der søger et Bierhverv gennem Til-
virkning af Husflidsprodukter af
Træ, ensartede Modeller og paatage
sig Afsætningen af deres Produkter,
har Hr. Petersen skaffet dem ct
betydelig forøget Udbytte af Arbej-
det. Ikke mindre end ca. 80 smaa
Hjem ere nu sysselsatte for Hr.
Petersens Forretning, der har vnn-
det megen Anerkendelse ved den
københavnske Industriforenings Ud-
stillinger for den lille Industri, lige-
som baade Rejsestipendieforeningen
og det Rejersenske Fond har ydet
hans Virksomhed Paaskønnelse i
Form af Rejsestipendier. der have
sat ham i Stand til at studere lig-
nende Virksomheder i Udlandet.
Nylig kunde Isenkræmmer Oflo
Nielsen fejre 25 aarigt Jubilæum
som Købmand i Nyborg. N. er født
1853 og
overtog
1875 sin
nuværen-
de Forret-
ning, som
han med
Flid og
Dygtighed
har opar-
bejdet til
en af de
største i
den Bran-
che i Ny-
borg. Sam-
tidig har
et omfattende offentligt og privat
Tillidsarbejde lagt Beslag paa hans
Tid og Evner. Han har været Med-
lem af Byraadet, Vicebrandinspek-
tør, Formand for den sønderjyske
Forening, Formand for Aktieselska-
bet ,,Nyborg Avis", samt Formand
for Ligningskommissionen.
Købmand Otto Nielsen,
Rettelse.
En ondartet Trykfejl har i forrige
Nummers »Kendte Navne« gjort
Konsul Duseberg til en Olding, end-
skønt han er en Mand i sin bedste
Alder. Hans Fødselsaar er opgivet
til 1812 i Stedet for 1852.
»Hver 8. Dags
Præmieopgave.
Gennem et Antal Besvarelser, der
oversteg vore dristigste Forvent-
ninger, har det vist sig, i hvor høj
Grad vor Præmieopgave: >»Dreng
eller Pige« har truffet vore Læseres
Interesse. Løsningernes Omfang har
forhalet Resultatets Offenliggørelse,
som imidlertid vil foreligge i »Hver
8. Dag«s følgende Nummer. Dog
kan vi. allerede i Dag bedrøve de
mange Indsendere, som har ment,
at ;Børnene enten a/le var Drenge
eller. alle Piger med Underretning
om, at de har skudt ganske forbi
Maalet.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: ÆXarens Sang, af CARL
GOTTSCHALKSEN.. Toreador et Ånda-
louse, af RUBINSTEIN. Choral fra
Aaret 1587, af NIcOLaus SELNECKER.
Melodi af Operaen ,,Bortførelsen”,
af Mozart. York's Marsch, af BEET-
HOVEN, Polonaise, af CHOPIN.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den nys af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
»Hver 8. Dag''s Billeder ere udførte i
Dansk Reproduktions-Anstalt, Kong Ge-
orgsvej 51.
Redigeret af GEORG KALKAR.
E” af de Firmaer, som mærk har
bidraget til de store Foran-
dringer år ARFke: Hattebranchen her- | D a Mm e
hjemme er Chr. Henrichsens Eftf. |
paa Købmagergade 29. For ca. 25
Aar siden begyndte den ganske
smaat som Baand- og Modeforret-
ning og omdannedes saa nogle Aar
senere til en Specialforretning for
monterede Dame- og Børnehatte
med Fabrikation i større Stil. Ved
et udmærket Forretningssystem blev
det muligt at levere Hatte til Priser,
man slet ikke kendte tidligere.
Chr. Henrichsens Eftf. Hatte-
== reg
H
fabrik og Forretning beskæftiger nu
jalt 30-40 Personer, om Foraaret
betydelig flere, og den enkelte Syer-
ske kan alene paa én Dag udføre
fra 30-50 Hatte. De gode Varer,
som Fabrikken møder frem med,
opnaas derved, at hver Syerske kun
faar det Arbejde, som hun bedst
har Anlæg for, og hun'kan saaledes
ved den stadige Øvelse naa at ud-
føre noget virkeligt fremragende paa
sit Omraade.
Næsten hele Huset er optaget
af Firmaets Butik, Ekspeditions og
Lagerlokaler.
Dansk Import.
Sune
Engelsk-Russisk Magasin, Bredgade 27.
ET havde længe været drøje Tider for
en forvænt og fordringsfuld Gour-
mand. Ganske vist, han sagde ikke
ligefrem Nej til en Middagsindbydelse,
men naar han i Stilhed for sig selv drog Sam-
menligninger mellem før og nu, var det med
Sorg, at han saa, hvorledes det gennemført ud-
søgte Maaltid mere og mere blev en Sjælden-
hed. Henover Middagsbordet havde Konkur-
rencen kastet en Strøm af halvgode Varer i
daarlig Efterlig-
ning.
Naar efter
Middagen
L'Hombrebor-
det var sat frem,
fik Skumlerier-
ne Luft, der
blev ikke levnet
hverken Lever-
postejen eller
Kaviaren den
ringeste Ære.
I den sidste
"Tid har man
imidlertid mær-
ket kendelig
Fremgang i Hu-
møret indenfor
Feinschmeck-
ernes Kreds.
Deres Øjne fik
Interiør fra Engelsk-Russisk Magasin, Gl, Kongevej 134,
den gamle straalende Glans, naar de skuede
hen over Bordet, de kunde paany gribes af den
sande Begjstring. som de havde troet aldrig mere
at skulle fornemme. Nye Kilder maatte være
opdagede. Spurgte man Husets Frue, hvem der
var Leverandør for denne eller hin af Bordets
Lækkerier, blev hun tavs og tillukket og erm-
drede det ikke. Hun vilde tydelig nok bevare
Hemmeligheden for sig selv.
Alligevel sivede ,,Adressen” efterhaanden ud,
og inden kort Tid var det et taknemmeligt
Underholdningstema i det selskabelige Liv at
berette om det store Importfirma, som under
Navnet: Engelsk Russisk Magasin havde paa-
,- — An rer e gzTT>
SR RE ER RES 7
Engelsk-Russisk Magasin, Gl. Kongevej 134.
taget sig at
samle rundt om-
kring -fra i Ver-
den, alle de fine-
ste Delikatesser
og føre dem
hjem til det
danske Bord og
dets Gæster,
Oprindeligfor
c. 15 Aar siden
blev denne For-
retning stiftet
alene for The-
import. Siden
oprettede den to
Butiker: Bred-
gade 27 og Gl.
Kongevej 134,
og udvidede sig
med Forhand-
75 an RE
N
DANSK IMPORT.
ling af alle Delikatesser. De to
Udsalg under samme Overledelse
sælger saaledes de samme Varer
til de samme Priser. Firmaets
Hovedlagre og Kontorer har
Lokaler i Dronningens Tvær-
gade.
De to Butiker minder i det
Ydre ganske om. Delikatesse-
shops af denne Årt i Udlandet.
Det pikante Vinduesarrangement,
som straaler i alle Farver og
fremviser de bizareste Embal-
lageformationer pirrer Nysger-
righeden saa længe, til man
2 lokkes indenfor, og er man først
der, da kildres ustanseligt Ga-
nen, mens -Tænderne løber i
Vand, saa at man, inden man
aner det, er rigt belæsset med
PassioneredeChocoladespisere
vil prise det Engelsk-Russiske
Magasin. Disse Folk gaa nem-
lig altid paa Jagt efter nye
Mærker, trætte som de efter-
haanden er blevet af de tradi-
tionelle Chocoladeberømtheder.
De vil for lange Tider kaste
deres Kærlighed paa den
schweitziske Kaohler-Chokolade.
Endelig, byder Magasinet. paa.
en Vrimmel af japanesiske Gen-
stande i Porcellæn og Lak, til
Pryd og til Nytte.
Det Engelsk-Russiske Kom-
pagni er blevet en Alliance,
som alle Partier indenfor vore
i selskabelige Samfund vil hilse
3 med Begejstring.
Interiør fra Magasinets Kontorer,
! fint duftende Smaapakker. Theen er bestandig
ks Forretningens Hovedartikel. Uden Mellemhand-
| lens Hjælp købes den direkte paa Produktions-
pladsen, kommer hertil med østasiatisk Kom-
Æ pagnis Skibe fra Kina, naar lige undtages den
ægte Karavanthe, hvis første Transport foregaar
paa Kamelryg. Det danske Importhus forsøm-
mer ikke heller Kaffen, men ønsker kun at føre
É den i enkelte, ganske fine Sorter.
' Fra Disk og Skabe lokker de lækreste Sager.
Den berømte Strassburger Gaaseleverpostei, den
usaltede, russiske Kaviar fra Volga, Chokolader
fra Rusland, de yderst" moderne Konserves og
et Mylr af Konfekter.
Der er finske og russiske Marmelader, og der
er Trøfler fra Bangard i Sydfrankrig — Trøfler,
om hvilke Kendere paastaa, atde er Kulminationen
af vor Tids gastronomiske Opfindsomhed.
oss PRSGe
Et af Magasinets Expeditionslokaler,
— 112 —
Nr. 8.
Aargang
1900.—1901 ø
De sorte Distrikter.
Minegangen bygges og understøttes med Bjælker.
(Efter Fotograf taget i Minerne)
AA, nu stiger Kullene igen! Og den lille
Madam skutter sig under Sjalet, og Kul-
handleren kradser sig med en sort Negl
bag et sort Øre, og Kulgrossereren ser
sine Slutsedler efter, thi han har. købt-paa Le-
vering. Men i Londons City Koritorer og paa
New Yorks Wallstreet Børs er der nogle: Herrer
i blanke Silkehatte, der næsten bliver overgivne,
da Noteringen skriger: Kul en Shilling 9 pence
højere. ... NELS ER
Kullene stiger! Det er Krigens. Skyld, siger
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
nogle. Det er Kulbaronernes Jobberier, siger
andre. Statistikerne mener, vi staar foran en
Krise med de sorte Diamanter, thi vi er naaet
til et Forbrug, der er større i hvert enkelt Land,
end Landet kan producere, og til. et Verdens-
forbrug af:over 700 Millioner Tons om Åaret,
mens Produktionen kun er 680 Millioner Tons.
Hvor skal dette ende, spørger man. I Kina!
siger de kloge Geologer. I England er der Kul
for 225 Aar, i Frankrig.for 200, i Schlesien
for 350, i Amerika for 300 Aar. Men i Kina
er der Kul for -maaske 1000 Aar, og derfor vil
om 2—300 Aar, naar Evropa er udtømt og ud-
Kullene hakkes ud.
(Efter Fotografi taget i Minerne.)
- 113 -—
DE SORTE DISTRIKTER
mattet, Verdens store Industricentrer ikke længere
ligge i England, I Belgien, i Schlesien eller i
Pennsylvanien, De vil ligge 1 Sydkina; og Shang-
hai vil blive Verdensindustriens Hovedstad. Qui
vivra, verra!
Men foreløbig er det endnu Evropas og Ame-
rikas Mineherrer, der har Ordet og dikterer
Priserne: og tager den uhyre Fortjeneste. Og det
er om de engelske, fransk-belgiske og tyske Kul-
miner, hele Interessen i vore Dage samler sig.
x
Les påys noir, siger Franskmanden og Bel-
gieren om Minedistrikterne. The black country
siger Englænderne. Ordet er det samme: ,,De
sorte Distrikter" hed-
der disse Egne, og ,,de
sorte Folk" de Menne-
sker, der bor og arbej-
der over og under Jor-
den, paa Kulbankerne,
ved Fyrstederne, ved
Pumperneog12—1500
Fod nedeunder Jordens
Overflade.
Det er blevet en Vi-
denskab at grave Kul.
Minedriften forlangerde
dygtigste Geologer og
de dygtigste Ingeniører.
Geologerne undersøger
Jordlagene. for' at be-
stemme i hvilke Retnin-
ger; Skakterne skal gaa,
og ihvilkenDybde, man
måa ned for atfinde Kul-
lene under de heldigste
Betingelser. Ingeniører-
ne maa anlægge de sin-
drigste Pumpeværker'
for at faa Vandet bort
fra Gruben og den kom-
primerede Luft pumpet
ind i selv de fjærnest
liggende Gange. Byg- :
ningen afSkaktgangen; Ophejsningen af Kullene og
Arbejdet med at faa paa den letteste Maade med
den ringest mulige Arbejdskraft Kullene samlede
paa ét Sted fordrer talentfulde Ingeniører og
Teknikere. Og saa staar der endda den aller-
vanskeligste Opgave tilbage: at skaffe Arbejdere;
thi i de sidste Aar har der fra Grubedistrikterne
fundet hele Udvandringer Sted. De Gamle, de
bliver. Men de Ungé forlader det sundhedsned-
brydende, det livsfarlige, det strænge og det
utrolig slet betalte Arbejde for at søge andre
Steder hen, til Amerika, til de større Byer eller
ind i Fabrikkerne,
Et vældigt Kompleks er en saadan Mine.
Langt borte fra ser man den, Over Jorden ligger
” Minearbejdere paa Kulvognen.
Maskinhusene med de himmelhøje Skorstene og
8
de store Dampmaskiner, der driver Luft- og
Vandpumperne og de store Elevatorer, der hejser
Arbejderne op og ned og bringer Kullene op.
Vidt, vidt omkring ser man Kul, atter Kul og
kun Kul. Ikke et Græsstraa vokser der, ingen
Fugl synger, kun Kulbanker og Kulstøv og
Larmen fra Maskiner og Damprør og Raslen af
de uendelig lange Tog af Tipvogne, der bringer
Kullene væk fra"Minen.
Under Jorden er Minen bygget som en Myretue
med dens Gange. Der er i Reglen 3, undertiden
men kun sjældent 4 Etager, der ligger under
hinanden i Dybder af 200, derpaa 300, saa
500 Meter nede. Den dybeste Mine i Evropa
er ved den belgiske By
Mons; den er i fjerde
Etage, altsaa den ne-
derste, 1680 Fod dyb.
Hele Minebygningen er
kegleformet, idetdenne-
derste Etage er den bre-
deste med de fleste og
længste Udløbergange,
medens denøverste Eta-
ge er denmindste i Fla-
derum og med de fær-
reste Gange:
At bygge en saadan
Mine er et Kæmpearbej-
” de, Kullene ligger langt
nede, og for at naa ned
til dem måa man spræn-
ge sig frem gennem baa-
de Skifer, Lerlag. og
andre Bestanddele. De
vandførende Lag er den
værste « Modstand, og
der er ofte saa meget
Vand, at selv de kraf-
tigste Pumper ikke kan
tage det. Naar man byg-
ger Miner i det franske"
Kuldistrikt Pas de Ca-
lais, hvor der er stærkt
vandførende Lag, gaar man frem paa en egen
Maade. Man øser vældige Masser af visse Kemi-
kalier ned i Vandet for at faa det til at fryse.
Naar de underjordiske Søer er frosne, hugger
man sig såa igennem dem. ”
Er Minen bygget, d. v. s. er den lange lod-
rette Skakt. færdig, graver man de i Stjærne-
form udløbende Gange. Elterhaanden som man
borer sig frem, tager man Kullene og sender
dem op paa Jorden, og afstiver det udgravede
Stykke. Mennesket, bærer sig altsaa fuldstændig
ad som Muldvarpen, der skyder den udgravede
Jord op. Kulbunkerne er Tuerne. Gangens Sider
bygges op med runde svenske Tømmerstokke;
Loftet underbygges med flækkede Stokke. . Deér-
— fl4 —
DE SORTE DISTRIKTER
paa graves dér atter Kul for Exempel 300 Fod
længere ind, og éfter Kulgraverne kommer Mi-
nernes Tømmermænd, der afstiver det udgra-
vede Stykke. Og saaledes bliver man ved, i
større og større Kredse, videre ud, længere
ned, til Minen er udtømt og kun er som en
kæmpemæssig Myretue med Etager over hin-
anden og med Celler og utallige Gange, Pladser,
'Stjærner og Borehuller. I Belgien en man gaaet
1680 Fod ned i Jorden. I Fourmies i Frankrig
er der Miner, hvis samlede Skaktganges Gulv-
flader er over' en dansk Kvadratmil. Ved New-
castle er der Miner, der strækker sig en dansk
Fjerdingvej ind under Nordsøen. En middelstor
Kulmine kån daglig levere fra 1000 til 1500
Tons Kul eller saa meget som en almindelig
stor Kuldamper kan rumme i sin Last. Det ér
fra alle disse Miner, der tilsammen hvert Aar
opgraves 680 Millioner Tons, et Kvantum,
der er saa uhyre, at man næsten ikke kån fore-
stille sig det. Fra England ' kommer - der : 220
Mill. Tons, fra Amerika 210 M. T,,:Tyskland
leverer 135, Østrig-Ungarn 36,- Frankrig: 34,
Belgien 23 og Rusland 10 Millioner Tons Kul.
Og til at bringe denne vældige Masse frem: af
Jordens Skød anvéndes der -omtrent 3 Millioner
Bjærgmænd og andre Arbejdere. .
Og disse Arbejdere! Hvorledés er de stillede?
I: de mange. Skildringer, der;er blevne givne
af dem, ER der været meget overdrevent. "Allige="
vel maa det indrømmes, at Arbejdet: er-haardt
og :strængt, at det er sundhedsfarligt og for”
bunden med den største Risiko. Læs blot de
stadig tilbagevende Beretninger om Grubeulykker.
70-60-90-200 Bjærgmænd kvalte eller brændte
paa Grubens Bund. Man har dog Statistik for,
at Ulykkerne bliver sjældnere, eftersom man
stadig gør nye Opfindelser, der forbedrer Luft-
forholdene i Gruberne. Men Arbejdslønnen er
ringe, fordi der ikke skal faglærte Folk til År-
bejdet. Højest er den i England, hvor den gen-
nemsnitlig er 1300 Kr. om Aaret, daarligere er
den i Frankrig, hvor den kun er ca. 950, endnu
daarligere i Tyskland, hvor den er omtrent 800
Kr. og slettest i Belgien, hvor den er 550—
600 Kr. Der er Gruber i Belgien, hvor Mand,
Kone og, 3 Børn gaar i Gruben for en lang
Arbejdsdag tilsammen at tjene 2—21/, Francs
eller i vore Penge fra 1!/,—9 Kr. Det er af
disse Grunde, at Arbejderne efterhaanden søger
bort fra ,,de sorte Distrikter" for at faa andet
og bedre Arbejde.
Geologerne spaar, at om senest 300 Aar vil
der ingen flere Kul være i Evropa. De sidste
sorte Diamanter ville være brugte, og Verdens-
industrien maa ty til Kina, hvor der er Kul for
endnu 1000 Aar. Maaske faar de Ret. Men
mon det ikke snarere kan tænkes, at Menne-
skene til den Tid har fundét andre Energi-Frem-
bringere, der kan erstatte Kullene. Da tages
maaske. atter Vindens Kraft, Vandfaldets Energi
i" Menneskets Tjeneste. Og da maa vi maaske
vende os mod den Kraftbringer, dér skabte
Kullenes Energi, og som hedder Solen; og John:
Ericsons store, nu "halvglemte Idé om Maskinen,
der opsamler Solens . Varmeenergi, bliver reali-
seret.
"Foreløbig. er vi afhængige af Kullene. Og de
stiger,” såa "det er-en Gru. v.F.
mm sr Ht Gensyn.
Fortælling af Hermann Heiberg.
"ikke sove i Nat, saa uroligt banker
hans. Hjerte, saa rastløse er hans Tan-
ker 'og saa tunge hans Forestillinger.
Der' rører sig noget bag Tapetet. Han farer
op. Men det er kun en Mus, sikkert kun en
Mus! Og saå bliver det igen stille; kun Urets
Dikken paa Bordet ved hans Seng forstyrrer
Nattens Stilhed. Saa gør Trætheden sin Ret
gældende, endelig udslukkes Bevidstheden: han
. falder i Søvn og' drømmer. —.
Det er én Ungkarl, som har en Stuelejlighed
ÆstenN en Time har han kastet sig frem
N | og tilbage paa Sengen. Han kan slet
i-et "Hus med Have til midt inde i Byen bag"
en gammel; mægtig Bygning, og som bor alene
her, som Morgen og Aften laver sin Kaffe
og Te, men spiser til Middag paa er Restau-
ration, og saaledes i mange Aar har tilbragt
sit Liv med flittigt Arbejde, behagelig. Hvile
og med at spare sammen til Hjælp, naar Alder-
dommen kommer. ;
Han er Sekretær ved Administrationen af
den Provinsby, hvor han er født, har gaaet i
Skole, har mistet sine Forældre og tillige sin
eneste Broder. Men kun de to rev Døden fra
ham. Forældrene ligge i Graven, der hvor Græde-
pilen bøjer sine Grene ned over et hvidt Marmor-
kors, og hvor der ved Jærngitteret staar en
lille Bænk, som han ofte i dybe Tanker sætter
sig påa, médens han i Aanden ser helt ned til
Kisterne.
Men hans Broder, der allerede tidligt var ret
tøjlesløs, løb hjemmefra, kom sydpaa og til
England og forsvandt efter paa sin kyniske Vis
at have sendt en Slags Meddelelse til ham,
den - ældre "Broder, der trods alt håvde holdt
fakt ved ham. |, Ø
%Nu gaar jeg over Havet til dét indre af
—115—
ET GENSYN.
Texas. Forhaabentlig bliver I saa for stedse
fri for mig.
Hils Forældrene, hvis de endnu vil have en
Hilsen, og sig dem, at de skal slaa alle Tanker
om mig uf Hovedet, de skal forestille sig, at
for dem og for mig var det bedst, om en Bølge
slog mig over Bord eller Feberen rev mig bort.
Farvel, farvel Christian; bliv du ved at være,
den, du altid har været; det er min Trøst,
naar jeg endnu engang imellem tænker paa min
Skæbne. Ofte sker det ikke, fordi det er det
dummeste af alt dumt at spekulere paa det,
der ikke kan ændres.
Og mærkeligt nok. Om dette Brev drømmer
Regeringssekretær Christian Blom, og just som
han — i Drømme — vil give sin Broder et
mundtlig Svar paa disse Ord, farer han pludse-
lig op af Søvne.
En Støj — en stærk Støj har vækket ham,
og denne Gang var det ikke en Mus, der
gnavede.
Der er ingen Tvivl længere!
Et fremmed Menneske har aabnet et af de
lavtsiddende Vinduer i Stueetagen i Daglig- og
Sovestuen, er steget ind og famler sig frem i
Stuen. Nu viser der sig et Lysglimt, en Blænd-
lygte lyser op, og den fremmede, Tyven, ser
sig om med graadige Øjne, og gaar hen til
Christians Skrivebord.
I dette Øjeblik stryger Christian Blom en
Tændstik, tænder Stearinlyset og rejser sig
overende i Sengen.
Men han griber ogsaa en Pistol, som han
altid har hængende ved sin Seng, retter den
mod Tyven, der farer sammen af Skræk:
»Ud med dig, afsted eller jeg skyder —"
Men saa gør den anden det samme. Han
stiller hurtigt Lygten paa Bordet og trækker
med Lynets Hurtighed en Revolver frem og
holder Mundingen af Løbet imod'sin Modstander.
»Giv godvilligt af eders Overflod, saa gaar
jeg," sagde han. ,Vi bliver saa begge spa-
rede for, hvad vi ikke ville — —"
Pludseligt standser han midt i Sætningen.
Han gør det, fordi den anden ser paa ham
med et saa forskende, grænseløst forskrækket
og bevæget Blik.
»Christian, Christian er jeg hos Dig? Er det
Dig —? Og just Dig vilde jeg —"
Vaabnet faldt ham ud af Haanden; Christian
havde allerede tabt sit, da han havde set, hvem
det var, der i Nattens Mulm vilde have be-.
stjaalet ham — ja, naar det kom til Stykket,
— maaske ogsaa dræbe ham.
Ed
i; x
En Time senere. Maanen er staaet op, me-
dens Brødrene talte sammen.
De have siddet sammen ved det runde Bord,
hvor Krystalkaraflen staar paa Bakken med
de to Glas, og de have drukket Vand som
var det Vin. De har ikke kunnet faa andet,
og deres hede af Sindsbevægelsen udtørrede
Ganer trængte til Drikke.
Og Maanen har hørt den ældre spørge den
yngre, om det var umuligt at han endnu kunde
vende om, men han rystede paa Hovedet og
sagde: ,,Nej Christian! og selv om det ogsaa
var umuligt, saa blev der dog andet — meget
andet — tilbage, der er saa frygteligt, at det
dog ikke vilde give mig Ro hverken Dag eller
Nat. :
Kun Brændevinen kan døde det, den daglige
Ophidselse og den kunstigt fremkaldte Søvn.
Et sidste Middel vilde jeg prøve for at dæmpe
det frygtelige Samvittighedsnag. Jeg vilde bede
her ved vore Forældres Grav. Jeg bildte mig
altid ind, at jeg saa kunde blive rask — glemme.
Men det er ikke lykkedes mig.
Derfor vilde jeg heller ikke se Dig. I Morgen
tidlig vilde jeg igen til Hamborg og videre —
Men Penge — Penge! Da saa jeg gennem
den høje Porthvælving Lys skinne bag dette
Hus, som jeg kendte fra tidligere Tid. Jeg sneg
mig herhen — alt var ensomt og stille — og
øvede mit Haandværk —"
»Hvor meget behøver Du?"
»Intet, af Dig vil jeg intet have. Jeg» vilde
hellere stjæle fra Dig; for Dig vilde jeg gaa i
Døden — gid den snart kom. Jeg er for fejg
til at lægge Haand paa mig selv, trods. mit
forfærdelige Liv."
. Min stakkels Erwin, min "stakkels Broder!"
Han farer med Haanden igennem sit krusede
Haar og bøjer Hovedet i Fortvivlelse. Det giver
et Sæt i ham, som gik en elektrisk Strøm
igennem hans Lemmer:
»Lov mig, Erwin, igen at blive ordentlig!
Sværg mig det! Jeg vil tro din Ed. Tag alt,
hvad jeg ejer og har. Mine Papirer ligge her
i mit Skrivebord; brug det, til at begynde et.
nyt, retskaffent og arbejdsomt Liv.
Jeg faar Pension, naar jeg ikke længere kan
arbejde; det er nok til at leve af."
Manden vakler, han bevæger Læberne, han
ser søgende mod det fjærne, som om han der
kunde finde et Svar.
Saa bøjer. han sig frem, rækker sin Broder
Haanden med et ubeskriveligt Udtryk og siger:
»Jeg kunde sværge, og jeg ved det jo, Du
med dit Barnehjærte, Du, der intet kender til
Verdens Ondskab, Du vilde tro mig. Men jeg
ved for vist, at jeg vilde bryde Eden, og idet
mindste én Gang i mit Liv vil jeg have en Smule
Ågtelse for mig selv. Lev vel Christian. Tak.
Jeg siger kun dette, Skulde jeg fortælle, hvad
der har rørt sig i mig i Nat — hvor knugende
vemodig jeg er til Mode, hvor meget jeg hol-
der af Dig — saa maatte jeg: tale og græde i
— 116 —
Fe an] rr nd
ET GENSYN.
mange Timer. Min Beslutning staar fast. Jeg
gaar, og aldrig ser Du mig igen. Lev vel. Kun
en Bøn har jeg til Dig. Lad mig ikke gaa ud
igen ad den Vej, Tyven kom. Luk Døren op
for mig."
»Tag i det mindste en Tærepenge med for
de næste Uger, Erwin, her, her! Og skriv
endnu en Gang fra Hamborg om, hvorhen Du
drager!"
Maanen har hørt og set, at den anden
afviste dette Tilbud, at han bestemt rystede
paa Hovedet, skønt han ikke ejede en Hvid
og skønt hans Gane vansmægtede efter Bræn-
devin. ;
»Men hvor vil Du sove? Har Du Nattely?"
Det var det sidste Ord fra Christian, men
han. fik intet Svar derpaa; kun saa Maanen,
at Vagabonden endnu en Gang trykkede hans
Haand.
To Dage efter efter stod der i Byens Avis:
»I Gaar Middags opdagede Regeringssekretær
Blom, da han aabnede sit Skrivebord, at der
var stjaalet Værdipapirer fra ham. Tabet beløber
Gadens
Skopudseren ved Nørrevold. (En komplet General Booth.).
er lykkedes for Frelsens Hær, hvad der
tidligere var gaaet i Stykker for flere
andre: at skaffe København et organi-
seret Skopudserkompagni. Kompagniet
har just i disse Dage bestaaet en 4-aarig Prøve,
det. befinder sig i stadig Fremgang og kan be-
tragtes som ety konstant Led i Rækken af de
sig til en anselig Sum. Desværre mangler et-
hvert Spor, som kunde lede til Tyvens Paa-
gribelse.
Hverhen Naboerne eller andré i Nærheden
have set nogen gaa-ind i Lejligheden, og Hr.
Blom har nylig erklæret, at Tyveriet ikke be-
høver at være foregaaet i Gaar eller i Forgaars,
men maaske kan ligge flere Maaneder tilbage
i Tiden, da han i saa lang Tid ikke har aab-
net Skuffen, hvor Værdipapirerne laa.
Den bestjaalnes Udsagn giver saa meget
mindre Haab om, at Politiet ved denne Lejlig-
hed kan faa Held med sig.
Pengene ere tabte."
% S £
Og. dog ved Christian Blom helt vel, hvem
det er, der har fravendt ham største Delen af hans
igennem mange Aar med Flid opsparede Penge,
Han ved det, og Maanen, der atter stod paa
Himlen, ved det. Den har set Manden. Lige i
Tusmørket, da Christian var gaaet hen i Klubben,
har Tyven med Dirkeaabnet GadedørenogSkrive-
bordet og har taget, hvad han kunde finde.
Figurer.
mange smaa Forretninger
en detail, som skyder op
paa Gadens Brosten.
Frelsens Hær fik af Po-
litiet Tilladelse til at an-
bringe 26 Skopudsere paa
Byens mest befærdede
Pladser, men foreløbig har
man ladet sig nøje med
at sætte 8 i Gang. Disse
8 har pudset omtrent
50,000 Par Støvler i Lø-
bet af et Aar, og de kan
hver indbringe til Hæren
ca. en Snes Kroner om
Ugen.
Paa' de største Torve
og Pladser og paa Bane-
gaarden vajer .det lille
Dannebrogsflag, som er
Skilt for Skopudserne.…. En
af . dem behøver ingen
Skilt for at finde: Søgning.
Han har Stade ved Nørre-
vold, hvor hans ejendommelige Lighed med
Hærens Øverste, den. kæmpehøje Skikkelse,
den bøjede Næse og det lange isengraa Skæg,
fåar Folk til at tro, åt det er selve General
Booth, der har taget sig paa at børste Støvler
her midt paa Københavns Gader.
Jul. Angaard Fot.
—117 —
Flugten til Amerika.
Sigurd Trier Amatørfot.
Tegneren Alfred Schmidt ved Værket.
1 eri de senere Åar vant til at se danske
Klassikeres mest klassiske Værker-træde
frem i et pragtfuldt Klædebon, men at
tage et enkelt lille Digt af en Forfatters
Produktion, gennemillustrere det og udgive det
"som en særlig Bog, det synes at være en ny
Tanke. Naar det Gyldendalske Forlag om kort
Tid gør Begyndelsen ved at udsende Chr. Win-
nDa aabned Mama sit Sinape paa Klem
og raabte paa vore Navne
thers Flugten til Amerika som Julebørnebog,
med kolorerede Helsidebilleder af Alfred Schmidt,
skal det nok vise sig, at Ideen er lige saa god
som den er ny.
Flugten til Amerika! — Straks, naar vi hører
Digtets Titel ser vi os selv som Buksetrold for
første Gang :i Skolestuen optræde som Dekla-
mator med en Fremsigelse, der vidnede bedre
om god Vilje og god Hukommelse end om
nogen udviklet rhytmisk Sans.
nJeg drukned min Sorg og fandt min Trøst
paa Bunden af Sagosuppen,”
Vi følte og led med den haardt hjemsøgte
Peter, om hvem Digtet fortæller, at han paa
samme Dag havde faaet Nul i Skolen, Skænd
derhjemme og Utak fra sin Elskedes Side. Vi
forstod hans Lyst til at hævne sig ved at rejse
bort til Amerika, men vi fattede. lige saa fuldt
hans Betænkeligheder, da Moderen kaldte paa.
ham og Sagosuppen ventede. —
Længst har Alfred Schmidt været Bør-
menes Ven, og denne Gang vil de være ham
særlig taknemmelige, fordi han saa klart har
fremstillet for dem, hvorledes deres jævnaldrende
tog sig ud og gererede sig for et BKavhundrede
siden. 2403
— 118—
ES
omaa Øjebliksfotografier.
Sigurd Trier Amatørfot.
Elatsraad Heide i sit Kontor i Privatbanken.
AXEL HEIDE er blevet Etatsraad, han er blevet
Landets yngste Etatsraad, Alt i Forvejen var den
næppe 40-aarige Mand Ridder af Dannebroge og paa
Grund af sin Mægling ved den store Lockout prydet
med Fortjenstmedaillen i Guld.
»Aladdin!”" — Navnet ligger os straks paa Læben.
Aa ja, saamænd. Der er Held ved HEIDE.
Men der er den store, store Forskel paa hin øster-
landske Lykkeper og paa den bestandig lige aktuelle
Bankmand, at medens Morgianes Søn kom sovende
til sin Lykke, sin Prinsesse og sit Palads, har AXEL
HEIDE arbejdet, arbejdet rastløst. Held er en over-
maade god Ting, som de færreste fuu i Vuggegave.
Men Held alene gjør det ikke.
Hvad har denne ene Mand ikke alt faaet Stunder
til. Foruden at være selvtredje. Direktør i Privat-
banken, er han Bankraadsmedlem i Laane- og
Diskontobanken, Sjælen iSporvejsselskaberne
i København og paa Frederiksberg. Han er Litteratu-
rens Ven, der baade tænker paa de Digtere, der døde,
(Oehlenschlågers Statue) og paa dem, der skal leve
(Det nordiske Forlag), han er Theatlrenes Støtte, Slægt-
ning af det kgl. Theaters Direktør, Einar Christiansen
og derfor besjælet af vægtigt dokumenterede Ønsker
om en national Talescene, han sidder i Hippodromens
Bestyrelse, og har saaledes en Finger med i Folketeatretis
Skæbne og ham var det, der stod Martinius Nielsen
'bi, da han ordnede Dagmaretablissementets Forhold;
fhan er Mand for Kioskernes Trivsel, har frem-
dryllet Dronninggaard,.... vi ere langt fra fær-
dige! Skal Cæciliaforeningens Madrigalkor til Paris,
gaar man tilZHeide, for] at faa Pengene garante-
rede. Skal, dergbygges? sunde, sanilært tidssvarende
Arbejderboliger — straks danner Heide et Aktieselskab.
Han sidder i,Bestyrelsen for det københavnske
Byggeselskab og Bing & Grøndahls Porce-
lænsfabrik, og meget, meget andet.
Hvad Under da, om han her, alene ved sit Skrive-
bord, hvor han digter videre paa sit Livs fantasifulde
Roman, en Smule træt stølter sit Hoved mod sin Haand.
Dette klare Hoved og denne heldige Haand, der allid
saa fortræffeligt har støltlet hinanden.
id æ
%
I intet andet københavnsk Theater klinger de buld-
rende og pibende Orkester-Instrumenter med saa fest-
lig en Resonnans som i Kasino. Det vidste Hr. Gott-
schalksen ogsaa godt og han fyldte derfor altid sit
Orkester med mange højrøstede Fløjter, Bækkener og
Trommer. Men da Kasino ved denne Sæsons Begyn-
delse skiftede Program og Ledelse blev Orkestret under
den ny Dirigent stemt nogle Toner ned, for bedre at
harmonere med de Strenge, man ønskede at anslaa
paa Scenen.
Saaledes gik det en Tid, men nu lyder after i Kasino
frejdig og gennemtrængende Pibers og Fløjters og
Trommers Klang. Kun kommer denne Gang Piberne
højt oppe fra de øverste Balkoner og Trommen fra
selve Scenen, hvad der har vist sig at frembringe en
Virkning, som i' langt højere "Grad kildrer det fol-
kelige Publikums Øre. i
Det er Hr. Rosenbergs: ,,Det nye Aarhundrede," som
har sat Lidenskaberne i Bevægelse og Hr. Gottschalksen
har faaet Ret: Et Par Fløjter bringer virkelig Liv i
Ensemblet.
Saa lad da kun os tage Del med i Demonstrationen.
Vi, der sætter Pris paa saa meget i Hr. Rosenbergs
Forfatterskab, bryder os i hvert 1'ald intet om at er-
fare, hvad en Restavratør kan mene om det smukke
Kald, som Hr. Rosenberg har ofret baade megen
Tid og meget Talent.
Sigurd Trier Amatørfot.
Edg. Høyer 'og Rosenberg under Pibekoncerten paa Kasino,
— 119 —
»Carmen's Komponist.
I Anledning af ,,Carmen''s hundrede Opførelse paa udetikgl. Teater.
nCarmens Komponist Georges Bizet. "”
er er ikke Hensigten her at skrive
Georges. Bizet's Biografi, kun at give
et Par Notitser om hans Liv og hans
Kunsfs 40 0 0 : ;
Hans Tilværelse var længe sorgfuld, og først
kort før hans Død i 1875 begyndte Lykken at
tilsmile ham. Han var en Musikersøn, født 1838,
et udmærket begavet Barn, senere.en arbejdsom,
men fattig Yngling, og fik 19 Aar gammel det
store Rejsestipendium, der kaldes Prix de Rome.
Han spurgte ikke sig sélv, som såa mange
gjøre nutildags, hvorfor man sender lovende,
unge franske Musikere netop til Rom, hvor Mu-
siken er død, til den evige Stad, der sang i
fordums Tid, men nu er forstummet. Han for-
stod, at selv for en Musiker er Musiken ikke
alt, og at man sender unge Komponister til
Rom, for at de kan gøre Bekendtskab med det
skønne, komme i Andagtsforhold til det, søge
den hemmelige Forbindelse mellem Skønhedens
forskellige Livsytringer, for at de kan højne
deres Aand og forædle deres Hjerte, ” betragte
og forstaa Apollo og" Moses, Colosseum og
Peterskirken, det sixtinske Kapel og Vatikanets
Sale, se Campagna'ens Horisonter og den blaa
italienske Himmel. Denne. Lære er. nok en
Rejse værd. - å RS VEEE "SI :
Og denne store Lære, Roms alt udviklende
Lære, forstod Bizet. Han. skrev hjem "derfra,
som man sjældent skriver i 20 Aars Alderen.
Hør blot en Passus i et. af hans Breve, dateret
Rom, den 8. Oktober 1858: ,,Jeg fornemmer,
hvorledes mine Følelser som Kunstner bliver
stærkere: … Sammenligningen imellem Maleré,
Billedhuggere og Musikere har gjort sit til det.
Alle Kunster berører hverandre, eller rettere
sagt: der er kun én Kunst, Hvad enten man
gengiver sin Tanke paa Lærred, i Marmor eller
paa Scenen, er ligefuldt Tanken den samme.
Jeg .er mere "end nogensinde overbevist om, åt
Mozart og Rossini er de to største Musikere . ..”
Eller i et Brev af 31. December samme Åar:
»Min Smag for Theatret lægger sig nu tydelig
for Dagen, 'og jeg føler visse dramatiske Strenge
klinge, som jeg hidtil ikke har haft Anelse om,
jeg besad. Naa, jeg har godt Haab; det er jo
altid noget... Der er to Slags 'Genier: "Natur-
geniet og Forstandsgeniet. Selv. med den umaa-
deligste Beundring for det sidste kan jeg dog
ikke . skjule for Dig, kære Ven, at det første
har min ubegrænsede Sympati..."
Hvad Bizet som ganske ung særlig elskede,
passede godt nok sammen med hans "Talents
første. Frugter. Ogsaa.hkan havde Naturgeniet
før Forstandsgeniet.
Hele denne Korrespondance vidner om en
Modenhed og en Sundhed i Synsmaaden, der er
ualmindelig hos Ungdommen, og navnlig hos
Ungdommen i vore Dage. Men ved Siden af
denne tidlige AÅandsmodenhed og denne . Evne
til at dømme rigtig besad den unge Mand en
sjelden Hjertets Ømhed og Varme.
»Jeg vilde ønske,” —.skrev han den 2. Marts
1860 — ,at min Lykke ogsaa kunde blive
mine kære fil . ,
Del. Ellers vil-
de den være
mig til.mgen
Nytte og kun
give mig en
ufuldstændig
Tilfredsstillel-
se," Ogden 5.
Septbr. sam-
me Aar: ,Jeg
stoler paa, at
Forsynet, som
du. taler om, |
vilskænkemig HÆR
en snarlig og
. fuldstændig
SejroverUlyk-
ken; thi det vil-
de ikke nytte
mig noget, om
det .gav mig.
Sukces ogsaa- Øl
danne . For-. .
bol, ås
— 120 —
»CARMEN"S KOMPONIST.
haabninger; jeg vilde anse mig for løst fra al
Taknemmelighedsgæld til det, saafremt det
ikke forunder mig Sundhed for min Moder.
Dette er den første Lykke, jeg ønsker, og den
eneste, jeg beder Gud om. Jeg skal nok sørge
for mig selv og behøver ingen Hjælp."
Denne Moder, som han elskede saa højt,
fik den stakkels unge Mand ikke Lov al he-
holde længe. I Huj og Hast maatte han-rejse
hjem fra Italien for at naa hendes Dødsleje.
Men hans kærlige Sønnehjerte gemte trofast Erin-
margen
"Hansen; & Weller Jol,
gul; men I ved jo nok,. at jeg ikke er saa
losset; I forstaar, hvad jeg mener. Jeg er mig
bevidst, hvad jeg vil, og hvad jeg duer til, og,
naar jeg engang kan sige: ,, Mit Maal er naaet,"
vil mange være enige med" mig."
Der er ingen Grund til at dadle den unge
Mand, der talte saaledes om sig selv. Ind-
bildskhed og Selvbevidsthed er to meget for-
skellige Ting. Da han er bleven en Mand og
Me ster, tager han imod .Kritik paa en baade
beskeden ;og elskværdig Maade
ERE SEES — FAD UTAN SEER
Juncker-Jensen er
Carmen (Frk. Boeck) og Don José (Hr. Herold) ved de seneste Opførelser paa det kgl. Théater.
dt ren om hende, — Duelten mellem Don
José og Micaéla i ,, Carmen" skyldes sikkert
dette dyrebare Minde.
Mellem Sønnen og hans Forældre var alt
fælles, Glæder, Sorger, Haab og Tvivl... Bizet
haabede meget af sig selv, og i sine intimeste
Breve tilstod han for. sme nærmeste, hvor megen
Tillid han nærede til Fremtiden: ,Jeg føler,
at jeg' skrider fremad, alt som" Tiden--gaar .
Jeg. ved meget vel, hvorledes jeg skal bæré
mig, ad; jeg instrumenterer godt,.jeg ér åldrig
ordmær,. og jeg har endelig fundet. det Sesam",
jeg saa. længe. har søgt -efter .”. - : Hvis andre
hørte" mig, tale saaledes; vilde de "anse mig "for
… En. Kollega, der engang havde talt mindre
venligt om Bizets Opera ,,Djamileh£, tilsendte
han det nylig udkomne Partitur til sim Musik
til Alphonse Daudets Skuespil ,,L”Arlésienne"
med følgende Tilegnelse: ,,Hvis De bliver ved
med at Takke: mig ned, sender jeg Dem ,Dja-
mileh". Lad det ikke, komme saa vidt, at jeg
bliver heddeB st til ogsaa at sende Dem ,,Perle--
fiskerne% - Mange hjertélige Hilsener."
- En anden Gang — det var forresten ved den
første Opførelse af ,,Carmen”, akkurat. 3 Måa-
neder forinden- han. døde — stod han. omringet
af: sine Venner, der ønskede ham til Lykke,
då han pludselig brød ud af deres Kreds for at
>771—
»CARMEN"S KOMPONIST.
hilse paa en Kritiker, der just ikke plejede at
forkæle ham. ,Sig mig nu den rene, skære
Sandhed,” bad han. ,De ved, jeg er ikke af
den Slags Folk, til hvem man kun maa sige,
at alt, hvad de laver, er dejligt."
Sandheden! — Ikke alene i Livet, ogsaa i
sin Kunst svor Bizet til Sandhedens Fane.
I Nutidens hele Kunst-Atmosfære fandt han
denne store Ide: Sandheden. Mere end nogen
anden Literatur og Kunst havde den franske
paa det Tidspunkt, da Bizet fremstod, sat sig som
Hovedbestræbelse at gøre det sande til det
skønnes væsentligste Belingelse, dets eneste
Lov. Musiken har saavel som Literaturen sine
Realister, og Richard 1Wagner, der med sine
Kæmpekræfter rystede hele den musikalske
Verden og drømte om at rive den ned for saa
at bygge den op igen, gjorde det ene og alene
i Sandhedens Navn.
Og alligevel handlede denne Sandhedens Tals-
mand i Praxis stik imod sine egne Theorier; denne
»Realist" var i sme Værker, imod sin Vilje,
snart den dunkleste, snart den mest ophøjede,
men altid den mest udprægede fuldblods ldea-
list. Men det bliver en Sag for sig.
Saameget er imidlertid vist, at Løsnet var
»at være sand," den Gang Bizet begyndte at
øve sin Kunst, Og han fulgte det. Men han
gjorde ikke Sandheden fil Skønhedens Bøddel.
Med sit fornuftige, ædruelige Naturel, vogtede
han sig vel for at drive frugtbringende Prin-
cipper ud i golde Konsekvenser.
Hvad man kunde kalde Bizets ,,Realisme",
viser sig allerede i hans Valg af Æmner.
»L'Arlésienne" og ,Carmen” — hans to karak-
teristiske Mesterværker — er to ganske sand-
synlige, livslevende Digtninge, hvori den første
den bedste Bonde og Soldat kan spille Helten.
Det er hverken Legende som hos Wagner eller
Historie som hos Meyerbeer.
Nej, han tager nogle Personer, der ligner os
paa en Prik og godt kunde være os selv.
Deres Skønhed beror netop derpaa, at de er saa
almengyldige. Derfor gør de saa stærkt et Ind-
tryk paa vs. Homo sum — Jeg er et Menneske !
Det kunde staa under enhver af de Skikkelser,
Bizet har skabt i sine senere modne Værker.
Hvem maatte ikke røres af Rose Mamai, der
ser sit Barn styrte sig ud af Vinduet! Hvem
vildeikke føle sig greben af de Kvaler, Don José
lider, denne stakkels Forelskede, som du maaske
var iguar, og som jeg maaske bliver imorgen!
— Naar en Taare bryder frem i vort Øje ved
at høre Don Josés Klager, kunde den spanske
Soldat sige til os: ,,Det er ikke mig, I græder
over; det er eder selv!"
Bizet var først Elev af Halévy — hvis Datter
han ægtede — senere af Gounod. Men hans
Personlighed frigjorde sig mere og mere. Hans
Sjæl og hans Talent var mere mandigt end
Gounods, og det er ikke Kærlighedens Salig-
hed, men dens Kvaler, han besynger bedst.
Det yppige mangler næsten ganske i Bizets
Værker. End ikke Duetten mellem Carmen og
hendes Elsker i Værishuset er sanselig. Om-
givelserne er tvetydige, Musiken ikke. De Bi-
zet'ske Elskerpar kender knapt nok det elskovs-
salige Øjeblik, vi oplever i Havescenen. i
»Faust" og i Bryllupsduetten i ;,Romeo og
Julie”, Men deres Elskovssmerte varer, saa-
længe de lever; det er den, der bringer dem
fra Forstanden og fører dem til Drab og Død.
Ganske vist dør man ogsaa i ,,Faust"” og i
»Romeo", «men ikke af en saa mørk, saa vild
Elskov.
Bizet selv døde af ,,Carmen".
Det lyder som en Aandrighed, men er kun
en Sandhed. Overanstrængelsen af den stadige
Spænding under de mange Prøver, der gik for-
ud for Værkets Førsteopførelse, den enerverende
Vexlen af Haab og Frygt, Smdsbevægelsen og
Theater-Feberen tog haardt paa hans Helbred.
Han følte sig meget svækket og syg, men
talte ikke til nogen om det, end ikke til Hu-
struen, for at undgaa at vække Ængstelse. Der-
for kom ogsaa hans Bortgang som et Lyn fra.
klar Himmel.
I Juni 1876 indviedes med en Tale af Co-
médie-Frangaise's Administrator Emile Perrin,
paa Pére Lachaise-Kirkegaarden i Paris et Mindes-
mærke over Bizet, hvis Portrætbuste skyldes
den berømte franske Billedhugger Paul Dubois.
Men et større og skønnere Minde er hans
Hovedværk: ,,Carmen.” EGustav Hetsch.
Mordet i Pontoise.
Roman af det virkelige Liv. — Meddelt af en dansk Overretssagfører.
- (7de og sidste Fortsættelse.)
veltalende Vendinger sikldrer Hr. Chaix-d”Est-Ange
I dernæst, hvorledes Edouard er bleven trættet gen-
nem lange, pinlige Forhør, efterat det unge Menne-
skes Nerver vare delvis ødelagte af det langvarige Vare-
tægtsfængsel. Og han fortsætter: ,Og dette Barn, som
Samfundsmagten har revet ud af Familiens Skød,
hvorledes vogtede I det? Hvem satte I det sammen
med i Arresten? Med en Bandit, en Kæltring, en
Forbryder, I selv havde dømt til 20 Aars Tvangs-
arbejde paa Galejerne. Jeg sigter til denne Despois,
som I i Jer Visdom tog bort fra Strafarbejdet, forat
luttre og forbedre ham ved at gøre ham til dette
anklagede Barns Bevogter! Om det uhyre Ansvar, I
herved have paataget Eder, behøver jeg neppe at tale
mange Ord i denne Sal… Det staar klart for Alle, at
det ikke hlot er den Anklagedes Krop, Straffemyndig-
= 12 -—
x=——-
MORDET 1 'PONTOISE.
heden bør forvare bag Hængelaas og Jerntremmer,
Og at dette tvungne Samliv med en forhærdet Straffe-
fange har sat Mærke i Edouards Sjæl, derom nærer
jeg ikke Tvivl. Husk, han maatte tale med dette
Menneske, maåtte være »Ven" med ham, høre paa
ham, forstaa ham ...naa ja, blev hans Hjerte tørt
og utilgængeligt derved, blev hans Barnesjæl sønder-
knust deraf — derfor bør retfærdige Dommere ikke
gøre ham, Barnet, ansvarlig!"
Hr. Chaix-d'Est-Ange slutter saaledes:
»Mine Herrer! Jeg er nu naaet tilbunds i denne
frygtelige Sag. Jeg haaber, jeg. har fundet Vej ind
til Deres retfærdige Overbevisning. Jeg haaber, at
De ere enige med mig i, ikke blot, at Anklagen
langtfra har været som den bør være, idet den ikke,
om saa maa siges, er mødt frem med Beviset i Haand,
medens der tvertimod, er leveret fuldt Bevis for
Edouard Donons fuldstændige Uskyldighed. For
Rousselet — han, der har. udslynget denne gyselige,
infame Beskyldning — er der efter mit Skøn kun én
eneste Vej til Frelse, én eneste Vej, forat naa til sine
Dommeres Barmhjertighed: .det er, at sige Sandheden
nu, inden De, mine Herrer, fælde den strenge, ubøn-
hørlige, retfærdige, menneskelige Dom. Jeg gentager
det, Rousselet: kast Dig ned for Dine jordiske Dom-
mere og sig dem, at alt, hvad Du sagde, om denne
Dreng, var et Væv af Løgn og: Nederdrægtighed, be-
kend Din Brøde — det er den eneste Vej for Dig til
Frelse for Dig i dette og det hinsidige Liv! Han har
ikke gjort det — han gør det ikke. Han fremturer
i sin forstokkede Underfundighed, og -han fortjener
ingensomhelst Skaansel. Forbandet ledes han ud af
denne Sal!”
Denne Tale gør stærkt Indtryk paa Tilhørerne. Der
er dødsstille i Salen.
Formanden: Førend jeg giver Ordet til den offenlige
Anklager, spørger jeg den Anklagede Rousselet, om
han har noget at sige.
Rousselet: Hvad vil De have, jeg skal sige?
Formanden: Jeg spørger blot: "Har De noget paa
Hjerte?
Rousselet: Jeg har intet, der end tynger min Sam-
vittighed.
Formanden: Saa udsætter jeg Retsmødet....
D. off. Ankl.: Med Tilladelse, Hr. Formand! Jeg vilde
gerne høre den Anklagedes Svar ganske nøje.
Rousselet: Jeg har sagt den hele Sandhed,
D. off. Ankl.: Hør saa nøje efter, Rousselet! De
maa have forstaaet, hvad her er sagt om Dem. De
har opfattet, at Deres Forbrydelse er øjensynlig, er
bevist. De har en stor, en sjælden stor Skyld paa
" Deres Samvittighed, Nu har De hørt, at der til
Deres forfærdelige Forbrydelse efter Loven endog
lægges en gruelig Beskyldning om en Forbrydelse
efter Moralens Lou, en Beskyldning for at have løjet
Edouard Medviderskabet paa. De har jo forstaaet
«dette? Nuvel! Deres Skæbne er bestemt, Deres Straf
er Dem vis — De kan Intet gøre fra eller til mere
ved at tie eller tale. Tænk ikke længere paa Deres
Dommere, paa os Mennesker, men fæst ene Deres
Tanke paa Gud i Himlen, og med Tanken paa Gud
i Himlen spørger jeg Dem: har De falskelig draget
Donons Søn med ind i Deres rædselsfulde Gerning?
Eller har De virkelig sagt den fulde Sandhed? (Stærk
Bevægelse blandt Tilhørerne).
Rousselet (stærkt. bevæget med skælvende Stemme):
Min Medskyldige... det er sandt... det er virkelig
sandt....
Formanden: Bliv ved!
Rousselet: Jeg har forklaret alt, hvad jeg véd.
: Mødet udsat.
Retsmødet' d, 3. Juli.
Mødet aabnet Kl. 10!Y%,. .
.Formanden:. Har De, Rousselet, noget at sige til
Deres Forsvar? i
Rousselet: Nej.
Formanden: Har De, Edouard Donon-Cadot, noget
at sige til "Deres Forsvar”?
Edouard (med fast Stemme): Nej.
Formanden: Saa er Retsforhandlingen afsluttet.
Mine Herrer Edsvorne! Sjælden have vi som nu følt,
hvor vanskelig vort Hverv er at udføre. Med største
Opmærksomhed have De, mine Herrer, fulgt de lange
og pinlige Forhandlinger -i denne store og vanskelige
Sag. Hvorfor skal jeg for Dem gentage Sagen — for
Dem, der bedre end jeg, husker hvert Ord, hver Dato,
hver Handling? Men Loven byder mig det, og min
Samvittighed gor mig det til Pligt.”
Derefter giver Formanden et Resumé af hele Sagen
i et fortræffeligt, klart Foredrag, samt gennemgaar
Anklagen i alle dens Punkter og Defensionens vigtigste
Momenter.
»Mine Herrer Edsvorne!" siger Formanden tilsidst.
»Endnu blot ét Ord; det er med Hensyn til de for-
mildende Omstændigheder, Det offenlige Aktorat har
ikke nævnet det — har efter Sagens Natur ikke kunnet
nævne det. Det er ikke den offenlige Anklager, der
i denne Straffesag har dette Ord at sige.
End ikke Edouards Defensor vovede at nævne dette
Ord. Jeg forstaar det saare godt. Hvor Talen er om
Fadermord, vilde formildende Omstændigheder være
et fatalt Begreb. Der er kun én eneste, der har
udtalt Ordet: det er Rousselet — gennem sin De-
fensor. 2
Af de to Anklagede skælver den Ene for Deres Do
og bønfalder Dem om Skaansel — den Anden beder
hverken om Deres Medlidenhed eller om Deres Mild-
hed: han vil kun høre Deres retfærdige Dom, fordi
han er vis paa, at De vil finde ham ikke-skyldig.
Saaledes er Forholdet. Maaske have vi i vor Under-
søgelse forbigaaet vigtige Omstændigheder — kan
hænde, vi have lagt for stor Vægt paa uvæsenlige
Biting — som Sagen nu foreligger oplyst, haver De
at dømme i den efter Deres Samvittighed, efter Deres.
Overbevisning.
Naar Samfundet skræmmes op af en stor Ugerning,
tyer det i sin Vaande til Dem og betroer i Deres
Hænder Omsorgen for at skaffe det Sikkerhed og
Beskyttelse.
Men værre end selve Forbrydelsen vilde en Fejl-
tagelse fra den dømmende Myndigheds Side være.
Naar De, mine Herrer, finder Beviserne uomstødelige,
saa døm skyldig — er De i Tvivl, saa døm ikke! Thi
for at frifinde er det ikke nødvendigt, at De er
ovérbevist om, at den Anklagede er uskyldig — det
er tilstrækkeligt, at De ikke er overbevist om, at han
er skyldig.
Anklaget er: É
Rousselet for den 15. Janr. 1844 med Overlæg at
have berøvet Hr. Donon-Cadot Livet "dette overlagte
Manddrab blev efterfulgt af andre Forbrydelser);
Edouard Donon-Cadot for Meddelagtighed heri ved
1) at give Rousselet Løfter om Belønning og Op-
lysninger til at begaa Drabet;
2) at bistaa Rousselet ved og lette ham selve Drabs-
handlingen.
Kl. 1? trækker Juryen sig derefter tilbage for at
votere i Sagen.
ø »
2
. Medens Jnryen overvejer, er Salen fuld af Nys-
gerrige, Ogsaa i Forsalen og paa Gangene er der
fuldt af samtalende Grupper.
Kl. 27% Jyder Juryens Klokke. I feberagtig Uro
- strømmer Folk paa Plads. Spændingen er saa stor,
at der straks er ganske stille i Salen,
De tolv-Edsvorne indtage deres Sæder.
Formanden: $Retten er sat.
— 8 ==
MORDET I PONTOISE.
Den offenlige Anklager, Hr. Hébert, assisteret af
"Hr. Tardif, staar atter paa sin vante Plads.
Formanden: Jeg beder Juryens Præsident gøre os
'bekendt med Dommens Resultat.
Den nævnte Herre rejser sig og udtaler under en
højtidelig Tavshed disse Ord:
n»Juryens Kendelse er paa Ære og Samvittighed
overfor Gud og Mennesker folgende:
Paa alle Spørgsmaal, der angaar Rotisselet: Ja —
med Stemmeflerhed (Bevægelse i Salen);
paa alle Spørgsmaal, der angaar Edouard Donon: Nej,
Anklagede er ikke skyldig. (Udraab blandt Tilhørerne).
Der er Stemmeflerhed for, at der er formildende
"Omstændigheder tilstede for Rousselet.«
Under stor Tavshed underskrives Juryens Dom-
protokol. Den offenlige Anklager sætter sig og lader
Årmene falde ned, ligesom modløs.
Edouard føres ind. Han er saa bleg, at den vejr-
bidte Politisoldat, der leder ham hen til hans Plads,
.seer dobbelt rød ud.
Formanden udtaler, at Edouard kan sættes i Frihed.
Politisoldaterne lade Edouard gaa ud af Salen.
Hans Ansigt er nu som et dryppende Blod.
Derefter føres Rousselet ind.
Staaende-og tilsyneladende ufølsom hører han Op-
Jæsningen af Juryens Kendelse.
D. off. Ankl.: Jeg begærer Straffen fastsat.
Uden at forlade Salen drøfter Retten Straffens Be-
stemmelse. Efter kort Tids Forløb dømmes Rousselet
til. livsvarigt Straffearbejde i en af Kolonierne.
Rousselet forandrer ikke en Mine.
Publikum trækker sig støjende tilbage.
Fra autentiske Kilder meddeles her til Slutning
følgende Oplysninger om deto Anklagedes senere Liv.
Edouard blev straks efter Frifindelsen af sin Onkel
og sin Broder — uden saa meget som at tale et Ord
med sin Defensor, Hr. Chaix-d'Est-Ange — kørt lige
til Pontoise.
Alverden saa ham,' da han kom "kørende op til
Byen — som man véd ligger Pontoise højt. Men Ingen
raabte noget efter Vognen. Man havde skyldig Respekt
for Dommens Retfærdighed.
Familien havde hele Tiden haabet paa Frifindelse
og havde derfor tænkt paa at skaffe det unge Menne-
ske passende Beskæftigelse. En Sagfører, der havde
lagt Mærke til Edouards Forretningssans under Regi-
streringen af Faderens Efterladenskaber, tilbød for
gode Ord og Betaling, som det hedder, at tage ham
paa sit Kontor. Dagen efter Frifindelsen sad Edouard
da paa denne Mands Pultstol og arbejdede som. Af-
skriver.
Det syntes, som om Fængselslivet havde forandret
Edouard en Del. Han var ikke længer doven, heller
ikke tavs.
Men han fik aldrig mange Venner. Endnu mange
Aar efter beskæftigede denne forfærdelige Mordsag den
gode By Pontoise. Den saa at sige delte Byen i to Lejre.
En, der ikke kritiserer Dommen — en anden, der ikke
kan forsone sig med, at Edouard gaar uantastet om
iblandt Folk. Stadig fik Familien Donon anonyme
Breve med de voldsomste Udfald mod Edouard. I et
af dem opfordres man stærkt til at yde Rousselets
Hustru og Børn Pengehjælp.
Rousselet var kort Tid paa la Roquette, forinden
han overførtes til Bagnoet. Her arbejdede han flittigt,
men var meget -indesluttet. Han haabede — sagde
han — snart at blive benaadet. Han nævnede aldrig
Edouards Navn. Sjelden talte han til sine Lidelses-
fæller om sin Anger.
,»Enm Skriftefader"”.
FR
sm
æ
Hr
”
mens mel
d
os 3
AN PT
"|
au Fjerner
=
Mg
teatret de Aftener, man spillede den unge
| ATTEREN har runget lystigt gennem Folke-
Palle Rosenkrantz'letkomponerede, lét ned-
ht mn
å
Å ER
E må Er el
FRA
urd Trier, Amatørfot.
DS > ea
Hr Doryh-Petersen, Frk. Diedrich, Hr. Schack-Jensen og Hr. Zinck i ,En Skriftefader" paa Folketeatret:
Forfatteren stiller ikke her større Fordringer til sig
selv, end den.at' .kunne berette en munter Hi-
storie, saa at den virker med komisk Kraft -—
=
skrevne ogletspilleligeLystspil: ,,EnSkriftefader", om man bagefter ikke tror paa stort af det, er
— 1% —
«EN SKRIFTEFADER",
ham sikkert i Grunden ligegyldig. Han er i Be-
siddelse baade af Lune og Evne til at genfortælle,
naar der blot er Stof til at Løjerne nogenlunde
kan rækkes og strækkes.
Spøgen er let fortalt. En ung Pige er sendt
over til en Herregaard for at glemme sin elskede,
en juridisk Kandidat, som hedder Fritz Ernst.
Han véd, at Grevinden paa Gaarden er Katolik,
og sværmer for de sortfrakkede Patere. Vil han
altsaa gense sin Gertrude, er der ingen anden
Udvej — (i hvert Fald for Forfatteren) — end
at lade ham trænge ind paa Gaarden som Jesuit,
Dreng. Dreng. Dreng.. Dreng. Pige.
Dreng eller Pige?
PØRGSMAALET 9% Dreng eller Pigef%,. som i
et Par Maaneder. har holdt ellers lige-
vægtige Naturer i Spænding, kan idag
foreligge officielt oplyst. Det viser sig
da, at Drengene var i afgjort Majoritet — syv
imod fire Piger, og at de mange, som antog
alle Børnene for Drenge eller alle for Piger, gan-
ske har ladet en vidt dreven Mistænksomhed
tage Magten fra al. Fornuft, idet de har tillagt
Opgavens Forfatter en underfundig Snedighed,
som denne aldeles ikke har været i Besiddelse
af. Portræt Nr. 6 har været Anstødssten for ad-
skillige, ssom uden at snuble var naaet forbi de
fem første i Rækken, men vi maa paa den unge
Dames Vegne bestemt protestere imod de Ind-
sendere, der i Vrede over her at støde paa
Vanskeligheder vil paastaa, at hun er af kine-
sisk Oprindelse eller — endnu værre — født
Idiot.
skærpet Iagttagelsesevne, at de gættede alle 11
rigtig. Af disse seks blev Hr. Bogholder GY7s-
linge den heldige Vinder, hvem Bogpræmien
tilfalder.
De øvrige, som gættede rigtigt, fortjener at
nævnes: Wilhelm Poulsen, København, W. Schou;
København, Martin Pedersen, Hjørring, M. Chri-
stensen, Taars, Laanebogsamlingen, Hjørring.
Seks Indsendere viste sig i Besiddelse af saa
Det lykkes over al Maade, Grevinden skrifter
for ham, Gertrude skrifter for ham, og efter-
haanden faar den kønne Fyr alle Gaardens
Kvinder bevæget til at skrifte. Løjerne kulmi-
nerer, da de en efter en møder op paa hans
Værelse, hvor han nødsages til at skjule den
ene for den anden. Han afsløres og tilgives og
vinder sin Gertrude.
Nok saa let trækker Folketeatrets lystspil-
vante Trup i disse Skabeloners Dragter. Der
var det bedste og elskværdigste Humør over
hele Linien.
Pige. Dreng. Dreng. Pige. Pige. Dreng.
Mange indsendte originale og muntre Besva-
relser i Vers og Prosa. En med Tegnetalent
begavet Abonnent havde forvandlet Børnene-
til voksne Mennesker vg, uden at Ligheden gik
tabt, forsynet dem med Skæg eller rige Lokker,.
for at angive deres Køn. Den nydeligste Be--
svarelse, som desværre var fejl, var ledsaget.
af et Portræt og en Tekst, som vi ikke kam
nægte os at gengive:
Da jeg paa Deres Samling af de 11 saa,
mens dette Billed af min mindste for mig laa,
De kan vel tænke Dem, det vared ikke længe,
før jeg min Dom udtalte. Det er 11 Drenge.
HI. Cc.
RK, >> ERR
i
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Atter "har vort Universitet mistet
en af sine dygtigste Lærere ved Pro-
fessor Dr. med. C. Gædekens Død.
Den Af-
i døde, der
f. FR blev 68
MOES. Aar, var
Student
fra 1850,
IKandidat
1856 ogtog
den medi-
cinske
Doktor-
grad i1863
med en Af-
handling
om Blod-
Professor (1, Gædeken. øresvul-
ster. Som
Overlæge ved Kommunehospitalets
6. Afdeling i København, forstod han
ved sin store Omhyggelighed at vinde -
baade de Syge og det Publikum, han
kom i Berøring med. Paa Grund af
tiltagende Tunghørighed blev han
tvungen til at forlade denne Stilling
og modtog derefter Udnævnelse til
Professor i Retsmedicin og Hygiejne
ved Universitetet, hvor han allerede
siden 1868 havde virket som Docent
og Lektor.” Hans livfulde Foredrag
var i høj Grad skattede af de Stu-
derende. Paa det hygiejniske Om-
raade har han baade i Skrift-og Tale
som, Læge: og. Borgerrepræsentant
leveret mange udmærkede Indlæg.
Jubilæum.
For kort Tid siden kunde Sel-
skabet »De danske Forsvarsbrødre
for Horsens og Omegn" fejre 25-
Aarsdagen for Selskabets Bestaaen,
idet nævnte Dag den første Forsvars-
broderforening blev stiftet. Samtidig
med dette Jubilæum kunde For-
manden Hr. Malermester Lauritz
Sørensen ligeledes fejre sit 25 Aars
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
Jubilæum
som. Be-
styrelses-
medlem
idet han
straks ved
Selskabets
Dannelse i
1875 blev
Bestyrel-
sesmed-
lem og i
1877 For-
mand.
Jubilaren,
som er
født 1846, kom straks efter Kon-
firmationen i Malerlære. Fra 1869
til 1872 frekventerede han: Kunst-
akademiet, og efter sin Hjemkomst
til Horsens i 1872, etablerede han
sig som Kunst- og Dekorations-
maler. Jubilaren hører til Byens
kendte og populære Mænd. Da
Malermesterforeningen i Horsens
blev stiftet, valgtes. han til dens
Formand, og han blev fremdeles
Medstifter af Centralforeningen af
Malermestre i Jylland.
Malerm. L. Sørensen.
Nylig fejrede H. I. Lambert sit
25 Aars Jubilæum som Lærer ved
Tyvelse Skole ved Ringsted. L., der
er Seminarist, fra Blaagaards Semi-
narium,
"har i de
forløbne
i "Aar i
1. fuldeste; -
Maal for-
staaet at
vinde sine
Medbor-
geres ÅAg-
telse, der-
om vidner
. eg ' de mange
er RRS TORRES Tillids-
hverv, han
i den Tid
> + har be-
klædt. Ogsaa uden for sin egentlige
Virkekreds har L. gjort sit Navn
Lærer H. 1 Lambert.
PBE
kendt, idet Bi- og Frugtåvlerfore-
ningerne i ham har haft en af sine
virksomste Medarbejdere i Midt-
sjælland.
Til vore Læsere!
I Anledning "af forskellige -Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, "samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Polonaise af CHorIn;
Cavatine af Op. »Figaros- Bryllup"
af Mozart; Spotvals af W. KIENzL;
Naar slukt er Solens sidste Glød af
" J. ÅNDERSEN; Amerikansk National-
hymne %=%:;. Japanesisk National-
hymne %£%. Nat ved Engvandet,
Kvartet, af GUNNAR BOESEN, (Tekst:
Holger Wulff-Hansen.)
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den sidst af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redaktionen påatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive .relurnerede, saafremt de ledsages +
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.,
Redigeret af GEORG KALKAR.
R. Alfred Waldo har som Forbillede benyttet
H de store Etablissementer London og New-York,
da han nylig indrettede sit Atelier for moderne
Herreskræderi i Frederiksberggade 384, hvor den origi-
nale Glaskarnap bidrager sit til et stilfuldt Helheds-
indtryk. W. er en praktisk Mand, der.væd, hvad Tiden
er værd. Han har derfor indrettet det saaledes, at den,
der har-daarlig Tid stil at besøge ham, blot behøver
at ringe paa Telefon Nr..7502og forlange Prøver og
Tilskærer til Maaltagning sendt til sit Hjem. Det. kan
fremhæves, at Forretningen hører til de faa, som be-
taler sit Arbejde efter den. virkelig 1. Kl. Priskurant.
Ethvert Stykke Stof, som udgaar fra Hr. Waldos
Forretning, kån paa Forlangende blive imprægneret
efter en ny Metode; saaledes, at det er fuldstændig
vandtæt, og dog er det umuligt at se paa dette Stof,
at det er imprægneret, svig . >
Københavns Gymnastik- og Fægteinstitut.
»oTro: Det er dyr Sundhed,
som hentes paa Apo-
theket.
(Peder Syv).
ET er glæde-
ligt at se,
hvilket Op-
sving Le-
gemsøvelser og den
rette Forstaaelse af
deres store Betydning
for det almenmenne-
skelige Velvære har
laget i Løbet af de
sidste Decennier; det-
te har dels haft til
Følge, at Legems-
u
«
2
$
t
on
K
fy
i
£;
Premierløjtnant K. V. Høyer,
Inslitutets Forstander.
øvelser — saavel Friluftsidræt som
Gymnastik -— har vundet en me-
get betydelig Udbredelse, dels at
Gymnastik fra at være et blot og
bart Disciplinærfag nu er bleven
til et overalt anerkendt fortræffe-
ligt Motions-, og Rekreationsmid-
del, "særlig for alle dem, der paa
Grund: af stillesiddende Arbejde
— det være sig i Kontor, Stu-
dereværelse eller andetsteds —
er forhindret i — gennem den
daglige Dont — at faa derés natur= |
nødvendigejTrang til:Legemsøvel-
ser-fyldestgørende tilfredsstillet. +;
' Nu stunder Vinteren til, Vejrli- Å
get-og Føret vil lægge Hindringer i
VejenforUdøvelsenafIdrætteni det "
fri;,derforLæser, nu da Cyklenmaa … -
É
Å
ag gø
JE
Motionsgymnastik for Herrer.
om SS
FN En TTTTTETT
sættes paa Loftet, Boldrekvisitterne lægges til Side,
tagsaa dine Gymnastiksko, dinFloret eller Huggert
og meld dig paa Gymnastik- eller Fægtesalen ; Du
vil da snart erfare, at Du ikke kan undvære
din daglige Motion, især hvis Du efter endt
Øvelse tager Dig et forfriskende Bad; spænstig
og forynget vil Du forlade Gymnastik-Salen og
med fornyede Kræfter kan Du tage fat paa Dagens
ofte maaske brydsomme og besværlige Arbejde.
Blandt de mange Institutioner, der i den
senere Tid — takket være den vaagnende In-
teresse for Legemsøvelser — er vokset frem,
er Københavus Gymnastik- og Fægteinstitut
det, der i Åar — sikkert med Rette — mest
har taget Interessen fangen. Centralt beliggende
ved Hjørnet af Boulevarden og Gothersgade
HU
KR
[NL SER
”s
dåd
SÆT
ag
re,
Skr 7
ex
La
El
w
En Gymnastiktime for Damer.
i. »Kristelig Forening for. unge
+ Mænd"s nye og særdeles smukke
-Bygning, forsynet med alle Nu-
tidens Bekvemmeligheder og mest .
i moderne Indretninger (Central-
varme, elektrisk Lys, varme og
kolde Bade etc.) har Institutet,
… skønt kun bestaaet en Maaneds-
tid, dog allerede — under: Le-.
delse af den energiske og dyg-
tige Sportsmand og Gymnastik-
lærer Premierløgtnant. K. V,
Høyer, paa flere Maader gjort
sig fordelagtigt bemærket; at
Institutetsaaledes i Løbet af denne
korte Tid har formaaet at samle
over halvandet Hundrede Delta-
gere bærer tilstrækkelig Vidne
saavel om den Paaskønnelse, som
Institutet har vundet hos Publi-
127
KØBENHAVNS GYMNASTIK- OG FÆGTEINSTITUT.
En Aftentime i ,,Dansk Gymnastik".
kum som om den Samvittighedsfuldhed og
Dygtighed, hvormed Øvelserne ledes.
Under Forstanderens personlige Ledelse fore-
gaar Øvelserne i Fægtning (Hugning) saavel
om Morgenen, midt paa Dagen som om Åfte-
nen med Åssistance af dygtige Lærerkræfter
fra Hærens og Flaadens Gymnastikskole ; Motions-
gymnastiken, der væsentlig øves Morgen- og
Aftenhold, ledes af den bekendte, dygtige Gym-
nastiklærer K. Christiansen, der særlig af ad-
skillige forhenværende Fædrelandsforsvarere vil
erindres som den, der for nogle Aar tilbage
var Sjælen i de frivillige Gymnastik- og
Fritftsøvelser i Lejren ved Funder. For
Damernes Vedkommende ledes Gymna-
stiken (Morgen-, Formiddags- og Eftermid-
dagshold) — efter Poul Petersens System
— af Forstanderens SøsterFrk. 4. Høyer.
Da Institutet — særlig for .det første
Aars Vedkommende — ikke har forment
det nødvendigt hele Dagen igennem at
lægge Beslag påa samtlige Lokaler, er
enkelte af disse — ved særlig Imødekom-
menhed fra Forstanderens Side — til be-
stemte Tider af Dagen gjort tilgængelige
for forskellige herværende sportslige Insti-
tutioner, saaledes nyder bl. a. ,,Kvindelig
Gymnastikforening", ,,Poul Petersens Gym="
nastikkursus", Københavns og Akademisk
Roklub", ,Typografisk Sportsklub" o. a.
for Tiden godt af de smukke og praktisk
indrettede Lokaler.
I det hele taget har Institutet
særlig lagt Vægt paa — foruden
at højne og fæstne Sansen og In-
teressen for Legemsøvelserne i al
Almindelighed — tillige at byde
alle Friluftsidrættens Dyrkere. en
nem og billig Adgang til — ogsaa
i den Åarstid,- hvor Føret og Vejr-
liget træder hindrende i Vejen for
Sportens Udøvelse i det fri — at
kunne faa deres Trang til Legems-
øvelser tilfredsstillet; saaledes er
der bl. a. givet samtlige Bold-
spillere henhørende under Dansk
Boldspil Union Adgang til. sær-
lige Gymnastikhold paa overor-
dentlig gunstige og moderate Be-
tingelser.
Dereringen Tvivl om, atlutitutet,
med sinfortrinlige Beliggenhed midt i Hjertet af den
indre By, sit overordentlig moderate Kontingent,
de fremragende Lærerkræfter, der raades over,
og sine moderne Lokaliteter og Apparater, i
Løbet af kort Tid vil blive Københavnernes — og:
ikke mindst Købénhavnerindernes — Kælebarn.
For enhver, der nærer blot den mindste Sans
for sund og god Gymnastik, vil et Besøg i In-
stitutet, særlig" om Aftenen, naar' de elektriske
Lamper kaster et straalende Skær over de mange
raske og glade Ansigter i Gymnastik- og Fægte-
vilde salene, sikkert: være baade! interessant og:
lærerigt. n ; i i ;
Motion i Fægtesalen,
— 128 —
Nr. 9. 180088; ø
Søndagen den 2. December. (5
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Emil Aarestrup.
4. Dec. 1800—4-Dec. 1900.
vorRrigen
Tid Aar-
hundredets
første Halvdel
og Midte var
å for dansk
H Aandslivs Ud-
iel vikling, derom
&. vidner de
Y mange Hun-
EN dredaars-Min-
&' . dedage, de se-
nere Aar kan
opvise. I de
sidste Decen-
nier er næppe
noget Åar
gaaet hen,
uden at en
eller flere af dets Dage har haft sit Festpræg
af denne Årt.
I Aarhundredets første Aar fødtes de aller-
fleste af den store Digterhær, hvis aandelige
Fader Oehlenschlåger var. Paa selve Tærsklen
til Sekelskiftet møder.vi en Skikkelse, som vore
Dage ikke regner for en af de ringeste — den
åde December Aar 1800 fødtes Lyrikeren Carl
Ludvig Emil Aarestrup.
Alene ved sin Stilling i Forhold til de øvrige
Romantikere er han interessant. I Livsførelse,
Digterskæbne og Naturel hele Flokken saa ulig —
og dog som de andre.bwundende i Tidens store
poetiske Tanker, formede af Hugo, Byron og
Heine. Levende fjærnt fra de aandelige Midt-
punkter, optagen af praktisk Gerning som Læge
i Provinsbyer som Nysted, Saxkøbing og Odense,
dog higende mod Frihed og frisk Luft, beun-
drende Tidens Stormænd og med i deres Færd.
Godt maaske for ham, at han havde saa dybe
og sunde Rødder i det virkelige Liv. Han maatte
Emil Aarestrup.
ellers være bleven bitter over den ringe For-
staaelse og Sympathi, hans Digtning fandt hos
Samtiden — som Bredahl eller som Carl
Bagger blev det. Men Aarestrup var for hel-
støbt og harmonisk til at være afhængig af
Vind og Vejr. Sund og frisk i et og alt — som
Læge og Selskabsmand, som Familiefader, som
Naturelsker og Kvindedyrker. Netop denne jor-
diske Nydeævne, som Romantikens Serafer ikke
forstod, var det, der holdt ham oprejst.
Som man ved, har hele Aarestrups Digtning —
lutter korte, klangfulde og fastformede Smaa-
poesier — ladet sig samle i et eneste Bind,
som næsten alle kende. Om hans Indflydelse
paa Nutiden vidner saa at sige hver ung Digt-
samling fra 80erne og 90erne, man vil tage i
Haanden. Især har de første erotiske Udbrud
hos vore unge Digtere laant Form og Farve fra
ham. Vers som disse berømte:
Se, Tokaiervinen gløder
i de tindrende Krystaller,
skjønnere end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!
Og Orangens søde Skive
i din Purpurmunds Indfatning
fik, for Tabet af sin Guldhud
en guddommelig Erstatning.
— — hvem kan ikke i dem se Forbilledet for
megen ung Lyrik fra vore Dage?
Det, som beruser og henrykker just den unge
Sjæl, der for første Gang faar Øjet opladt for
Livets ydre Dejlighed i Farver, Duft og Toner,
er Åarestrups frejdige Nydelseslyst, den sunde
og kyske Sanselighed, hvormed han næsten fy-
sisk bader sig i Naturindtryk. Alting paa den
vide Jord — Skoven, Aaen, Havet, Vin og Mad,
men først og sidst Guds vidunderligste Vidunder,
selve Kvinden, er ham en Kilde til Glæde og
til Sang.
—129 —
EMIL AARESTRUP.
Rg svor DO SD SEE RØERER
Pridlag Digfinatiky fører Praerrder
mean fig ng | nkr
2 4
i
ERE
ve
VÆGGE >)
SED DRS GE ste ØET ad
rer LØSTE
Sr DRE — Fe LØS,
Sundhed. I 1863, først
7 Aar efter hans Død,
kunde Christian Winther,
den eneste danske Dig-
ter, der stod ham nær,
udgive hans efterladte
Digte, men siden. da er
hans samlede Digte ud-
kommet i hele to for-
trinlige Udgaver, og i.en
af disse har Georg Bran-
des sat ham et Efter-
mæle, hvori hans Væsen
og Værd ertegnet i korte,
SPÆØER BLLER
&—, men blivende Træk.
I Aarestrups Plads i
DIGG … Lileraturen bestemmer
€ GEDE Brandes med Ord som
2 disse:
»Er OQehlenschlågers
Muse en nordisk Skjold-
mø, Blichers en kraftig,
jysk Bondepige, Hertz'es
-» en Dame fra et Hof i
Provence, saa er ÅAare-
strups en ung Taterpige
i broget Dragt, med Flit-
terguld «om de nøgne
, Arme og den brune Hals,
5% dansende for alle, men
saa smidig og vild, at
hun ikke lader sig fange
af Nogen. Danmark er
hendes Fødeland,. men
der rinder østerlandsk
Blod i hendes Åarer."
Rimbrev fra Aarestrup til Pastor Sidenius i Værslev. |
Og Sangen igen — en ny Glæde! Derfor
kostede det ham næppe mere end en humoristisk
Bemærkning, at den eneste .lille Digtsamling,
han paa Christian Winthers Opfordring udgav
i 1837, kun gik i ganske faa Exemplarer. Han
sang videre . .. og skænkede Verden en Skat,
hvoraf den til alle Tider vil øse Ungdom og
J. D.
Den første af de ovennævnte Udgaver af
Emil Aarestrups samlede Digte udkom 1877
ved F. L. Liebenberg paa C. A. Reitzels Forlag,
og er nu ganske udsolgt. Derefter udkom 1899
paa Gyldendalske Boghandels Forlag en ny
Udgave ved Poul Levin, fra hvilken omstaaende
Portrætmedaillon er laant.
Pambé.
Af Rudyard Kipling. Oversat af I. Ahlberg.
der den Gang var en afskyelig Hede,
fik Nurkeed, den store, svære Fyrbøder
fra Zanzibar, Landlov. Han gik fra Borde som
en Seedee-boy"), saaledes som Fyrbøderne be-
nævnes, og vendte tilbage som den højvelbaarne
or 3 Aar siden, da den tyske Damper
EF »Saarbriicken”” indtog Kul i Aden, hvor
+) Negergut. "”) Matroser.
Sultan af Zanzibar med en Flaske i hver Haand,
Saa satte han sig paa den forreste Luge og gav
sig til at spise salt Fisk med Løg til, medens
han sang af fuld Hals.
Maden tilhørte Serangen eller Formanden for
de indiske Laskarer”"); han havde netop til-
beredt dén til sig selv og fjernet sig et Øjeblik
for at laane noget Salt, og da han kom tilbage,
saa han, hvorledes Nurkeeds smudsige, sorte
- 136 -
PAMBÉ
Fingre rodede omkring: i Risen. En Serang er
en Person af Betydning; meget mere end en
Fyrbøder, uagtet Fyrhøderne faar meget højere
Løn. Han istemmer Opsangen: ,Heia! Hulla!
Hu-ah! Hih!, naar Kaptajnens Fartøj bliver hejst
op; han kaster Loddet, og naar der fejres en
Fest paa Skibet, tager han sin fineste hvide
Musselinsskjorte paa og ifører sig et bredt rødt
Bælte. Saa leger han med Passagerernes Børn
paa Agterdækket, og han faar af Passagererne
Penge, som han sparer sammen for at slaa et
større Slag i Bombay eller Kalkutta. ,,Halløj,
tykke Dyr, spiser Du min Mad," siger Pambé i
det Sprog, som begynder der, hvor Levanten
ophører, og som fra Port Said naar saa langt
Øst paa som til de kinesiske Farvande og de
kuriliske Øer. ,,Eblis Søn, Abeansigt, Hajlever,
Svinehund, jeg er Sultan af Bargash og Kap-
tajn paa Skibet; tag Din Hundeæde bort!" raaber
Nuikeed og stikker Pambé den tømte Tallerken
ud. Pambé slog Tallerkenen flad paa Nurkeeds
krøllede Hoved. Nurkeed trak sin Kniv og stak
Pambé i Benet; Pambé trak ogsaa sin Kniv,
men Nurkeed forsvandt i Mørket ned i Skibs-
rummet; gennem Gitteret spyttede han ad Pambé,
som plettede Fordækket med sit Blod.. Kun den
blege Maane var Vidne til alle disse Ting; thi
Officererne havde Opsigt med Kulforsyningen,
;og Passagererne gispede efter Luft i deres Ka-
hytter. ,,Godt," sagde Pambé og gik forud for
:at forbinde sit Ben, ,,den Regning vil vi afgøre
senere," Han var en Malayer, gift i Birma med
en Kone, der havde en Cigarbutik i Schwi-Dagon
Gaden, i Singapoore med en Kineserinde og ende-
lig i Madras med en. Muhamedanerinde, der
solgte Fjerkræ. En engelsk” Matros kan med
Nutidens udviklede Post- og Telegrafvæsen ikke
gifte sig saa ofte som tidligere, men den ind-
fødte Matros kan gøre det, da han ikke er af-
hængig af de vestlige "Vildes barbariske Opfin-
delser. Pambé var en god Ægtemand, naar han
netop kom til at tænke paa sin Kone, men han
var ogsaa en god Malayer, og det er uklogt at
fornærme en Malayer, fordi han aldrig glemmer.
I dette Tilfælde var der ovenikøbet udgydt Blod
og stjaalet Mad. Da Nurkeed vaagnede næste
Morgen, havde han glemt alt. Han var ikke
længer Sultan af Zanzibar, men en Fyrbøder,
som havde det meget varmt. Han gik derfor
op paa Dækket og knappede sin Frakke op for
at nyde Morgenbrisen. Medens han lænede sig
op lil Kabyssen, kom der pludselig en Matros-
kniv flyvende og borede sig ind i Træværket
1/, Tomme fra hans højre Skulder. Han løb ned,
før hans Tid var omme, og forsøgle at erindre,
hvad han vel kunde have sagt Knivens Ejer-
mand. Ved Middagstid, da alle Laskarerne vare
ved at spise, gik Nurkeed hen til dem, og da
han var godmodig og holdt af at hylite sit Skind,
begyndte han Underhandlingerne med de Ord:
131
»Folkens, i Gaar var jeg drukken, og i Dag
ved jeg, at jeg har opført mig gement mod en
af Jer. Hvem var den Mand; saa vil jeg gaa
hen lil ham og sige til ham, at jeg var beruset.”
Pambé maalte Afstanden til Nurkeeds nøgne
Bryst. Et blindt Stød mod Brystet medfører ofte
kun et overfladisk Saar; og det er vanskeligt
at træffe mellem Ribbenene, undtagen naar Ved-
kommende sover. Han saavelsom de øvrige Las-
karer sagde derfor intet. Deres Ansigter mistede
øjeblikkelig ethvert Udtryk, som det sædvanlig
er Tilfældet med Orientalerne, naar der er Tale
om Drab eller Strid. Nurkeed saa længe ind i
de hvide Øjne. Han var kun en Afrikaner og
forstod sig ikke paa Karakter. Et dybt Suk —
næsten en Stønnen — kæmpede sig frem fra
hans Bryst, og han vendte tilbage til sit Kedel-
rum. Laskarerne optoge atter Samtalen, hvor
man havde afbrudt deu. De talte om den bedste
Maade at koge Ris paa.
Nurkeed led betydelig af Mangel paa frisk
Luft under Rejsen til Bombay. Han gik kun
op, naar alle Mand var paa Dækket, og allige-
vel faldt der en Dag en svær Træblok ned kun
en Fod fra hans Hoved, en Gang begyndte en
Lem at dreje sig i den Hensigt, at han kunde
blive styrtet 15 Alen ned i Skibsrummet, og
endelig blev han en lummervarm Nat ramt af
en Kniv; denne Gang flød der Blod, og Nur-
keed klagede til Kaptajnen.
Da ,,Saarbricken" kom til Bombay, flygtede
Nurkeed og skjulte sig blandt 800,000 Menne-
sker, og han tog ikke Hyre igen før én Maa-
ned efter at hans Skib havde forladt Havnen.
Pambé ventede ogsaa, men hans Bombayer
Madamme begyndte at give sin Utilfredshed
kraftige Udtryk, og han blev tvungen til at tage
Hyre med ,,Spichern" til Hongkong, da han ind-
saa, at Fornøjelse uden Arbejde betyder en laset
Skjorte for Jack. I de taagede kinesiske Far-
vande tænkte han ofte paa- Nurkeed, og naar
»Spichern" i Havnene traf tyske Dampskibe,
spurgte han efter Nurkeed, og paa den Maade
fik han at vide, at han var gaaet til England
over Cap paa ,Gravelotte". Pambé kom til Eng-
land paa , Wørth".. Ved Indsejlingen til dep
engelske Kanal mødte man ,, Gravelotti%, som
med Nurkeed om Bord begav sig til Kalikut
Kysten. ,,Søger Du en Ven?” spurgte en Gentle-
man Pambé, da han var kommen i Land. ,Intet
er lettere; vent blot paa ham ved Nyanza Dok-
kerne. Alle og enhver komme dertil, og heri
havde Manden Ret. Der gives 3 store Porte i
Verden. Naar man opholder sig længe nok ved
en af dem, vil man altid træffe den, man søger.
Indgangen til Suezkanalen. er den ene, Charing-
Crosz Banegaarden i London den anden, hvad
Indlandet angaar, og Nyanzadokkerne den tredie.
Pambé- ventede altsaa ved Dokkerne. Han
brød sig ikke om, hvor lang Tid.der gik; og
PAMBÉ.
hvad hans Koner angik, saa kunde de ogsaa
vente, Da hans Penge var slupne op, var der
en venlig Herre, som sagde til ham, at han
skulde omvende sig og blive et kristent Men-
neske, og Pambé blev en Kristen, og det meget
hurtigt; saa modtog han ugentlig 6 å 7 Shil-
ling for at uddele Traktater til Matroserne. Om
Troen selv bekymrede Pambé sig ikke det mind-
ste, men han vidste, at naar han raabte: ,, Ki-
li-sti-an-Sar!" (Kristen, Herre!)" til Gentlemen
med lange, sorte Frakker, saa fik han rimelig-
vis nogle Kobberpenge. Traktaterne kunde han
afsætte i en lille Skænkebod, hvor man solgte
Tobak i smaa Kvanliteter; det var en meget
god Forretning.
Efter 8 Maaneders Forløb paadrog Pambeé sig
en Lungebetændelse ved at traske saa meget
om i de smudsige Gader; han maatte meget
mod sin Villie lægge sig til Sengs, rasende mod
Skæbnen. Den venlige Herre sad ved hans Seng
og var meget bekymret over, at Pambé talte
fremmede Sprog i Stedet for at høre paa, at
han læste for ham af gode Bøger, Pambé .var
lige ved at blive Hedning igen, da han en Dag
blev vækket af sin halve Bevidstløshedstilstand
af en Stemme paa Gaden. ,,Det er ham," hvi-
skede Pambé, ,min Ven, Nurkeed; kald paa
ham, men hurtigt! Gud har sendt ham!"
»Han længes efter en af sin egen Stamme,
sagde den venlige. Mand og gik ned paa Gaden
og raabte af alle Livsens "Kræfter: ,,Nurkeed!
Nurkeed!" En ualmindelig sort Mand i en blæn-
dende hvid Skjorte, splinterny Klæder, en glin-
sende Cylinder og med en falsk Brystnaal,
drejede sig om. Paa mange Rejser havde Nur-
keed lært, hvorledes han skulde bruge Penge, og
han var i det hele taget blevet en Verdensmand.
»Javel,” sagde han, ,jeg ved Besked; naa,
det er gamle Pambeé, en rigtig rar Fyr. Før De
mig til ham, min Herre; og han fulgte med ind
til Pambé.,. Et eneste Blik sagde Fyrbøderen,
hvad den venlige Herre havde overset. Pambé
var ludfattig. Nurkeed stak Haanden ned i
Lommen og gik saa hen til den Syge.
»Halløj Pambé, hvorledes gaar det, gamle Fyr?
Kender Du mig? Se en Gang her, Du gamle
Halunk af en Laskar!f Pambé vinkede med den
venstre Haand; den højre holdt han under Tæppet.
Nurkeed tog sin skinnende Cylinder af og bøjede
sig over Pambeé for at høre hans sagte Hvisken.
»Hvor smukt!f mumlede den venlige Herre.
»Hvor disse Østerlændere ligne Børn i deres
Hengivenhed for hverandre!" ,,Naa, frem med
det," sagde Nurkecd og bøjede sig helt ned til
Pambé. ,,Hvad de gamle Historier angaar,” sagde
Pambé, og stødte sin Kniv i Nurkeed under det
sidste Ribben, fremad og opad paa samme Tid.
Med en Rallen segnede Afrikaneren ned ved
Siden af Sengen, og idet han greb for sig med
Hænderne, faldt en Regn af Sølvpenge ned paa
Gulvet.
»Nu kan jeg dø," sagde Pambé. Men han døde
ikke; han blev plejet med al- mulig Omhu; thi
Loven forlangte ham udleveret, og han blev
virkelig saa rask, at han kunde. blive hængt.
paa sømmelig Maade.
Pambé var ligeglad, men det var et haardt.
Stød for den venlige Gentleman.
»Det ny Aarhundre def
Sigurd Trier fot.
Typer fra ,Det ny Aurhundrede" paa Kasino.
eningskampe i vore Theatre rejses.
oftest af et Partispørgsmaal, som 'i
en enkelt Replik finder sit Løsen,
sit For-eller-imod, der skiller Publi-
kum i to Lejre. Og saaledes gik det ogsaa
denne Gang, da Kasino fik sig en livlig Pibe-
succes paa Hr. P.=4A. Rosenbergs ,,Det ny
Aarhundrede". 7 ESTER
Man har i en af Stykkets Hovedpersoner, en
stor lyrisk Digter, som viser sig mderst inde
at være en meget lav Sjæl, med Rette eller
Urette ment at finde et Angreb paa en stor
dansk Digter, alle kender. Og saa er her Tale
om Aviser — og strax er naturligvis alle paa.
det rene med, hvilke Aviser, der sigtes til.
Et let bevægeligt Publikum modtog med stor
Begejstring Hr. Rosenbergs hvasse Bebrejdelser
og forhaabningsfyldte Profetier, som med patetisk
Fynd udslyngedes af Kasinos Skuespillere, anført
af Herrerne Fjelstrup, Reenberg og Strøm samt.
Fru Rosenberg.
— 132 —
Raadhus- eng i Nutid og Fremtid.
Sigurd Trier, Fot.
Økonomikontoret i det gamle Raadhus.
Første Billede:
ENNEM tunge, hemmelighedsfulde Døre
kommer man ned i Kælderen og ind i
et Virvar af skumle Gange med inde-
lukket Luft fra Sjette-Frederiks Tid.
Møjsommeligt fæstner det anstrængte Øje sig
endelig paa en bleggul Dør, der aabner sig, og
man staar i Økonomikontoret.
Inde i Blykamrene sidder 7 Mennesker, blege
og gustne, stivkrummede over uhygiejniske Mis-
fostre af Skrivepulte. Fuldmægtigen springer op
og raaber med hæs Røst: ,,Luk ikke helt i!
'Ozonapparatet virker saa daarligt idag", og han
river Flippen op for at faa Luft.
Siden 1798, da Raadhuset toges i Brug, har
paa dette Sted syv Mennesker siddet indespærret
i tre Fangebure af Værelser. Dagslyset falder
dødstræt ind gennem matte Ruder, der knap nok
ligger i Gadelinjen, men giver Lys nok til at
oplyse den puritanske Knebenhed og Sparsomme-
lighed, der træffende netop har givet disse Væ-
relser Navn af ,,Økonomikontor". Den Dag er
endnu ikke kommet, da der ikke her maa
brændes Gas fra Kl. 2!
Bag Kakkelovnen ligger en Mængde Jern-
stumper, hvormed Kommunens Kreaturer ude
paa Fælleden stemples, efterat Ovnen har be-
sørget Stemplerne glødet sammen med Kontor-
personalet, Rundt paa Bordene har Kommunens
allervigtigste Papirer deres udmærkede Plads.
Op ad den ene Væg stølter sig en faldefærdig
Stige, der er uundværlig i Ildebrandstilfælde.
Det komfortable Chefværelse har en gammel
Modtagelsessofa i Empire, hvor nogle hundrede
Papirruller sover den evige Søvn. —
Nu faar vi Kvælningsanfald og iler ud af
Døren, farer vild i de underjordiske ; Labyrinther,
snubler over en sort Puddelhund og staar som
ved et Trylleslag overfor det
andet Billede:
Skattedirektoratets Lokaler
Raadhus.
Vi befinde os i' Direktør Jensens luksuriøse
Privatgemak paa 1. Sal ud mod Brandstationen.
I det store, lyse Rum, hvor bløde Silkegardiner
falder kælent ned over Spejlglasruderne, staar
et elegant Empire-Møblement og et kostbart
Skrivechatol af Teaktræ. Bag et Brokades
Forhæng gemmer sig en lille Alkove med
Chaiselongue, hvor Direktøren kan udhvile i
ledige Timer. Fy for al denne Luksus, der er
presset af skattede Medborgeres Skrig og Taarer!
Og nu begynder vi en endeløs Vandring
gennem den herskabelige Suite Værelser paa
1. og 2. Sal. Foruden Direktørværelset er der
13 forskellige Rum paa 1. Sal: 2 Arkivværelser,
1 Værelse for to Damer, for 40 Rodemestre,
for Revisionen, for 2 Assistenter og 2 Fuld-
mægtige, et Konferenceværelse og Saloner for
Ekspeditionssekretæren. — Vi stanser forpustet.
2% Sal optages alene af Skatteligningens
Dæmoner, der næsten udelukkende er Kvinder.
San megen Ynde, saa lidet Hjerte!
Hermed har vi givet et lille spøgefuldt
Skyggebillede af de trykkede Forhold, hvorunder
vore brave Kommunemænd hidtil levede, og den
Herlighed, som venter dem, naar de — det ske
snart — alle tage Ophold i Martin Nyrops Fépalads.
paa det nye
Sigurd Trier, Fot.
Skattedirektoratkontor i det nye Raadhus.
38388 5
soinsanderneneneneenenee
rr odense
Somaa MEP selotoerader:
Borgmester Borup i sit Kontor.
(Fot. af Sigurd Trier.)
Der findes maaske endnu hist og her den Mester
Herman; som tror, det er Hvermandssag at være Borg-
mester. Han behøver jo blot at tage et Referat fra
Borgerrepræsentationen for sig for at komme paa det
rene med, al Borgmestrene i Grunden er de allerdum-
mesle i hele Forsamlingen. Naa, hvor de bliver trukket
til Vands!
Man skal imidlertid ikke tro alt, hvad der staar i
Bladene — nærværende Blad selvfølgelig undtaget —
og fik man Lov til at sidde blot et Par Formiddags-
timer f. Ex. i Borgmester BORUPS Kontor, kunde det
Jo være, man ligesom Holbergs Mester Herman fik
andre Tanker om, hvad en saadan Mand skal tage
Vare paa.
Ikke mindst at styre Finansvæsnet i en By, hvis
Budget er en Fjerdedel eller 1'emtedel saa stor som
Statens, al hitte Rede i alle Byens smaa og store Laan
og deres Forrentning, have Penge paa rede Haand
hver Dag til alt muligt og vide, hvor de næste skal
komme fra... Og saa hver Mandag Aften at melde
sig hos Borgerrepræsentationen og svare uden Belænk-
ning paa alle de ubehagelige Spørgsmaal, som fyrre-
tyve af Byens bedste og mest ondskabsfulde Hoveder
har siddet og regnet ud paa i en hel Uge...
Ja den, som har gjort det i en Aarrække, uden
saa meget som al blinke, og som har taget sine
Dukkerter og hver Gang lige ufortrøden er dukket op
igen med Hovedet op og Benene ned ligesom den lille
cartesianske Glasmand — han bliver tilsidst belønnet
med en Konferensraadstitel.
Lad os se den modige Mand, som tør misunde
ham den.
Ht nyt Stykke Danmark.
EN videnskabelige Bedrift, som Premier-
løjtnant Amdrup og. hans Ledsagere
har udført, er bleven saa tilstrækkelig
beskrevet i alle Blade, at vel de fleste
Danske. kender Amdrups Navn og nævner det
med Beundring. Han har jo lagt et nyt Land ind
under Danmark. Veden
simpel Højtidelighed,
hvor Menigheden . vel
var lille, men såa me-
get mere andægtig, tog
han Grønlands Østkyst
i Besiddelse i Kongen
af Danmarks Navn,
Denne Tilvækst af
dansk Land er riglig-
nok om ikke i Udstræk-
ning, såa dog i øko-
nomisk og politisk
Værd saare ubetydelig
i Forhold til, hvad vi
har tabt. Større er der-
imod den videnskabe-
lige Hæder, Amdrups
»Erobring" har kastet
over vort Folk, og in-
teressant i saa Hen-
seende er det at se den
Anerkendelse, en tysk
!
Forfatter, F". Mewius, i disse Dage har ydet det
danske Folks Polarforskning.
Vi har Lov til. med Stolthed at modtage
denne Hyldest fra et Folk, hvis Hang det ellers
er at plukke den danske Fugls smukkeste Fjer
til Pynt for sig selv.
»å Hs. Muj. Kong Christian den Niendes Navn tages denne 'Landstrækning i Besiddelse,"
—4842-
Hjærteknusere.
ATTERGALEN
gør sin
Mage el-
skovs-
svimmel i de blide
Foraarsaftener med
sine Triller og Kluk.
I de stjærnefulde
…… Efteraarsnætter lok-
Aa ker Kronhjorten de
sky Hinder til sig
ved sine hidsende,
vrede og klagende
Brøl.
Den lyse, sking-
rende Tenor og den
bløde smæltende Baryton daarer og beruser
Kvinderne. Se ud over en Koncertsal eller et
Teaterparket, naar Tenoren synger. Læg Mærke
til Damernes smægtende Øjne, deres smaa sa-
lige Gys, naar han triumferende smælder de
høje Brysttoner ud. Det er Naturrøsten,, der
kalder og byder! Thi'fra Sangerens benaadede
Strube lyder den Dag endnu hin daarende, be-
tvingende Urklang, hint ømme og befalende Skrig,
hvormed Manden i Tidernes Morgen, maaske
længe før Mennésketalen var opstaaet, tildrog
og forvirrede den frygtsomme Kvinde.
Derfor hin uimodstaaelige Magt, som den
fejrede Sanger fra Scenen eller Tribunen. altid
øver over det kvindelige Publikum. Derfor Be-
tagelsen, Tilstrømningen, .Blomsterne, de ud-
solgte Fotografier, de røde Lygter og de ano-
nyme Billetter, de beundrende og .sværmeriske
Blikke, som følger ham, .hvor;han, viser sig.
Han. være grim, almindelig, latterlig, on: man
: vil. Det gør
intettil Sagen.
I det Øjeblik,
han staar i
Rampelyset
eller ved Kla-
veret, i Tru-
badurens Kap-
pe eller den
sorte Kjole,
aabner Læ-
herne og la-
der Tonerne
gjalde, her-
sker han og
fortryller. Han
kan ældes,
Stemmen
svinde. I
Hjærtet hos
de fordums
Dupuy (,Ungdom og Galskab").
Nyrop (Masaniello).
(Foli. af Paetz)..
Tilhørerinder, der ældes sammen med ham, vil
hans Minde bevares i taknemlig Glans, for al
den Fryd, han skænkede i Dage, der svandt.
For dem bliver han staaende som den eneste,
og naar han døer, vil de sukke: — Ak han,
ja ... han kunde synge! Lykkelige Sanger!
Syngende Erobrere har Gang paa Gang set
den københavnske Dameverden for deres Fød-
der. Hin var Konge for en Sæson, denne be-
herskede et Slægtled efter et andet. Der var
først i Aarhundredet den galante og ildfulde
Dupuy, Sangeren, Officeren og Komponisten,
en Herre af Guds Naade og Prinsessens El-
sker. Da han maatte fortrække for sin altfor
høje Lykke, blev en stor Plads længe staaende
tom. Vel tændte Italie-
nerne, der i nogle Sæ-
soner — i 4l0erne og
50erne — sang paa Hof-
teatret og Kasino, forbi-
gaaende Sindene i Brand
med deres Bravurstem-
mer og lidenskabelige
Fagter. Navnene Bossi,
Andreffi: og Padilla
erindres, af mange nu-
levende og Stegekælde-
ven staar som vittig Pa-
rodi paa Genren og Be-
gejstringen. Men det var
dog først, da Christian
Hansen oplod sin ind-
smigrende Røst, at Kø-
benhavn atter fandt den
Sanger, om hvem .det
flokkede sig med aldrig
trættet .Øre. Hvor skæl-
vedeikke Hjærterne ham
imøde, naar han let og elegant dansede ind som
Don Juan, og hvor steg og sank ikke Barmene
under Vifternes sagte Slag, mens Taarerne glim-
tede bag de sænkede Øjenlaag, naar han ved
Klaveret, mørklokket og med Christian den 8.'s
store Brillantnaal i Krøset henaandede Tidens
ømme Romancer.
Ja, han var elsket og folkekær, Kammersan-
geren, let og lykkelig som en Fugl og endnu,
da han som Olding paa et af Privatteatrene
sang Lodsen i En Søndag paa Amager viste
Buketfloden og den jublende Bifaldshilsen den
Slægt, der ikke saa ham i hans Glans, som
hvilken Folkegunstens Fyrste han havde levet.
Men den Gang var København ogsaa en By,
der holdt af sine Kunstnere med en Kærlighed,
den længst er vokset fra. Nu nøjes den med at
betale dem. —.
»Æn nyfødt Sol i Østen gløder! Det var
Chr. Hansen (Don Juan).
=—135 —
orkanen Aben
am stikke skaldet
ven
HJÆRTEKNUSERE,
Kaummersanger Simonsen (Hans Heiling).
Bondesønnen Jens Larsen Nyrop, der som
Masaniello paa en Aften erobrede Tronen. Skøn-
nere Mand havde Scenen ikke baaret og en alt
besejrende Røst. Ak, Sejren var "kort. Endnu
sang han Faust, saa' begyndte Stemmen at
svinde. Nyrop var for sent kommet til, forklarede
nogle, blev for uskaansomt benyttet, paastod an-
dre. Paa faa Aar var Klangen borte. Saa an-
vendtes han en Række Sæsoner ved Skuespillet
og tog omsider sin Afsked Nu er han Klasse-
lotterikollektør. Hans statelige Kunstnerskikkelse
er kendt fra Gaden og (let kongelige Teaters
Parket. Naar han vandrer gennem Portalen en
Operaaften.i de røde Lygters: Skær, mindes han
Ødman (Konung for en dag).
den” Gang Folk belejrede Teatret hele Natten
for at faa Billet til ham. Og endnu har ingen
vovet paany at synge Masanzello.
Atter stod Tronen ledig. Hverken Jastrau
eller Christophersen var nogen Prins Charmant
og den unge Simonsen, der i Hans Heiling
debuterede som dyster og voldsom Kaårakter-
baryton, skulde først erhverve det Herredømme
oversitpragt-
fulde Stem-
memalen,
der senere
gjorde ham
til den hæ-
dersmætte
Afgud og
Dannerfol-
kets Forsan-
ger i Ve og
Vel. En Te-
nor maatle
der skaffes
til Damernes
Lyst, det
forstod Kam-
merherren,
Damernes
Ven. Og da
Fænomenet
tøvede med
at opdukke
paa vor egen
Horizont,ret-
tede han sin -
Nødkikkert mod de svenske Stjærner. ISverigsomi
Italien groer jo Tenorerne paa Træer. Den klingie
højsvenske. Luft er som den klare italienske en
Balsam for de lyse Stemmer, for hvem vor
Taage og Blæst saa let bliver dræbende. Ød-
man og Algot Lange lokkedes for det danske
Guld og sang det ind igen.
med Renter, Paany lyste de
røde Sole, naar Ødman
svang sit Sukkerscepter
som Konung før en Dag
og Lange lod Toreadorens
Klinge funkle, smidig og
elegant som Klingen selv.
Men Stockholm forlangte
sin Sukkerprins igen, og
vort ubarmhjærtige Klima
gjorde Lange stum. Det
hlev de stridbare Brun'ers
Uriasopgave at fylde Sav-
net,. til Herold en Sejrsaf-
len fangede Aladdinsæblet
påa Faust's Kaardespids
" og Operafolket under Jubel :
kaarede sin ny Hjærter-
Den svenske Sanger Danckwardt.,
Algot Langef(Don Juan). konge.
— 136 —
HJÆRTEKNUSERE.
Frederik Brun paa Slrøget,
(Fot. af Otto Høy).
Typen er skiftet gennem de 100 Aar. Det
faste Kunstnerpræg, Lokkerne, Slængkappen,
hele det theatralske Snit er efterhaanden visket
ud og den moderne, skarpe, nøgterne Skikkelse,
Sangeren med. Forretnings- og Sportsydret er
traadt frem paa Pladsen. Dupuy's Sabel, Chri-
stian Hansens Billardkø og Nyrops romanti- .
ske Fiskerstang er veget for Cyclen og Tennis-
catcheren. Det er kun et Tilfælde, en Atavisme
om man vil, at Cornelzus har faaet saadan et
dejligt krøllet Haar. Da nys ved Emil Powl-
sens Afskedsfest Herolds pjerrotlyse Skikkelse
-
traadte ind. for at
synge Ambrosius,
gled der et forbav-
set Smil over mange
Ansigter. Saa Don
José virkelig saa-
dan ud? Kunde
Sminken i den Grad
bedrage? Men saa
hørte man jo, at
Røsten var Herolds.
Gustav Esmann.
Helge Nissen og Herold. (Fot. af Otto Høy)
Armløse Kunstnere.
ER Var en Gang i København en østrigsk
Greve, der spillede Klaver og spillede
godt Klaver, uagtet han blot havde
venstre Haand. Der var ogsaa en Gang
paa en Variété en Hurtigmaler, der slet ingen
Hænder havde men som førte Penslen med
Tæerne. Og de, der kan huske. nogle Aar til-
bage, vil maaske mindes den ,,Fodkunstner"
der hver Sommer opslog sit Atelier paa Dyre-
havsbakken ved Siden af ,, Affekattermadammen'"
og som med Fødderne baade skrev Visitkort,
dresserede hvide Rotter, strikkede: islandske
Nattrøjer og trak cn halv Bajer op, fulgt af
Ungdommens og Almuens spændte Opmærksom-
hed og grænseløse -Beundring.
Hvad :der var Vidundere den Gang, er det
ikke længere nu. For nogle Aartier siden vilde
man vel anse det for givet, at et Menneske
uden Arme kun kunde blive enten Tigger,
Fattiggaardslem eller ørkesløs Pensionist. Efter
at man har lært de Døvstumme at tale og
gøre sig forslaaelige, og efter at man har lært
FEE |. y rd
ARMLØSE, KUNSTNERE.
den Blinde at arbejde, har man taget fat paa
ogsaa at lære den Årmløse at bestille noget og
at stifte Bekendtskab med det Arbejde, der kan
blive ham en Velsignelse, fordi det kan beskæf-
lige hans Tanker og faa ham til at glemme
sin Ulykke. En armløs, der. bestilte noget, var
før et Variéténummer eller et Nummer for et
Markedstelt. Nu er han en Arbejder som alle
undre, og i alle Lande er der Skoler og År-
hejdssteder for disse Krøblinge.
Da Skæbnen havde berøvet dem Hændernes
Brug, maatte de finde andre Lemmer til at ud-
føre Arbejdet med. Der var kun Tale om to,
og de blev begge tagne i Brug. Det var Fød-
derne og Munden. Nu er der paa de store
Skoler for Vanføre omkring i Verden Snedkere,
Malere og Kurveflettere, der fører Værktøjet
med Tæerne, og Broderere, Børstenbindere og
John Chambers barberer sig med Foden.
og Legetøjsmagere, der arbejder med Tænderne,
Læberne og Tungen. og deres Arbejde er fuldt
saa godt som det, der præsteres af Arbejdere,
der har deres Hænders fulde Brug.
Ja, der er mellem disse Mennesker enkelte,
der har naaet at blive mere end almindelige
dygtige Arbejdere, og som er blevne rene Kunst-
nere og Virtuoser i deres Fag. Ved Blindeinsti-
tutet i Byen Lille i Frankrig virker som Lærer
i Klaverspil Theophile Debuequoy, der ikke blot
er blind, men som mangler højre Årm, og en
af Belgiens mest søgte Portrætmalere var den nu
afdøde Ch. Felu, der manglede begge Arme men
som holdt Paletten med venstre Fod, mens
han malede med den højre. Han har malet baade
Dronning Regentinden af Spanien og Kong Louis
. Tur paa Landet,
af Portugal,
og han var
Ridder afden
spanske Isa-
bella-Orden.
En af de
armløse
Kunstnere,
der har dre-
vetdetvidest
til ikke at
savne sine
ÅrmeerEng-
lænderen
John Cham-
bers.
Han blev
født uden
Årme, og
allerede fra
han var lille
Barn lærte
hans Moder ham at benytte sig af Fødderne.
Da han arvede en smuk Formue behøvede han
ikke at gøre sig Bekymringer for sit Udkomme.
Med sine Fødder, som han plejer med .den
yderste Omhu, laver han Legetøj, kunstige
Blomster og smaa Papirsager, som han forærer
bort til Julebazarer for fattige Børn i London,
og som altid indbringer gode Penge. Hvad John
Chambers har drevet det til, grænser til det
utrolige. Han besørger sit Toilette, vasker sig,
hørster sig og barberer sig med Tæerne. Den
ene Fod sæber ind,
den anden fører
Kniven. Han skæ-
rer sig aldrig. Der-
paa'spiser han, fø-
rende Kniv og Gaf-
fel med Tæerne,
og gaar sig saa en
Spadseretur. Maa- |.
ske faar han Lyst ;"
tl at køre sig en ||
Mahieux laver Legetøj med Munden.
Saa gaar han hen
til en Jærnbane-
station, forlanger
ved Billethullet en
Billet, trækker den
ene Fod ud af
Skoen, sætter Tæ-
erne ned i Veste-
lommen og træk-
ker .Pengene o
Derpaa stikker han
atter Foden i Sko-
en og gaar ind
"Toget holdende
sin Billet i Mun-
— 138 —
ARMLØSE KUNSTNERE,
Den armløse Maler Felu ved sit Arbejde,
den Han er gift og har tre Børn, men han tager
aldrig mod deres Hjælp. Sin Ægteskabsring bærer
.han paa højre Fods store Taa. Han ,,haandterer"
Hammer, Sav, Sax og Kniv med Tæerne, og
spiller i sin Fritid paa Piston. . ;
Amerika kan opvise et Par lignende Fæno-
mener. Den ene er en ung Pige, Miss Tunison,
der er lam i baade Arme og Ben, men som
har lært sig at hækle,- sy, brodere, ja, at
male med. Tænderne og Læberne., Den anden
er en ung Indianer Warcinch
Boseth, der er født uden
Arme. Af sine Stammefræn-
der lærte. han i Indianerlejren
at bruge Fødderne, og kan
nu med Tæerne anvende Bue
og Pil saa godt som andre
med Hænderne. Ved en stor
Præmieskydning mod fly=-.
vende Duer, der afholdtes i
New Orleans -i -Sommer,. fik
han første Præmie for sin
Bueskydning, hvis Sikkerhed
var aldeles forbløffende for
enhver, der saa den.
Som den sidste blandt disse
Fænomener har vi endda gemt
det mærkeligste Eksempel
paa Menneskenes ulrolige Ævne til
at narre Skæbnen og trods alt til-
"egne sig den Lykke, der ligger i År-
hejdet, har man dog i den franske
Legetøjsmager Mahieux, populært
kaldet ,L'”homme tronc", Mave-
mennesket.
Mahieux er født af fattige For-
ældre 1865, og han fødtes uden
Arme og Ben. Der er end ikke An-
tydning af Lemmer paa hans Krop.
Provinsen Morhitan i Nordfrankrig
og, saa utroligt det lyder, ernærer
han ikke blot sig selv, men ogsaa
"… delvis sine Forældre. Han har op-
—= naaet en uhyre Færdighed i at bruge
Hammer, Sav, Tang og Fil med
Munden, og han laver i Aarets Løb
saa meget Legetøj, særlig Dukke-
stuer og Dukkemøbler, at han har
sit Udkomme.
Han kunde endog i Sommer tage
sig en Tur til Paris for at se Udstil-
lingen. Hver Eftermiddag køres han
omkring i en Barnevogn, der skubbes
af hans Fader, men han modtager
aldrig de Almisser, der bydes ham.
Det er hans Stolthed at leve af sit
Arbejde. Det Legetøj, han laver,
køber Magasinet ,,Samaritaine" af ham. Og er
det ikke besynderligt at tænke sig, at dette Lege-
"tøj, lavet med saa megen overmenneskelig Taal-
" modighed og under saa gribende Omstændig-
heder, maaske faa Dage efter sønderbrydes i et
tankeløst Barns Hænder og kastes tilside.
Historien. om de armløse Kunstnere,. om de
arbejdende Krøblinge, er et smukt Kapitel i
Menneskehedens Krønike. Thi den viser os, hvo
uendelig Taalmodigheden kan være, og hvilken
Trang .til Arbejde Mennesket altid nærer,
j v.r
Bueskytt: Boseth,.
FS, Ja
" Han boer i den lille By Carentoir i”
Øverst: Biskop Leunbach og Forfatteren Gustav Wied. I Midten: Pastor Vilh. Beck og Pastor Anton Jensen.
Nederst: Pastor Hornbeck og Forfatteren Sigurd Trier,
ærkens Mænd har i den seneste Tid i
ualmindelig Grad været fremme i den
offentlige Debat. I tre forskellige Til-
fælde er bekendte Gejstlige fremtraadt
med Udtalelser, der var saa skarpe, at Pressen
Landet over har vrimlet af Indlæg for og imod,
og endog de kirkelige Myndigheder har maattet
sætte sig i Bevægelse.
Biskop Leunbachs kraftige Banstraale mod
Gustav Wieds ,,Det svage Køn" havde nærmest
kun en livlig Avisdiskussion tilfølge. Derimod
fik Pastor Jensen i Harboøre sin Øvrigheds
officielle Misbilligelse i Anledning af, at han
offentlig har fornægtet de evige Helvedesstraffe,
og maa trøste sig med, at hans ivrigste Mod-
stander, Pastor Vilhelm Beck, samtidig fik en
Irettesættelse for en lovlig grov Beskyldning
mod en Embedsbroder.
Den tredje kirkelige Affære førte til en
Provsteretssag mod Pastor Hornbeck, der paa-
staas i en Prædiken at have anvendt en In-
jurie overfor Hr, Sigurd Trier. Præsten ind-
rømmer at have brugt det kriminielle Ord, men
ikke med særlig Adresse til Hr. Trier. — .
I den ovenstaaende Potræt-Række er Billedet
af Pastor Hornbeck udført efter Tegning, da
Fotografi ikke har kunnet bringes til Veje, de
øvrige Billeder ere Reproduktioner efter Fotografi.
— 140 —
BERNER,
Frsszzar
)
leGøje eur vær af PÅ ge
Kong Valdemar og Biskop Åbsalon (i Kulissen: Direktør Piper.)
ÅSTRID
(rykker tilbage)
Jeg elsker Valdemar, de Danskes Lyst,
Min Faders Fjende, men ung Åstrids Trøst.
(SuFFLøREN: Hans Blik i Dansen)
Hans Beck i Dansen —
(SuFFLØREN: Nej, Hans Blik —)
Hans Blik i Dansen tændte Elskovs Lue
Ved Assemblé paa Riberhus i forrige U'e.
Gid Bølgen blaa ham vilde føre hid,
Ham kaste i min Favn blot for en stakket Tid.
(SurFrLørEN: Ha, skuffer, bedrøver —)
Ha, Skuffebedrøver!
(SuFrrLørREN: Nej, skuffer, bedrøver Du mig ikke)
Ha, skuffer, bedrøver Du mig ikke, Bølge?
(Jublende ;)
Nej! jeg ser et Skib Nordsjølundskysten følge.
O! det er ham! mit Blod til Sjælen stormer.
I Skjul jeg nyder Synet af hans Manddomsformer.
(Iler op af Trappen, men snubler).
Det populæreste danske Theaterstykke af den
lettere Genre er utvivlsomt P. Fristrups Parodi-
komedie ,,Svend, Knud og Valdemar", Først
nu, da det har sine tre Hundrede Opførelser at
se tilbage paa, har Forfatteren hestemt sig til
at kaste sin Beskedenhed overbord og sætte de
kaade Repliker paa Prent i en Udstyrelse, hvis
Pragt sikkert bliver enestaaende, da Forfatteren
PIPER
(i Kulissen)
Tag op i Forbredden, Laide.
(Sømandssang udenfor. Et Skib med Valdemar og Ab-
salon kommer sejlende ind. Piper applauderer i Kulissen:)
Bravo! Bravo! Det er Fanden pine mig virknings-
fuldt!
ÅSTRID
Den søde Zangenberg —
(SuFrFLøREN: Nej, den søde Sang nu bæres —)
Den søde Sang nu bæres lifligt hid!
(SuFrFrLørEN: Ung Valdemar, ønsker Du vi lægger bi?)
ÅBSALON
"Ung Valdemar, ønsker Du en Lækkerbid?
VALDEMAR
Ha! rask, min fromme Bips! vi tøjre Skuden.
(De stige i Land).
er i det sjældent heldige Tilfælde at kunne være
sm egen Forlægger.
Vi bringe her en Forsmag paa Bogen, som
Scene for Scene vil lade os genopleve en af
vore fornøjeligste Theateraftener. ,,Svend, Knud
og Valdemar", som snart vil foreligge i Trykken,
vil "blive en Bog, der gaar paa Juleturné over
hele Landet.
- 141 —
Fe EEN
afdebrsennsnsnkidisr nen nesiern«
sa Cadel zu ikun ERE
Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilsæeum.
»Foreningen til Dyrenes Beskyt-
telse i Danmark" har nylig fejret
25-Aars-Dagen for sin Tilbliven, og
den Deltagelse, som ved denne Lej-
lighed er bleven lagt for Dagen,
. formede
j ERE. sig. natur-
i ligt som
sær Å || enHyldest
k | til den
Mand, der
i al denne
Tid har
været Sjæ-
len i For-
eningen,
Justits-
vraad Chr.
Lembcke i
Holte.
Justitsraad (hr, Lembcke. Først og
fremmest
er det jo vore umælende Medskab-
ninger, som har nydt godt af denne
Mands og hans Forenings Medvirk-
ning. Megen unødig Lidelse, som i
gamle Dage tankeløst tllføjedes Dy-
rene, er undgaaet, og navnlig Hus-
dyrene behandles nu baade- ved
Brugen og ved Slagtningen saa hu-
mant som muligt overalt i Dan-
mark. Dyrplageri er i alles Øjne
ikke blot en strafværdig Handling,
men en Skændighed, der vækker
Foragt.
Det opdragende Element, der
ligger i Indførelsen af denne Op-
Tattelse. er af stor Betydning,. og
Lembcke fortjener derfor Tak ikke
blot paa Dyrenes Vegne, men aller-
mest paa Menneskenes.
KENDTE NAVNE.
Han har i sin Gerning haft en tro
StøtteisinelskeligenuafdødeHustru.
For kort Tid Siden kunde Pastor
J. C. Olsen, Sønder Stenderup, Kol-
ding, fejre
slt 50 Aars
Jubilæum
somPræst.
Jubilaren ,
der er født
1816, vir-
kede som
ung i Søn-
derjylland,
hvorfra
han or-
dreves |
1864, efter |!
athaveud-
staaet et
strengt
Fangenskab. Efter Krigen var han
en Tid Hjælpepræst, blev derefter
Præst i Viborg 1866 og kaldtes ende-
lig 1871 til Sd. Stenderup.
Fra den politiske Kampperiode vil
man mindes ham i mangen haard
Dyst med Berg og Meningsfæller. I
de senere Aar har han udelukkénde
ofret sig for sin Menighed og den
afholdte Sjælesørger er navnlig de
Fattiges og Syges hyppige og kær-
komne Gæst. Først for et Aars Tid
siden har han antaget Capellan,
tildels paa Grund af sin høje Alder.
Jubilaren er hædret med Ridder-
korset.
Pastor J. C. Olsen.
Dødsfald.
Kunsthistorikeren, Akademise-
kretær Philip Weilbach døde i forrige.
Uge uden foregaaende Sygdom, ikke
meget over 60 Aar gammel.
var velkendt i København, han var
en af de Personligheder, enhver
maatte lægge Mærke til. Men især
var han kendt af dem, der paa en
eller anden Maade stod i Forbind-
else med Kunstakademiet, hvor han
med stor Repræsentationsevne le-
dede Aabningen af de aarlige Ud-
stillinger.
Som Kunsthistoriker var 4 han
usidig og "
kund- BE Ser.
skabsrig,
ogsineStu-
dier over
danske
Kunst-
neres Per-
sonal
historie
har han
nedlagtiet
fortrinligt
»Dansk
Kunstner- By
leksikon”, Akademisekr. Ph, Weilbach.
Desuden z
har han udgivét en Samling Af-
handlinger , Kunst og Æstetik”.
. Weilbach stod i sin ret vanskelige
Stilling i venskabeligt Forhold til
de forskelligste- kunstneriske Parti-
lejre.
»Hver 8. Dag''s
Musik og Sang.
Det i Dag udkomne Nummer
indeholder: Gløde Valsen ved O1L-
FERT JESPERSEN, Spansk Dans fra.
Andalousien " ,,”
Udgivet af ODIN DREWES.
IDEN i Fjor Sommer har Folk, der færdes om-
S kring Hj. af N. Farimagsgade og Frederiksborg-
gade, ikke kunnet undgaa at lægge Mærke til
den Avtomatsal, som Grosserer Chr. Winther: der har
oprettet. Man ser og hører selvspillende Pianoførter,
Avtomater for Tale, Sang og Musik, levende Billeder,
Ja, for en enkelt 10 Øre faar man endog Musik af et
8 Mands Orkester. Dette Lokale er imidlertid kun en
Reklame for hans betydelige Forretning med Avto-
mater, der forhandles som Specialitet fra en- gros-
Forretningen, Amaliegade 26.
Indehaveren driver ved Siden af Avtomathandelen
en meget betydelig Forretning med Orgelharmonium,
Pianoforfer og Flygler. Den er hidtil udelukkende
ført en gros, altsaa til Videreforhandlere, og savnede tid-
ligere et passende Udstillingslokale for Instrumenterne.
Dette Savn har Chr. Winther afhjulpet ved i Som-
mer at leje et Lokale ved Siden af Avtomatudstillin-
i >»Nørrehus«. Han har der udstillet Prøvelager af
sine forskellige Pianoer, Flygler og Orgelharmonium,
og forhandler ikke alene som hidtil disse en gros,
men lader nu ogsaa det direkte købende Publikum
nyde godt af hans billige Indkøb hos Udlandets før-
ste Fabriker. I Winthers elegante Udstillingslokale
skorter det allerede stærkt paa Plads til det betyde-
Den ranke, hvidhaarede Mand
Redigeret af GEORG KALKÅR.
lige Lagerudvalg. Man finder i. Lokalet repræsenteret
Schiedmayers Pianofortefabrik, hvis Instrumenter bl. A.
benyttes af Drs. kgl. Højheder Kejseren af Tyskland,
Dronningen af England, Dronningen af Nederlandene,
Kongen af Italien og Dronningen af Italien.
Disse Instrumenter har paa forskellige Udstillinger
erholdt 40 Æresdiplomer og Medailler, og. paa den
sidste Pariserudstilling faaet »Grand prix«, den
højeste Udmærkelse, som blev nogen tildelt. Dernæst
ser man,udmærkede Pianoer fra Hegeler og Ehlert og
Otto Lange, hvis Pianoforter til 535 Kr., 600 Kr. og
til 750 Kroner har vundet udbredt Terræn herhjemme.
Orgelharmonium er repræsenteret ved Lindholm,
hvis Instrumenter er det bedst anskrevne Fabrikat i
Tyskland, og hvis Orgler kunne faas fra 140 IKroner,
samt ved amerikanske Orgler fra Karn i Woodstok,
der har et Utal af Medailler og andre Udmærkelser.
Der findes 4 Spils Orgler, fine amerikanske (Karn) til
200 Kroner,
Intet Instrument udgaar fra Chr. Winthers For-
retning, uden forud at være nøje eftergaaet, gennem-
spillet og prøvet, Winther har eget Reparationsværk-
sted og yder fleraarig Garanti for enhver Fejl, der
senere mulig skulde indtræffe med Instrumenterne.
— 142 —
Nordisk Kaffe Kompagni.
ES ENES SE ME
>
SS SL Er] BEES RE TSSyR
FÅ « t åre
omen - - —
Nordisk. Kaffe Kompagnis nye Bygninger.
Kaffe, der omkring 1830 kun var 1!/9 Million
Sække, alene i de sidste 30 Aar er stegen fra
ca. 4 Millioner Sække til omtrent det firdobbelte, saa
faar man en Ide om, hvilken enorm Betydning som
Konsumartikkel Kaffen har vundet hos næsten alle
Kulturfolk. Ja, der gives vel næppe noget andet For-
friskningsmiddel, der, ved Siden af de almindelige Næ-
ringsmidler, som Mennesket hver Dag behøver til sit
Underhold, nydes saa regelmæssig af alle Klasser i
Befolkningen.
Kaffetræet, der oprindeligt fandtes vildt voxende i
Østafrika, behøver adskillige Aars Forædling, for-
inden det leverer et brugeligt Produkt. Fra Arabien,
hvoren virkelig Kaffekultur først gennemføres, breder
den sig over Asien, Afrika og Amerika, Skønt "Ame-
rikas Kaffekultur er den yngste, leverer denne dog
7|g af hele Verdensproduktionen; men i kvalitativ
Henseende indtager de gamle Verdensdeles Produkter
stadigt Fårstepladsen, og navnlig Javakaffen er endnu
uovertruffen i Åro-
ma og Smag.
I Handelen med
Kaffe er der i den
forholdsvis korte
Tid, hvori Kaffe
har været en Kon-
sumartikkel af saa
stor Betydning,
foregaaet mange
Omvæltninger.
Først importeredes
Kaffen i hele Sejl-
skibsladninger af
enkelte større
Handlende paa de
store Pladser, som
igen sælger til Mel-
lemhandlere; Ssaa
udvikles Kommu-
nikationerne, de
direkte Dampskibs-
linier begynde, og
Mellemhandleren
bliver selv Impor-
tør, fordi mindre
Ni man betænker, at Verdensproduktionen af
Et Kontorlokale hos Nordisk Kaffe Kompagui,,
Kvantum kan importeres, derved falder til Held for
Konsumenterne et Led bort. Mellemhandleren sælger"
til Butiksforretninger, som igen sælger Kaffen i raa
Tilstand til Publikum, og i de mange Tusind Køk-
kener foregaar nu Brændingen i Potter og Gryder,
hvor daglig store Kapitaler gaa tabt ved uforholdsvis
stort Svind og Varens Svidning i disse primitive Ap-
parater. Daarlig er Smagen ogsaa bleven; men hvem
kan vide det, den er jo ens overalt.
Saa" begynder de fremskredne blandt Købmændene
at anskaffe sig lukkede Tromler og Kugler til at dreje
med Haandkraft. Dette er allerede en god Forbed-
ring; men Overgangen er ikke let. Publikum staar
mistænksom overfor denmalede Kaffe, det frygter
Forfalskninger, den raa Kaffe er jo ogsaa billigere,
og ingen tænker paa, at det store Svind ved Svidnin-
gen i Gryden i Virkeligheden gør den i raa Tilstand
købte Kaffe baade dyrere og daarligere. Men fremad
gaar det, en sund Forbedring kan vel nokhæmmes
i nogen Tid, men ikke standses. .
Endelig saa for
ikke mange Aar si-
den kommer den
allerbetydeligste -
Forbedring, Start-
ningen af den store
Brænderidrift med
fuldkomne, bespa-
rende [og forædlen-
de Maskiner, med
fagkyndig Udsøg-
ning og Sammen-
sætning af Kaffen
efter dens Smag og -
med tidssvarende
sanitær Rensning
og Udskilning af
daarlige Substan-
ser. Denne Bevæ-
gelse kommer som
alt godt nyt vest
fra, ogidens Moder-
land Amerika er
den saa vidt frem-
skreden, at ingen
Købmand mere har
Ea, 11, NER:
NORDISK KAFFE KOMPAGNI
en raa Kaffebønne i sin Butik eller ejer en
Kaffebrænder. Publikum forlanger Kaffen
fra de store bekendte Brænderier der-
ovre, hvis Navne byder en ganske ander-
ledes Garanti for fine og altid ensartede
Kvaliteter. Å
Fra Amerika gaar Bevægelsen til Vest-
evropa og derfra videre mod Øst, og i
det sidste Decennium er der i vore syd-
lige Nabolande oprettet mange nye, store
Brænderier, der stadiggaarstærktfremad,
idet Købmanden mere og mere opgiver
sin lidet tidssvarende Separatdrift og
mere og mere køber sit Forbrug hos de
store Brænderier.
Det var en Følelse af, at denne Be-
vægelse ogsaa maatte naa til os, der
ledede til Dannelsen af Nordisk Kaffe-
Kompagni. Der begyndtes meget beske-
dent i en mindre Bindingsværksbygning
i Frihavnen; men Maskinerne vare de
bedste, som fandtes paa Verdensmarke-
det, udvalgte efter mange nøjagtige Un-
dersøgelser og det blev de første moderne
Hurtigbrændere, som indførtes i Dan-
mark. Maskiner hvori Kaffen brændes
udelukkende ved hed Lufts Gennem-
strømning. et fuldstændigt Brud med
det gamle System, hvorefter Kaffen
brændes i nogle ved direkte Ild tildels
glydende lukkede Jærnbeholdere, hvori
den øfte forkulledes, medens alle urene
Substanser og daarlige Dunster maatte
blive hos Kaffen under hele Brændings-
processen, der i de gamle Apparater var
meget langvarig.
Hurtig viste det sig, at Bevægelsen var
os nærmere end oprindelig antaget; thi
Forretningen gik straks stærkt frem, og
Nordisk Kaffe-ompagni maatte allerede
i.sit første Leveaar ved ny Tilbygninger
2 Gange udvide sine Anlæg, og har nu
i Aar, Forretningens Ste, opført sit store
smukke Bygningskompleks i Frihavnen,
hvorfra de hosstaaende Interiører ere
tagne. Her er alt indrettet paa en virke-
lig rationel Behandling af Kaffen. I store
luftigé Ovenlyssale foregaar Sorteringen,
og derfra gaa Kaffen over i store Børste-
og Rensemaskiner, forinden den kommer
i Brænderiet. Man forstaar derefter Kom-
pagniets Udtalelse i sit Etablerings-
cirkulære for 5 Aar siden, at ligesom
Danmarks fremskudte Stilling paa Ver-
denssmørmarkedet skriver sig fra den
Dag, da den store Fællesmejeridrift ind-
førtes, saaledes maa ogsaaet stort virkelig
rationelt indrettet Anlæg paa Kaffens
Omraade kunne byde meget mere i Ret-
ning af fine ensartede Kvaliteter end
den primitivt indrettede Drift.
Og at dette ogsaa har været Tilfældet
viser den hurtige Udvikling, som Nordisk
Kaffe-Kompagni har haft, idet det fra en
ringe Begyndelse i 5 Aar har arbejdet
sig op til at være den største Forretning
i sin Branche ikke alene her hjemme,
men i hele Norden. I dets Anlæg i Fri-
havnen beskæftiges hver Dag henimod
200 Mennesker,
Dets Kvaliteter faas nu ikke alene i
enhver Egn fra Gedser til Skagen; men
helt op til det nordlige Lapmarken, ja
selv paa vore nordlige Bilande Island og
kr lisk Kaffe Mrs Færøerne er Nordisk Kaffe-Kompagnis
FEJEkep en RE PSA Hol: NG len age Navn kendt og skattet.
— 144 —
Aargang 10 Øre om Ugen.
Nr. 10. 18009338; ø Søndagen den 9. December. e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Em Hilsen fra Leoncavallo.
»Bajadser's berømte Komponist Leoncavallo har med Operaen ,,Zaza", som for ganske kort Tid siden op-
førtes første Gang i Milano, vundet nye Sejre. En Ven af ,,Hver 8 Dag" har i den Anledning besøgt Kom-
Pponisten, og sendt os nedenstaaende Hilsen.
Jeg kom igen. — Gennem et japanesisk Forvæ-
relse, et Kabinet i Louis XV's Stil med hvidakeret
Fortepiano, naaede jeg ind til Komponistens
Arbejdsværelse. — Paa det store Flygel saa
jeg Dronning Victoria og Dronning Margherita
og andre fyrstelige Personers Fotografier — med
egenhændige Dedikationer. — Over Skrivepulten
Wagners Billede.
Portiéren fløj til Side, og ,il maestro" traadte
ind.
Med sin sædvanlige overstrømmende Hjærte-
lighed trykkede han mig i begge Hænder, og
tvang mig ned paa en Sofa.
Jeg følte mig helt ilde til Mode; jeg havde
altid staaet paa en god Fod med Leoncavallo,
og nu sad jeg her under Venskabets Maske,
med det lumske Formaal at interwieve den
intet anende Komponist, der talte med mig
om Dagens Nyt, medens jeg distræt hørte til,
kvalt af min onde Samvittighed.
Komponisten maa have anet Uraad for med
ét spurgte han mig deltagende:
»Fejler De noget” ?
»Nej"! svarede jeg resolut, og halede sam-
tidig et Ark Papir og en Blyant op af Lommen.
Nu var det Maestro'ens Tur til at føle sig
ilde, han sank om i Sofaen og nikkede resig-
: neret med Hovedet: ,,Capisco"! Capisco” ! — "—
Komponisten Leoncavallo. so mmm mmm mm
(Øverst har Komponisten skrevet: Til Bludet »Hver 8. Dag.") Keres Navn"? spur gte jeg.
Ruggero Leoncavallo"! lød Svaret.
1. 11, Dagen før ,,Zaza"s Premiere rin- åg (
| < gede jeg paa hos Leoncavallo. »Profession? ?
Komponistens Svigermoder, der er »Komponist og Litterat%,
fransk, lukkede op. »Alder" ?%
»Han er saamænd nylig gaaet i Seng, after »43 Aar gammel"!
at have arbejdet 28 Timer, uden at spise eller »Født”?
sove. — Værsaagod at kommeigen i Aften Kl. 6." »I Neapel, hvor min Fader var Retspræsident" !
— 145 —
ES DeT mn
EN HILSEN FRA LEONCAVALLO.
»De er beskyldt for at have komponeret: en
Opera over et saa realistisk Æmne som ,, Zaza" |
Hvad kan De fremføre til Deres Forsvar" ?
Komponisten rejste sig, -purrede op i sit krøl-
lede Haar og begyndte:
For 6 Maaneder siden læste jeg i Pallanza
(ved Lago Maggiore) Berton & Simon's Komedie
»Zaza", og straks slog det mig, at her var
en Libretto for mig til en ny Opera eller sna-
Udtryk for Menneskets Følelser, IKompenisten
bør være et Menneske og skrive for Mennesker"
som jeg sang i ,Bajadserne"s Prolog.
Jeg beundrer Wagner, jeg studerer ham sta-
dig — men jeg anvender ikke , Leitmotivet”,
ligesom jeg undgaar den gamle italienske Skole
med sit obligatoriske Antal af Duetter, Triller
og Cadenza'er etc., idet jeg bevarer ,,1'essenza
della melodia". Giv mig en Legende og jeg
faar ikke en Node ud,
giv mig et ,Glimt af
det levede Liv", —
og jeg genfinder min
Sangbund."
»Selv Rossini har jo
sagt, at man ogsaa kan
komponere Musik over
sm Vadskerkones Reg-
ning", vovede jeg at
indskyde. —
Komponistens Øjne
skød Lyn. — ,Javel
d'Hrr. Musikkritikkere
tro, at de ere de ene-
ste kompetente Dom-
mere; naar d'Hrr. have
anbragt et Dusin tek-
niske Ord i Flæng, tro
de, at Kunsten er frelst.
— Nej! Den rette Dom-
mer er Publikum, det
brede, . geniale Publi-
kum, der opfanger Mu-
sikens sande Aand, og
hvis Læber bringe den
ud i Verden"! — —
Jeg puttede mit Pa-
pir og Blyant ned i
Lommen, Leoncavallo
trykkede paany begge
mine. Hænder som ef-
ter en overstaaet Ope-
ration, gik hen til Skri-
vepulten og nedskrev
paa et Nodeblad de
første Takter af Intro-
duktionen til ,,Zazaf"s
Introduktion til 2. Akt af Leoncavallos DÅ Opera ,,Zaza", II Akt.
M ag"). 2
(Med Dedikation til ,,Hver 8.
rere en lyrisk Komedie. Helt optaget af mm
Idé faar jeg næste Dag Besøg af min Forlægger
Sønzogno og en fransk Herre. Den frunske Herre
var Berton, der netop kom for at foreslaa mig
at skrive Musik over ,,Zaza".
Dette Tilfælde styrkede endnu mere mit
Forsæt og jeg satte mig straks til Arbejdet.
Sidste Akts Finale har jeg afsluttet i Nat"!
Zazas Handling har forført mig som Zaza
forførte Dufresne.
For mig bør Musikken være det poetiske
— 146 —
»Send med dette
Blad min Hilsen op til det kolde Nord, med
sine varme, folkelige Melodier," og IKomponisten
førte mig hen. til Bogskabet hvor han stolt fore-
viste mig Griegs, Svendsens, Gades og Hamme-
rich's Arbejder, samt et Bind norske Folkeviser.
— »Maestro"! ,,Maestro" raabte en Stemme.
Det var Orkesterdirigenten,
»La prova generale"!!
Maestro'en tog baade Orkesterdirigenten og
mig under Armen og marscherede ud af Døren,
nynnende Melodien til ,Ja, vi elske dette Landet".
—d-d—n.
DØD VEG
FR
Hit mystisk Telegram.
Fortælling af W.B.'Northrop.
EG er Telegrafist — har været det i tretten
Aar. Jeg er langtfra overtroisk, tværtimod,
og har altid gjort Nar ad Spøgelsehisto-
rier og den Slags Ting. Men en Dag
hændte der mig noget, som bragte mig paa
andre Tanker, og det er denne Begivenhed,
jeg nu vil fortælle.
Jeg havde ved den Tid netop faaet Ansættelse
ved en af Telegrafstationerne i Londons Centrum
og var hver Aften optaget fra Kl. 7/, til Kl.
23/, om Natten.
En Nat, just som jeg skulde gaa hjem, kom
der et mærkværdigt Telegram. Det var adres-
seret til en Person i Eastend, og Indholdet be-
stod kun af de to Ord: ,,Vogt Dem!" Det var
undertegnet ,,H". Dette var det sidste Tele-
gram, jeg modtog, inden jeg begav mig paa
Hjemvejen. Forresten gik jeg den Nat noget
tidligere end sædvanligt, thi jeg havde Sygdom
hjemme, og jeg "havde faaet Lov til at slutte
mit Arbejde allerede ved 12 Tiden. Inden jeg
gik, skrev jeg det paagældende Telegram ud
og paalagde et af Budene at bringe det til
Adressaten.
Lige før jeg skulde gaa til Sengs, kom jeg
tilfældigvis ud i Korridoren. Ved den Lejlighed
saa jeg, at der var lyst i Badeværelset, hvis
Dør stod paa Klem. Jeg gik ind og saa, at der
var bleven glemt en tændt Lampe i Værelset.
Jeg slukkede den pligtskyldigst. I det samme
blev jeg af en eller anden Aarsag opmærksom
paa, at en af Vandhanerne ikke var drejet helt
om, såa at den ene Vanddraabe efter den
anden faldt ned paa Bunden af Badekarret. Jeg
blev et Øjeblik staaende i Døraabningen for at
lytte til Draabernes Fald. De kom paa en saa
mærkværdig Maade, lige som stødvis, at jeg
sagde til mig selv: Det lyder ganske, som om
de havde noget at sige mig. Saa begyndte jeg
mekanisk at læse Draaberne af, som om det
galdt et Telegram, og mærkværdigt nok fik
jeg ogsaa en Mening ud af det. Dryppene gen-
tog Gang paa Gang: ,,Vogt Dem! Vogt Dem!"
og saa kom der en Pavse, efterfulgt af Bog-
stavet ,,H," Jeg syntes ikke om dette; det
var, som om jeg havde ladet min Fantasi løbe
aldeles løbsk med mig. Jeg strøg en Tændstik
og tændte Lampen igen. Saa satte jeg mig paa
Kanten af Badekarret, og lyttede opmærksomt
til Dryppene. De samme Ord gentog sig uaf-
brudt.
I Begyndelsen kunde jeg ikke rigtig huske,
hvor jeg havde hørt de Ord før. Vi Telegrafister
tager jo imod saa mange forskellige Telegram-
mer, at det er yderst sjældent, vi skænker
noget af dem særlig Opmærksomhed. Men plud-
selig stod det klart for mig, at Draaberne gen-
tog det sidste Telegram, jeg havde modtaget,
inden jeg forlod Stationen. Jeg lo ad mig selv
og kom til det Resultat, at det hele beroede
paa min nervøse Tilstand, og at det kun var,
fordi jeg havde modtaget dette Telegram sidst,
at Draaberne forekom mig at gentage dets Ind-
hold. Men trods Alt kunde jeg ikke lade være
at tænke paa, at Sagen i alt Fald var ganske
besynderlig.
En af mine Kolleger boede tilfældig i Etagen
oven over os, og der var noget, der ligesom
tvang mig til at hente ham, for at ogsaa han
kunde høre den mærkværdige Dryppen. Det var
ganske vist sent paa Natten, og han maatte
forlængst være gaaet til Sengs, men alligevel
besluttede jeg at gaa op til ham. I Begyndelsen
var han nok lidt gnaven over at være bleven
forstyrret ved mit dumme Paafund, men det
lykkedes mig dog at faa ham med ned.
Jeg omtalte ikke for ham, hvorledes jeg
havde udtydet Dryppene, men alligevel kom han
tl samme Resultat som jeg. Vi stod begge to
og lyttede til. Han spekulerede over, hvor denne
Meddelelse kunde komme fra, og for hvem den
egenlig var bestemt. Jeg kunde ikke huske
Navnet paa den Person, Telegrammet var
adresseret til, og jeg ytrede ikke et Ord til min
Kollega om, at jeg overhovedet havde modtaget
noget saadant, inden jeg forlod Stationen.
Efter at vi havde lét en Smule af det Hele,
gik min Ven op til sig. Jeg gik ind paa mit
Værelse, men da jeg følte mig en Smule ner-
vøs, gik jeg ikke straks til Sengs. Efter at have
—1417 —
ET MYSTISK TELEGRAM.
siddet og spekuleret en Stund rejste jeg mig
imidlertid fra min Plåds og gik hen til Spejlet
for at tage min Slips af.
Som jeg stod der, hensunken i mine Tanker,
fik jeg i Spejlet Øje paa en Mandsskikkelse
bagved mig. Han sad ved Skrivebordet, paa den
selv samme Plads, hvor jeg selv nys havde
siddet. Jeg var altfor forbavset til at vende mig
om; jeg stod kun og stirrede paa hans Billede
i Spejlet.
Det var en høj, slank Mand. Hans Ansigt
var ligblegt, og jeg lagde Mærke til, at hans
Øjne var omgivne af mørke Ringe. Jeg havde
en Gang i Lighuset sét et Ansigt, som mindede
om dette. Det var mig umuligt åt løsrive mit
Blik fra ham. Pludselig tog han min Blyant
og skrev, eller rettere sagt. punkterede noget
påa et Ark Papir, som laa paa Bordet. Jeg
fulgte hans Haands Bevægelser og saa, at han
skrev et ,,V". Saa kom et ,0", et ,g" og et
»t", Derefter fulgte et ,,D", et ,,e" og et mf.
Saa holdt han op, og det saa ud, som om han
tænkte sig rigtig grundig om. Jeg vidste, hvad
der vilde komme, og sluttelig skrev han ogsaa
et ,H."
Derpaa rejste han sig. Som om han ikke
havde haft en Anelse om, at jeg befandt mig
i Værelset, gik han uden at se sig om, ja uden
en Gang at bevæge Hovedet, med langsomme
Skridt ud gennem den aabne Dør.
Jeg stod som lammet af Rædsel. Sluttelig
kom jeg saa meget til mig selv igen, at jeg
kunde gaa hen til Skrivebordet. Man kan tænke
sig mine Følelser, da jeg kastede et Blik paa
Papiret og saa, at det var aldeles blankt —
ikke et Ord stod at læse derpaa.
Jeg gik hen til Døren, trak den forsiglig til
og laasede den. Saa sank jeg ned i en Stol,
ude af Stand til at tænke en sammenhængende
Tanke. Hvor længe jeg blev siddende saaledes,
véd jeg ikke. Først da Morgensolen for længst
var begyndt at-skinne ind gennem Persiennerne,
kom jeg atter til fuld Bevidsthed. Men jeg
havde Feber i hele Kroppen og gik hen til
Vinduet, som jeg aabnede for at faa en Smule
frisk Luft.
Aandsfraværende stirrede jeg ned paa den
mennesketomme Gade. Saa tidlig paa Morgenen
hændte det sjældent, at nogen passerede forbi,
og en Fodgængers Skridt plejede altid at give
Genlyd fra Hus til Hus. Som jeg nu stod dér
og stirrede ud i den kølige Morgen, saa' jeg
en Mand nærme sig paa det modsatte Fortov.
Han gik saa sagte, at ikke den mindste Lyd
hørtes, og alligevel i rask Tempo. Jeg fandt
dette højst besynderligt, særlig da hans Gang
syntes paafaldende tung. Da han nærmede sig
mit Vindue saa det ud, som om han sagtnede
sine Skridt. Først drejede han halvt Ryggen
mod mig, som om han ikke ønskede at blive
genkendt. Men pludselig vendte han sig om
og stirrede mig lige ind i Ansigtet. Vore Øjne
mødtes. Der laa et Udtryk af Angst i hans
Ansigt, og han vinkede med Haanden i Ret-
ning af Eastend. Min Sindsstemning. da jeg i
ham genkendte den mystiske Mand, som havde
besøgt mig om Natten, kan ikke beskrives. —
Jeg bøjede mig ud af Vinduet og raabte
ham an. Men rolig, uden saameget som at se
sig tilbage, fortsatte han sin Gang og forsvandt
om det nærmeste Hjørne. Ganske ude af mig
selv styrtede jeg nedad Trappen og efter ham.
Men han var som opslugt af Jorden.
Mekanisk fortsatte jeg min Vej til Telegraf-
stationen. Her blev man meget forhavset over
at se mig saa tidlig paa Morgenen, men jeg
fortalte, at jeg havde følt mig saa nervøs, at
jeg ikke kunde sove. Saa slog jeg Kopibogen
op og ledte efter det sælsomme Telegram,
hvorefter jeg begav mig paa Vej til Eastend.
Da jeg nærmede mig det Hus, hvor Tele-
grammets Adressat boede, lagde jeg Mærke til,
at en stor Mængde Mennesker var samlet uden-
for det. Jeg trængte mig imidlertid frem gen-
nem Folkemassen. Foran Husets Port stod to
Politibetjente for at hindre de tilstedeværende
i at komme ind. Tilfældigvis kendte jeg. .en af
Betjentene. Jeg. spurgte” ham, hvad der var paa
Færde. ig
»Der er lige bleven begaaet et forfærdeligt
Mord her', svarede han. ,,De kan gærne gaa
ind, hvis De. vil. Men bliv ikke for længe der-
inde",
Jeg var ikke sén til at efterkomme denne Op-
fordring. Jeg blev vist ind i et Værelse, hvor
Liget af en Mand laa paa Gulvet. Endnu i
Dag kan jeg se dette Syn for mig — saa uhygge-
ligt var det. . Manden var frygtelig tilredt, og:
overalt paa Gulvet saas store Blodpøle. z
Jeg var nærved at besvime. Politiet under-
søgte imidlertid den Dødes Lommer i den Tanke
muligvis at finde et eller andet, som kunde
bidrage til at oplyse, hvem Morderen var. An-
siglet var i den Grad sønderflænget, at det
næsten var ukendeligt. Sluttelig tog man et
sammenlagt Stykke Papir op af en af hans
Lommer og foldede det ud. Det var Telegram-
met, som jeg den foregaaende Aften havde
modtaget, og som var undertegnet ,H".
Jeg vaklede ud af Stuen og steg op paa.
den første Omnibus, der gik i Retning af den
Telegrafstation, hvor jeg arbejdede. Ankommen
dertil fortalte jeg hele Historien til en af mine
Kolleger og viste ham Kopien af Telegrammet.
Han forholdt sig imidlertid meget skeptisk over-
for Sagen og syntes næsten at tro, jeg ikke var
ved mine fulde fem. Jeg besluttede derfor ikke
at fortælle Flere mit Eventyr. ;
Imidlertid gik den ene Maaned efter den an-
den, uden at det lykkedes Politiet at bringe
148 —
ET MYSTISK TELEGRAM.
Lys i den mystiske Mordaffære. Saa hændte
det en Dag, omtrent et halvt Aar efter at den
uhyggelige Begivenhed havde fundet Sted, at
mens jeg sad ved mit Arbejde, en høj, slank
Mand kom ind paa Stationen. Han gik hen til
Skrivebordet ved Vinduet, tog en Blanket og
begyndte at nedskrive et Telegram. Han stod
med Ryggen vendt mod mig, og jeg for mit
Vedkommende kunde heller ikke se ham rigtig,
med mindre jeg vendte mig om paa Stolen,
hvor jeg sad. Omsider blev han færdig med at
skrive og kom hen til Skranken. Da jeg til-
fældigvis var alene til Stede, maatte jeg gaa
hen og tage imod Telegrammet. I det samme
han kom hen imod mig, drejede jeg mig om
paa Stolen. Men da jeg fik Øje paa hans An-
sigt, gav det et Sæt i mig af Rædsel. Det var
jo den samme hemmelighedsfulde Mand, som
jeg havde sét hin uhyggelige Nat for seks Maa-
néder siden!
Manden lagde Mærke til mit forvirrede Ud-
seende, og det saa ud til, som ogsaa han var
bleven greben af en vis Skræk. Da han kom
nærmere, lagde jeg imidlertid Mærke til, at
hans Ansigt saa fyldigere ud end den Mands,
som jeg havde set den paagældende Nat. Des-
uden var hans Pande lavere, og han havde
ingen mørke Ringe under Øjnene.
Jeg tog imidlertid mod Telegrammet saa rolig,
jeg kunde. Mens jeg var i Færd med at tælle
Ordene, kom en anden Telegrafist til Stede.
Jeg mumlede nogle undskyldende Ord til den
Fremmede og gik hen til min Kollega. Jeg for-
talte denne, at Manden paa en eller anden
Maade maatte staa i Forbindelse med det uhygge-
lige Mord i Whitechapel for seks . Maaneder
siden og bad ham straks skaffe fat i en Politi.
betjent. —
Den Fremmede betragtede os en Smule mis-
tænksomt,.mens vi hviskede sammen, og jeg
skyndte mig derfor tilbage til Skranken. Mens
jeg lod, som om jeg gjorde Telegrammet i Stand,
listede min Kollega sig ud af Stuen. Jeg for-
søgte at indlede en Samtale med Manden for
at vinde Tid, men han syntes ikke videre op-
lagt til en Passiar. Sluttelig gik jeg frem fra
min Plads bag Skranken og nærmede mig ham..
"Undskyld, er ikke Deres Navn Atkins?"
spurgte jeg, idet jeg berørte hans Årm.
Dette var naturligvis kun en List fra min
Side, og han gennemskuede mig ogsaa øje-
blikkelig
… Med en Ed fo'r han løs imod mig og greb
. mig i. Struben. i
'-,,Naa, saa De troede, De kunde gribe mig —
De, Slyngel!' udbrød han.
Hans ,Øjne lyste med en uhyggelig Glans,
og med et Jærngreb trykkede han Haanden fast
om min Strube. Det sortnede for mine Øjne,
og jeg tabte Bevidstheden.”
ka xx
xx
Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg paa
et Hospital. Man fortalte, at jeg nær var ble-
ven kvalt af den Fremmede, men i sidste Øje-
blik var han bleven overmandet. I Fængslet
havde han tilstaaet, at han havde begaaet det
omtalte Mord. Hans Dom lød paa Halshugning.
Før sm Død fortalte han alle Detaillerne ved
Mordet samt Anledningen til det. Det fremgik
heraf, at den Myrdede — han hed Anthony
Usina — af Morderens Broder var bleven ind-
budt til dennes Hjem i Louth. Usina og hans
senere Morder var ved den Lejlighed blevne
uenige om en Pengeaffære, og Usina havde
givet den anden en alvorlig frettesættelse; Den
anden svor at ville hævne sig, og da Usina
nogle Dage efter rejste ind til London, beslut-
tede han at følge efter ham. Hans Broder —
en meget hæderlig Mand — havde søgt at
bringe ham til Fornuft og holde ham tilbage i
Louth, men forgæves. Han tog afsted til Lon-
don og det lykkedes ham ogsaa at opspore
Usinas Adresse.
Morderens Broder, der anede, at der vilde
ske en Ulykke, telegraferede ufortøvet til Usina,
at han skulde vogte sig. Det var dette Tele-
gram, jeg modtog hin Nat.
Besynderligt nok fik Telegrammets Afsender,
faa Timer efter, at det var bleven indleveret,
et Hjærteslag og døde med det samme. I Mellem-
tiden havde Morderen fundet sit Offer og for-
øvet hin uhyggelige Gærning. Det saa ud, som
om den Myrdede var bleven fuldstændig over-
rumplet, saa at han ikke havde faaet Tid tl
at drage sig den modtagne Advarsel til Nytte.
Men det allerbesynderligste af det Hele var, at
Morderen og hans Broder var Tvillinger og
lignede hinanden som to Draaber Vand. Tanken
om den Forbrydelse, hans Broder agtede at
begaa, hvilede aabenbart lige til det sidste tungt
paa den Døde, og Telegrammets Afsendelse var
vistnok en af hans sidste Handlinger. Kan man
nu tænke sig den Mulighed, at hans Sjæl ikke
kunde faa Ro, men forsøgte alt muligt for at
faa mig afsted til Eastend og forhindre Mordet?
Men i. alt Fald var hans Bestræbelser frugtes-
løse Sr Sne SS Eat ege É
Jeg tror, som sagt, hverken paa Spøgelse-
historier eller noget andet i den Retning, men
den her omtalte Begivenhed er jeg dog ikke i
Stand til at forklare mig. ;
Ved Lauritz Swendsen.
— 149 —
ARBØT D
,
rå GSfeinbart, Sfenfremmer, Amagertorn Te
i - Stolpe & Comv. Antonfejfirede. 324
Struensee i Vejviseren.
pics, Nim. Contr. v. Partic, Cafr. Mar. sæ.
Sylit, Bedemands EnÉe, ftorv Wrgnegade. 192. É|
Sponed, Greve, Sge-Kapitain, Sfindergad. 76. -
Svonet, Conteffe, VBefterqade. 247:
Gprengporten, Bar. Sv. Mini, Set. Anmeg.
Gtabel, Arerfor, KS HEStrondser. JAR
Gtainve, Conferents:Raad, frore Kannifeftr. 35.
Etanspe, Cancellieraad, Stormgaden. 236, |
Stanley, Profeffor; Chrifiansh. Mellerg. 201.
Steege, Suffer-Raffinadeur, ftore Siolftræde. 107. |
|
||
i" Greemenn, Cratérand, Amagertorv. 7
Steenberg, Dmdfer ter, FS RERLGRE
Stof, Cammardeur, ftore Kongensgade.
Steff 115, Kapitain, Citadellet. -
Steffenfrn, Brygger, Badftiteftræde. 76.
Gir CUninans, fare Kiabmagergeden. 84.
Dtcii1r, GB garykter, SEjdenfirgde. 171.
Steinman ; Ssghaudfer-Kongensnys Torv 254
| Stendenp, Eratéraad, Farvegaden. 46: 25.
-Stisbolt, Licutenant, Anmmergadens 36... - ig:
Stief£ers, Thehandler, Syvafderaaarden. ; ;
Stormen, Jv.Bet.i Sct. Un, V. Ar. Rofg: aa:
Storm, Cancelliernad, Kmaliegadst. Li C; c.
-Storm, Kainmertaad, Refenborggaden. 34. os
" Storp, Rzadmmand, fangebrocgadens 2. |
Straberjabir, Catcellit, 292,77 "egg tere:
Sirafrborg, Tafferer; Lareaeden. 323.
| Strenffer, Håfjrræter, gf. Strand. 8. :
Stricber, Arrilleri-Saviraiz, CThvifians6. .
| Struenifee, Grev? vg Cab, Si Chriftiansborg. si
| Synet, 3: iftiréraad, ffore re SE
i : tub, ”
Struensee i Vejviseren 1772. (Hans Adresse i Registeret.)
dæderng ved; Dødens Sklueplade SByanbt var Der
finit førft at betræde dødelig hene” KS VÆRTANE
: træder "hans berfor: ud: af Bogaen, for av: beftige.
Fr es ans Stæleforger "r." robft Hee
5. =Redjager ham," ds nu førft ble Sfuép laden MM
onen fbrætfelige: (Suede sr 5
f: Vøld Sofa udbredede, fig over De Mrange Fafid ge
"-Tilfluere.—%oreg førfre' 006: Kandidat, fåges nik.
£. for Adfte- Gang" amter eftelig: Sfitfelfe "Dommen,
g "plæneg pad nye, og nu, Hu falden: fuldbyrdedes
& "Øans: grevelige -Baaberi: bled derne. Ffonderbendt:
fr fo: hang Dyne'med:de Ord: Dette (beer. ice: fot
gkeves-menlefter Sortieneftest;: En mon Da
É Jane Dst:2- My lhans Tånfer: vare: for frærk: fæftede:
fil DE w Ljnlalige. Trøft;: fo tar Sieleførgeren: hendrde:
ha fra: it Dope, gt hanen Fande fredet ms.
& aften og ”alads. Ind: SGH "Han Bern ad. oe
i: fle relfignelfe' vp gs: Uren eDdig help: fon"
kr
g
fi Are og "Opmuktring Øg nd Bolde SE
te, Coriften, fi ht OB MSdej fa rn de
jer Dang ene Aadfefiede for SBerder: fk Ale
VALSE, reddit Sallakcarne: Ride, 1026: nd MADE:
Bov ØR. ven" fbingeve: ove: USSACRADE uddeler fit:
å ad: mi BieOlDE s Sel Bf DVI SKUD Er FOR RIE.
»BiRE ;—, De øprige ESentenlr: iBonmendbler
å å i lagt Fake dke HEER ALLE iel
issbar ;.
[ØRER
ge Si jepeni De
Rg fi: me Hem ter
Struensee i Vejviseren 1773 (Hans Henrettelsøe. beskrives.)
(Fot. for ,,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.)
velsagtens vil ske i Løbet. af 1902;
vil .der naturligvis ogsaa her - findes
gode Lokaler for Raadliusbiblioteket, hvor Bor-
gerrepræsentanter og kommunale Embedsmænd
kan hente Viden af svundne Tiders Skrifter,
Et saadant Bibliotek paa ca. 7000 Bind fin-
des allerede. Det er foreløbig installeret paa en
Førstesal i Jorcks Passage, hvor Hr. cand. phil.
Jul. Salomon er dets ordnende Haand.
Man har i denne Tid sat sig til Opgave at
tilvejebringe en komplet Samling af Københavns
Vejviser. Det er ikke nogen let Opgave — ikke
en Gang de store Biblioteker ejer en fuldstæn-
dig Aarrække — og det er endnu heller ikke
helt lykkedes for Hr. Salomon. Forhaabentlig
vil han have Held dermed ad Åare.
Vejviseren udkom første Gang i 1770 paa
Adresse-Contoirets Forlag og kostede kun 1
Mark. Nu kan man faa 10 Kroner for et Eks-
emplar af denne første Aargang. Værket var
endnu helt op i vort Aarhundrede kun en tynd
Pjes i Dnodezformat. Ikke desto mindre var
aar Københavns nye Raadhus en Gang
N | bliver færdigt og taget i Brug, hvilket
.det ikke saa faa Ting, man ogsaa den Gang
kunde kigge efter i Vejviseren. Der findes. endda
Stof, som Hr. Krack i sin omfangsrige Foliant
maa gaa udenom, men som netop giver de
gamle Vejvisere en betydelig historisk Interesse.
Hovedindholdet var naturligvis den Gang:som
nu Personalregistret, hvorved er at: bemærke,
at Husene i København først i 1772 blev for-
synede med Numre, som Aargang 1773 oply-
ser. Indtil den Tid betegnes. Bopælen blot ved
Gadenavnet eller naar det .kommer højt, ved
saadanne Bestemmelser som ,, overfor Apoteket",
Det er dog kun nogle faa Hundrede Personer,
som naar at komme med i Vejviseren. Tyendet,
som ikke er medtaget, traadte jo den Gang i
Stedet for, hvad vi nu kalder Arbejderstand.
I øvrigt finder vi i Vejviseren Oplysninger
som 'Tallotteriets Trækningsdage, om Kunst
kammeret, Observatoriummet paa Runde-Taarn
og »andre rare Samlinger", om Maaneformør-
kelser, båade dem som ses her, og dem som
»bliver ey seet her, men i Sønder-Amerika".
Vi finder, at Kapitelstaksten i 1772 var 2 Rdl.
4 Mk. for Byg, hvilket mægtig burde trøste
—150—
STRUENSEE I VEJVISEREN.
vore Agrarer, og der optegnes- Aarets ,,Ånmærk-
ningsværdigheder", som bl. a. bestaar i Ølpri-
sens Forhøjelse og en ny Takst for Spæk-
høkere, sat af Magistraten.
Et af vore Billeder viser den Side af Vejvi-
seren for 1772, hvor Struensee for sidste Gang
straaler i al sin Glans (den anden Struensee,
som nævnes nedenunder, er en Broder). Men i
1773 kan Bogen fortælle os ganske andre Ting
om denne Mand. Den indledes nemlig med en
omstændelig Beretning om hans hele Liv og
hans Henrettelse. Der fortælles malende om,
hvorledes Folket i Tusindvis strømmede til
Fælleden — ,,de vilde se det uselværdigste af
alle Syner: Menneskets dybeste Forhaanelse og
dets herlige Skabnings blodigste Nedbrydelse"
— og hvorledes Synderen beredtes til Døden.
»Han hørte sm Dom med en from Gelassen-
hed", staar der.
Senere i Bogen findes der en Fortegnelse
over ,det Gode, som skeede i Struensees Tid".
Den loyale Vejviser-Forfatter undlader selvføl-
gelig ikke at fremhæve, at disse Goder — hvor-
til regnes Vaccinationen, Skrivefriheden og den
Bestemmelse ,Ingen at have 2 Embederf —
udelukkende skyldes den sindssyge Konge.
Overskriften lyder: £
»Det Gode, som skeede i Struensees Tid,
hvori man kiendte Kongens Sind”, (som Hr.
Etats-Raad Langebeck anfører i sin Skialder-Digt).
Og Listen over disse Frugter af Christian
den 7des Visdom vækker i Sandhed hosf'en
moderne Læser baade Respekt og Sympati —
for Struensee. Niels Wiig.
vere
obs r kede rt æ
y rt RER 3 Fakkeltoget til Lorentz Frølich.
a . ar - sr RR SAN (Tegnet for, Hver 8. Dag+ af H. V, Westergaard.)
KE SER BE: 5 : == 340 3 5:
F'akkeltog.
ONCERTPALÆET er det selvfølgelige Sted
for alle Fakkeltogsfester. Pompøst
tager det sig ud fra Altanen, naar
langt borte i den brede Gade lige for
Palæets Porte de vandrende Fakler Række for
Række dukker frem af Hjørnet, indtil den hele
Gade er et fremadskridende Flammehavy.
Man skulde synes det naturligt, at Festar-
rangørerne af al Evne sørgede for, at Hyldingens
Genstand kom til at nyde netop dette bevægede
Syn. Ikke desto mindre gik det ved Frølich-
Festen som altid. . Da Fakkelskæret pludselig
tændte Ild i Mørket, da Togets egen Musik
forstummede og Lurerne fra Koncertpalæet hil-
sende gjaldede det imøde, da holdtes Mesteren
endnu tilbage af den nylig serverede Steg. Han
kom lige tidsnok ud paa ÅAltanen til at mod-
tages af.den hvirvlende Fakkel-Os.
Efter at være hyldet med Sang og Tale,
vendte han tilbage til Desserten, medens de
unge Studenter og Kunstnere opførte Indianer-
danse omkring Fakkelbaalet.
— 151 —
aemiadttelsnÅe
HE. aa ( FA TED Ul)
= SØS sg
7 å
Utr M Kr: TT)
71) GA
ai: > TSP AA ATTILEP
SR Res 7 PO
Vor. største. Billedhugger.
inE Forældre kan man jo ikke vælge,
derimod nok den Nationalitet, man ønsker
at. tilhøre.
Stephan Sinding har valgt at blive
dansk Billedhugger. Vistnok i 20 Aar har han
levet her, og i de sidste 10 Aar har han haft
Indfødsret i Landet. Skal vz bevise vor Ad-
komsttil den Ære
atkalde ham vor,
maa vi frem for
alt minde om, at
Smding skylder
en dansk Mand,
Brygger Jacob-
sen,: Vilkaarene
for en nogenlunde
rig Udfoldelse- af
sine Evner.
Hans Plads i
Norge er for-
længst lukket til
og groet over,
men skulde dem=
ne Vækst rykkes
ud af dansk Bil-
ledhuggerkunst,
det vilde blive et
svært sort Hul!
Hans Indflydelse
her har været saa
udbredt, at man
kan sige, at
munge Rødder og
Rodtrevler maat-
te hugges over.
Vi skønner da
ogsaa paa, at vi
har ham; det ses
bedst af den dan-
ske Presses Hold-
ning i disse Dage
overfor Sindings
sidste Værk og af
Købeni:avnerfol-
kets Iyrighed, thi
der har været en
Valfart ud til
Billedhuggeren Stephan Sinding. y
Tegnet for , Hver 8. Dag" af Knud Søeborg. indfriet — Fru
Frydendalsvej,. saa at man- skulde. tro "selve
Loyalitetens Sluser var aabnede, og at. det
gjaldt at komme ud at se Kejseren.
Der er allerede i Dagspressen talt saa meget
om ,; Moder Jord", dette Sindings mest levende,
digterisk anskuelige Værk, der synes at aande
i dybe Drag og hvis velbegrundede Dristighed
tiltrækker og fra-
. støder, som al
ualmindelig
Ytring, men der-
for ogsaa bevæ-
ger. — Lad os da
tale lidt om Sin-
ding selv.
I det nye dan-
ske Maleri har
vi Mænd af dyb
Myndighed, Skik-
kelser, hvis Stor-
lmjethed Holger
Drachmanns
Land ved at skat-
te. Navne som
Joachim Skov- .
gaard, Michael
Ancher, … Ham-
mershøj = runger!
med en fuld Tone
som Malm af en
stor og lykkelig
Støbning. Men i
Billedhuggerkun-
sten? Ja — Slein
og Bissen er in-
genlunde ubely-
delige, men alli-
gevel: … Anslaa
deres Navne, og
Klangen vil ikke
snurre og brum-
me ret længe i
Øret. Blandt de
unge er der Løf-
ter, et rigt, som
sikkert vil blive
— 152 —
VOR STØRSTE BILLEDHUGGER.
Marie Carl Nielsen — og nogle faa andre.
Flere af disse ,,andre" har da ogsaa Sindings
Spændstighed og Fart ildnet og paa de udven-
dige Ytringer af Talent mangler det ikke, der-
imod tidt i høj Grad paa den egentlige Skaber-
magt: Den, ikke blot at danne Værket , af Støv af
Jorden", men at blæse Livets Åande i dets Næse.
Det er denne Evne, og
saa det vide Syn, foruden
Modet der betinger Stephan
Sindings Overlegenhedi dansk
Billedhuggerkust.
Der er Race i den lille
Mand med ,den stygge Næ
sen min", de svære Tindinge-
ben' og det fugleagtig smalle
Kindparti. Kender De ham?
Er der ikke noget hastigt
smuttende,ligesom med skarpe
Tænder? De maa ikke tro,
han staar og drysser over
sit Arbejde. Han løber tilbage,
styrter sig frem og slaar ned
paa det Sted, hans Øje siger
ham, ogtilbage igen, til Siden,
og ned over Fejlen igen, Ciga-
retstumpen, som forbliver i
Mundvigen, er forlængst kold,
men Samtalen holder han Ild
i, dog uden et Øjeblik at
forstyrres i Arbejdet.
Hans Ivrighed er saa stor,
at han ganske kan glemme
Stedforholdene, og f. Ex. er
han mere end én Gang traadt
rask tilbage paa en Forhøj-
ning og ud i Luften, saa at
kun stor Smidighed i Faldet
har frelst ham fra at slaa
sig fordærvet. Da Sinding
arbejdede paa sit store Relief
højt oppe paa Muren i Jesus-
kirken, maatte han bede
"Tømrerne for Himlens Skyld
lave Rækværket umaadelig
solidt, ellers vilde der utvivl-
somt være sket en Ulykke,
endnu inden han var naaet
ret vidt i Arbejdet. —
Et Besøg hos den udmærkede Billedhugger i
hans Atelier er altid noget .af en Oplevelse;
han er en ualmindelig Kunstner, men ogsaa en
Personlighed, hvis aandelige Fysiognomi paa-
ingen Maade er udvisket,
Over Sindings Sprog, naar han taler, er der
det samme, til det inderste indtrængende, som
der kan være i hans Kunst. Der er isnende
kolde og der er spruttende hede Ord. Med mild,
hjærtelig Varme taler han om de danske, ,,det
fineste, bedste Folk”, men hans norske Uven-
ner er ,Halenegere, fy Fa'en". Sinding vil helst
ikke nøjes med, at hans Arbejde eller hvad
han har paa Hjærte bevæger Menneskene. nej,
det skal ,bide sig imd i Hjærteroden".
Der er to Ting, der har grebet hans Sind
heftigt, mens , Moder Jord” blev til, det bitre
Had og Knokkelmandens Haardhændethed. Det
==
SE. Pr
»Moder Jord«, Stephan Sindings nyeste Værk
(Fot. af Fred. Riise.)
utidige Tab af en meget kær og nær Ven har
vistnok ,bidt sig ind 1 Hjærteroden” hos ham
og ført Simding paa de alvorlige Tanker om
Liv og Død. Men ogsaa den forsmædelige Be-
handling, som skal være bleven Kunstneren til
Del fra norsk Side er ufrivillig traaadt i hans
og hans Værks Tjeneste.
Den, der vil naa vidt, skal ikke have det for
godt, ,en gloende Jærnstang under Halen, det
giver Fart, det! Men Gu' takker jeg dem ikke
derfor!" Knud Søeborg.
— 153 —
SEE er
ns SEERE
br 3t. Fr USE fane
En Markprøve.
Pointer ,Junof,
EN paa Efteraaret, naar man er midt i
Jagtsæsonens bedste Periode, da plejer
Dansk Jagtforenings og Kennelklubbens
fælles Markprøve at finde Sted.
Markprøven er en Slags Eksamen for Jagt-
hunde; en Prøve, der danner en Maalestok for
Hundens Værdi som Jagtdyr.
Der afholdes en hvert Aar, enten i Jylland,
paa Fyen eller Sjælland; denne Gang paa et af
Grevskabet Bregentved overladt Terrain, der
paa Grund af sin store Rigdom paa Vildt, frem-
bød en særdeles heldig Plads.
Det var en Fornøjelse for den store Jæger-
skare at se dette Utal af Harer, der med Ørerne
Udenfor Hundekupeen.
langs Ryggen eller rejste lige i Vejret, pilede
afsted, saa hurtigt deres lange Bagben kunde
vinde Terrain, naar de bleve stødt op fra .deres
lune Sæder. Agerhønsenes Antal var stort, og
fra Roestykkerne rejste sig Fasan paa Fasan,
stærke Kyllinger og prægtige Kokke.
Desværre var Vejret alt andet end gunstigt,
til en Begyndelse regnede det, og senere blæste
det op til en ren Orkan, som gjorde det over-
ordentlig vanskeligt for Hundene at faa Fært.
Det er jo Jagthundens fornemste Egenskab,
denne: at opsøge Vildtet ved Hjælp" af sin
stærkt udviklede Lugtesans, og saasnart den
forsigtig avancerende er kommen. i dets Nær-
hed,. da at staa, stille, urørlig, stiv som en
Pind, fast som en Mur med opspilede Næse-
fløje, ligesom for at indsuge saa meget som
muligt af den søde Fært og saaledes markere
for sin Herre, at her ligger Høns eller Fasan.
Hund i ,Søg". Haren stikker af i Forgrunden.
Ved Thureby Station mødtes om Morgenen
Jægere fra alle Landets Egne, og herfra trans-
porteredes man med-Vogn ud i Terrainet, hvor
Prøven tog sin Begyndelse, efter at der var
trukket Lod mellem de optrædende Hunde, som
fremførtes af deres Ejere eller Dressører. Bag
Dommerkommiteen fylkede sig en talrig Skare
af Deltagere, Jægere og Tilskuere, som i ær-
bødig Afstand ved Hjælp af et Par gode Øjne,
gode Briller eller gode Kikkerter, fulgte Prø-
vens Gang.
Disse ædle Dyrs Søg, Stand og Lydighed,
deres Karakter, Anlæg og Opførsel i Marken
over for Vildt, frembyder et ejendommeligt Skue-
spil. Et lille Fløjt fra Hundens Herre, blot en
=1531—
same "
EN MARKPRØVE.
Haandbevægelse, er. tilstrækkelig: til at dirigere
den, hvorhen han ønsker. Saa søger den i
rask Galop Ager op og Ager ned, imedens han
giver nøje Agt paa dens Hale Den er Oraklet.
Maaske stopper Dyret op midt i sin Fart og
staar ubevægelig som hugget i Sten. Da ligger
Hønsene foran den, fast trykkede til Jorden,
men intet Spor af Vildt er til at opdage, før
Hunden paa Kommando ,Avance", gaar frem
og rejser et Dusin bruuplettede Agerhøns, der
buldre op med det for Hønsefugle saa ejen-
dommelige Spektakel og et ængsteligt gennem-
trængende ,,Girik—girik—girik". — Eller den
trækker an i Roer, forsigtig, næsten krybende,
ængstelig for at ,,støde", som det at skræmme
et Stykke Vildt op, kaldes i Jagtsproget, indtil
det endelig lykkes den at faa Fasanen til at
»trykke".
Naar Fuglen er rejs,t falder Skud, hvorefter
Hunden skal vise, at den forstaar at resignere.
Helst vilde den fare paa for at se, hvåd der
faldt; men det maa den ikke. Den skal for-
holde sig rolig paa Stedet, indtil dens Herre
atter har ladet sin Bøsse, og den ved Kom-
mandoet ,,Apporte" faar Tilladelse til at hente
Vildtet, som den skal aflevere lige saa soig-
neret, som den tog det.
Alle disse Scener danner tilsammen et Skue,
der er fuldt saa underholdende at overvære som
Væddeløb, Kapsejlads og Brydckamp.
Tag med til næste Aar, og De vil se, at
Jagten ikke er noget Haandværk, men en Kunst!
Gamle Kobberstik.
u samler man Verden over
paa Kobberstik med sam-
me Ihærdighed, som alle-
rede længe har været of-
ret Raderingerne. Navnlig Englæn-
derne og Amerikanerne har hjem-
søgt alle Kroge, for at finde .de
gamle Værker frem og efterhaan-
den synes Kobberstik at stige til
Priser, man ikke tidligere kendte.
Allerede for Aar: tilbage forstod
Kunstfirmaet Winkel & Magnussen,
at- denne Bevægelse vilde tage
Fart, de begyndte da at samle
Kobberstik': sammen og kunne nu
i deres prægtige Lokaler paa Høj-
broplads byde paa en ualmindelig
omfattende Udstilling af Stik fra
de sidste tre Aarhundreder.
Her træffer man i fyldigt Ud-
valg Rubens Samtidige, Kobber-
stikkerne Vorstermann, Pontius
og Swuiderhoof. Man stifter ind-
gaaende Bekendtskab med forrige
Aarhundredes Navne som Wan-
teuil, Wille, Edelinch og G. F.
Schmidt og beundrer de saakaldte
Sort/eunstblade, for hvilke Earlune
var Mester.
Danmark rspræsenteres fortrin-
ligt af Clemens, Haas og Preisler
— samt Lahde med sine kendte
Farve-Kobberstik, hvis Æmer er
de historiske Begivenheder i dette Aarhundredes
Begyndelse.
Tre Aar har Winkel & Magnussen været
om at skaffe denne Samling til Veje, kun vir-
kelig gode Tryk er blevet indlemmet deri, og
alle Billederne ere forsynede med Rammer i
Abildgaard: Ossian. (Kobberstik af Clemens).
gammel Stil. Priserne som er i stadig livlig
Bevægelse opad, spænder fra en Snes Kroner
til op over de hundrede. Man skal tage sig
for at besøge denne Udstilling, der rummer
megen interressant og snurrig Underholdning.
—155—
Smaa Øjebliksbilleder. IIL
Grev Mogens Frijs i sit- Arbejdsværelse,
(Fot. for ,,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier).
Grev Mogens Frijs.
(En Erindring fra Skoleaarene).
disse Dage, da en livlig Strid er udfægtet
i Rigsdagen mellem to saa distinguerede
Personligheder som Landstingsmand, Grev
Mogens Frijs-Frijsenvorg og Konsejls-
præsident, Kammerherre Hannibal Sehested-
Broholm, turde det være ret aktuelt at genop-
friske i Erindringen, hvorlunde Grev Mogens
for mange ' Aar tilbage stødte sammen med en
yngre Broholmer, nuværende Jægermester .Ej-
nar Sehested.
Den nøgterne Beretning om denne historiske
Begivenhed skyldes Grev Mogens daværende
Sekundant.
En Junidag paa Skrænten af den slore Gran-
plantage. Nedenfor ligger støvet og graa Næst-
ved Landevej. Magelig henstrakte er en 4—5
Herlovianere i Færd med at tømme en Mjød-
flaske, medens de damper lystigt løs paa de
korte Shagpiber,
Mogens Frijs og Ejnar Sehested, der begge
sværmer for en purung, vidunderdejlig Ritme-
sterdatter, mundhugges. Et Ord tager et andet,
og da de to Kavallerer ikke alene er Adels-
mænd, men ogsaa i Løbet af Vinteren har ud-
dannet sig i den ædle Fægtekunst, ender det
med, at Frijs udfordrer sin Medbejler.
Et Par Kammerater bliver Sekundanter, og
i de nærmeste Dage hersker hemmelighedsfuld
Travlhed paa 5te Klasses Opholdsværelser. Mo-
gens” Mansketskjorter? — - fineste hollandsk Lær-
red — forvandles til Dynger af Charpie; Bro-
holmerens solide Natskjorter afgiver Stof til alen-
lange Bind. Naar Mørket falder paa, lister et
Par stivbenede Drenge ned ad Trapperne, hen
i Baggaarden — det er Sekundanterne. De
standser ved en stor Slibesten, ser sig forsigtig
omkring og trækker to blinkende Fleuretter
frem af Bukselinningen. Slibningen begynder,
og efter kort Tids Forløb er de" dupskoede
Fleuretter som Skomagersyle, aldeles upaaklage-
lige Mordvaaben.
Duellen finder Sted Søndagen den 9. Juni
1865 i Skoven, bag den lille Granplantage.
Duellanterne ere-alvorlige men fattede — de
er jo Adelsmænd; Sekundanterne noget vak-
lende — de se i-ÅAanden Rektor Listovs tunge
Haand suse gennem Luften.
Der er talt til Tre.
Som et Lyn farer de staalblanke Klinger
frem, svøbes klirrende ind i hinanden, skilles
atter, mødes og skilles. Broholmeren har øjen-
synlig. Overtaget. ;
Atter griber Mogens Offensiven. Med uhelds-
varslende Klirren flyver hans Klinge til Side,
et Kontrastød og et Skrig!
Dér ligger Mogens! Blegnende samles de
Andre om den Faldne. Midt paa det venstre
Laar finder de et lillebitte Hul, hvorfra enkelte
Blodsdraaber pipler frem. Snart er Alle i Ak-
tivitet: En henter Kildevand, en -Anden bader
Saaret, en Tredje bedækker det med Charpie
- og omvikler Benet med et alenlangt Bind.
Grev Frijs har overstaaet sin første Affære.
Th. Gr.
ER ==" "| da — Fl
Grev Mogens Frijs i 16 Aars Alder.
156
Politi-Parole.
im | "lø
ik,
Den saakaldte Politi-Parole, et Møde, ved hvilket Politiets DELLE Rs lDspekEeE Ba samles til
Lorbendinge med Politiassistenterne, Mellem de to
Billedet er taget spec. for ,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.
Henr. Madsen.
Kære Ven!
u er du Politiassistent, men for 'adskil-
lige Aar tilbage var du og jeg Skole-
drenge og læste Lektier sammen oppe
i jer gamle Lejlighed oven over Po-
litistationen. å
Allerede den Gang havde du Politi i Blodet,
for du kunde ikke holde Tankerne "ved Homer,
naar du hørte Hyl i Porten.
Svip, var du borte og dernede for at give
en Haandsrækning med, naar en sjælden livlig
Herre skulde vippes ind i Detentionslokalet.
En Aften, vi var nede med Livius i Afrika
og ikke rigtig kunde komme nogen Vej, fore-
.slog du:
— Skal vi ikke meget heller gaa ned paa
Gaden og se, om der er noget Sjov, det er jo
Dronningens Fødselsdag!
Og vi listede ned ad Køkkentrappen og kom
ud i Kastellet, hvor -Tappenstregen gik til Ære
for Højstsamme; Det var gammel Københavner-
Skik den Gang efter Tappenstregen at drage i
samlet Fylking nede i de lokkende Egne om-
kring Lille Kongensgade for at feste.
Vi fulgte med. Politiet sværmede om os, men
det forhøjede Festen. Men o ve! Nede i en sær-
lig snæver Gade saa vi pludselig Politihjælmene
lyne ved begge Gadeender, og under taktfast
Tærskning rykkede de nærmere ind mod Midten.
Vi vare trængt op i- en Gadedør og vidste
hverken ud eller ind, for Døren var laaset
bag os.
— Vi skal være hjemme til Te! — hvi-
skede du.
— Klokken halv ti! — Svarede jeg.
— Og nu mangler den 5 Minutter — skal
vi tage vore… Tærsk først - som "sidst — fore-
slog du. É
Reoler ses Politidirektøren og ”Politiinsp.
— Javel! —
Og med sænkede Hoveder og Frakkekraverne
op om Ørerne styrtede vi os ud i Haandge-
mænget. Da vi allerede den Gang var noget
lange begge to og ikke godt kunde dukke os
i Mængden, Saa snart Stavene ned over
vore Rygstykker. O! Ah! Ak! Hvor Slagene sved!
Pludselig raaber en Overbetjent — Hug de
to lange der!
Vi protesterer — Vi skal hjem til Te!
— Ja, nu skal I straks faa Tevand!
Vi trykkede os instinktmæssig op til Husmu-
ren, en Dør gav pludselig efter, og vi tumlede
ned i en lang, mørk Gang. Du sparkede meget
praktisk Døren til bag os. Vi havde trukket en
Betjent med os i Faldet. Vi ordnede det med
den knippelbærende Herre saaledes, at vi fik
Lov til at slippe bort gennem Gaarden, over
et Plankeværk og ud i den næste Gade.
Og hvor vi løb! Vi fløj! og var hjemme i
Køkkenet Klokken halv ti præcis.
— Er de gaaet til Bords — spurgte du
Tjeneren.
-— Næ-i, men jeg har osse trukket den svært
ud for jeres Skyld.
Udenfor Dagligstue-Døren kunde vi høre din
Fader, højtæret og virkelig Ekscellence, læse
højt. Vi pustede ud og gik ind. Ekscellensen
læste for af Revue des deux mondes, medens
din Grandmama og et Par andre Damer sad
om Bordet og hæklede.
Vi to holdt os beskedent i Skyggen. Din
Fader saa op: — Naa, der har vi Professo-
rerne, er de trætte af Studeringerne?
— Ja, overmaade!
— Og sultne?
— Glubende!
— Jens lader os ogsaa vente længe i Aften,
men Jens bliver snart gammel!
- 157 —
se mr
ve haj
P.OLITI-P AROLE,
Ved Bordet kiggede din gamlelidtnøjere paa os.
-—— Jeg synes, de Herrer Lærde ser noget
blegnæbbede ud?
— Ja, men vi har ogsaa et meget svært
Kapitel for af Livius, det er næsten ikke til
at komme igennem.
— I trænger nok til Motion, i frisk Luft?
— Åa ja, maaske.
I det samme skingrede et vældigt Vræl op
nede fra Gaden, en Port bragede i, og Drenge
peb i Fingre.
En af Damerne spurgte: Hvad er der i
Vejen i Aften? Der har hele Tiden været saa
livligt dernede paa- Stationen?
Det dumpede ud af mig — Det er jo Dron-
ningens Fødselsdag! -
Ekscellensen fuldførte: . . . som Læredrenge
og' Lømler celebrerer ved at lave Gadeoptøjer.
De fortjente nogle alvorlige Tamp!
— Det faar de” ogsaa — forsikrede vi begge.
Din Grandmama rystede paa sit ærværdige
Hoved — Ak den Ungdom, den Ungdom i
vore Dage! Tænke sig paa Hendes Majestæts
Fødselsdag. Hvor ryggesløst!
Og vi gned vore Rygge mod de høje Spise-
stuestole.
x +
Nu er du bleven Politiofficer og sidder til
Højbords hos Hs. Majestæt Kong Petersen af
København. Det kan vi jo se paa dette Billede,
hvor vort Politis Spidser er, samlede for
at raadslaa om, hvor meget vi Københavnere
maa røre os påa Gader og i Stræder.
Jeg skal ikke bede dig foreslaa, kære Ven, at
der skal lægges Vat om Stavene, men jeg vil bede
dig erindre de andre Herrer Ordenshaandhævere
om, at de jo engang selv har været unge, de
har i den Alder maaske ikke selv været under
Stavene i den strengeste Forstand som vi, men
dog forhaabentlig lavet en Basseralle saa stor,
at de havde fortjent det.
Bed for Ungdommen i vor By!
Lad det Overmaal af Livsglæde og Kræfter,
der er i de bedste, faa Albuerum og Luft!
Thi den Glæde, der ikke faar Lov til at slaa
ud, slaar ind og bliver muggent og surt Ond-
sind!
Underret de Herrer Politiofficerer om, at de
har den medgørligste Hovedstadsbefolkning at
herske over, som de kan ønske sig, blot
de forstaar — at ta' os paa de passende
Steder.
Din gamle Ven
Fridtjof Bon.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Oberstløjtnant H.C. V.Deichmann,
som er afgaaet ved Døden her i Byen
i sit 74 Aar, afgik fra Landkadet-
akademiet
; "1 11844 som
' ES ; ) Sekond-
É | løjtnant
ved 4. Dra-
gonregi-
ment. I
1849 del-
tog han i
Fægtnin-
gerne ved
Ullerup og
Dybbøl,
ligesom
han 1850
var i Ilden
ved Isted.
Som Forpostadjutant ved 2. Kaval-
leribrigade udmærkede han sig ved
Dannevirkestillingen. I 1856 blev
han udnævnt til Adjutant hos Gene-
ralinspektøren og fik Ritmester-
karakter. I 1864 ansattes han som
Eskadronschef ved Armeens Over-
kommando og deltog saavel under
Tilbagetoget fra Dannevirke som i
Kampen om Dybbøl, ligesom han
senere overtog den vanskelige Post
som Chef for Trænet. I 1867 over-
gik han til Forstærkningen og fik
H. C. V. Deichmann.
ved sin endelige Afskedigelse 1888
Karakter som Oberstløjtnant. I ad-
skillige Aar har han været Inspek-
tør ved Lægeforeningens Boliger.
Den Afdøde var benaadet med Rid-
der og Sølvkorset.
» Oberst C. F. Posselt, som paa
Grund af Alder traadte tilbage fra
Hærens Rammer i 1887, er afgaaet
ved Døden i sit 77de Aar. Efter at
have gennemgaaet Landkadetakade-
miet blev
han i 1843 … gæssene
udnævnt Sgheke
tilSekond-
løjtnant
ved 4. Dra-
gonregi-
ment. I
Krigsaare-
ne 18418—
50 deltog
han med
dette Re-
giment i'
flere Træf-
ninger
ved Bov
og Slesvig,
som, Ordonnansofficer ved Nybøl og
Dybbøl, ved Stenderup og Ullerup.
Først i 1854 naaede han at blive
virkelig Premierløjtnant og gjorde
senere Tjeneste som Adjutant ved
1. Kavalleribrigade. Som Ritmester
og Eskadronschef ved 5. Dragon-
regiment deltog han atter i Felten
Oberst! C. F, Posselt.
=158—
i 1864 og udmærkede sig under
Tilbagetoget fra Dannevirke i et
Sammenstød med Lichtensteins Hu-
sarer, hvorefter han blev dekoreret
med Ridderkorset. 1876 overgik han
til Forstærkningen og blev udnævnt
til Oberst og Chef for Bornholms
Væbning. I 1883 modtog han Sølv-
korset. Oberst P. nød ualmindelig
Agtelse paa Grund af sin sjælden
retsindige Karakter.
Militærforfatteren Kaptajn Chri-
stian Frederik Sarauw døde i for-
rige Uge i en Alder af 76 Aar.
Sarauw var Slesviger, studerede i
Kiel og traadte i 1848 ind i Oprørs-
hæren, hvor han gjorde Tjeneste i
Kieler Jægerkorps. Han var en tap-
per Soldat, avancerede til Premier-
løjtnant og blev saaret ved Frede-
ricia. Efter Krigen blev han op-
taget i den
danske
Hær, ud-
mærkede
sig i 1864
og blev
Kaptajn,
men i1872
maatte
han tage
sinAfsked,
da han
som Mili-
tærforfat-
ter havde
paadraget
reg
Kaptajn Sarauw.
sig Officerskorpsets Uvilje, Efter den
Tid levede han i København, dels
som Forfatter, dels som Medarbej-
der ved et fransk militært Efter-
retningsbureau. Denne sidste Virk-
somhed kom. ham dyrt at staa.
Under et Ophold i Berlin blev han
arresteret og dømt til Tugthus som
Spion, Længe varede det dog ikke,
inden han blev benaadet, og han
udfoldede fra den Tid en rig Virk-
somhed i Pressen som ivrig Mod-
stander af Fæstningspolitiken. Han
skrev om denne Sag en Mængde
Artikler i saa godt som alle Hoved-
stadens Oppositionsblade.
Under Mærket Colonel behand-
lede Sarauw i »Politiken« alle de
senere Krige, snart med stor Skarp-
sindighed, snart med temmelig liv-
lig Fantasi, men altid i et elegant
og fængslende Sprog.
Pastor Søren Rasmussen Osten-
feldt, som i en Alder af 63 Aar er
afgaaet ved Døden i sit Embede i
Skibby,
| Horns Her
| red, var
' Student
fra Ran-
ders Skole
og teolo-
gisk Kan-
didat fra
1861. Alle-
rede 1862
| … blev han
Kapellan
i Hvirring
og Horn-
borg,hvor-
- fra han i
1872 forflyttedes til Hylke ved Skan-
derborg. Det lykkedes ham at vinde
Udgivet af ODIN DREWES.
Pastor S. R. Ostenfeldt.
KENDTE NAVNE.
den vanskelige Befolkning, som til-
hørtedesaakaldte ,stærkeJyder",der
endnu den Dag i Dag ikke vil give
Afkald paa Kingos gamle Salmebog.
Under Medvirkning af Præsterne
Kirketerp og Knækenborg fik han
indført et Tillæg af grundtvigske
Salmer til Brug for Menigheden.
Siden 1880 har han været Sogne-
præst til Skibby.
Jubilæum.
Den 5. December kunde Dr. med.
Carl Adam Hansen fejre sit 25 Aars
Jubilæum som Læge i Nysted.
Dr=HS
der er 53. fa
Aar gl., er
en af de
mest anse-
te Læger
i Lolland-
Falster
Stift. Han
har i den
forløbne
Aarrække
ikke alene
vundet al-
mindelig
Anerken-
delse i sin
Kreds som en dygtig, nobel og sam-
vittighedsfuld Læge, men har ogsaa
skabt sig en videnskabelig Position,
især som Epidemiolog. Det er sær
ligt hans i 1886 udgivne Arbejde om
Koldfeberen — ,den lollandske Syge”,
der har befæstet hans Ry som saa-
dan ogsaa udover Landets Grænser.
Dette Arbejde, der .hviler paa en
enestaaende bred Basis, over 136,000
Koldfebertilfælde, har paa adskillige
Punkter beriget vor Viden om denne
Dr. med., C. A, Hansen,
Sygdom. — Et Bevis paa den Tillid,
Dr. H. nyder blandt sine Medborg-
ere, afgive de mange offentlige
Hverv, der i Aarenes Løb ere blevne
ham betroede, Udenfor sit egentlige
Fagomraade har han udgivet en me-
get anerkendt Bog om vore Sejl-
skibe.
Den 1. December fejrede Over-
banemester i Korsør, Conrad Hansen,
25-Aarsdagen før sin Ansættelse i
Jærnbanernes Tjeneste. Udgaaet fra
det kgl.
Opfo- f
stringshus
kom han
paa Hæ-
rens Un-
deroffi-
cerselev-
skole,
hvorfra
han fik
Ansæt-
telse ved
Ingeniør-
korpset. I
fire Aar
var han
Lærer paa Elevskolen i Regning.
Den 1. December 1875 blev han,
i en Alder af 25 Aar, udnævnt til
Banemester i Ringsted, hvor han
senere blev Byens tekniske Konsu-
lent og leverede adskillige Tegninger
til Nybygninger. 1887 forflyttedes
han til Korsør som Overbanemester.
Som Stifter af Opfostringshusfor-
eningen blev han ved denne For-
Overbanemester C, Hansen.
” enings Jubilæum udnævnt til Æres-
medlem. Baade som Embedsmand
og i det private Liv nyder han stor
Agtelse.
Redigeret af GEORG KALKAR.
ERLITZER Sprog-Skolerne (The Berlitz Schools
of Languages), hvis københavnske Afdeling
har Lokaler i Vimmelskaftet Nr. 16, bliver
stamme selv fra vedkommende Lande, hvilket jo ogsaa
maa til som Garanti for god og korrekt Udtale.
mere og mere populære i Europa og i Amerika. Ny-
lig har de aabnet den 138. Skole (i Genua), og i alt
besøges de af over 45,000 Elever. Disse Tal giver en
Ide om, hvilken Yndest Skolerne kan glæde sig ved
hos alle, der ønske at lære et levende Sprog. Men
denne Gunst,er fortjent, grundet paa mange Fordele,
som Skolerne byder paa.
Berlitz-Methoden, som nylig præmieredes med to
Guldmedaljer og to Sølvmedaljer paa Verdensudstil-
lingen 1900 har til Hovedprincip, at Eleverne lærer
det fremmede Sprog, uden at Oversættelse be-
nyttes.,
Som bekendt er dette .System blevet anerkendt
som det bedste af Kongressen for Undervisning af
levende Sprog, og de talrige Elever, som her deltager
i Berlitz-Skolens Kursus, har selv faaet Bevis paa,
hvor hurtigt og sikkert Undervisningen efter denne
Methode skrider frem.
Lærerne, dev underviser i de forskellige Sprog,
ET er ikke længer tidssvarende at skulle vente
I) i Dagevis paa at faa et Par Støvler istand-
gjorte. Selv om man har andet Fodtøj at
skifte med, føler man ofte netop Savnet af det Par,
som skulde til Reparation, og man fristes let til at
opsætte Istandsættelsen længere end godt er. Det er
da en ualmindelig Rekord, som er sat af Dansk Pa-
tent Skomageri (Lokaler: Østerbrogade 64), naar dette
paatager sig i Løbet af en Snes Minutter at forsyne
et Par Støvler med nye Saaler, ja, om det skal være,
i lignende Tid ganske at istandsætte selv det haardest
medtagne Fodtøj. Det er et større Aktieselskab, som
har taget denne mekaniske Drift op og som foruden
at benytte sig af de herhjemme tidligere kendte Me-
toder har erhvervet sig Patent paa en hel ny Frem-
gangsmaade, der ganske udelukker Anvendelsen af
Træpløkke og Jernstifter ved Forsaalingen, og saa
ledes befrier Folk for de Géner, som har hæftet ved
Brugen af denne Art Hjælpemidler.
—. 159 —
i
VÆRN
ES EDDEIB SSVSSSSANSSSS:
San | EET hu [ou [ TE
i or TER |
JN
|
En
.
ESer
r
FN
sa
AKSYNILSES —
YES DDIS ENN 21305532 YH)
Byens største Julebazar.
Aa Magasm du Nord i Aar besluttede
sig til at støtte det almindelige Ønske
om en tidlig Lukning, var det en Selv-
følge, at denne ikke kunde gennem-
føres i. Aarets sidste. Afsnit. Hele Juleud-
stillimgens Periode maatte undtages — den
Tid, da selv en rigelig Arbejdsdag kun daarlig
rækker til overfor det mange Gange fordoblede
Besøg. Men selv om Rammerne for denne Jule-:-
bazar stadig udvides, saa at den Aar for Aar
synes bestandig mere æventyrlig 1 sin Kæmpe-
stil, saa virker dog Etablissementets hele Ma-
skmeri med den forbløffende Sikkerhed, der
har. givet Magasm du Nords Ekspedition. og
Forretningsorden Ry over hele Byen. "
I Aar har Juleudstillingen i Magasin du Nord
et Særpræg. Den er nemlig fortrinsvis dansk,
idet man har lagt Hovedvægten paa de mang-
foldige Artikler, som fremstilles paa Forretnin-
gens egne Væverier i Landskronagade, — en
Drift, der nu beskæftiger flere Hundrede kvinde-
lige og mandlige Arbejdere. Paa disse Væverier
har man efterhaanden optaget Tilvirkningen af
alle de Varesorter, som med Fordel lader sig
fremstille her i Landet, saa at deres Fabrikata
nu omfatter næsten enhver Branche indenfor
Manufakturfaget. Først og fremmest er det
Kjoletøjerne, som tilvirkes i store Kvanta og
gennem Etablissementets mange Filialer og Ud-
salg spredes over hele Landet.
Det bliver ogsaa dem, der som Julegaver
vil gaa af med Sejren, fordi Tendensen med
Hensyn til Presenter mere og mere gaar i Ret-
ning af saadanne Sager, der paa en Gang er
til Glæde og Nytte.
Lang er Listen iøvrigt over Væveriernes Fa-
brikata. Der er Bomuldstøjer i flere Hundrede
Mønstre, Dækketøjer, Lærredsvarer, hvide Varer,
Gardin- og Møbelstoffer 0. s. v. 0. s, v.
Som sædvanlig byder Magasin du Nord ved
Siden af Nyttegenstandene paa en Rigdom af
Luksussager baade for et kvindeligt og mand-
ligt Publikum, ja, selv Børnene har man tænkt
paa ved at samle et herligt Udvulg af Spil og
Legetøj.
Allerede nu gaar Strømmen ustanselig gen-
nem Etablissementets brede, gæstfri Døre. Det
er en. Overtro, at man ikke kan gaa derind uden
at købe noget. Lederne ønsker netop, at Folk
skal gaa. derind for at ,,se", og tvivler ikke om,
at Købelysten kommer, inden de gaa ud igen.
Man kan da rolig raade enhver at tage mod
Indbydelsen, thi -ikke alene er det en Lyst for
Øjet, .det styrker tillige Energien at se, hvad
Snille' og Smag kan bygge op i den store Stil:
Naar Julen. er forbi, bliver der et Øjebliks
Pavse i Magasinets Virksomhed. Da optages
hele det mægtige Lager til: aarlig Statusopgø-
relse, men er Nytaaret ovre, forberedes alle-
rede det store aarlige Udsalg, — de fordelagtige
Indkøbs Tid, da mangt og meget maa reali-
seres,. før man med værdig Hyldest kan byde
et gæstfrit Velkommen til Foraaret, den anden
store Travlhedens Periode for Magasin. du
Nord.
- 160 -
10 Øre om Ugen.
A
Nr: 11 rsarene, E::: Søndagen den 16. December. ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Den landflygtige Præsident.
Præsident Kråger hyldes af Franskmændene,
RANKRIG har hyldet Boernes Førstemand
som en Konge — "Gud bedre det! Han
er jo i Virkeligheden alt andet. Han
kommer som en landflygtig Mand for i
det mægtige Europa, som dog ikke. var mæg:
tigt nok til at hjælpe hans Folk
ud af den engelske Løves Klør,
at skabe saa megen Sympati og
Medfølelse, at de Overvundne deraf
trykkelsens Tid i Møde.
nationalistiske Parti med vanvittig
Begejstring, det store: Folk med
Hjærtelighed, Autoriteterne med Fo-
rekommenhed. Men der er saa-
mænd ingen, der et Øjeblik tæn-
ker paa at ofre en diplomatisk
Note, endsige et Skud Krudt, for
at skaffe ham Oprejsning, kun den
Omstændighed, at Transvaals An-
nexion endnu ikke- er officielt noti-
ficeret af England, har gjort, at man
overhovedet har modtaget ham som
andet end som Hr. Partikulier Kri-
ger fra Prætoria…
Saa er Kejser Wilhelm da i
Grunden ærligere. Han lader bøf-
ligst melde, at han ,,paåaa Grund
af tidligere trufne Dispositioner?
ikke ser sig i Stand til at se Hr.
Kriger i Berlin.
Der var en anden Gang, da
Kejseren telegraferede til Trans-
vaals Præsident og i de allervar-
meste Udtryk bedyrede det evige
Venskab, han nærede for ham og
hans Undersaatter. Men det er alle-
rede fire Aar siden, og i det inter-
nationale Samkvem holder selv det
evigste Venskab ikke i saa mange Åar.
Det vilde nu for Resten ogsaa se underligt
ud, om Kejser Wilhelm, der for Øjeblikket er
fuldt optaget af at slagte Kinesere, pludselig
vilde give sig til at pleje Retfærdighed i Afrika.
=—161—
kan øse Mod til at gaa Under-"
"Frankrig har hyldet ham — det.
” en Selvfølge. Et Telegram tager
DEN LANDFLYGTIGE PRÆSIDENT.
En Kejser kan jo ganske vist faa den Slags
Luner — men man lægger sig ikke ud med
sin Bedstemoder for et Lunes Skyld.
Altsaa — en anden Gang, bedste
Hr. Kruger!
At Wienerhoffet i Kraft af den
hellige Triplealliances Principer lige-
ledes paa Grund af tidligere trufne
Dispositioner har betakket sig, er
jo ikke saa lang Tid om at naa
fra Berlin til Wien.
Med et stille Suk lægger Onkel
Paul de interessante Svarskrivelser
i" sim Brevmappe og slaar sig en
Stund til Ro i Køln, hvor der er
mange rare Mennesker, og hvor
man faar cn rigtig hæderlig Rhinsk-
vin for et Par Mark. Og.saa gaar
Vejen til Holland, .som jo hører
tl Familien, og hvis unge Dron-
ning fra første Færd har ytret sin
levende Kærlighed til de afrikanske
Stamfrænder. Det var jo paa hendes
Skib ,, Gelderland", at Præsidenten
kom til Europa, og havde hun
siddet paa Tronen i et Verdensrige
i Stedet for i et lille Marskland,
saa stod- Europa vel sagtens i
dette Øjeblik i lyse Flammer.
Der har været skumlet meget
over Præsidentens Rejse, og især
er de engelske Blade fulde af
Latter og Haan over den faldne
Mand, som gaar paa Tournée i
Europa og spiser Festmiddage, me-
dens Resterne af hans Hær for-
bløder i Fædrelandets vildsomste
Egne, og Fruen sidder i Prætoria
og passer paa Sølvtøjet, som der
nok skal være en hel Del af.
Hvor mange af disse Skumlere vilde mons-
tro være i Stand til at bære deres høje Hat
med samme Ånstand som Onkel Paul, hvis de
var 1 hans Situation? Og hvor mange vilde i
Statue for Kråger i Lorenzo Marques.
hans Stillmg og Alder have haft Tanke for at
lade Overskægget staa, blot for at imødekomme
Europæernes Begreber om et dannet Ydre.
Adolphe.
Af Jacques Nordmand.
: Nn mørk Januar Aften mod Slutningen af
Paris' Belejring forlod Hr. Reboullet,
stærkt bevæget, Mairiet for det 9. ÅAr-
rondissement, hvor han forestod Udde-
lmgen af Levnetsmidler. Med Kepien (han va-
Nationalgardist), trukket ned over Ørerne, og
et langt ureglementeret Tørklæde snurret om
Kappekraven, brummende nogle uforstaaelige Ord,
styrede Hr. Reboullet hen mod Martyrgader
derpaa mod Avenue Trudaine, hvor han, paa
en fjerde Sal, beboede en beskeden Lejlighed.
Han havde samlet sig en lille Formue ved Handel
med Papir og Skrivematerialier. For kort Tid
siden havde han trukket sig ud af Forretnings-
ningslivet og nød nu i Fred og Ro sin lille
Formue. Da han naaede Huset, skyndte han
sig hurtigt op ad Trapperne og da han var
kommet indenfor, busede det ud af ham med
et bedrøvet Tonefald:
» Virginie ! Adolphe maå dræbes.”
Fru Reboullet sad og syede ved et svagt
Lampeskær. Hun var henved de fyrre, svær
” 162 —
ADOLPHE.
med blondt Haar. Da hendes Mand havde ud-
talt de frygtelige Ord, rejste hun sig skælvende,
og stønnede: ,,Adolphe — men Gud dog!"
Derpaa lod hun sig falde kraftesløs tilbage i
Stolen, med. slapt hængende Arme.
Hr. Reboullet slængte sin Kepi hen paa
Sengen, Halstørklædet og Sabelbajonetten gik
samme Vej, derpaa stillede han sig hen foran
Spejlet, lod sin Haand glide hastig hen over sit
skaldede Hoved, hvor Svéeden, trods: Kulden
udenfor, piplede frem, og saa gav han sig til
at gaa op og ned ad Gulvet med begge Hæn-
derne i Lommen:
»Det er ganske nødvendigt at slaa Adolphe ihjel!
Det er haardt, men hvad skal man sige? Vi
burde have været belavede derpaa..... jeg
har trukket denne Sag saa længe ud som mu-
lists rsSer men nu!.,... Hvad siger Du?"
Fru Reboullet sagde intet. Hun sad stadig i
den samme Stilling, kun trillede store, runde
Taarer ned ad hendes Kinder.
»Du græder! Naa! det er meget naturligt og
hvis jeg ikke var Mand, vilde jeg - gøre det
samme ..... mens man maa være for-
nuftig. Tror Du for Resten, at den hænger saa
meget ved Livet? Ikke ganske ung, en begyn-
dende Katarrh.... mellem os sagt, den gør
det ikke ret: længe.”
»Kunde 'det ikke vente lidt", Kom det fra
den hulkende Fru Reboullet.
Han stillede sig foran hénde og sagde med
dæmpet Stemme:
»Hør nu Virginie! Du ved, at der er en Ting,
jeg aldrig har drevet Spøg med — nemlig vort
Rygte! Nu vel! Vort Rygte staar paa Spil.”
»Vort Rygte?"
»Ja, Adolphe er Skyld i, at vi bliver uglesete
1 vort Kvarter. Til Trods for mit Forbud, lukker
Du ham hver Dag ud paa Gaden...... han
er utilladelig fed. Folk have Øjne i Hovedet,
ikke sandt? Man finder det- besynderligt, ja
upatriotisk — hører Du, upatriotisk! — at vi
her under Belejringen paa et Tidspunkt, da
mangen en stakkels Djævel ikke en Gang har
en Bid Hestekød at putte i Munden, beholde
en unyttig Hund i vort Hus. Ikke alene i Nabo-
laget snakke de om det... . Rygtet har bredt
sig videre og videre ..… . lige til Mairiet — ja
helt op i Mairiet! ..,.. Jeg har i nogen Tid
mærket en besynderlig afmaalt Holdning over-
for mig..... uden at jeg kunde fatte Grunden
-……… + Nu ved Uddelingen kom Sergent Bosc hen
til migogmed et ondtGrin om Mundenspurgte han:
»Befinder Hr. Adolphe sig stadig vel?”
» Da forstod jeg, at dette Offer maatte bringes!"
Som ethvert frygtsomt Menneske, der endelig
tager en kraftig Beslutning, havde Hr. Reboullet -
faaet alt dette sagt i største Hast; hans ellers
glansløse Øjne flammede ved Tanken om hans
raske Optræden. i
Efter et Øjebliks Tavshed stammede Fru
Rehoullet: ,,Men hvem har Mod til at gøre det,
jeg faar aldrig Mod dertil?,....
»Jeg er heller ikke saa grusom at bede Dig
om det og jeg føler mig ligeledes selv ude af
Stand til at gøre det, Rosa maa paatage sig
dette Hverv.”
»Hun .... hun kan ikke .... hun elsker
den altfor højt!”
Uden at svare raabte Hr. Reboullet paa Rosa.
Rosa var hbondefødt, stor og sværlemmet;
hun kom ind med Hænderne i Siden, hendes
Blik var ondt. .
Reboullet, der stod lænet til Kaminen, sagde
i en højtidelig Tone:
»Min Pige, vi ville bede Dem gøre os en
Tjeneste, en stor Tjeneste. Det vil sikkert falde
Dem svært, men jeg tvivler ikke om, at De
vil adlyde os, — vi som altid have været for
Dem...."
Rosa lyttede til. É "
»For at komme til Sagen, vi ere nødte! til
at skille os af med.... til at slaa Adolphe
ihjel; da hverken Fruen eller jeg have Mod
til at gøre det og da vi ikke ville overlade
fremmede det, da den muligvis saa vilde føle
Døden endnu smerteligere, maa vi bede Dem...
Rosas Ansigt fik et blidere Udseende; det
var altsaa det hele, altid saa mange Omsvøb!
Rosa søgte at skjule at hun inderst inde var
glad, drejede sit Forklæde - mellem de sorte
revnede Hænder og sagde:
»Det vil falde mig meget svært; stakkels
Adolphe! Men naar der er Tale om at gjøre
min Husbond en Tjeneste.
Fru Reboullet sagde hulkende:
»Det eneste, jeg beder om, er, at jeg hverken
faar at vide, naar eller hvorledes De vil gøre
det....”
»Javist," kom det ud af Hr. Reboullet, ,,jeg
vil ogsaa helst være fri for at vide....men
lad os se, i Morgen har jeg ingen Tjeneste,
jeg har -Morgentimerne fri. ... Fruen og jeg
ville gaa ud ved Titiden, vi ville komme hjem
Klokken 12 — i denne Tid — ikke sandt —
De forstaar?"
»Som Herren ønsker, men jeg kan forsikre
Herren og Fruengom, at det vil falde mig meget
SyælD er serne - .
»Det taler kun til Deres Ros, min Pige."
Han rakte hende et Pengestykke, hun væg-
rede sig ved at tage det, men tog det alligevel.
Næppe var hun ude af Døren før hun udbrød:
»Ti Francs! Jeg vilde gerne selv have
givet dobbelt saa meget,. blot for at blive af
med det snavsede Bæst."
x x
e x
Næste Dag gjorde Hr. og Fru Reboullet sig
færdige til at gaa ud, efter at have sagt Adolphe
FE (;…. Rn
Badggmmmne
es rn er
|ADOLPHE.
et sidste Farvel og dernæst overgivet ham til
Rosa. Fru Reboullets Øjne var rødrandede, Re-
boullet var bleg. Næppe vare de komne paa
Gaden, hvor Kulden bed, før de begyndte at
gaa rask ned ad Avenue Trudaine.
Det var de sidste Belejringsdages alvorlige
og iskolde Paris; Gaderne laa øde. Af og til
saas en Afdeling Linietiopper eller National-
gardister i spredt Orden med Hovedet indpakket
under Kepien i en Hue med Øreklapper eller
et uldent Tørklæde.
Det dryppede ned paa Fortovene fra de sne-
dækte Tage, Himlen var graa og tung, bag
Taagen blinkede den varme Sol. Tyskerne
havde bombarderet Byen i fire Dage — man
hørte af og til en dump Larm fra Syd.
Fuldstændig optagne af deres egne Tanker,
ufølsomme overfor dette sørgelige Billede gik
Hr. og Fru Reboullet tavse ved hinandens Side.
Pludselig -udbryder Fru Reboullet med sin lille
barnlige Stemme:
»Nu maa det være sket."
Reboullet saa paa sit Uhr, det viste ti Mi-
nutter over elleve, de begyndte igen deres tavse
Gang.
Et Øjeblik efter gav det et Sæt i Fru Re-
boullet: , Vi have glemt noget!"
»Hvilket?"
»Noget meget vigtig! Vi have ikke sagt til
Rosa, hvad hun skulde gøre med den stakkels
Adolphe bag efter....”
»Hvorledes bag efter?”
»Jo, hvor hun skal begrave den:" ;
»Det er sandt, jeg har heller ikke tænkt
paa det..... men," fortsatte Reboullet, ,,det
skal jeg nok besørge i Aften, paa en Mark —
elleren Høj ved Fæstningsvoldene, det vilde maa-
ske være en mere værdig Plads, vær blot rolig,
Virginie, Adolphe skal nok faa et passende
Hvilested.”
Vejret var lidt efter lidt klaret op, Solen kom
frem bag Skyerne og hvor bleg den end var,
kastede den dog et Lysskær over Byen.
Hr. og Fru Reboullet, som var stærkt optagne
af, hvad de saa paa Gaden og hvis Blod blev
noget afkjølet af den skarpe Blæst, begyndte
— man kan ikke sige at glemme Adolphe —
men de tænkte dog ikke udelukkende paa den;
og da de præcis Kl. 12 stod ved deres Gade-
dør udbrød Hr. Reboullet:
»Jeg er meget sulten."
»Jeg med," sukkede Fru Reboullet.
xx x
xx
Hr. og Fru Reboullet havde sat sig til Bords
i den lille Spisestue med de lyse Egetræs-
Møbler. De tog Servietterne ud af Servietrin-
gene, brækkede et Stykke af Belejringsbrødet,
hvori, som man sagde, fandtes alt, undtagen Mel.
»Hvad skal vi have til Frokost i Dag?"
spurgte Reboullet.
Da detogPladsved detBord, omhvilket Adolphe
under Maaltiderne bestandig kredsede, for at etBen
eller noget andet lækkert skulde falde af, over-
vældedes Fru Reboullet paany af Sorg, hun
svarede stammende endnu forpustet efter den
lange Spaseretur og de mange Trapper: ,Jeg
ved det ikke, kære Ven, jeg har intet bestemt
forlangt ..... jeg var optaget af andet, for-
staar "DU 5545
Reboullet raabte:
»Rosa, De maa gerne komme med Maden."
Pigen kom ind, hed i Ansigtet, kraftig og
stor med Kappebaandene flagrende til Siderne.
Hun stillede et stort Fad fra sig, paa hvil-
ket nogle Stykker Kød svømmede om i en rige-
lig gullig Sauce.
Samtidig udbrød Hr. og Fru Reboullet:
»Hvad er dog dette her for noget?"
»Det er naturligvis Dyret .... lavet til med
hvid Vin. Jeg tænkte et Øjeblik paa at stege
den hel . . . . men da Fruen ingenting havde
SAS aser
Reboullet havde rejst sig halvt op fra sin
Stol: ,,0Og det har De vovet!"
»Skulde den da ikke spises . . .. bare jeg
dog havde anet det .... Jeg kunde da mindst
have faaet 20 Francs for den, saadan som Ti-
derne nu er!"
»Gaa!" sagde Fru Reboullet, der var ved at
kvæles.
Rosa trak paa Skuldrene, drejede sig om
paa Hælen og smækkede Døren i efter sig,
»Sikken et Styr . . . . for en Hund."
x x
sk
Hr. og Fru Reboullet sad tavse overfor hin-
anden.
En dyb Stilhed, lang. og trykkende lagde sig
over det hele. .... Lige for Næsen af dem
dampede Fadet og en behagelig Vellugt slog
op derfra. ;
Hvad skulde man gøre med det? Give det
til denne" Rosa, som sikkert vilde spise det selv
eller maaske snarere sælge det til en eller
anden elendig Spisevært.
Ligefrem kaste det paa Gaden? Hvilket yd-
mygende Endeligt! Begrave det? Man kan ikke
begrave en Ragout! Dampen steg stadig, be-
hagelig duftende op fra Fadet. :
Hr. Reboullet, der var bragt til det yderste
af Sult, brød først Tavsheden:
»Rosa! Har De andet til Frokost?"
»Andet .... i disse Tider .... Herren gør
vist Kommers!" ;
Gøre Kommers! .... ak nej! stakkels Re-
boullet havde ikke Lyst til at spøge! Der for
løb nogle Minutter. Lidt efter langede Hr.
— 164 —
ADOLPHE,
Reboullet frygtsomt en Skive Brød hen mod
Fadet: ,,Saucen i det mindste . .. . lad os smage
paa Saucen."
Fru Reboullet lod ham gøre det uden-at sige
noget derimod.
»God! meget god," sagde han.
Og en Skive til blev dyppet og spist.
»Naa, bliv bare ved,” kom det fra Fru Re-
boullet, ,,Du har forresten altid været et hjerte-
løst Menneske."
Reboullet udbrød:
»Naar alt kommer til alt, er Rosa ganske
fornuftigi En Hund er en Hund! Og Tiderne
have forandret sig, Paris bliver ikke belejret
hver Dag! .... For Øjeblikket er man hen-
rykt over at spise "Hund, Hest, Rotter og Katte
og alle Slags Dyr! Det havde sikker aldrig
været min Mening, at Adolphe skulde være
kommen paa vort Bord i denne Tilstand ....
men Ulykken er nu en Gang sket…... og
saa for Pokker! hvis vi ikke spise den, hvad
skal vi saa gøre med den?"
Fru Reboullet tav, dybt rystet. Langsomt
tog Hr. Reboullet et Stykke Kød og idet han
smagte derpaa sagde han:
»Fortrinligt, det maa man sige! Du er dum,
at Du vægrer Dig ved at smage .... er det
først koldt, duer det ikke til noget ....
Han lagde næsten med Magt et Stykke hen
paa hendes Tallerken tilligemed Sauce og 2
Skiver Brød.
Hun vægrede sig bestandig, uagtet hendes
Tarme skreg af Sult. Men hendes bløde paa-
virkelige Natur var uskikket til Modstand !
Paa et bydende Blik fra sin Mand tog hun
sin Kniv og Gaffel og sukkede:
Det havde jeg saamænd aldrig troet ... .
x x
Ed
Skyerne vare drevne over. Solen skinnede
prægtigt og stod lige ind i den lille Spisestue.
Man hørte ikke længer Kanonerne i det fjerne.
Rosa havde været saa betænksom at stille en
Flaske Vouvray paa Bordet .... det var Kæl-
derens bedste Vin. Man drak tøvende af den.
En halv Timestid efter, da Fru Reboullet be-
tragtede de smaa Ben, der laa omhyggelig ord-
nede paa Kanten af Tallerkenen, sagde hun
halvhøjt:
»Stakkels Adolphe! Hangholdt saa meget af
Ben."
Det nye Aarhundredes København.
En Spaseretur i 1905.
faa at se. Sagtens har du nok læst derom
ovre i din jyske Præstegaard, men hvor
stor og gennemgribende Forandringen
er, derom har du næppe gjort dig
noget klart Begreb.
Husker du Landskabet her for En-
den af Bredgade . . .. ja naturlig-
vis gør du det. Denne gamle,
. trøskede Allé, i hvis hullede Asfalt
du forstuvede din ene Fod den Aften,
du skulde møde Juliane — Lege-
pladsen ud til Kanalen, de side
Bredder, hvor vi fandt Champignons
— og saa den lille morsomme Be-
A, Fætter, du gør store Øjne! Jeg har med
| Vilje ikke røbet for dig, hvad du her vilde
værtning ved Sporvejsomdrejningen. FRA ande
Tværs over alt dette fører nu
den brede Boulevard, der forbinder
Bredgade med Østbanegaarden. De
gamle Træer, som -vi jo nok holdt en Smule
af, er borte, Herregud! Men trøst dig med,
de vilde snart være gaaet ud alligevel, og de
"nye er jo allerede helt velvoxne. Disse Villaer,
som ligger her paa begge Sider af den brede
Vej, har rejst sig i det sidste Par Åar.
Kanalen maatte jo fyldes op og Smedelinjen
tages ind til Byggegrunde — det gjorde ondt
i Begyndelsen. Men nu er det glemt . .. og
det, der er kommet i Stedet, har jo ogsaa sin
Poesi.
Det er Hovedstadens Patriciere,
og dog midt i Byen, Men de har
ogsaa maattet betale for den For-
re som boer her — sundt og landligt,
|| nøjelse. De to Millioner, som alle
f disse nye Anlæg har kostet, er
| kommet ind alene ved. Salget af
| Byggegrundene.
i Men lad os gaa ned her til Højre
i gennem den brede monumentale
Å Port, som fører til Kastelsterrænet.
(4. De to smukke Hjørnebygninger,
| ” som flankerer Indgangen, huser vore
to Officersforeninger, Søværnets og
Aner JE msg Landværnets. Indenfor Porten ser der
noget bart ud. Meningen er, at
her skal rejses et stort nationalt Mindesmærke.
Kedeligt er det rigtignok, at man endnu ikke er
enig om, hvad det skal være for et Mindes-
mærke. Herman Bangs Plan om et stort
Pantheon for det praktiske Fremskridts Mænd
i forrige Aarhundrede har et stort Parti for
sig. Men andre holder paa et Mindesmærke
DET NYE AARHUNDREDES KØBENHAVN.
T HUSA (ax nE
NEDLAG E sank SER Ss
s92
Q
W ls
2 BY
N
PLAN
til
KASTELLETS "OMDANNELSE
ok,>
pR mroitsurtatse renen
FRIHAVNENSIE
TERRAIN.
LYST BAADE
HAVNEN
Det projekterede Kastels-Anlæg. .
Udarbejdet af Stadsingeniør Ambt, Arkitekt Eugen Jørgensen og Landskabsgartner .Glæsel.
for Slaget paa Rheden, med Willemoes som
Midtpunkt. For Resten er der Plads nok i den
store Park til begge Dele.
Se dig nu om herinde! Kan du huske Stedet
igen? Næppe nok! Derhenne til Højre kan du
skimte den gamle Kastelsport, den har man
ikke nænnet at rive ned, saa lidt som dens
Kollega ovre ad Frihavnen til. Men ellers er de
borte, alle disse sære, gamle Huse, hvor Sol-
daterne boede — Svanestok, Elefantstok og
hvad de nu hed, alle disse gamle, stokmilita-
ristiske Kaserner. Kirken er ogsaa gaaet al Kø-
dets Gang — ja, ved du hvad, den var saa-
mænd ikke for køn, sammenbygget, som den
var, med Årrestlokalerne, hvilket næppe heller
kunde kaldes synderlig kirkeligt, og desuden
er der jo slet ingen Brug for den nu, da Gar-
nisonen er flyttet ud til Vigerslev.
Kun Møllen og Kommandantboligen, som sta-
dig beboes af den kommanderende General, staar
endnu. Bag Kommandantboligen fører en smuk
Jærnbro over Frihavnsjærnbanen til Langelinje..
Der begynder at komme Liv og Røre rundt
i alle Gange mellem de ærværdige Træer fra
Fortiden og de mange unge Busketter, som er
voxet op i de sidste Aar, Ad den brede Korso
mellem de to gamle Porte snor sig et helt Vogn-
tog af herskabelige Ekvipager og borgerlige
Drosker — her er jo frit Rykind, og paa
en Søndag Eftermiddag som- denne skal alt,
hvad krybe kan og gaa, i Kastelsparken.
Nu stemmer Musiken i . ..….Jja det er sandt,
her er jo Sportsfest i Dag. Den fordums Exercer-
plads og Stedet, hvor Kirken laa, er bleven til
Sportsplads, og Tilskuerne grupperer sig amfi-
teatralsk paa de lange Bænkerækker, der er ind-
rettede op ad Voldskrænterne. Som du vil se, er
disse bevarede overalt, hvor det har kunnet ladet
Er re
DET NYE AARHUNDREDES KØBENHAVN.
sig gøre; kun har man ved Opfyldning ladet
dem gaa jævnt over i Terrænet, som de om-
slutter.
Her ved Sportspladsen er en glimrendé Re-
stauration; her sætter vi os hen ved en lille
drink, indtil Øvelserne begynder. Og naar de
i
er forbi, gaar vi ad de brede, elegante Trapper
over Volden ud til Hjørnet ved Østervold ogsaa
kan vi køre med den elektriske tilbage gennem
Villakvarteret.
Skaal, gamle Ven — en Skaal for det unge
København ! Em. B.
FZA
åga Ssdåga Sssga
ble r
(av
Rubjerg Knudes Fyr.
Det nye Rubjerg Knudes Fyr. .
EN 27. December vil blive en Mærkedag i Fyr-
væsenets Historie. Paa den Dag, et Kvarter
efter Solnedgang, tændes for første Gang Dan-
marks nyeste Fyr. Det er bygget paa et af Vestkystens
højeste og smukkeste Punkter, oppe paa den c. 140
Fod høje Rubjerg Knude, kun lidt indenfor de stejle
Skrænter mod Havet. Det mondæne Badested Lønstrup
vil faa én Tiltrækning mere i Fyret, som kun ligger
1/4 Mil oppe i Klitten, hvor dens Former ere mest
storslaaede, dens Vegetation vild. Og man vil ikke
blot valfarte til Fyret, for at kunne se ud over Havet
eller ind over Land fra dets Lanterne, 200 Fod i Vej-
ret, men ogsaa for at beundre dets interessante Ind-
retning.
Her er — tvertimod Skriftens Advarsel — bygget
paa Sand, det klare Sand, og Fyrdirektoratets (dette
Fyrs Bygmester) Hr. Bald, forsikrer, at man ikke kan
ønske nogen Bygning fortræffeligere Fundament. Me-
dens man fra Fyret ser Hanstholmens elektriske Lys-
straaler kløve Mørket som et Par kolossale Mølle-
vinger, og — mod Nord — Hirtshalsfyrets gule Pe-
troleumslys,. vil Rubjerg Knudes Fyr blinke med
Gassens Glans. Petroleum paa den ene Side, Elektri-
citet paa den anden, og mellem disse Gassen i det
Herrens Aar 1900! Men man vil ikke undre sig, naar
man hører, at det elektriske Lys stanses
af Taagen, og at Petroleum selvfølgelig
har mindre intensiv Kraft end Gassen.
Fremtidens Fyr bliver Gasfyr. Her an-
vendes Fedtgas, og Lyset skinner gennem
en Auersk Brænder. Og hvilket Arbejde
er her ikke -udført i disse 2 Aar, det
har staaet paa! Hver en Sten, hver Plånke,
alt er slæbt med. Hestekraft gennem de
stejle og vildsomme Klitter, øg Egnens
egne AÅrbejdsfolk have udført hele Byg-
ningsarbejdet. Nu staar Fyret færdigt.
Maskinerne til det smukke lille Gasværk
og Sirenen ere byggede dels i Tyskland
og Frankrig, dels i Danmark. Orlogsværf-
tet, Eickhoffs samt Hittemeiers Fabrikker
har sin Ære af alt dette, der saa smukt
har føjet sig til et Hele.
Udenom det dekorative firkantede Taarn,
der foroven ender, i en polykrom Krone, samlersiget helt
Kompleks af Bygninger, 2 Villaer for Fyrpersonalet,
Gasværk og Maskinhuse samt Sirenebygning.
Fyret har en Lysvidde af 30 Kvartmil ud over. den
frygtede Jammerbugt, og gennem dets Lindse, der
er bygget og slebet i Frankrig, og som kostede 40,000
Francs, kastes Straalerne i Blink. Det har en Lys-
kraft af 1/4 Million Lys. Hele Fyranlæget har kostet
175,000 Kr. Den yderst komplicerede og smukke In-
stallation er ledet af Fyrvæsenets Ingeniør, Hr. Brink.
Fyret selv skal bestyres af Hr. Fyrmester Deich-
man.
Desværre tillader Pladsen os ikke at komme nær-
mere ind paa dette interessante Fyrs Historie og
Indretning, men vi opfordre Sommerens Badegæster
til selv at spasere op gennem Klitten og tage alt dette
i Øjesyn. Det er ikke hverDag, man faar Lejlighed til
fra en saadan Højde at se et Stykke af Danmark, og
endnu sjeldnere et Panorama over det vældige Vester-
hav. Den elskværdige Fyrmester vil være gæstfri Vært,
men han vil sikkert bede sine Gæster vogte deres
Øren, hvis Sirenen skulde oplade sin Røst.
Der gives Sirener, hvis Stemmer er behageligere at
lytte til:-— — selv om de er farligere!
Francois.
— 197 —
Tilhørerpladsen ved en Arbejderkoncert.
Arbejderkoncerter.
Med Billeder efter Fot. af Sigurd Trier.
AN maa vist lede længe, førend man
træffer et Koncertforetagende, der saa
godt som hver Gang kan melde ud-
solgt Hus en halv Time efter Billet-
salgets Begyndelse, til et Lokale, der kan rumme
henimod 1000 Tilhørere. Saaledes er det imid-
lertid gaaet Studentersamfundets Årbejderkon-
certer fra deres -første BEzride ss;
Selvfølgelig, kunde
man fristes til -at sige,
er det Direktøren-for z06-
logisk Have, Hr. Julius
Schiøtt, der har faaet
"Idéen til disse Koncerter.
Ti det er jo næsten altid
ham, ,Idéernes Fader,"
der undfanger de store
ogsamfundsnyttige ldéer.
Ham var det, der udka-
stedePlanentilStudenter-
samfundets Aftenunder-
visning for Arbejdere, en
"Institution, der i Aarene
1882—1900 har udbredt
Kendskabet til alle Slags
Skolefag blandt Tusinder
af københavnske Arbej-
dere, ligesom det er ham,
der satte Arbejderunder-
Arbejderkoncerter bag, Kulissen (Helge Nissen og Ellen Beck),
visningen i Bogform ved Udgivelsen af ,,Fremf.
Man kom hurtigt til Klarhed over, hvorledes Kon-
certerneskuldeindrettes: 25ØreBilleiten ogHonorar
til Kunstnerne, valgt blandt Landets ypperste.
Der er, blandt saa mange andre udmær-
kede Egenskaber, det rare ved Arbejderne, at
de, hvad enten de ser et Skuespil eller hører
en Koncert; ganske anderledes gaar op i Øje-
blikkets Stemning end
det sædvanlige Theater-
publikum. Dette opfatter
Kunstnerne øjeblikkeligt.
Derfør er der ingen Ste-
der, de hellere synger
end iSalen paa Enghave-
vej ved Arbejderkon-
certerne. Grieg blev end-
og i Fjor Vinter saa be-
gejstret over den For-
staaelse, hans Værker
mødte, at han fra Tri-
bunen holdt en lille Tale,
hvori han sagde, at den
Aften var hans Ungdoms-
drøm — at spille for Fol-
, ket og møde Forstaaelse
hos det — gaaet helt i
Opfyldelse."
Sigurd Trier.
— 168 —
Omaa Øjebliksbilleder IV.
Med Portrætter efter Fot. af Sigurd Trier,)
Wu HHLTg
mill
Den franske Pater, Pére Lamotte.
EN katolske Kirke kan aldrig glemme, at den en
Gang herskede over adskillige Millioner skandi-
naviske Sjæle og havde en mægtig Ærkebisp siddende
i Lund. Der drives nu en energisk og ingenlunde re-
sultatløs katolsk Mission .blandt os, og den har højt-
staaende og velstaaende Beskyttere.
Nu og da viser der sig saa en af disse fine franske
»Patere, som i de franske Præsteskoler er opdragne
ikke blot i Troens Lærdomme,. men tillige i beleven
Optræden og elegant Talekunst — Skriftefædre, som
er vant til med den fornødne Sindsligevægt at mod-
tage Pariserdamernes intime og sikkert ofte interes-
Ssante Tilstaaelser.
Sligt giver Erfaring og Menneskekundskab, Sjælefisk-
eriet udvikles til en Kunst, om hvis Finesser Peter og
Paulus næppe gjorde sig nogen Forestilling.
Om Påére ]).amotte, som for Øjeblikket prædiker
her i København, har samme Chancer for at paa-
virke vor Dameverden, som i sin Tid Pére Lange,
er vel tvivlsomt. Lange var lige saa meget Kunstner
som Præst, hans Tale ejede i sig alle den katolske
Kirkes Virkemidler — Billedpragten, Musiken, Røgelse-
duftens sansebedøvende Poesi. ,,Han er en farlig Mand
for æstestiske Gemyiter”, sagde en Præst den Gang.
.Lamotte er ædrueligere, bredere og tungere. Han ar-
gumenterer og ræsonnerer — men i vore Dage er det
letlere at argumentere Folk ud af Romerkirken end
ind i den. Den høje Flugt, som skal gøre Tilhørerne
svimle, mangler Lamotte.
Men. han taler et.smukt og let forstaaeligt Fransk,
og det skønne Sprog har altid sin andægtige Menig-
hed i København.
” ; JE
Den franske Salonprædikant har sit diametrale Mod-
stykke i den hjemlige Ordets Forkynder, som vort an-
det Billede viser.
Han er høj og kraftig bygget, hans Gang er spæn-
slig og let i Forhold til hans Alder. Hovedet, som
bæres lidt paa skraa — efter Sigende som Følge af
et Overfald —-kendelegnes ved det lange, graa Skæg,
den høje Hat og et Par gennemtrængende Øjne.
Det er Gadens Apostel, Gaardmissionær Clausen.
Enhver Københavner har set ham — han er jo altid
paa Færde, lige til langt over Midnat. ” Enten træffes
han paa Gaden, uddelende Traktater, modtagende med
iskold Sindsro de Spoltegloser, som gerne regner ned
over ham, eller han samler sig en lille Menighed i
en Gaard, hvor han taler og synger, medens han
holder en stor Plakat, hvorpaa Salmen -er trykt, foran
sig, saa at Tilhørerne kan synge med.
Han var en Gang en velstaaende Proprietær paa
Laaland. Trangen til at forkynde Evangeliet lod ham
ikke Ro, og tilsidst forlod han sin lune Rede, skønt
allerede den Gang en aldrende Mand, for at søge den
Gærning, hvortil han følte sig kaldet. Han har taget de
engelske og amerikanskeGademissionærer- til Mønster.
Man kan skatte hans Virksomhed højt eller ringe,
føle sig mer eller mindre tiltalt af hans lidt nær-
gaaende Årbejdsmaade. Men man tør ikke le af ham.
Der er ideal Alvor i hans Gærning, og hvad han
gør, gør han i Følelsen af at staa i en højere Magts
Tjeneste.
sn Sd ss TEE
Gaardmissionær Clausen.
Be,
ERE
F'ra det gamle Brænderi.
Med Billeder efter Fot, af Sigurd Trier.
ere høje og so-
dede uden lyse
og livlige Farver,
altsammen graat i
graat, hvor Marskan-
diserens brugte Klæ-
der hænge paa Kro-
gene udenfor Kæl-
derhalsen, itutraadte
Kaalblade,afskaarne
Rodtoppe i Grønt-
konens Port, ,,Køb
og Salg af gammelt
Guld og. Sølv,”
Hammerslag paa
hult Kobber og Mes:
sing dybt nede fra,
dér, i de Omgivelser
ligger det gamle
Brænderi, som i dis-
se Dage angribes af Pressemænd, Sundheds-
politi og Kredslæger.
Det er ganske tidlig Morgen, endnu før Gas-
lygterne ere slukkede. Ind gennem Brænderiets
Port —, den er allerede aaben; den hvislende
Damp, der stiger op ude paa Fortovet tæt inde
ved Husmuren, under Tagskægget, siger at År-
bejdet er begyndt — kommer et Par lurvet
klædte Mandfolk. De ere lige lukkede ud fra
det nærmeste Herberge og som sædvanlig har
den gamle Forstander givet dem den formanende
Tale med paa Vejen: ,l skal værsaagod gaa
hen og vaske jeres Fødder hos Brændevins-
brænderen, Børn; ellers blive I ikke lukkede
ind i Aften, jeg kan ikke holde det ud." De
trække Sokkerne af og stikke Fødderne i Spilde-
vandets varme stedseløbende Straaleog forsvinde
ligesaa stille, som de kom.
Men Dagens Travlhed begynder. Der smækkes
med Laager, fra Længer og Stalde, der lyder
Træskotrin og Haners Galen; det er fra Brænde-
rierne, de Hanegal, der saa tidt forbløffer den
sildige Nattevandrer i den indre By, og Malke-
pigerne komme opkiltrede, med klirrende Blik-
spande og gaar over i Bagbygningen, hvor
utaalmodige Køers Brølen melder, at Yveret er
spændt. Det har en middelstor Bedrift, det gamle
Brænderi. I en aflang grundmuret Bygning, med
hvidtede Lofter, ligger og staar ca. 60 Køer
og søher den halvflydende Mæske i sig. Her
er ingen Fodringstider, de kan tage til sig, saa
meget de kan orke; jo mere desbedre, jo før
gaar Turen til Kvægtorvet. Motion faa de ikke
meget af, eller rettere ikke andet end den, der
densmalle Gade
I hvor Husene
Køerne malkes i Brænderiet.
bestaar i at rejse sig og lægge sig; de staar.
saa tæt op til hverandre, at deres fede Bove
af og til trykkes mod hinanden som Gummi-
boldte. Ikke en Gang en Luftrejse i Hejse-
værket, som i gamle "Dage; Koholderi i Etager
eksisterer næsten ikke mere. Af og til kommeren
kavajklædt Bondemand ind og klasker Dyrets
Sider. Der kommer nemlig mange Bønder i
det gamle Brænderi. Rumlende og støjende
kommer de agende ind i Brænderiets toppede
Gaard med Fjællevognen, smide Hamperebs-
tøjlerne over de tottede Hestes Rygge og gaar
sindigt op i Kontoret i Forhuset for at tiltinge
sig Dagens højeste Pris for deres Korn, Hestene
lade Hvilen falde paa sig og sende Prust i hele
Skyer ud i Luften, hvor det gaar op i en højere
Enighed med Brænderiets fra mange Steder ud-
hvislende Dampe.
I Kontoret sidder Ejeren, kjender De ham?
Altid den samme. Stor og svær, stærk Hud-
farve, glatraget, Handelsmand til Fingerspid-
serne, Det er tredje eller maaske fjerde. Ejer
af Slægten; han driver Brænderiet paa samme
Maade som sin Oldefader — naturligvis med de
nødvendige hygiejniske og praktiske Forbedringer
— saaledes at Forretningen giver solid Velstand
uden at føre til store Rigdomme. Hvad der er
over det, kalder han ,,Spritfabriker, Direktører
paa Aktier, Knald eller: Fald". Det er svært
solidt, hans Kontorudstyr. Gedigne Mahognitræs-
plader, Borde, som der skal et Par Mænd til
at flytte, Stole med den rigtige Højde i Ryggen
og saa Væggen behængt med Billeder af Heste,
kun Heste, ikke et-Portrait, ikke et Landskab.
Det er en. Lidenskab, der er fælles for Folk af
hans Fag, ikke.Travere og den Slags nymodens
Interiør fra et Kohold.
2 — 170 —
FRA DET GAMLE BRÆNDERI.
Stads, næh, Hannoveranere og Mecklenburgere
med blanke Skind, trinde Vomme og lange
Manker.
Han ftytter Cigaren i Mundvigen, da Bonden
spørger ham, om det har skadet hans Forret-
ning, denne herre Tyfushistorie, saa tager han
et langt Drag og saa siger han:
-»Nu skal jeg sige Dem, Lars Persen, at det
er noget» forbandet Vrøvl det hele. Der kom-
mer sgu ikke Baciller i et Brænderi, uden at
Ejeren er uagtsom; naar det bliver passet som
mit, sker det ikke. Nu i Dag gaar jeg til
Sundhedspolitiet, og saa skal jeg nok forklare
dem, at det kommer af Udgravningerne i Stal-
dene, saa er det, at Bakterierne flyve lige op i
Mælken; men her har vi grundmuret, forstaar De.
Om det har skadet? Ja vel har det skadet,
men vi klarer den. For ser De, kan vi ikke
faa Boeuf hver Dag, saa ka' vi saagu nøjes
med Bankekjød." HARE Tr echo
Paladsernes By.
MORE &/0a
>" SÅJEN sr” ERE"
]
SAY IE ST” z
SSR Una!
Domkirken i Siena,
havde flere eller næsten ikke
flere Penge tilbage, tog til
Siena og levede der for en Slik.
Jeg har ikke havt Lejlighed til at
overbevise mig derom, efterdi jeg
af en Fejltagelse kom til at leje
et helt lille Palads, men derimod
har jeg fundet, at Byen er en af
Jordens mest storstilede i Forhold
til sin Størrelse. Den tæller ikke
mere end 30,000 Sjæle og har
ikke desto mindre en Domkike,
der kan rumme den halve By
paa én Gang, og et Raadhusspir,
der rager henved 300 Fod op over
den øvrige Stad. Nær sagt er
hvert andet Hus et Palads, hvert
andet en Kirke. Naar jeg spad-
serer gennem Gaderne, siger min
Ven Kaptajn d'Onofrio til mig:
Un altra chiesa! Et halvt Minut
efter: Un altra chiesa! Og saa-
ledes bliver han ved: ,Nok en
Kirke!” Nu maa man imidlertid
huske paa, at Siena i sm Tid
var en ret mægtig Republik, og
den Gang talte Staden sme Par
Hundred Tusind Indbyggere. Den
konkurrerede i Vælde med selve
Florents, og Ghibellinerne rettede
deres Stød mod deres til Døden
hadende Fjender Guelferne i Flo-
rents. Ligesom Svenskene og Dan-
skerne i gamle Dage søgte at ud-
rydde hinanden, saaledes slagtede
den Tids Ghibellinere Guelferne,
EG har hørt fortælle, at dan-
| ske Kunstnerinder, der ikke
171 —
Er
PALADSERNES BY,
vralter Gade op
og Gade ned
med Hænderne
paa Maven.
Mærkeligt,
saa mange
Munke heri Sta-
den ligner Olaf
Poulsen. Om-
egnen er. hen-
rivende, og me-
dens jeg staar
heroppe i Top-
pen af la Man-
gia, Byens 300
Fod høje Cam-
panil ser jeg de
frodige Bjerg-
skraaninger
skinne som
Sølv. Det er
Oliventræernes
Løv, der giver
Genskin i Sol-
lyset. Hen over
de lyseblaa
og daSiena1260sejrede over Florentinernes Armé Bjerge i Synskredsen hvirvler sig hvide Skyer
paa Monte Aperto, huggede Seneserne Hovederne som iturevet Flor.
af 10,000 Fjender. Til Gengæld blev Seneserne Her er dejligt, og havde jeg Vinger, fløj jeg
ved andre indtrædende Begivenheder heller ikke ud. Men jeg er nok nødt til at holde mig ved
skaanede. Klokkens Knebel, der i 600 Aar har runget til
Da Spanierne saanær som 1555 belejrede Siena, Fest og Død for Seneserne, thi der er ikke gan-
fangede de ikke mindre end 1500 af Omegnens ske sik- i ;
Bønder, der beskyldtes for at have smuglet kert her-
Levnedsmidler ind i Byen, og hængte dem i oppe i
Træerne rundt om Voldene. Det saa ud, som Taarn-
om der ikke voksede Blade, men kun Menne- toppen!
skelegemer paa Træerne! Denne Rædselsgerning —=Men nu
bevares endnu i de indfødtes Erindring, og da smaa jeg
Amerikanerne tog den spanske Flaade ved Kuba, ned —
var der stor Glæde i Siena! Man huskede endnu Klokken
de 1500 hængte Bønder . ... man erindrer over- er halv-
hovedet ret godt, hvad Siena en Gang var, og nitten,
man er da ogsaa temmelig nødt dertil. De mas- og den
sive og mægtige Palazzoer, hvor stolte Vaaben- blus-
skjolde kroner Terrasserne, . de mange Kunst- sende
skatte i Kirkerne, de tykke, røde Mure, som Chianti
indrammer Staden, de mange ældgamle Søjler venter
med Ulven foroven ..,. alt dette taler om ved Pran-
Sienas svundne Storhed. Livet i Gaderne ud- zoen.
folder sig malerisk. Mælkehvide Okser, hvis Salute!
Horn næsten spærrer Gaden, trækker Barilerne
til Staden, medens Munke fra Omegnens Klostre
å
ud
W
y
Ø
Sienas Torv med Raadhuset tilhøjre,
Emil Opffer, É
vr En svimlende Højde.
— 172 — '”
To vestindiske Soldater, som blev bidt af en gal
Hund og sendt til Paris.
En Benefice.
erv til Smaafolks Liv falder der under-
liden en Benefice af. De to vestindiske
Soldater, man ser paa det lille Amatør-
fotografi, havde vel næppe nogensinde
drømt om for den kgl. danske Regerings Reg-
ning at blive sendt til Paris under Verdensud-
stillingen. Naar denne vidunderlige Begivenhed
i Virkeligheden skete, var det ogsaa udelukkende
en gal Hunds Skyld. For nogle Maaneder siden
blev tre vestindiske Soldater bidt af en med
Hundegalskab ladet Køter paa St. Thomas. Den
ene af dem døde straks, stik imod alle Læge-
beregninger. De to andre blev over Hals og
Hovede sendt til Pasteur-Institutet i Paris, og
efter at de havde været under Kur her i henved
7 Uger, bleve de erklærede for helbredede. Det
var de meget tilfredse med. Mindre tilfredse var
de med at skulle tilbage til Vestindien, men der
hjalp ingen ,,kære Mo'er", og deres skønne Haab
om at blive kasserede gik ikke i Opfyldelse.
Fædrelandet kaldte paa sine Sønner, og for kort
Tid siden maatte de to Mænd tilbage;,til; vor
fjærne Koloni.
Det lille Billede af de to Vestindianere er
taget i den danske Landbrugsafdeling i Maskin-
hallen paa Udstillingen.
Ht berømt Billede.
TENDERS Kunstlorlag, som ivrigt virker
for Udbredelsen af dansk Kunst, har
nylig .i stor Fotogravuregengivelse ud-
sendt Simonsens berømte Fremstilling af
Slaget ved Sankelmark den 6te Februar 1864,
en af den danske Hærs Hædersdage, da en
lille tapper Skare holdt Stand imod en over-
vældende fjendtlig Styrke.
Paa Maleriet, der forestiller en Bajonetfægt-
ning, findes mange kendte Personligheder por-
træterede, saaledes afdøde Oberst Weyhe og
den bekendte unge Filolog, Jens Paludan-
Miller, som faldt i Slaget. Af nulevende Per-
soner vil man kunne finde Maleren Th. Philipsen.
Billedet har gennem sit Æmne og sin glim-
rende Komposition vundet en. sjælden Yndest.
N. Simonsen: Episode af Slaget ved Sankelmark den 6. Februar 1864.
—173—
Kendte Navne
fra By og Land.
Fødselsdag.
Jærnbanelæge i Fredericia, Dok-
tor K Unger-Nyborg, fyldte d. 10.
Decbr. 80 Aar. Han er en af Lan-
dets ældste endnu praktiserende
Læger' og
774. Veteran
|| fra Krigen
| 48-49, idet
han, strax
da han
blev medi-
cinsk Kan-
- didat,
maatte
rejse over
til Hæren.
Under he-
le Krigen
gjordehan
Tjeneste
' ved de
ambulante Lazaretter. Allerede i
1851 nedsatte han sig som prakti-
serende Læge i Fredericia, hvor han
altsaa snart har virket i 50 Aar,
deraf de 40 som Jærnbanelæge. Un-
ger-Nyborg, hvis ejendommelige
Udgivet af ODIN DREWES.
” Dr. K. Unger-Nyborg.
KENDTE NAVNE.
Slægtsnavn skyldes Bedstemoderen,
der var indvandret Ungarerinde, har
en stor Praksis og er meget afholdt
i sin By, ikke mindst blandt Smaa-
folk, hvem han gerne yder sin hjælp-
somme Bistand.
Dødsfald.
En i vide Kredse kendt og skattet
Mand, Tegnelærer Carl Ludvig Pe-
tersen, er i disse Dage afgaaet ved
Døden. I
| etTidsrum
BE FE afc.50 Aar
SEN har han
Å virket som
rat Lærer ved
Døv-
stumme-
institutet,
Melchiors
Skole og
mange an-
dreSteder.
Som Land-
skabs- og
Sø-Maler
har han
adskillige Gange udstillet Billeder
paa Charlottenborg. I Marts 1856
vandt han den mindre Sølvmedaille.
Som Tegnelærer har han udgivet
Kunstmaler C. L. Petersen.
nogle Vægtavler til Skolebrug og
nogle Fortegninger til Vejledning i
Frihaandstegning.
Baade som Lærer og som Men-
neske vil hans personlige Elskvær-
dighed mindes med Venlighed af
den store Række Elever, der har
nydt godt af hans. dygtige Under-
visning.
»Hver 8. Dag''s
Musik og. Sang.
Det i Dag udkomne Nummer inde-
holder: Spinn, spinn, Svensk Folke-
vise. Bagatelle af O. Krause. Wil-
helmines Årie af ,,Ungdom og Gal-
skab" af Duruy. Allegretto af Ope-
raen ,,Den solgte Brud" af SMETANA.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Huden og man har iagttaget, at Ramie-Undertøj føles
under stærk Sommervarme som svalende og i køligt
Ber- Vejr som varmende. Ved stærk Transpiration klistrer
gave at
gøre Kvindens ydre Fremtoning saa tillokkende. som
vel mulig, dels gennem smagfulde Toiletter, dels ved
at udstyre hende. med det mangfoldige Tilbehør, som
fuldkommengør og fremhæver Toilettet, .Her er alt
fra Silkebluser og -skørter i nye Fagoner og smuk
Udførelse til praktiske vatterede Morgentrøjer. Her
er Hatte og Boaer og en Vrimmel af de moderne Pom-
padourtasker, Bæltetasker og Porte-trésors, ligesom
elegante Vifter er en Hovedartikel, som Magasinets
Indehaverske agter et lægge særlig Vægt paa.
INGHEIMS Ramie-Undertøj er-Navnet paa et nyt
R Stof, hvis støre Hovedfordel er den, at Legemet,
som det beklæder, ikke hæmmes i sin Uddunst-
ningsprøces. Dertil har det en varmeregulerende Evne,
det modtager Varme fra og afgiver atter Varme til
mark og tillige
exporterer baade
til Sverrig og
Norge.
Forretningen
har desforuden
til Forhandling
et betydeligt
Lager af alle
Slags Fuglebure
samt af Fuglefrø
og Foder.
Paa Udstillin-
ger er den hædret -
med flere første
Præmier og Sølv-
medaille.
Hg4 eg
ninas Tøjet sig ikke fast til Huden og naar Transpirationen
kendte er forbi, genvinder Beklædningen hurtig sin fuldstæn-
Vinduer, dige Tørhed.
nær Bad- Ramie-Undertøjet, derer bragt i Handelen afWarkan-
stue- ders Handels-Aktieselskab, Gl. Kongevej 85, kan pege
stræde, paa en lang Række glimrende Anbefalinger. '
har Maga-
sin Klein YSTEN til at have Smaafugle om sig i Hjemmene
for nylig giver sig stadig Udslag i bestandig videre Kredse.
aabnet Store Mængder af Fugle kommer hertil fra alle
sine Døre. Verdensdele og flyver lige ind i Augusta Westrups
Denne Forretning i Gothersgade 63. Augusta Westrup over-
Forret- tog den for 2 Aar
ning har siden og har dyg-
sat sig den tigt oparbejdet
udmærket =— den saaledes, at
fortjenst- den nu er kendt
fulde Op- over hele Dan-
hem dk TE dette
FOSSER SR
i Bane hø
mn
CD EET ea
L BØN SISSE.
y
Juleudstilling.
2= FT ; 7]
HIST sg :
ØS (å p sk, 4
D
E
? Rs ae: % NR
i z 4
hg: - ” | g .
PEN ; RER
as! .' AVE: KS
FA |.
i '
- ”(
N
ø
Interiør fra Emil Flensborgs Juleudstilling, Østergade 43.
IDEN, der elsker det storstilede og -im-
ponerende, fik efterhaanden Stue-Butiker-
nes snævre Rammer sprængt, Skillerum
efter Skillerum faldt og videde Rummet
ud, Trapper lagdes op til første Salen, som
snart blev uundværlig, og nu finder vi paa
Strøget mere en Forretning, som har lagt Be-
slag paa en hel Bygning fra Kvist til Kælder.
Saaledes er altsaa Bevægelsen, der stadig tager
større og større Fart. Butikerne bliver efter-
Magasiner og
Magasinerne
: bliver til
Huse.
nt Det i Øje-
blikket aktu-
elleste Hus,
bærer Num-
meret 43 paa
Østergade, og
paa dets Vin-
'duer læses
Ejerens Navn
Emil Flens-
borg. Det er
aktuelt, fordi
-det indenfor
sme Mure
gemmer netop
den Slags
Genstande,
som afgive vel
Parti af Juleudstillingen hos Emil Flensborg.
snart sagt det rigeste Stof for Julegaver: År-
tikler, som nærmest, men dog kun lidet udtøm-
mende, betegnes med det snart forældede Begreb :
Galanteri.
Dette Begreb omfatter dels saadanne Sager,
der smykker vort Hjem, dels den Slags Gen-
stande, som er os selv til Pryd. Fra alle
Verdens Kanter ophobes de i dette Hus.
Der er Krystaller fra Belgien, Marmorkunst
fra Italien, Lædersager fra Wien, Porcellæn fra
Meissen, Vifter
fra Frankrig
og Smaaborde
fra . England,
der er fine ve-
netianskeGlas
og yndefulde
Kunstbroncer
fra Paris, hvor
de kopieres
paa Musæerne
under Kunst-
nernes . eget
Tilsyn.
Loftet er
skjult af Am-
plers og Lam-
pers Mylder,
Skabene tyn-
ges af de
utallige deko-
rative Gen-
—175—
JULEUDSTILLING.
Interiør fra Emil Flensborgs Juleudstilling, Østergade 43.
stande og fra Montrer og Gemmer straaler Bi-
jouteriet, Spænder, Bælter og Tasker. Disse
sidste Sager, paa hvilke man i Udlandet ofrer
de nye Stilarters mest udsøgte Kunst, gør For-
dring paa en stedse mere fremtrædende Plads
inde moderne Kvinders Toiletteudrustning.
- Dette Magasin har forretningsmæssigt set
haft en sjælden heldig. Udvikling.
lagdes 1888 af Emil Flensborg, der under
samme Firmanavn i flere
Aar havde drevet Bog-
handel, men resolut
sprang over i et Fag
med mere frie Rammer
og sikkert nu ikke har
Grund til at fortryde
Springet, naar han be-
tragter Forretningens 12-
aarige Forløb.
Det har været hans
Maal at fremme den
Sans for god Smag, der
bør gøre sig gældende
ved vore Hjems Udsmyk-
ning, og han har vundet
en saadan Tilslutning,
at han Gang paa Gang
har maatet udvide og
ombygge, indtil der nu
snart i hele Huset er
ikke mere Plads at
tage af.
Naar man gennem-
vandrer disse Lokaler,
hvor den fra London
videre førte ,nye Stil"
Det grund-'
gør sig gældende i næsten alle Genstande og
Stoffer, (Stager i ny Stil, Borde i ny Stil og Spæn-
der i ny Stil), kommer man til at tænke paa,
at et Magasin som dette egentlig selv er en ,,For-
tetning i ny Stil" — en stor og stilfuld nyt Hun-
dred-Aars Stil!
ole
Haun i
Emil Flensborgs Udstillingsvindue.
— 176 —
A 10 ø uge
INR Se aneane, &$ Søndagen den 23. December. ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Violinen har trængt dem til Side, men
det er let at se, at de har været For-
billeder for dem, der indtog deres
Plads, thi i Oboen finder man Skal-
mejens Træmundstykke og Træklang,
| 1 Clarinetten og Orgelpiberne Sække-
1" pibens forskellige Rør, medens dens
store Luftbeholder af Dyrehud sik-
kert har været Model for Orgel-
bælgen.
Kun i Bjærgegnene holder de sig
endnu, der lyder den Dag. i Dag
Skalmejens Toner som en vemodig
Klagesang ud i Ensomheden — det
er Gedehyrden, der trøster sig med
den, naar Tiden falder ham lang
deroppe, hvor han sjældent ser an-
dre levende Væsener end sin Hund
og sin Hjord.
Men én Gang om Åaret viger
alle de andre Instrumenter for de
to gamle, forfulgte Venner: Skal-
mejen og Sækkepiben; én Gang om
Aaret holdes de endnu i Ære trods alle
de fine Sødskende, de har faaet —
det er Juleaftens Dag. Den Dag
toner de iilsammen fra den tidlige
Morgenstund til sen Aften, syngende
Lovsange til Madonna, der om kort
Stund skal bringe Christusbarnet
til Verden.
Fra Hus til Hus vandrer de to
Musikanter, og overalt er de læng-
selsfuldt ventede, overalt modtages
de med ærbødig Glæde. Man har
tændt Lys foran Madonnabilledet —
selv den Fattigste har paa denne
SS Sziå og Sækkepibe, det er nutildags Højtidsdag skaffet Udvej for de dyre Voxkærter
2 an ak LET ik i Italien.
»Skalmeje og Sækkepibe ulemusik i I SENER af Otto Hoy).
sjældne Kammerater. Selv nede i Italien, — og med blottede Hoveder og foldede Hænder
hvor de. har hjemme, er disse Instrumenter knæler man ned og lytter andagtsfuld til den.
nu næsten en Raritet; Guitaren, Mandolinen og ejendommelige, monotome Melodi, som Skalmejen
nere
SKALMEJE OG SÆKKEPIBE.
fløjter til Sækkepibens. brummende ÅAccompag>»
nement. Bestandig den samme Melodi, de samme
faa mollfyldte Strofer.
Først, naar Kirkernes Malmtunger . fortæller,
at mu er Midnatstimen inde, »4 er Christus-
barnet født, først da forstummer Musiken, og i
samme Nu gaar den højtidelige Stemning over
til jublende Fryd og taknemmelig Glæde, me-
dens de mægtige Orgeler bruser deres Lovsang
ud i de festlig smykkede, straalende Kirkehaller
i vældige Toner, der synger Frelserens Pris ud
over Verden. —
Og inde i Husene, i Paladserne, i Hytterne,
funkler den gyldne Vin i Glassene og bringer
Øjnene til at tindre og Kinderne til at blusse,
Guitaren og Mandolinen hentes frem fra det Sted,
hvor de den hele Dag har ligget gemt som
profane Tingester og lystigt og let gaar Spillet
og Sangen med Liv og Glæde. — Julen er
inde, den dejlige, dejlige Jul.
x %x
EJ
Men tause vandrer to Skikkélser hen ad
Landevejen, den lasede, mørke Kappe er slynget
fast over Skulderen, og Skindsandalerne . liste
lydløst hen over Støvet — bort fra den
larmende By, op i de stille Bjærge, glemte,
ubrugelige, satte tilside for et helt langt Aar
— det er de to Musikanter, de to gamle, for-
fulgte Venner, Skalmejen og Sækkepiben.
Otto Høy.
Havannacigaren.
DTM
= == RTE,
Wi! SØG
AF 2
TTO Bruun er Premierløjtnant i Garden.
Han er smuk, og han ved det. Da-
merne har ofte fortalt ham det med
; deres Blik og betroet ham det mundt-
lig i et rødmende Øjeblik.
Otto Bruun er blevet gift i Maj. Han føler
sig sikker paa sin Hustru, fordi han føler sig
sikker paa sig selv. Han er lykkelig, thi han
har taget en Kvinde, som han elskede. Han er
io Gange lykkelig, thi han er kommet til at
elske en Kvinde, der havde Penge. Det gør
ham Smilet om hendes Mund lettere at frem-
kalde, og det glæder ham at se sin Hustru glad.
Netop nu har han- udfoldet hele sin Opfind-
somhed. Han er overbevist om, at hun vil sy-
nes om det, han har købt til hende, baade om
Ringen og om Armbaandet. Men det er endnu
kun lille Juleaften, og han maa vente til imor-
.gen med at faa sit Kys til Tak og føle hendes
- Årm om sin Hals.
I det samme gribes han af Utaalmodighed.
Hvorfor ikke fordele den. søde Løn paa to
Dage, og to Gange gøre To glade. Ringen i
Aften, .Armbaandet i Morgen!
Han paaskynder sine Skridt, drevet.frem af
lykkelig Tilfredshéd' med sin gode Ide. Han iler
gennem Strøget, ud ad "Bredgade og op ad
Trapperne til sit Hjem paa Marmorpladsen.
Hurtigt sætter han Nøglerne i Laasen og træ-
der ind i Entreen. ” Han staar et Øjeblik for-
bavset. Pigen kommer ham i Møde. Han hæn-
ger Tøjet fra sig .og aabner Døren til Daglig-
stuen. Hans Hustru staar midt paa Gulvet.
Hun , foretager sig intet, men hun er ildrød i
Hovedet, Ansigtets Udtryk benægter og Hæn-
derne strutter ud til Siderne, som vilde de sige:
»Der er ikke noget i Vejen".
Han ser sig om, og han sporer let Uorden,
uden at han kan sige hvor. Hån mærker Uro i hen-
des Bevægelser og skjulte Tanker i hendes Blik.
" En Mistanke vokser frem i hans Sjæl, han tager
et Par Skridt, slaar hurtigt Portieren til Spise-
stuen til Side og træder ind. Han smiler et
Øjeblik, men kun et Øjeblik, saa gaar han rask
ind i Soveværelset og vender lidt efter tilbage.
Derefter ind til sig selv, atter ud, paany gen-
nem Dagligstue med et febrilsk Udtryk ind i
Kabinettet. Hustruens. Blik følger ham; nu, da
han har sat sig, forsvinder hun gennem Gangen
ud i Køkkenet.
-— 178 — .
HAVANNACIGAREN.
Otto Bruun bereder sig allerede paa at styrte
efter hende. Saa opdager han pludselig noget
helt inde under en af Flugtstolene. Han lægger
sig saa lang han er paa Gulvtæppet og faar
det trukket frem. En Cigar!
Længe sidder han og drejer den mellem Fing-
rene. Det er, som om denne uskyldige, rullede
Plantestok blev til et levende, talende, ankla-
gende Væsen. Det er ikke en af hans egne.
Den er mat, tynd af askegraa Farve med grønne
Tonpletter og smaa hvide Stænk. Lugten er
stærk og. Aromaen flyglig. En Havannacigar!
Hvem af hans Venner ryger Havannacigarer?
Peter Føns! Nej, han ser heller ikke godt nok
ud. Christian Krabhe! Han er selv nygift. Erik
Graa! Ja, han ryger netop altid Havannmacigarer,
netop saadanne Havannacigarer og er en flot
Tyr, - der praler, mens Kammeraterne ler, ad
sine Erobringer mellem gifte Damer.
Otto Bruun er lige ved at smuldre. Cigaren
imellem sine Fingre af Raseri,- da hører kan
sin Hustrus sagte Trin. Hun staari Døren med den
uskyldigste Mine, men Uskyldigheder er paataget.
»Hvor kan det være, Du kommer saa tidlig
hjem?"
»Kommer jeg til Ulejlighed?€
»Men Otto dog!"
»Er der noget mærkeligt i, at man har Lyst
til at være lidt hjemme i sine egne Værelser?”
»Nej, men jeg troede, Du var i Officers-
foreningen.”
»Hvem har sagt det?"
»Det har Du jo selv."
»Aldrig."
»Du spurgte mig jo: igaar, om jeg havde
noget imod, at du gik hen og drak et Glas
Vin, ligesom i din Ungkarletid paa lille Jule-
aften med Føns og Graa."
»Med .Graa, med Erik Graa! Jeg bryder mig
virkelig ikke om at drikke Vin med den Udhaler."
»Udhaler! "Men Otto, hvad gaar der af dig.
Hanerjo detelskværdigste, prægtigste Menneske."
»Saa? synes Du det."
Otto Bruun rejser sig. Han har taget sin
Bestemmelse. Han vil gaa hen i Officersfor-.
eningen, netop nu, i Morgen kan det være for sent.
Han paatager sig en rolig, ligegyldig Mine
og siger: ,Du har for Resten Ret, jeg troer, jeg
vil gaa lidt hen til Kammeraterne.” ;
Han gaar. Hans Hustru nikker venligt til
ham og siger: ,, Farvel: til iaften. God Fornøj-.
else." men hun skuffer ham ikke. Han mærker
godt, at der er en spotsk Klang i Stemmen.
"I et Hjørne af ,,Officersforeningens" Restau-
rationsværelse er Vennerne samlede. De hilser
ham hjærteligt, men han er ordknap. Erik Graa
er der ikke.
Endelig kommer han. Hans Udtryk er veltil-
freds, hoverende, echauferet, medens han ser
sig om i Kredsen.
»Hvorfor kommer Du saa sent?"
»Et lille Æventyr,” siger han med et tve-
tydigt Smil, og rækker Otto Bruun Haanden.
Han er lige ved at slaa den til Side, men be-
hersker sig og siger lidt efter med Anstrengelse:
»Kan Du ikke overlade mig en Cigar?”
Erik Graa kasler et velfyldt Etui hen over
Bordet. Der er flere Rum. Almindelige Gade-
cigarer, lyse og mellemstærke, Cigaretter, natur-
ligvis til Damer, og Havannacigarer!
»Maa jeg tage en af dem?"
»Ja, gener Dig ikke.”
Det varer længe inden Otto Bruun faar tændt.
"Han vender og drejer Havaneseren Snese af
Gange mellem Fingrene. Saa lægger han den
fra sig med Ubehag, Længden, Tykkelsen, Far-
ven, Åromaen. Alt er nøjagtig ens!
Han gaar ophidset hjem. ,,Han er vist ikke
lykkelig," siger Kammeraterne. ,,Hvor Du er
kold 'og ordknap", siger Hustruen, og han bli-
ver dobbelt irritabel. É
Dagen gaar uden Glæde ved Forventningen
om, Aftenens Overraskelser. Ved Bordet prøver
han paa at stramme sig op men det lykkedes'ikke.
Juletræet tændes, og Husfruen, der nu er
bleven mismodig, klipper en lille Pakke af
Grenen og siger nedslaaet: a
— »Bryder Du Dig om det?"
Han modtager Pakken høfligt og ligegyldigt.
Det er et Sølvetui med Navnetræk i Diamanter.
Han aabner det, medens huntilføjer halvtbortvendt:
— +» Der er kun fem i, men det er din egen
Skyld, at den sjette er bleven. borte for mig.”
Han tager den op af Vestelommen. Han har
gaaet med den hele Dagen. Han kender den
ud og ind. Før var det en Fjende, nu er det
en Ven. Jo, den er sine fem Sødskendes ægte-
fødte Broder.
I et Sæt er han oppe af Stolen. Han omfav-
ner sin Hustru, der er glad forbavset; han styr-
ter ind og aabner sin Skrivebordsskuffe; han
sætter Ringen paa hendes Finger og lukker
Årmbaandet om hendes fine Haandled, medens
han kysser hendes Hænder. a
Hun ser lykkelig op paa ham og nøder ham
til at tænde en af Cigarerne, for at han skal
prøve dem. — , Det er Graa, der har købt dem
for mig", siger hun undskyldende.
— »Den prægtige Fyr”, siger han 'oprømt.
Hun sætter sig paa hans Skød og siger
'skælmsk: — I Mandfolk er dog nogle under-
"lige Skabninger. Før I har Tobak i Munden,
"er I ikke rigtig lykkelige. En Kvinde kunde
blive jaloux paa saadan en Cigar".
Han smiler umærkeligt og siger: '
— »Det kan et Mandfolk undertiden ogsaa",
Hun forstaar ham ikke, men hun bryder sig
heller ikke derom. Hun ved kun, at hun nu er
helt lykkelig. Carl Muusmann
— 179 —
Jul i Grønland.
Af Løjtnant Aage Bergh, med Illustrationer efter Fot. af Forfatteren.
En grønlandsk Koloni i Juledragt (Tilvenstre Kirken.)
ULEN nærmer sig med stærke Skridt, man
mærker det tydeligt paa Travlheden i
Kolonien, paa de mange Udstedsbeboere,
der i Kajak, enkelte endog i Konehbaad,
komme for at gøre deres Juleindkøb og særligt
paa det stærkt tiltagende Tiggeri, som vi Danske
er udsatte for.
Paa Juleaftens . Dag kulminerer Travlheden
om Formiddagen, men naar Butikstiden er forbi,
falder der en fuldstændig Ro over Kolonien,
Ul
I
Grønlændere i Festdragt udenfor Kirken
— 180 —
JUL I GRØNLAND
Udstedsbeboerne ere forlængst afsted, paa Vej
til deres fjerne Bopladser, og Koloniens egne
Indbyggere er travlt beskæftigede inden Døre
med Forberedelser. De glæder sig som Børn,
thi blandt andet godt falder.der offentlig Trakte-
ment af til dem allesammen, en smuk Skik,
som for disse barnlige Sjæle gør Julen endnu
mere festlig. Hele Eftermiddagen er Kølonien
som uddød, kun nu og da kommer en enkelt
Kajakmand hjem, der har været ude paa en
sidste Tur for at faa fat i en Sælhund.
Først, naar Kirkeklokkerne hen ad Aften be-
gynder at ringe, bliver der Liv; alle maa med
til den højtidelige, lithurgiske Gudstjeneste, og
snart er Kirken fuld af festklædte Grønlændere
og Grønlænderinder, blandt hvilke vi faa Danske
næsten fuldstændig forsvinder. Svært fine er
de, særlig Grønlænderinderne med deres kulørte
Silkebaand, smukke Perlekranse og de kunst-
færdige Skindbroderier paa Benklæder og Ka-
mikker; og rene er de — mange af dem kan
man ikke kende igen efter den store Renselses-
fest.
Selve Aftenen tilbringe vi Danske som Regel
samlede i hyggeligt Lag, hvor vi søger at
komme i samme Stemning som hjemme i Dan-
mark. Juletræ har vi rigtignok ikke, men vi
hjælper os, saa godt vi kan, ved mange Lys,
Smaagaver og god Mad. Efter en animeret
Fest gaar Vejen hjem gennem den prægtige,
mørke Nat, hvor Stjærnerne og de pragtfuldt
flimrende Nordlys lyser "op, medens mangt et
»jadtlime inåvdluarit!" (glædelig Jul!) maa gen-
gældes, thi der er Liv paa Kolonivejen, og der
straaler Lys fra alle Grønlænderhytterne. Jule-
nat gaar Befolkningen slet ike til Ro. Knap
har man sovet et Par Tjmer, -før man hører
Puslen og lavmælt Tale uden for sin Dør, som
lidt efter forsigtig bliver aabnet.
stiller en broget Flok af unge Mænd og Piger
sig op med Overkateketen i Spidsen. Han frem-
siger først et Skriftsted, hvorefter de alle af-
synger nogle Julesalmer, men saa er de ogsaa
tørre i Halsen. Jeg ligger i Sengen, saa jeg
kan ikke selv byde dem noget, men skønt
Klokken er to, er min Tjenerinde straks ved
Haanden og giver Mændene Snapse og Pigerne
Øl. Saa drager Flokken afsted til den næste
danske Bolig, hvor samme Scene gentager sig.
Der bliver atter Ro til nogle Timers Søvn, og
Hvil maa man have, da første Juledag er fuld
af Anstrængelser.
Allerede tidlig om Morgenen begynder Ind-
rykningen, alle Koloniens Beboere, gamle saavel
som unge, kommer ind for at trykke i Haanden
og ønske glædelig Jul! Til Gengæld maa man
"saa traktere Mændene med Snaps, Kvinderne
og Børnene med Godter; men man maa passe
godt pua, for ellers snyder de, og særlig Bør-
nene er slemme til at komme igen flere Gange.
I Forstuen
Det er en alt andet end behagelig Ceremoni
at trykke de mange mere eller mindre — navn-
lig mindre — rene Hænder, men naar det san
endelig er overstaaet, er det dejligt at skrubbe
sig godt ren, faa luftet ud og faa sig en Pibe
i Fred og Ro.
Hele Juleugen gaar hen med Driveri. Giøn-
lænderne er stadig i Festdragt og bestiller ikke
Overkatleketen.
andet end at gaa paa Besøg, dels hos hver-
andre, hvor der bliver konsumeret en utrolig
Mængde sort Kaffe, og dels hos Europæerne,
som altid maa byde paa en Forfriskning, for at
blive af med de paatrængende, men dog kære
Gæster.
Efter Nytaar kommer Kolonien snart i sine
gamle Folder igen, men Juleugens glade Minder
er i lang Tid det staaende Samtaleemne.
—181 —1
mn
Julestemning.
'
BENN AN
|
j DR Ål
IL Wt
lig det af Navn gamle København.
Adskillige af Husene ere nye men
Gaderne har gennemgaaende bevaret deres Snæ-
verhed og Tranghed. Er Stemningen der først,
skal de nok holde paa den. Der er ingen Ste-
der, hvor den kan glide ud og smutte bort.
Den er klemt inde i Menneskemylderet, som
fører den med sig og stykker den ud. Hist
viser den sig bedst i et lykkeligt Barnesmil;
ER er ikke mange Byer, hvem Julen
I) klæder saa godt som København. Sær-
27:
ilt! | == =… PR: :
HL. Alb SE SAME I
Er) sut DØRENE:
her nikker den muntert fra en Pakke, som ding-
ler ved et Par smaa og fine Frøkenfingre.
Hist er den lukket inde i en Buelampe, hvor-
fra den straaler ud over Asfalten, her ligger
den til Skue i et Vindue og lokker med hun-
drede vekslende Fysiognomier.
Julestemningen, den store Julestemning, om
hvilken ingen med Sikkerhed kan sige, naar
den fødes eller hvor den fødes. Den er som ét
Smitstof, der usynligt er til Stede i Luften, vi
indaander, men for hvilket nogle ere mere uimod-
tagelige end andre. Derfor optræder den heller
ikke som Epidemi, før vi nærmer os selve
Juleaften, paa ivilken Sygdommen blive akut.
Men saa er Helbredelsen ogsaa lige 1 Hælene
paa den. Tre Dage efter er hvert Spor af
Stemningen bortvejret. Man gnider sig tilfreds
Tidlig Morgen udenfor -Bagerens Port.
(Efter Fot. af Sigurd Trier.)
i Hænderne og siger: — Gudskelov det er
overstaaet! Og alligevel fortryder man ikke, at
man har haft Sygdommen. Den er saadan en
mild Feber, under hvilken man har dejlige
Drømme.
Der er ingen Steder, hvor Julestemningen,
hænger saa tæt som om Strøget, det gode gamle
Strøg, der udgør adskillige Mil af en ægte
Københavners Vej gennem Livet. Med dets
gennemstuderede Butiker og forlængst udenad-
lærte Skilte. Med dets Vrimmel af gammelkendte-
Ansigter, paa hvilke man daglig ser sig for-
nøjet eller gnaven; med dets enkelte ny opduk-
kende Skikkelser, der forvandler alle de gamle
Travere til lutter Spørgsmaalstegn af Nysger-
righed. Med dets Dagligstueindskrænkethed, der
bevirker, at vi alle løber hverandre paa Albuen,
—182—
JULESTEMNING.
veksler Hilsen i hvert Fald med et Blink af
Øjet og i Længden ikke, undgaar -at komme paa
Hat. NE; 3,
Paa Strøget opstaar og bevares: Julestemningen
saa let som" i Familiens Skød. Den holder sig
de reglementerede Dage til Ende. Den er oppe
sammen med Manden, der fejer Gaden, og den
gaar først i Seng sammen med de sidste Natte-
ravne, som under Glædesudbrud. iagttager Eks-
peditricen, der længe efter Midnat er ifærd med
at pynte Vindue. å
Men i Smaagaderne. har den. vanskeliger
ved at komme til Verden og lettere ved at
komme ud af den igen. Der kryber den for-
knyt og bleg sammen i et eller andet Kælder-
vindue, hvor der er en -beskeden Juleudstilling,
der søger at holde Varme i. sig ved Hjælp af
et Par Julelys, et Gasblus eller en Petroleums-
lampe. Og naar Lysene er. gaaét ud og Blus-
set slukt, er Stemningen. forsvunden, man
vil intetsteds finde den. Mindst. i Bagerens Port,
hvor i Kulden og Mørket fattige Koner kry-
ber sammen, medens de vente paa Brødet
til den Kop tynde Kaffe, som skal give deres
Mand eller dem selv Kraften til de første Dag-
timers Slid. É
Der var en Gang. en Kalif, som. hed Harun
al Raschid. Han gik undertiden forklædt ud;
som oftest, fordi han kedede sig, nu og- da vel
tillige for at faa et lille Indblik i sine Under-
givnes Liv og lære, hvor Skoen trykkede. Og
det skete, at han, naar han forlod en Stue, hvor
han havde aflagt. Besøg, lod et Par Guldstyk-
ker blive tilbage.
-Den moderne .Suveræn forklæder sig ikke og
gaar paa Æventyr. Selvherskerne ér bange for,
at det anarkistiske Spøgelse skal staa og lure
paa dem i en eller anden Krog og ogsaa Selv-
herskere har Ministre, som ser dem paa Fing-
rene og lægger deres Ekstravagancer ærbødige
Hindringer i Vejen. Og Monarken af det ind-
skrænkede Kongedømme har ikke et østerlandsk
Skatkammer at tage til, hvis han vil vise sig
godgørende. Han er desuden altfor ofte por-
træteret til at kunne optræde inkognito i sin
egen Residenshby.
Derfor fuldbyrdes -det vidunderlige ikke, selv
ikke i Julen. .Fattigfolk faa ikke Besøg af den
hemmelighedsfulde Ubekendte, hvis Røst er
som en Guds, mild og god og dog fuld af
Majestæt, og hvis Guld, naar han gaåar bort,
lyser op i det triste Hjem.
Men der er jo.i vore Dage større Rigmænd
end Fyrsterne. Og det hænder — under alle
Omstændigheder hænder det i Romanerne —
at en saadan Rigmand. smutter navnløs ind i
Nøden og Elendigheden, afhjælper den og atter
smutter bort uden at forlange Kvittering.
Hvad om han en Gang — eller lidt oftere —
forlod Romanen og traadte ud i det virkelige
Liv. Forlod Strøget og tog noget af dets Jule-
stemning med sig ind i de smaa Hjem, hvor
man længselsfuld sidder og venter paa den.
C. Hjorth-Clausen.
Julemarked paa Gaderne.
F-
» « 183 —
HR rt 3
ERE
L/ VEL,
"214 KONG Y [
DUGE
hvor alting sover bag Isens Murt,
hvor Solfaldets sidste, blodrøde Sure
Slaar op mod Bimien fra Dagen, der døde.
Vinteren kommer fra IsTield, der dure
Og brydes saa tungt i Polarnattens Øde.
Wir kommer fra store Widder,
Vinteren kommer. Bjørn gaar i Bi,
R&v søger Skiul bag Snedrevets Sanner,
Ulven tuder af Sult under £i, '
Bonden varmes med ølfyldte Kander.
Det skumrer, def skumrer, — den korte Dag
Saavidt kan skimtes i Vesferlide.
Saa synker den helt, ef sidste Drag
Af Solguid flakker paa Sneens hvide.
32e
Cd. 7
Julen er inde, den IMidtvintersøest,
Den gamle gul, saa svanger med Sange,
Saa svanger af Salmer og sære Sagn,
Saa fuld af Højtidens Klokkeklange.
Saa fuld af £Latfer og Barneglæde,
med Gjæster fra Sluffe, med Gjæster Fra Slæde.
Der virkes og færdes, der kjøbes. og sælges,
. der spørges og svares, der vrages og VÆXlgES,
— 184 —
GAMMEL JUL.
Arbeides og handies i Øst og i West:
RU bar vi gul, Sulen ér inde,
Der er noget af gjøre,noget af vinde,
Sulen ér inde — den Midtvintersfest.
syr
ET
=—=5
—5—=
==
| Sulen, den sfore IRidtvintersrest,
GET God for den, som har kjørt over bejen,
fg ESS m— Som ér kold og frossen, enhver Tinder Vejen
N-— AFG ER Til Bondens Stue, enhver er buden,
! Enhver skal faa, hvad huset formaar.
Enhver skal gives af Mad og af Drikke,
Den Tattigste Tigger og 6 æsten, den rige,
Ingen skal nu kunne fristes af sige;
»Seg svalf, da jeg rejste fra Bondens Gaard.”
Sulen, den store Midtvintersrest,
Da VWommen stræver med Fhøjtidskost
Og af bedste Brændevin vædes.
Da Smultef braser, og Galfen ædes.
Da Sakler lyser og Lygter oser,
Og Kaner farer ad Elv og ad Moser. —
Den gamle Jul med Storm over hej,
Snefok og ringlende Dombiældeklang,
himmel med Skyer som en Asgaardsrei,
Skummel IRorgen med Salmesang
Raar Solk gaar i Sropræken og lakker biem,
Og æder og drikker, saa det forslaar,
Og beder Sarvel med Sest og med Gny
Ined Aaret, der luder mod Rytaarefs Ry.
syr
3%
Du gamle Jul, du prægtige Sest.
Du er gjemt-i Sortid, og Taa Dig Finder,
Seg fænker paa Dig, som jeg kan bedst
Og gjemmer Dig blandt mine IRinder.
Du Vinfernafsbelg med din fede Gris,
Som med VI lod £ivet til Sulens Sremme,
DU stolfe Sest, jeg synger din Pris,
- Dine mørket Dage jeg €i kan glemme.
Thomas P. Krag.
Å
ULYN
(Tegninger af h. V. Westergaard).
— 185 —
Smaa Tableauer.
' Med Billedfexter af H. C. Andersen.
Læs Aftenbønnen før Du sover ind,
I Drømme Guds Engle da kysse din Kind.
Med fire Heste jeg flyver afsted
Sid op, der er Plads, vil Du køre med!
Jovist faaer Du Sukker men for det kan skee,
s Som lille Broder Du sige: ,,be'e, be'el
ET kan omtrent være en 30 Aar siden, at nu
D afdøde Hoffotograf Paetz fik den Ide i, nogle
Dines at fremstille en Række Scener af
Barnelit. og Barneleg, og han udførte sin Tanke med
megen Fantasi og fin Smag. Paetz, som paa sin tid-
ligere Skuespillerbane selv var udgaaet fra Balletten,
fik Assistancesaf Ballettens Børn, og snart havde han
Ki
|
Jeg er en Dame med Slæb og Mancer,
Og De, min herre, en fin Cavalleer.
»arrangeret'de naivt yndefulde Tableauer, som er gen-
givet over disse Linier. Han fik H. C. Andersen til
at ledsage dem med Smaatexter og bragte dem der-
efter i Handelen. Nu er de atter draget frem, idet .
Stenders Kunstforlag har udgivet Samlingen, (der'
findes ialt 6 Billeder) og skaffet dem en ny beun-=
drende Kreds af Venner. i
jemmet" paa det kgl. Theater.
Med Illustrationer efter Fot, af Sigurd Trier
IKKERT har Fru Hennings Ønske været
den Lov, som det kgl. Theaters Ledelse
har fulgt, da det besluttede sig til at
spille Herman Sudermanns allerede længst
paa Kasino opførte Skuespil ,, Hjemmet". Trods
sit. melodramatiske Snit og sin lidet troværdige
-
Menneskeskildring, vil Stykket være sikker paa
at bevæge et ikke altfor reflekterende Publikum,
thi unægtelig er det en behændig Haand, "der
har blandet Effekten og Rørelsen sammen i en
Række Scener, der baade underholder og tager
sig ud. ;
»HJEMMET" PAA DET.KGL, THEATER.
og midt i Stykkets megen Unatur forbausede
" Fru Guldbrandsen med en virkelig fin og
hjerterørende Skildring af en ung Pige.
>
Olaf Poulsen som Faderen i , Hjemmet”,
Hovedrollens rige og stærke - Følelsesskala
er det, som har fristet Europas store Kunstner-
inder og givet Stykket en Verdenssucces. Fru
Hennings gennemførte den med overlegen In-
telligens og stor Energi. Nyt og interessant
var: det at se Olaf Poulsen i en tragisk Rolle ; Betty Hennings som Magda i »Hjemmet-,
Den syge Digter.
den syge Digter, som maa tilbringe hele Julen
i sim Seng, saa nær som nogle faa Timer om,
Dagen.
Og han, som altid var et af Julens taknem-
meligste Børn! Han har fejret den saa at sige
i alle Europas Krinkelkroge og paa alle Natio-
ners særegne Maner. Med Gaasesteg og Jule-
træ i Danmark, med Chianti og Tarantel i
Italien, med katolsk Madamepassiar i Frankrigs
smaa Landsbyer. Lyse og lykkelige Minder har
han fra alle disse Juleaftener, da han var lut-
ter Liv og Bevægelse, og da hans hjærtelige
Latter var den ustandselige Strøm, der satie
hele Selskabelighedens Mølleværk i Fart.
Og han har endog kigget indenfor paa Steder,
hvor ellers ingen dannede Mennesker har Ad-
+ gang, undtagen selve Julenissen og han. Han
har. hørt, hvad der gik for sig i Hønsehuset
den Aften, og han ved paa en Prik, hvori
Bop hus SohaBaOrPRKO JER GES enge deres Hjem. Æblesidses og hendes Cirkels Juleglæde bestaar
Fot. December 1900 af Sigurd Trier. — og det er hverken Gaasesteg eller Chianti.
z Syg og værkbruden hører Schandorph fra
i uren, Mo'er — aa tal ikke om den! Det Sygelejet i sit Hjem i Allégade Frederiksbergs
gør helt ondt at tænke paa, at man Kirkeklokker kime Julen ind....
skal ligge her og holde Jul!« I sm Bog om Heine har Georg Brandes i
Saaledes: har han sagt til sin Hustru, vemodige Ord mindet om den Skæbne, der saa
”
— 187 — .
DEN SYGE DIGTER.
Sophus Schandorph. amatørfotografi af Overretssagfører Ivan Hartvigson.
ofte bliver de Mænd til Del, som har tilbragt
deres Liv med strængt aandeligt "Arbejde. At
skulle være ubarmhjærtig lænket til samme Plet,
kæmpende under Lamhed og Lidelse, medens
Åanden saa rastløs som før flakker vidt om-
kring, sukkende efter fjærne Steder, efter Livet,
som den elsker, og hvorfra den er stængt ude,
sukkende maaske i de tungeste Timer kun
efter ét: Befrielse . . .
Jeg sad ude hos Fru Schandorph og kom
til at tale om den Tid for tredive Aar tilbage,
da Schandorph og Drachmann, de to gamle
Venner og Kampfæller, i ,,Morgenbladet" slog
deres Dommedagsslag imod Ploug, Molbech og
Erik Bøgh. Ridder Holger farter nu om i Verden
den vide, stadig med fældet Lanse, beredt til
at erobre hele Universet.
»Ja, han kan holde ud", sagde Fru Schan-
dorph, ,men min Mand har jo altid arbejdet
paa en helt anden Maade, tungt og dybt, som
en Videnskabsmand. Hver af hans Bøger har
kostet ham en voldsom Nerveanspændelse. Da
han arbejdede paa ,,Gamle Minder", kunde jeg
ofte høre, hvorledes han formelig sad og støn-
nede under den Anstrængelse, det kostede ham
at grave Stoffet frem af sin Bevidsthed. Og
lige til .den sidste Tid har vi maattet bringe
hele Bjærge af Bøger hjem til ham fra Biblio-
tekerne. "
Endnu for et halvt Aar siden, da Digteren
boede i Lyngby, saa man ham daglig færdes
i Sorgenfri Slotshave, som han elskede. ,,Men
saa var det, han begyndte at trække paa Be-
net", fortæller hans Hustru, ,,0g saa vilde han
slet ikke ud. Vi boede. paa en Førstesal, og
det kneb med. Trapperne. Han har altid været
lidt legemlig magelig, ellers havde Hjærtesyg-
dommen. vel heller ikke saadan taget Over-
haand."
I Schandorphs sidste Fortælling, ,, Helga",
som udkom i Efteraaret, raader der en mere
indadvendt Stemning end i hans tidligere Bøger,
Han, som før havde Blikket rettet udad mod
det store, bevægede Liv, det han altid skildrede
med elskværdig Ironi, men uden Moraliseren,
har her anslaaet Akkorder, der ligesom bringer
ham Læseren mere personligt nær. Det er en
vemodig Sang om Livets Forkrænkelighed og
Menneskehjærtets triste Kaar, om Lidelse og
Død. Bogens sidste Kapitler er skrevne 'efter
hans senéste Sygdomsanfald, sikkert under
større Hjærteve end noget tidligere Arbejde.
— 188 —
DEN SYGE DIGTER.
Fra sit Vindue ser han ud over den nøgne,
vintervaade Have. Elektriciteten farer kimende
forbi ham, og travle Mennesker haster afsted,
optagne af deres eget, kun faa iblandt dem
tænker paa, at inde bag Stueetagens Rude sid-
der, syg og kraftløs, en af dem, der elsker
Mennesker mest og længes efter igen at fær-
des iblandt dem."
"Omkring ham pusler hans Hustru, som har
delt hans Glæde i de lyse Dage, og som tap-
pert tager sin Part af denne mørke Vinters Fortræd.
Vi har alle været vante til i tidligere Aar
at have Schandorph som Gæst ved Juletid,
gennem dyre og billige Julebøger stak han sit
fornøjede Ansigt ind i vor Stue og havde altid
et muntert Ord til Store og Smaa.
I Aar er det os, som maa hilse paa ham.
Om alle hans Tusinder af Venner hver kunde
sende ham blot et lille Glimt af Glæde for al
den, Glæde, han har'skænket dem, hvor vilde
der da blive lyst og straalende om hans Syge-
leje . . Johannes Dam
Godnat! å
'A, nu er Kamma søvnig — det kniber nok en Smule
at maalte gaa i Seng fra alt det herlige
og ny —
men lille Ole er der jo, det la'er sig ikke skjule, -
han venter bag Gardinet med sin bedste Paraply.
—189—
Nu sætter vi ved Sengen hen den nye Dukkestue
og saa det store Futtog og Hesten Abildgraa.
Skal Dukkebarnet med i Seng? — ,Ja, ellers faar
hun Snue —
men Nissefa'r skal ikke med, for han har Støvler paa ze
Karsten Colding.
Ved Dødens Port.
RNOLD Bøckun har malet Dødens Ø: Baaden,
der med den Døde styrer ind mellem
Klipperne, ind i det ukendte. Baårtho-
lomé er vendt tilbage til Æmnet og
har modelleret Dødens Port ad hvilken alle Jor-
dens Slægter vandrer ind.
Der eksisterer i den katolske Verden den
smukke Skik, at der er helliget de Døde en
Dag i Aaret, den 2. November: Allesjælesdag.
Ung og Gammel, den silkeklædte og den, der
»Ved Dødens P ort£, Graymonument af Bartholomé, rejst paa Pére Lachaise-Kirkegaarden i Paris.
er klædt i Pjalter, vandrer den Dag til Gravene
med Lys og Blomster og Perlekranse. Hver har
sine Afdøde, hver sme Grave at bringe Alle-
sjælesdagens Offer til. Men for de, der forlængst
er døde, som er glemte, som ingen Slægtninge
har, for de, som døde langt borte i fremmed
Land, er der paa hver af de store Kirkegaarde
et Fællesmonument, en Søjle, en Pyramide eller
en Væg, og ved Foden heraf lægger de deres
Blomster, der ikke kender deres Dødes Hvile-
steder eller som er langt; borte fra dem. Paa
den store parisiske Kirkegaard Pére . Lachaise
er det, at Billedhuggeren Bartholomés , Ved
Dødens Port" er blevet rejst som Monumentet
over alle de ukendte. og de glemte Døde. Og;
oppe paa Kirkegaardsbakken, der hæver sig
højt, højt over det myldrende Paris, med. fri
og vid Udsigt milelangt bort, under de graa-
hladede Asketræer og i Skyggen af sortegrønne
Pinjer og Tujaer staar det hvide Marmormonu-
ment henrivende dejligt. Ingen Indskrift siger,
'e.
om det er rejst for Katolik eller Tyrk, for Jøde
eller Reformert eller Hedning. Det er for alle
de Døde, der her fandt Hyile, fra hvilken Kant
af Jorden, de end kom for at ende deres Liv
i "den store By.
Er ikke den Tanke at rejse disse Ukendte
og Glemte et Monument saare smuk, og er
ikke den Ide gribende at vise Menneskeslægtens
Vandring mod den Port, der fører ind til Mørket
og det Ukendte. =&
Victor Foss.
— 190 —
I en snæver Vending.
Humoreske af Alfred Schmidt.
Købmand F. Chr. Sidenius.
, Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilæum.
Købmandshuset Sidenius i Nykø-
bing paa Falster fejrede den 11. ds.
sin 100-aarige Bestaaen i Slægtens
Købmand V. Sidenius,
Besiddelse. Det an-
Landets ældste, var
indtil forrige Aar i
F. Chr. Sidenius, Be-
siddelse. S. deri 46
Aar havde virket i
Forretningen, over-
tog den efter sin
Onkel, der atter fik
den. efter Chr. Si-
denius, som i ÅAa-
ret 1800 fik Skøde
paa Ejendommen;
men iøvrigt nævnes
den første Ejer alle-
rede 1682.
Hr. F. Chr. Sidenius, en af Ny-
købings mest ansete Mænd, har be-
klædt og beklæder endnu mange
Tillidsposter af offentlig og privat
Karakter, er nu Direktør for Sukker-
fabriken Nykøbing, han overdrog for
ca.1!/, Aar siden den store Forretning
til sin Søn Købmand V. Sidenius.
— 191 —
sete Hus, vist et af -
Tømrermester S..P. Madsen, der
den 15. December fejrede sit 25.
Aars Jubilæum som Borger i Hor-
sens, er født sammesteds den 17.
Septbr. 1849. Rejste som ung Svend
i en Aarrække i Tyskland og Frank-
rig, opholdt sig et Aarstid i Genf.
Vendte tilbage i 1875 og etablerede
sig den 15. Decbr. samme Aar efter
Faderens . = É
Død i Hor- j
sens. Han
arbejdede
sig efter-
haanden
op til at
være
Byens
forste
Tømmer-
mester,
opførte
adskillige
offentlige
Bygninger Tømrermester S P. Madsen.
f. Eks. Haandværkerforeningens
smukke Foreningsbygning, ligesom
han har udført store Havneanlæg
ved Horsens og paa Endelave.
M. har beklædt mange offentlige
Hverv bl. a. været Medlem af By-
raadet, Ligningskommissionen, Byg-
ningskommissionen, i. ca. en Snes
Aar Medlem af Haandværker- og
Sangforeningens Bestyrelse. Er Næst-
kommanderende i Byensfaste Brand-
korps.
Postexpedient ved sjællandske
Jernbane Postkontor Jul. Ahlberg,
hvis Navn »Hver 8. Dag"s Læsere vil
mindes fra talrige Oversættelser her i
Bladet,erden 3.Decbr. afgaaet ved Dø-
den. Han var en sjælden nobel og hel-
støbt Personlighed, et af de Menne-
sker, der siger deres Mening uden
Omsvøb
og hvis
Venskab
i høj Grad
var skat-
tet. Han
var besjæ-
let af en
Pligt-
følelse
som faa,
og selv i
de senere
Aar, da en
tærende
Sygdom
havde
taget haardt paa hans Kræfter, ud-
viste han en sjælden Energi for at
udføre sin Pligt. Han var Student
fra Metropolitanskolen; sine Sprog-
kundskaber udnyttede han til Over-
Jul. Ahlberg.
KENDTE NAVNE.
sættelser, og han forstod at om-
plante det engelske og franske Sprog
paa et fortrinligt Dansk uden at
den originale Stiltone led noget
Skaar.
Provinsjournalisternes
Organisation.
For kort Tid siden samledes 35
Journalister fra Provinsen — efter
Indbydelse af en Kreds af Medar-
bejdere
ved Pro-
vinspres-
sen, - til et
Møde i
Aarhus.
Efter en
lang Dis-
kussion
vedtoges
det at
stifte en
Forening,
der skal
varetage
Standens
økonomi-
ske og faglige Interesser og blandt
Redsekr. J. Christiansen,
»andet uddele Understøttelsetil træn-
gende Kolleger.
Den ny Organisation fik Navnet
»Provins-Journalistforeningen.”
Til Medlemmer af Bestyrelsen
valgtes Redaktionssekretærerne J.
Christiansen (Aarhus Stiftstidende),
Larsen-Ledet (Vendsyssel Tidende),
Jul. Bilow (Nordjylland), J.. P.
Brochmann (Fyens Socialdemokrat),
J.V.Christensen (Sorø Amtstidende),
S. P. Sørensen (Ringsted Folketi-
dende) og Emil Andersen (Vestlol-
lands Avis.)]De hosstaaende Foto-
grafier præsentere Foreningens For-
mand og dens” Forretningsfører,
D'hrr. J. Christiansen og Larsen-
Ledet.
Christi- akz
ansen og
Larsen Le-
det, der ere
dygtige
Penne-
førere,
skattes
højt af
deres Kol-
leger Lan-
det over.
De to
Herrers
utrætte-
lige Energi
og sejge
jyske Udholdenhed er en Borgen
for, at den nye Forening vil komme
til at udrette noget.
Redsekr. Larscn-Ledet.
Julenummeret af
»Musik og Sang".
Det er lykkedes »Hver 8. Dags
Musik og Sang" at erhverve en Kom-
position af Edv. Grieg, som offent-
liggøres i Bladets idag udkomne
Julenummer. Dens Titel er Julens
Vuggesang. (Den unge Moder ved
Vuggen) med Tekst An. LANGSTED).
løvrigt indeholder Nummeret:
Intermezzo af Op. ,,Barberen i Se-
villa" af Rossini. To Julesange:
…Englenes Sang til Clara" og ,,Vi
komme med Sang" (Tekst: L. BuDDE)
af Hr. FEDERHOF-MØLLER.
Udgivet af ODIN DREWES.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Er lille
Billede,
som
knytter sig til
disse Linier,
præsenterer
det stilfulde
Ydre af Felix
SchmidtsFor-
retning med
optiske og
' elektriske År-
tikler i Fiol-
stræde 50,
Hjørnet af
Nørrevold. Efteri20Aar at have væretMedarbejder
i Carl Nielsens Eftf. Forretning i samme Branche,
etablerede Felix Schmidt sig for 6 Aar siden
og oparbejdede efterhaanden en betydelig Virk-
somhed, saaledes at han nu exporterer sine
Varer til hele Skandinavien, Finland, Rusland,
samt Grønland og Island. Forretningen har sikret
sig de [fineste Forbindelser i Udlandet og søgt
at indskrænke Administrationsudgifterne, for at
kunne tilbyde gode Ting til billige Priser.
En Specialitet har denne Forretning i den
»elektriske Momentbelysning", som en kort
Stund belyser en Genstand og derefter atter
slukkes, og af saadanne har Firmaet allerede
leveret ca. 850 forskellige.
+ x
k
ILLUMS MAANEDSHEFTE er Navnet paa en ud-
mærket praktisk Bog, som det kendte store
Østergade-Magasin udsender den,iste i hver
Maaned. Det indeholder en lang Række nyttige
og uundværlige Oplysninger, deriblandt fuld-
stændig Jernbanekøreplan, og hele det 160
Sider store Hefte faar man for en 10 Øre.
x »k
x '
1 benytter Lejligheden til at rette en Fejl,
der i næstsidste Nummer indsneg sig i
denne Rubrik. Der stod, at The Berlitz
Schools havde Lokaler Vimmelskaftet 16. Det
skulde være Vimmelskaftet 46.
— 192 —
NES seng E- Søndagen den 30. December.
10 Øre om Ugen.
e 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Den danske Garde.
Af Prins Jean af Orléans.
Med Illustrationer efter Fot. af Forfatteren.
EN omstaaende Artikel af Prins Jean ønske vi gerne at ledsage
med et Par Indlednings-Ord om dens Forfatter.
Det er netop et Aar siden, at den af alle Københavnere kendte,
Populære franske Prins forlod Danmark efter at have modtaget
sin militære Uddannelse her. ;
I December 1891 kom Prinsen hertil og begyndte straks at for-
berede sig til Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Klasse.
Med den Energi, som er karakteristisk for alle Franskmænd, og
som Huset Orléans i ganske særlig er i Besiddelse af,kastede han
sig over sit Studium.
Det vår i Begyndelsen vanskelig for ham at føle sig hjemme i
København, som, tråds alle sine gode Egenskaber, ikke kunde er-
statteParis; men efterhaanden som Åarene 'gik, blev vor Hoved-
stad med sin hyggelige, hjemlige Tone, hvor alt — som Prinsen
ofte udtrykte sig — gaar til, ligesom i en stor Familie, — et kæ-
rere og kærere Opholdssted for ham. Kun vore Vintermaaneder
tiltalte ham aldrig.
»Man maa arbejde og slide i den danske Vinter; ellers er der
ingen Ende paa den!"
Og Prinsen arbejdede. Dansk er jo ikke det Sprog, der ligger en
Franskmand nærmest, og saa at skulle underkaste sig en Eksamen,
hvor Spørgsmaalene maatte besvares baade skriftlig og mundtlig
paa dette Sprog, — det var ikke lige at løbe til.
Allerede i Marts 189% bestod imidlerlid Prinsen Adgangseksamen
til: Officersskolens næstældste Klasse, hvorefter han den 5. Maj, iført
Garderrekruttens korte Trøje, meldte sig paa Gothersgades Kaserne
for at gennemgaa Uddannelsen som Menig. Prinsen blev naturlig-
vis højre Fløjmand.
Den 10. Oktober samme Åar optoges han i næstældste Klasse,
og efter bestaaet Eksamen den 26. Marts 1896 udnævntes han til Se-
kondløjtnant i Garden, hvor han om Sommeren gjorde Tjeneste ved
Rekrutskolen og om Vinteren ved Befalingsmandselevskolen. Den
medfødte Evne — som Prinsen i saa høj Grad var i Besiddelse
af — at kunne tale jævnt og ligefrem med enhver af sine Under-
givne, gjorde ham hurtig afholdt. Mandskabet forstaar at sætte
Pris paa den Interesse, der bliver vist det af dels Officerer, og
Tjenesten i Geleddet interesserede Prinsen i høj. Grad.
Den 3. December 1896 udnævntes han til Premierløjtnant og gen-
nemgik som saadan Officersskolens ældste Klasses Stabsafdeling fra
Oktober 97 til Maris 99. Det viste sig smart her, at Prinsen. sad inde
med udmærkede Anlæg for Krigskunst, i hvilket Fag han op-
— 19% —
Prins Jean af Orléans,
Fot: Carl Sonne.
DEN DANSKE GARDE,
naaede en enestaaende høj Karakter. Intet Under da, at han straks efter Klassens Afslutning kom til Tje-
neste i Generalstaben, samt deltog i Generalstabsrejsen i Jylland, for tilsidst under Manøvrerne i Efteraaret
1899, at indtræde i Kronprinsens Stab.
Den 8. Oktober samme Aar, Dagen før hans Afrejse fra Danmark, udnævntes han til Kaptajn å la suite
og dekoreredes med Storkors af Dannebroge.
En stor Kreds af Venner var mødt paa Banegaarden for at tage Afsked med ham. Prinsen drog bort og
efterlod Mindet om en sjælden taktfuld, høflig, trofast og hjælpsom Personlighed, om hvem der med Sandhed
kan siges, at han til det yderste kendte Aanden i Ordene: Noblesse oblige! g
Da hans Onkel, den bekendte Hertug af Aumale, døde, fik Prinsen ifølge Testamentet Titlen: Hertug af
Guise, og efter sit Giflermaal i England med sin Kusine har han taget Ophold paa det gamle Gods Guise.
»Hver 8. Dag" har Æren at kunne bringe efterfølgende Artikel, som samtidig offentliggøres i Fran krig,
og som indeholder Indtryk fra Prinsens Tjeneste i vor Garde.
godti 1658 tog flere
Kompagnier i det føl-
gende Aar Del i Sla-
get ved Nyborg, hjalp
til at generobre Fyen,
hvorefter de drog ned
i Holsten.
Regimentet, der at-
ter blev samlet 1669
i København, ofrer
sit" Blod i de store
Krige mod Sverrig.
I Slaget ved Lund
efterlader det paa Val-
pladsen mere end
Halvdelen af sin Styr-
ke. De svære Tab i
disse Kampe tvinger
det til at modtage
Forstærkning fra an-
dre Korps.
En Bataillon, der
kommer i Englands
Tjeneste, deltager i
Tambourere og Pibere holder Øvelser. (Fot. af Prins Jean af Orléans.)
A jeg, har haft
den Ære at
bære dette
Elitekorps
Uniform i 6 Aar, tror
jeg at kunne gøre
mine Kammerater en
Glæde ved at udbrede
Kendskab til det i
Frankrig.
- Livgarden bestaar
af 2 Batailloner, en
af Linien og en af
Forstærkningen. Den
er meget populær i
Danmark og har en
smuk Fortid.
Den blev oprettet i
1658 under Navn af
Kongens Regiment og
talte rr eg sea
agnier, at have
forsvaret København Vagten afløses.
(Fot, af Prins Jean af Orléans.)
sr HØRES
8 FAT:
DEN DANSKE GARDE.
8 Aars Felttog i
Flandern, efter en
Tid at have kæm-
pet i Irland. Ved
Steinkerque mi-
ster Bataillonen
400 Mand. En
anden Bataillon,
der er i hollandsk
Tjenestefra 1701
tl 1714, med-
virker i Krigene
i Flandern.
De 2 Bataillo-
ner, der efterla-
des i Danmark,
forblive ikke
uvirksomme.
Svenskerne kan
bevidne deres
Bedrifter. I Sla-
get ved Helsing-
horg trækker |
saaledes Garden
sig først tilbage
efter at have mi-
stet 463 døde og saarede, hvoraf 21 Offi-
cerer 1775 kæmper Garden i Pommern. Efter
i -1763 at være bleven indskrænket til en Ba-
taillon og ophævet 1771, oprettes den igen
1772. Den tager virksom Del i Forsvaret af
Købenkavn i 1801 og 1807 og er med i Kri-
gene fra 1848 til 50
Den 5. Januar ved Dyhbøl 'og den 6. April
ved Ullerup gør Garden Udslaget. Den kæmper
med Bravur ved Isted, hvor dens heltemodige
Holdning vandt den et Ry, som endnu lever i
Danmark. Endelig deltager Garden i Dybbøls
Forsvar 1864. .
Dens to sidste Æresoberster har været Karl
d. XV, Konge af Sverrig og Kejser Alexander
d. IM. af Rusland (fra 1879 til sin Død).
Hvilken Glæde for Bataillonen at se Kejseren
hvert Aar i København! Jeg ser ham endnu
stige i Land ved Havnen 'i Uniform som Oberst
af Garden. Han inspicerede Æreskompagniet,
henvendte paa Fransk et elskværdigt Ord til
Officererne. Mandskabet modtog Pengestykker,
Officererne og Underofficererne Ordner og rus-
siske. Medailler.
Saaledes er Korpsets Fortid; lad os derefter
se paa dets nuværende Liv. |
Hvert Aar, den 10. Maj, faar Bataillonen
272% Rekrutter. For at blive taget til Korpset
maa man maale sine 69 Tommer og være en
smuk Mand —ja,jeg oversætter kun Reglementet.
Rekrutterne gennemgaa først en Uddannelse paa
en Skole, der varer 15 Uger. Efter en Præsen-
tation for Obersten opløses Skolen; Folkene
fordeles til Kompagnierne. Uddannelsen skrider
Tamburmajoren tager sig en Skraa. (Fot, af Prins Jean af Orléans.)
"besøgt Køben-
frem, Generalens
Inspektion er
snart overstaaet.
I September af-
slutter Rekrutter-
ne ved Fægt-
ningsskydninger-
ne ved Frederiks-
værk den Un-
dervisning, som
de allerede har
modtaget påa
Skydehanerne
paa Amager. En-
delig indkaldes
Forstærknings-
mandskabet til
Mamøvrerne. De
hjemsendes sam-
men med de gam-
le Gardere den
8. Oktober. Re-
kruiterne trækker
da Lod. De 72
heldigste hjem-
: sendes, men ind-
kaldes senere til fortsat Øvelse i 25 Dage. De
andre gør i det mindste 1 Aars Tjeneste;
nogle -som Menige, 40 andre kommer paa en
Befalingsmandselevskole og udnævnes til Under-
korporaler i Løbet af det følgende Foraar.
Bataillonen kommanderes af en Oherst, en
udmærket Feltsoldat, som "forstaar at bevare
Korpsets gamle Traditioner og gøredetbemærket.
Det var en Glæde for mig at se de franske og
russiske Militærattacheér tage Del i Gardens
Felttjeneste. For Københavnerne har Paraden
paa Amalienborg den største Tiltrækuing. Man
beundrer den brillante Tambourmajor, der er
Veteran fra
1864, en væl-
dig Kæmpe,
med tredob-
bolte Saaler
under Støv-
lerne for at
forøge sinHøj- -
de og med
et Skæg saa
sort som Kul.
Alle de Regen-
ter, som have
havn, har de-
koret ham,lige
fra Kejseren
af Rusland til
Kongen af
Siam. Han
fører Musiken Prins Jean af Orléans. (Fot. af Carl Sonne.)
— 19% —
E Så
æget
ME TESS NET NEESES
DEN DANSKE .GARDE.
med Bravour! Se, dér kommer Garden med deres
Bjørneskindshuer, deres hvide Bandolerer over-
kors paa Brystet, bærende den store Patrontaske
og Sabeltaske, der for Resten er taget fra Prøj-
serne i 1848.
Kongen forsømmer aldrig at betragte sin
Garde fra Slottets Vinduer. Han beundrer sin
Sønnesøn, Prins Christian, som kommanderer
1. Kompagni, og dette Syn minder ham om
den gode Tid, da han tjente med Hæder i den
gamle Hestgarde.
Jeg har ofte været bevæget ved i den danske
Uniform at defilere forbi til Tonerne af Zuavernes
brillante Marche ,,Sambre-et-Meuse". eller ,,Pan
pan V'Arbi."
Man vil maaske spørge, hvem der har ind-
ført disse Marcher i den danske Garde. Det er
tre Løjtnanter blandt mine Kammerater, der har
gjort Tjeneste i Frankrig, den ene ved Zuav-
regimentet, den anden ved Turcoregimentet og
den tredje ved 66. Linieregiment. Ved deres
Hjemkomst har de udbredt Kendskabet til den
franske Armé.
For mig, der var langt fra Fædrelandet,
var det velgørende at høre den franske Sol-
dat omtales med Beundring.
Rajahens Ring.
Efter Engelsk.
ANGE, Som bo i og ved Hovedstaden,
kender sikkert salig Greven af Ul-
lesmeres prægtige Villa, For dem, der
ikke har set den, maa det være nok
at faa at vide, at end ikke i Park Lane, Mil-
lionærernes Kvarter, findes dens Lige, hvad Stil
og Beliggenhed angaar.
I Grevens Levetid sagde man i Almindelig-
hed, at den var et værdigt Gemme for de Ju-
veler, som fandtes indenfor dens Vægge.
Ullesmeres-Juvelerne vare. berømte over hele
Europa. Efter Tabet af: Rajahens Ring, den
kostbareste Juvel i hele Samlingen, fik Gre-
vens Bankier alle Juvelerne i Forvaring.
Oprindeligt havde General Haviland West,
en af Grevindens Forfædre og en dygtig Offi-
cer, faaet denne. Ring af Rajahen' af Bramapu-
tra, medens han var i East-India-Kompagniets
Tjeneste. i
Mærkværdig nok havde endnu ingen af det
langfingrede Brødreskab forsøgt at berøve Grev-
inden det kostbare Arvestykke. Da man derfor
i November 1895 blev udsat for et Indbrud,
var det — som en af Tyvene ogsaa senere
udtrykte sig — meget nær ved, at ,jeg og Bill
havde taget hele Møget". Men takket være en
: ualmindelig snu og paapasselig Politibetjent, faldt
' Plyndringen ikke saa heldig ud. ;
Medens han patruljerede paa Gaden, saa han
en Reklamevogn holde udenfor Villaens Port.
En lille Dreng passede paa Hesten, og Kærren
var udstyret paa en iøjnefaldende Maade.
Den usædvanlig tætte Taage den Aften, der
var meget ufordelagtig til Annoncering, og des-
uden det ualmindelige i at se et saadant Køre-
tøj i Park Lane vakte Politibetjentens Mistanke.
Han spurgle, hvem Drengen ventede paa.
— Paa Fa'er. Han gik ind for at tale med
min Søster, der tjener hos Grevens."
Men Politibetjenten, som havde haft med
mange Mennesker at gøre i sine Dage, havde
(Ved Mathilde Liitken).
paa Fornemmelsen, at Drengen løj og pønsede
paa at smutte ind gennem Laagen, saa saare
han vendte Ryggen til. Op ad Villaens Mur
stod der en Stige, som naaede til et af de
øverste Vinduer. Gennem et Vindue i Stueetagen
saa han Familien sidde til Bords.
Tilfreds med, at hans Mistanke ikke var
ugrundet, kravlede han op-ad Stigen og kom
tidsnok til at forstyrre to lysklædte Personer,
som netop var i Færd med at plyndre Juvel-
skrinet, der stod i Lady Ullesmeres Toiletvæ-
relse. — Der begyndte nu en fortvivlet Kamp,
som endte med, at Politibetjenten kem til kort,
og begge Tyvene flygtede over Hals og Hoved
ud igennem Vinduet. Stigen var dog for spin-
kel til at bære dem begge paa en Gang; den
brast, og Tyvene faldt ned paa Jorden.
Jeg var den Aften ude i Praksis og kom
notop i dette Øjeblik forbi Huset. Jeg hørte et
Skrig og skyndte mig ind igennem Laagen. Paa
Jorden laa den ene Mand stendød, medens den
anden havde et dybt Saar i Hovedet. Næppe
havde jeg set dette, førend Politibetjenten, fulgt
af Lord og Lady Ullesmere og alle Husets øv-
rige Beboere, kom ud i Haven. Af Grevinden
hørte jeg, at alt fandtes i Skrinet med Und-
tagelse af Rajahens Ring.
Tiltrods for den nøjagtige Undersøgelse, der
straks fulgte, og den store Belønning, som Gre-
ven udlovede, kunde der dog intet udrettes for
at skaffe Ringen og faa Klarhed i Sagen.
x x
x
En Nat i den følgende Maaned havde jeg
siddet længe oppe og arbejdet, da det pludse-
lig ringede paa min Natklokke. Det var langt
ud paa Natten; mine Tjenestefolk vare for
længe siden gaaede til Ro, hvorfor jeg gik ud
og lukkede op.
En høj Skikkelse stod i Gadedøren og af-
tegnede sig mod en Baggrund af gul Taage,
— 1% —
RAJAHENS RING.
thi denne Nat var en af de mest taagede, som
jeg nogen Sinde havde set i vort taagede London.
— Er De Læge? i
— Ja! Kan jeg hjælpe Dem med noget?
— Naa, det var godt! Jeg var ikke sikker
paa, at jeg havde fundet det rigtige Hus, saa
tæt Taagen er.
Efter et stjaalent Blik ned ad Gaden lukkede
Manden Døren.
Jeg kastede et forskende, næsten lidt bestyr-
tet Blik paa min Gæst, thi der huserede flere
tvivlsomme Personer i Nabolaget.
Resultatet af min Undersøgelse var ikke til-
fredsstillende. Denne mystiske Person var iført
en tung grov Kappe med en Krave, som gik
et godt Stykke op over Ørerne. Ansigtet 'skjul-
tes for største Delen af en Hue, som var truk-
ket helt ned paa Næsen.
— Jeg haaber, De er tilfreds med Deres
Undersøgelse, — sagde han, da han opfangede
mit mønstrende Blik.
—..Ikke saa overdrevent! Sig mig, hvem er
De egentlig?"
Og jeg gjorde en Bevægelse for at faa ham
frem i. Lyset, men han blev staaende i Skyggen
fra Døren ind til mit Værelse.
— Der er ikke noget at være bange for. Jeg
er hverken kommen her for at stjæle eller myrde
men. blot for at hente Hjælp til en Ven, der
er kommen til Skade ved en Ulykkesbegivenhed.
— Hvad er det for en Ulykkesbegivenhed,
og hvor bor han?
— Naar jeg skal sige Sandheden, saa véd
jeg det knap selv. Jeg har ikke set ham. Hans
Kone bad mig hente Lægehjælp. Jeg fik bare
at vide, at det var et Skud, som var gaaet af
og havde rakket ham slemt til. Det er bedst,
De tager Instrumenter med. Han bor lige her-
ved, Coronation Terrace, 14,
Jeg følte mig ikke rigtig vel til Mode.
— Det er bedre, De henter en anden —,
sagde jeg. — Jeg har ikke Lyst til at gaa
mere ud i Nat. Der bor to eller tre Læger nær-
mere ved Deres Vens Bopæl. .
— Kan denne her friste Dem? — og han
viste mig en Tipundsseddel og tilføjede, da han
saa, at jeg tøvede: — og en lignende Sum
skal De faa for Deres Hjælp. Det er en for-
færdelig Nat at tage ud i, men jeg har en
Droske holdende nede paa Gaden.
Pengene var en stor Fristelse, og jeg indsaa,
at jeg ikke løb nogen personlig Fare.
— Tak; her er altsaa Halvdelen af Deres
Betaling!
Da jeg tog Sedlen, saa jeg paa Mandens
højre Haand noget, der saa ud til at være
Mærket efter en Kugle. Jeg skyndte mig ind
efter min Forbindtaske og var samtidig saa for-
sigtig at lægge Pengesedlen paa et sikkert Sted,
og saa gik vi ud sammen.
Saa snart vi vare komne ud paa Gaden,
fløjtede Manden, og straks kørte et temmelig
pyntelig Køretøj frem. En Person, indsvøbt i en
vid Kappe, sprang ned fra Kuskesædet, lukkede
Vogndøren op og puttede mig og min Ledsager
ind i Vognen. Hesten løb med en Fart, som
inden ti Minutters Forløb vilde. have ført os
til Maalet, men nu var der gaaet tre Gange
saa lang Tid, og Hesten for stadig af Sted.
— Det lader til, aft Kusken har taget Fejl
af Vejen, — vovede jeg tilsidst at sige, efter
at jeg forgæves havde prøvet paa at stikke
Hovedet ud af Vinduet. Manden svarede ikke.
Jeg gentog mit Spørgsmaal. Intet Svar; han
tændte blot sm Cigar og ved Tændstikkens
svage Lys saa jeg, at han stadig holdt Blik-
ket fæstet paa mig. Baade ærgerlig og bange
rejste jeg mig og vilde lukke Døren op. for at
spørge Kusken.
— Vær rolig! Sid bare stille!
Og en stærk Årm kastede mig tiibage i Sæ-
det. Jeg blev rasende over hans Uforskammet-
hed, rejste mig endnu en Gang men følte da
noget koldt ved min Pande, som sikkert nok
var Mundingen af en Pistol.
— Sid stille, Doktor, eller tænk paa Føl-
gerne! :
— Dette her er jo Vold! Luk straks Døren
op, eller jeg kalder Politiet til!
— Hvis De tænker paa det, kan De sgu
skrige Dem fordærvet, De skal ikke tro, at no-
gen kan høre Dem i den Taage! De har sam-
tykket i at gøre et vist Arbejde og har faaet
den halve Betaling forud; nu vil De svigte De-
res Ord og synes tilmed, jeg behandler Dem
slet, naar jeg hindrer Dem deri!
Han havde Ret i, hvad han sagde, og Ti-
pundsseddelen laa jo" hjemme, saa jeg kunde
jo ikke smide ham den i Hovedet.
Endelig standsede Vognen; min Bortfører tog
mig i Årmen og sagde:
— Nu er vi der, Doktor! Gør mig den Tje-
neste at stige ud!
Jeg fulgte Opfordringen og befandt mig ved
Foden af en høj Mur, op ad hvilken der var
stillet en Stige. Man anmodede mig-. høfligt om
at gaa op ad gen.
— Der er ingen Faldgrube paa den anden
Side —, vedblev han —, men kryb langsomt
ned, saa De ikke slaar Dem paa Stenene.
Raadet var godt. Ved det første Trin kom
jeg alligevel i Berøring med Stene, der naaede
mig helt op til Brystet. z
— De er vel ikke kommen til Skade haa-
ber jeg? lød det bagfra, og som Svar paa min
gnavne Benægtelse, hørte jeg:
— Det er bedre, De giver mig Deres Haand.
Her er fuldt af saadanne Tingester.
Jeg havde ingen Grund til at tvivle paa hans
Ord, thi ved Vejens Ujævnhed kom jeg snart
— 197 =
FREMMEDE.
RAJAHENS RING,
under Vejr med, at vi gik paa en Kirkegaard.
Vi var ikke gaaet langt, da min Ledsager
standsede ligesom tvivlraadig.
— Vent et Øjeblik! Lad os se, hvor vi er!
Han satte Fløjten for Munden og gav et
skarpt Stød i den.
— Er det Dem, Sir? — sagde en forsigtig
Røst, som i Taagen syntes at være ganske nær.
— Ja, kom med et Lys!
Som Svar skinnede der straks en Lygte lige
ved vore Fødder og oplyste svagt en Scene,
som fik mig til at skrige af Rædsel.
Foran mig laa en aaben Grav, og ved Siden
af mig paa den frisk opkastede Jord stod en
Kiste og ved Siden af den to Mænd. Ligesom
min Ledsager var disse ogsaa aldeles ukende-
lige i deres store Kapper. De var i Færd med
at aabne Laaget. Da jeg udstødte dette Ræd-
selsskrig, skyndte en af Ligrøverne sig ban-
dende at lægge sin Haand over min Mund,
medens han mistænksom spejdende saa sig om
i Taagen.
— Det er godt, — sagde min Ledsager: —
Doktoren blev kun lidt forskrækket, men der
er ingen, der forstyrrer os i Nat. Her er den
Ven, jeg talte om, Hr. Doktor!
Den første Mand vendte nu tilbage til sit
Arbejde, tog Laaget af Kisten, og jeg saa i
den en Mand paa omtrent halvtredsindstyve Aar.
— Jeg kan ikke gøre noget for ham, —
sagde jeg bestyrtet. — Han har været død i
flere Uger.
— Ikke for ham, men for mig.
— Hvad mener De?
— Hr. Doktor, jeg mener, — svarede han
rolig: at vor Ven her — han pegede paa den
døde — satte saa megen Pris paa en vis Gen-
stand, at han, for at skjule den rigtig godt,
slugte den. Vil De være saa venlig at prøve
at faa fat i den?
— Hvad var det for en Ting?
— Det var en ikke helt lille Genstand. Det
var en Ring, saa jeg vilde helst have, at De
først undersøgte Halsen.
Hele min Sjæl oprørtes over en saadan Van-
helligelse, men ene som jeg var med de tre
Uslinger, vovede jeg ikke at vægre mig. Med
rystende Haand tog jeg Instrumenterne ud af
Forbindtasken.
Heldigvis stødte Kniven allerede ved det før-.
ste Snit mod noget haardt i Halsmusklerne.
Straks lød et triumferende Skrig fra Trioen.
— Har De fundet den?
Som Svar tog jeg min Tang og trak en Gen-
stand frem, som i Lygteskinnet spillede med
en Uendelighed af Farver.
Endskøndt jeg aldrig før havde set et Glimt
at Rajahens Ring, saa jeg straks, at det var
den. Men jeg fik ikke Lov til at se længe paa
den. Øjeblikkelig rev en af Mændene den fra
mig, og den forsvandt i hans Lomme.
x bd
x
Tidlig næste Morgen gik jeg til Greven og
fortalte ham mit Eventyr.
— Kan De forklare hvorledes Juvelen er
kommet ned i hans Hals?
— Det er meget simpelt, — svarede jeg:
— Tyven saa, at han maatte bruge begge Hæn-
derne, da han i en Fart skulde ned ad Stigen;
han puttede da Ringen i Munden, naturligvis
for at ingen skulde se den, og da han faldt,
slugte han den i Forskrækkelsen
— Ja vist! De har uden Tvivl fuldstændig
Ret. Og de tre Karle, som De har tilbragt en
saa skrækkelig Nat sammen med, har rimelig-
vis læst i Aviserne om Indbruddet og har saa
draget "den samme Slutning som De. - Ja, nu
forstaar jeg, hvorledes det hele hænger sammen
Hvor -det er ærgerligt, at De ikke er i Stand
til at genkende de Skurke!
— Det er nu forresten ikke umuligt. Hvis
Politiet hører Tale om en Mand af Middelhøjde
med et Mærke efter et Skudsaar paa den højre
Haand, trorjegnok, at de kundekommepaa Sporet.
Greven viste ved disse-Ord Tegn paa heftig
Bevægelse.
— Hvad siger De? Et Skudsaar paa den højre
Haand?.Er De sikker paa det? Aldeles sikker?
— Ja, absolut! I ethvert Tilfælde skulde
jeg nok trodsForklædningen kunde genkende ham.
Greven skjulte Ansigtet i sine Hænder i nogle
Øjeblikke; da han atter tog dem bort, saa ban:
ud, som om han var bleven mange Aar ældre.
Det var som om han pludselig mindedes Be-
givenheder, der laa langt tilbage i Tiden.
— De vilde gøre mig en stor Tjeneste med
at glemme hele Historien, det altsammen, i det
mindste — han sukkede — saa længe jeg le-
ver. Og dersom De ikke gaar ind paa at mod-
tage dette — han skrev i en Fart en Bankan-
visning paa en betydelig Sum — vil jeg altid
betragte mig som staaende i Gæld til Dem.
Jeg gav ham det Løfte, han forlangte, og
jeg har ogsaa holdt det indtil nu, da den Hæn-
'delse, som skulde tillade mig at omtale Sagen,
er indtraadt.
Fra Toppen af Koldinghus.
Den glimrende Udsigt fra Koldinghus Ruiner.
af den mægtige Borgruin, som knejser
over Byen, stolt og imponerende den
Dag i Dag, skønt kun en Rest af, hvad den en
Gang var.
Danske Konger og Stormænd har haft et godt
Blik for Naturskønhed. Overalt i Danmarks dej-
ligste Egne vil man finde deres Slotte — eller
Resterne af dem. Thi vi Danske har saamænd
ikke kælet for vore historiske Bygningsskatte
AAR man med Toget fra Fredericia syd-
| N | paa passerer Kolding, fanges Øjet straks
i de sidste Aarhundre-
der.
Kolding Slot var i sin
Tid Landets største. Ad-
skillige Konger har haft
Forkærlighed for denne
Bolig, fra hvis Tinder
man ser milevidt ud
over det smilende Øst-
jylland. Især fra det
saakaldte Kæmpetaarn
var Udsigten enestaa-
ende; desværre er det
nu saa skrøbeligt, at
man har maattet spærre
Adgangenfor almindelige
Dødelige. Derimod lyk-
kedes det i Efteraaret, da
der i Anledning af Mu-
sæets Udvidelse foreto-
ges større Restaurerings-
arbejder, en af vore Ven-
ner at bestige Tagets
Tinder, hvor han hen-
tede det Folografi, vi her bringer.
Koldinghus Slot blev et Offer paa Venskabets
Alter. Frederik den 6tes usalige Trofasthed mod
Napoleon skaffede os i 1811 en Belægning af
spanske Soldater, — en af dem stak Ild paa
Slottet, da han skulde fyre under sin Gryde,
og Synderen saa sig desværre ikke i Stand til
at bekoste Slottets Genopførelse.
Men Koldingenserne er lige saa stolte af de-
res Ruin, som de i sin Tid var af hele Slot-
tet, og det har de Ret til at være.
Den kørende Pavillon.
rettens Dage har vi plejet at inddele vore
jordiske Herligheder i faste og rørlige
Ejendele. De faste var Rundetaarn og Danmarks-
monumentet og lignende solide Ting, som man
ikke giver sig af med at flytte, hvor gærne man
vil. De rørlige var saadanne Ting som Tikrone-
sedler og Forlovelsesringe, som man den ene
Dag har paa Haanden, den næste Dag i Veste-
lommen og den tredje slet ikke har. :
Men fast Ejendom er nu bleven et meget løst
Begreb. Rundetaarn staar endnu, ganske vist,
saa længe det varer. Men ellers flytter man
Huse og hytter Gaarde hver anden Dag, som
om det hele ingenting var. Det har vi lært
: ELv de ældste Retsbegreber synes i disse
S Tider at opløse sig. Lige fra Romer- +
af Amerikanerne. Naar en Mand er ked af at
ho et Sted, tager han sit Hus paa Ryggen lige-
som Sneglene og flytter det et andet Sted hen.
Forleden flyttede de Tuborgpavillonen, Strand-
vejen skal udvides, for at Folk kan faa Plads
til at køre ud at se paa Bech-Olsen, og derfor
maatte den populære Ølhalle flyttes syv Alen
nærmere ind mod ,,Flasken". Man spændte en
Ramme af pommerske Bjælker omkring hele
Herligheden med sine 100,000 Punds Vægt og
800 Kvadratalens Grundflade og kørte den paa
sæbeindsmurte Skinner de syv Alen ud i Landet.
Derpaa gav man Huset en velrettet Sinkadus,
saa det drejede sig 1 Alen 15 Tom., og saa laa
det, hvor det skulde. Det havde ikke saa meget
som kuaget i den gamle, hæderkronede Pavillon.
— 199 —
DEN KØRENDE PAVILLON.
Naar ”Tuborgpavillonen. flyttes.
Hele denne mær-
kelige Flytning
foregik 1 Løbet af
mindre end 10
Minuter og udfør-
tes af D'hrr. Murer-
mester Tuxen og
Tømrermester
Dirchsen. Efter
dette vellykkede
Forsøg vil det vel
snart blive almin-
deligt at møde
kørende Huse
rundt om paa Gader
og Veje.
Saa er der da
noget, Kioskdien-
gene bliver nødt
til at køre uden om.
De blinde Kvinders Hus.
Med Billeder efter Fot. af Sigurd Trier. |
Justitsminister Goos taler ved Blindefesten.
LINDESAGENS Saga er ikke stort ældre
"end det Aarhundrede, vi nu forlader.
-I tidligere Dage ansaaes det for saa
godt som umuligt at hjælpe de Blinde
og gøre dem til nyttige Samfundsmedlemmer.
En smuk Åfslutning paa dette Aarhundredes
Værk er da det ,,Hjem for arbejdsføre, blinde
Kvinder", der nylig er opført ude paa Marien-
dalsvej. Det. er Meningen, at 42 Kvinder her
skal finde et Hjem, hvor de kan tilbringe deres
Liv i Ro og Arbejde, men desværre tilsteder
Pengeforholdene endnu ikke. at optage mere
end 15 Beboere.
Indvielsen fandt Sted under stor Højtidelighed
og i Overværelse af mange kendte Personlig-
heder, deriblandt Fru Hennings, som i , Kong
Renés Datter" har fremstillet den blinde Kvinde
i saa skøn og rørende en Skikkelse. Justits-
minister Goos, som i-en ÅAarrække har været
de Blindes Forsyn, holdt Festtalen, og en Kan-
tate af Hr. Ernst v. d. Recke blev afsungen.
Kantatens nydelige Musik skyldtes Hr. Pianist
Carl Cohm.
Kantatens Forf. og Komponist: Ernst v. d, Recke og Carl Cohm.
— 200 —
Paa Post.
[Med Illustrationer efter
En betroet Vagtpost: Udenfor Politidirektørens Dør,
ankTt Peter er den af Apostlene, hvis
Tilstand efter Døden mest har interesseret
Folkebevidsheden gennem Tiderne.
Han fremstilles billedlig staaende ved
Himmeriges Port og bestemmer, om de Sjæle,
der melder sig, har Papirerne i Orden, eller om
de hører til de Uvedkommende, hvem Adgang
forbydes. Han maa høre paa alle mulige Dum-
heder og Spydigheder, og hans Lidelser er ikke
en Gang begrænset af Himmelrummet. Selv
nede paa'Jorden har han det næsten værre end
Jerusalems Skomager. Han måa gaa igen hos
alle Digtere, ligefra H. C. Andersen til Carl Ewald.
Fot. af Sigurd Trier,
| Den katolske Kirke paastaar, at Sankt. Peter
|
har kun én Efterfølger her paa Jorden, nemlig
Paven. Vi protesterer, han' har Tusinder. Vi
ræffer dem snart overalt, hvor der er en Port
at snige sig ind ad eller en Dør at blive smidt
hd ad, allevegne, hvor der. er en Forlystelses-
pnstalts Himmerig eller et offentligt Kontors
Helvede at vogte.
" Det er en egen Bestilling at være plantet
saaledes med et usynligt Flammesværd foran en
Dør et vist Antal Timer om Dagen. Den giver
et bestemt Livssyn, alt efter Arten af det til
Bevogtning betroede Allerhelligste, og det. giver
et efter Situationen afpasset Ansigtsudtryk, som
først aflægges ved Tjenestens Ophør. Kontrollør-
ansigtet, hvorpaa staar skrevet: ,, Værs'artig,
fine Herre -og pæne lille Dame, træd indenfor
og mor Dem. bare!" — det tilhører maaske en
af de Udvalgte, som udenfor Tjenesten tordner
mod denne Verdens vilde Forlystelser. Og Politi-
manden, der staar ved Politidirektørens Dør med
en Mine som en af Dantes mest karakteristiske
Figurer — ,,Duser mig rigtignok ud til allehaande,
min Ven," siger Ansigtet — han trækker maaske
præcis Kl. 4 i et helt andet Ansigt, der synger
liflige Sange om Toddy og Sexogtreds.
Og man kunde tænke sig de borgerlige Mænd,
der. vogter : Borgerrepræsentationen Helligdom,
og paa hvis alvorlige Pander med gylden Skrift
staar indgraveret ,,Som By saa Borger" — man
kunde tænke sig dem i deres Fritid hengive
sig til vilde Udskejelser," der hverken vilde an-
staa sig for Byen eller Borgerne. Her vilde
man dog tænke forkert. - Thi naar Jablonsky
trækker i sin Gentlemandress for. i sindig Pas-
Sy Nutidstyper: Den.gamle og den unge Elevatorfører,
i 201=
Sutttnet
PAA POST.
gang at aflægge sine
obligate Torsdagsbesøg
paa Bladkontorerne, da
maa alle gode Borgere
— ja Borgmestere med,
havde vi nær sagt —
ønske at ligne ham.
Derimod er der en
Klasse af juridiske St.
Peter'e, som vist sjæl-
dent driver dettilen saa
udviklet Ansigtsplastik,)
at de formaar at aflægge
Embedsansigtetudenfor
Tjenestetiden. Jeg me-
nerElevatorpeterne. Jeg
vil sige det her, for
det skal og maa dog
siges en Gang: en mere
torturagtig, mere sjæle-
forhærdende, mere samfundsfjendskabsavlende
— kort sagt en mere umoralsk Næringsvej end
denne permanente Svæven mellem Himmel og
Jord kan ikke opfindes i en Menneskehjærne.
I Magistratens Budstue.
Maaske er den virkelig
udtænkt af en af disse
»Satans Ingeniører",
som ifølge en. berømt
Mands Sigende skal
drive deres Spil her
paa Jorden.
Om jeg skulde sidde
til Doms over mine
værste Fjender, . min
Redaktør,minDiskontør
eller min Rodemester—
jeg ved ikke, om jeg
havde Hjærte til at
dømme nogen af dem
til otte Maaneders Ele-
vator. Saadan erjegnu.
Og naar man -forby-
der at skænke Spiritus
for umodne Personer,
burde det sandelig ogsaaforbydes at anbringe unge
Mennesker ved Elevatorfaget, forinden de har be-
staaet Filosofikum eller paa anden Maade godtgjort
atværeiBesiddelse aftilstrækkelig moralsk Ballast.
Bastian.
F'anen.
Af René Maizeroy.
Jeg har i Ministeriet hørt, at min
kære lille Jacquinet er bleven optagen
paa Officersskolen i St. Cyr, og det endda ikke
blandt de Ringeste....
Hvor dog Tiden gaar hurtigt! Ak! Allerede
i tyve Aar har man ventet paa Revanchen med
Geværet ved Fod; i tyve Aar har vi med spændte
Miner imødeset den store Dag, da Kanonen
endelig skal tale vor. Sag — da vi skal gaa
over Grænsen. Tyve Aar er det siden, jeg for-
tvivlet trykkede et Kys paa dette Barns Pande,
som det laa der smilende i sin Vugge, og gjorde
det Løfte at tage mig af det, hvis jeg slap der-
fra med Livet. Og dog forekommer det mig,
som var det igaar .
Endnu hører jeg som i en Hallucination Ge-
værsalvernes lydelige Bragen, de Saaredes Klage-
skrig, Trompeternes Signaler; jeg ser Slag-
marken, som lidt efter lidt indhylles af Efter-
aarstusmørket, denne blege, rødgrønne Himmel,
imod hvilken de hvidlige Røgskyer og Brand-
skærene tegner sig, og langt ude i Horizonten
Ravnenes flagrende Ligfølge, som venter paa,
at Kampen skal ophøre.
Vort stakkels Regiment, der var saa skønt og
stolt ved Daggry, før det gik i Slag, er til-
intetgjort. Forgæves er det rykket frem til An-
greb fem gentagne Gange, har styrtet sig med
ENNE Dag skal mærkes med en hvid
DD) Sten, som den latinske Digter siger.
fældet Bajonet ind i disse indhegnede Vinhaver,
disse snævre Landsbygyder, hvor Fjenden skød
os ned med sikkert Sigte som en Flok Raadyr,
der var drevet sammen af Klappere. Forgæves
har vi uden et Øjeblik at vakle forsøgt det
umulige, spillet ti mod en om vort Liv. Nu
slaaes Retræten.
Kogende af Raseri, skønt segnefærdige af
Træthed, tilsølede af Blod og Støv, trækker vi
os tilbage; nu og da vender en og anden sig
om for at brænde de sidste Patroner af — for
maaske dog at faa Ram paa en af disse for-
dømte Slyngler.
Dernede tegner sig de skovklædte Bakker,
hvor vi vil gøre Holdt, slaa Appel og maaske
faa en Bid .Brød. Blot en lille Kraftan-
strængelse endnu, saa har denne Smærtensvej
Ende. Da viser der sig pludselig en Afdeling
bajerske Dragoner med de dragne Sabler løftet
højt i Vejret. En forfærdelig Opløsning begyn-
der, en vild Flugt over Marker og Haver, en
skaanselløs Nedsabling fra utallige Baghold;
vore Folk stødes og trænges, vælter mellem
hverandre i Furer og Grøfter, jages forsvarsløse
hid og did uden at agte paa Officerernes hæse
Kommandoraab.
Kun andet Regiments første, Fanekompagniet,
har holdt Stand mod dette frygtelige Angreb
og formeret Karré saa godt det lod sig gøre.
Kampen begynder paany, en haabløs, fortvivlet
— ore
FANEN.
Kamp mens Natten falder paa. Hver især har
sat Livet ind og i sit stille Sind taget Afsked
med alt, hvad han har kært, beredt til at for-
svare den hellige Ørn til sidste Blodsdraabe.
Fanebæreren, Jean Baradoux, er sunket til Jor-
den, ramt lige i Hjærtet af en Karabinkugle,
men Kaptain des Cormiéres er sprunget til og
har grebet Fanen. Han holder den højt i sin
knyttede Haand og svinger den med flammende
Øjne over vore Hoveder. Nu vakler han og
synker til Jorden — ,,aa de Banditter, nu er
jeg færdig!" —' og Løjtnant Vareilhes griber
Fanen. ,,Rap Jer, Drenge!" raaber han, ,giv
Ild for vor Fane, fyr, saa længe I har et
Skud!" Et Øjeblik efter ligger ogsaa han der
med knust Hjærneskal.
Af syv Officerer er jeg ene tilbage, tænder-
klaprende af Feber, saaret i højre Skulder og
venstre Arm. Men i det Øjeblik, jeg har Fanen
i min Haand, jeg, Regimentets ,,Baby", føler
jeg mig styrket og lykkelig, som om jeg havde
drukket et mægtigt Bæger af den stærkeste
Vin.
Dragonerne, som er tyndet svært ud, har
endelig gjort omkring. Men vil de ikke komme
tilbage med Forstærkning efter det herlige
Bytte, de har faaet Smag paa? Vi er nu kun
en femten Stykker, de fleste er dødtrætte eller
saarede.og vil snart være ukampdygtige. Hvad
skal der blive af Fanen? Hvor skal vi skjule
den? Hvor skal vi bringe den hen?
Jeg betror Folkene til en Sergeant og giver
dem Ordre til at søge tilbage til Hovedstyrken,
som de bedst kan.. Og med min Kniv skærer
jeg Ørnen og Trikoloren af Fanestangen, stopper
det dyrebare Symbol ind under min Vaaben-
frakke og giver mig til at løbe lige ud, hen
imod Skovbrynet, som tegner sin ubestemte,
blaalige Linje mod Horizonten.
I rasende Flugt gaar det hen over Markerne
gennem Aftnens Mørke. Rundt om mig hører
jeg Raab af Ryttere, som er efter mig i alle
Retninger, Hestenes Gallopperen, snart nærmere,
snart fjærnere . ...'Da opdager jeg pludselig
i Udkanten af en Lund og ved Bredden af en
Aa, som er dækket af Pile, en Mølle, bag
hvis Vindue jeg skimter Lys. Her er et Ly,
maaske træffer du endda ærlige Folk, som
elsker Frankrig og dets Fane....
. Jeg bankede med knyttet Haand paa den
lukkede Dør. Man tøvede et Øjeblik med at
svare, men saa hørte jeg en ængstelig Kvinde-
stemme:
»Hvem er det?"
»En saaret fransk Officer, som er faret vild!"
svarede jeg.
Der blev øjeblikkelig lukket op, og jeg traadte
ind i et stort Rum, hvor det flakkende Skær
af et enkelt Lys frembragte urolige Skygger
paa Loft og Vægge.
En gammel, gamacheklædt Kæmpekarl rejste
sig op. Han havde et stort, stridt Overskæg
og et vældigt Ar tværs over sit kraftigt skaarne
Ansigt. Da jeg traadte ind, lagde han sin Pibe
fra sig og gjorde militær Honnør. Ved Skor-
stenen, hvor en Bunke Vinkvas knitrede i
Ilden, sad en ung, sortklædt Kvinde. Hun var
smuk, men hendes store, blaa Øjne var rød-
kantede som af Graad, trætte og bedrøvede.
Ved hendes Side stod en Vugge med rene
hvide Gardiner.
Jeg havde ingen Tid at spilde. Jeg strakte
Haanden ud mod den gamle og sagde:
»De har været Soldat?”
»I femogtyve Aar, Hr. Løjtnant,” svarede
han, ,har jeg staaet i Afrika ved ottende, og
skjønt jeg er fyldt de treds, kunde jeg gærne
igen trække i Trøjen for at slaa løs paa de
tyske Hunde, hvis jeg ikke havde den Gigt at
trækkes med...…. Jeg hader dem .... jeg
kunde slaa dem ihjel som Utøj, en efter en
.….… De har dræbt min Svigersøn, min stakkels
lille Rosalies Mand, hvis lille Søn ligger der i
Vuggen. og aner ingenting, det stakkels lille
Væsen!"
Kvinden hulkede højt ved de Minder, den
Gamles Tale vakte. Jeg fremstammede nogle
deltagende Ord og fortsatte:
»Hør, hvad jeg vil sige, thi hvert Minut, der
gaar, kan være skæbnesvangert for mig og for
den Skat, mine Kammerater har betroet mig
. Jeg blev forfulgt af Fjenden . .. mit
Liv ligger der ingen Vægt paa, men dette
maa I hjælpe mig at redde!"
Jeg havde knappet min Frakke op og viste
dem nu den afrevne Fane, paa hvis Dug saa
mange Sejre stod tegnede med gylden Skrift,
og Ørnen, som en fjendtlig Kugle havde splin-
tret. Den Gamle blev ligbleg og sagde hurtig:
»Rosalie, skynd dig at laase Døren af 2
drej Nøglen to Gange om!"
Udenfor hørtes der Raab fra en Rytterafde-
ling, som nærmede sig Huset. Den gamle Mand
vred sine Hænder, og store Taarer trillede ned
ad hans Kinder. -
»Om et Øjeblik er de her", sagde han. ,,De
vil søge overalt, i Skabene, i Melkisterne og i
Laden. Aa, Du almægtige Gud, hvor skal jeg
dog skjule den!”
Jeg var sunket sammen paa en Stol, min
Strube sammensmøredes, som skulde jeg kvæ-
les, mine Tindinger bankede, mine Ben næg-
tede at bære mig. Da saa jeg den unge Enke
rejse sig, tavs og alvorlig. Hun tog sit Barn
påa Skødet, viklede det ud af Svøbet og svøbte
det ind i den trefarvede Silkedug. Saa lagde
hun igen Klæderne om den lille og hæftede dem
godt sammen med Naale. Barnet blev igen
lagt 1 Vuggen og sov videre og medens Mode-
ren vuggede det sagte, hviskede hun:
Es
så
£
”
5
Vå
FANEN,
»Der vil de ikke søge den."
Bevæget sprang. jeg- op,” trykkede Fader og
Datter til mit Bryst og sagde:
»Her kan jeg ikke blive — det vilde kun
gøre Faren større; jeg drager bort, men Eder
betror jeg i Frankrigs Navn denne hellige Re-
likvie . . . Mit Navn er Georges de Ravignac
- +. maaske er det min Lod at skulle dø i
.denne forfærdelige Krig, men overlever jeg den,
da iover jeg at erstatte dette Barn den Fader,
som faldt paa Ærens Mark . . . Farvel mine
Venner, og Tak for det I nu gør!"
Mølleren fulgte mig gennem sin Have til en
Laage, som førte ind til Skoven. Jeg famlede
Det gamle og det
EJ
ZZ,
== dl
mig frem gennem Mørket i en Times Tid, til
jeg bevidstløs sank om paa en Bunke Løv. Og
der samlede Tyskernes Ambulance mig op...
Da jeg kom hjem fra Fangenskabet, opfyldte
jeg mit Løfte og søgte ud til Møllen. Bairerne
havde undersøgt, endevendt og ødelagt al Ting.
Men Vuggen, hvor den sørgeklædte, bedrøvede
Kvindes Barn laa, havde de ladet urørt. Og nu
staar han dér, min ranke, begejstrede, livsglade
Jacquinet, som allerede i Vuggen svøbtes i
Frankrigs Fane, og han og hans Kammerater,
alle fødte i det forfærdelige Aar, vil ingensinde
glemme, -hvad de skylder den!
nye Aarhundrede.
i
Nat paa Vesuv.
Svovldampe paa Vesuvs Top.
Vesuv, Novbr: 1900.
ATTEN lyste som Sølv. Den klare Maane
hang som en nyslaaet Fem-Lire over
vore Hoveder, da vi Kl. 1 1 Nat —
fire Danske og to Svenske høj — i
tvende Drosker susede af Sted fra Albergo del
Sole i Pompeji saa hurtigt Rallikernes krogede
Ben kunde strække. Vejen gik gennem .den
langstrakte Torre-Annunziata op. til Bosco-Tre-
case, en By, der ligger paa Kanten af -Vesuvs
brede Nederdel og gjør et helt arabisk Indtryk
med sine hvide Mure, sine hvide Trapper. og
sine hvide Fremspring under Tagene.
Vi byttede vore to Drosker med sex Heste,
og under Hovslag klaprede vi ud ad Byen,
fulgt af en lille Armé. sorte Fyre, der lod sig
trække' af Sted ved Hestenes Haler og til Tak
tampede de arme Dyr med tykke Kæppe saa
det dundrede i den stille Nat.
De sidste forkrøblede Pinier vare
passerede, og vi steg artigt opad.
Ved Casa Bianca fik Hestene en
Spand Vand. og vi et Glas Vin, der
nærmest smagte som fordærvet Æble-
most. Saa kunde vi igjen. Af Sted
gik det gjennem en sort Lavaørken,
og Landskabet blev mere og mere
vildt! De optaarnede vulkanske Mas-
ser antoge sære Former imod den
natlige Himmel. Var det. ikke en -
uhyre Haand, der..krympede. sig.
krampagtigt mod os derhenne paa
Bjergkammen? Var det sikke en
Flok formummede Fyre, som : duk-
kede op ret i Fronten af os? ;Som ”
vældige -Slangebundter, som. forsie-
nede Drager med udspændte Klør,
som” kravlende Nisser stod den
størknede Lava rundt om os i
Natten.
Op naaede vi til Strada Nuova
.….… den ny Vej, som i Zigzag er
anlagt op til Keglen. Det kostede
80,000 Franks at hugge den ind
i Bjergets Side. Nede fra ser det
grangiveligt ud som om Vesuv havde
faaet Snøreliv paa, Det er de hvide
Zigzaglinier, der tegner sig imod
den sorte Lava.
Stadig med Fyrene i Halen paa
vore taalmodige Heste gik det ad
smalle, stejle Stier. Et Fejltrin ..,
og baade Rytter og Hest vilde i
den fantastiske Nat rulle ned i Af-
grunden .
Luften var frisk og sval, og vi
havde dybt nedenfor os det dejlig-
ste Panorama: Neapel, Portici og Resina laa.
som en lysende Krans om Golfens Runding,
men hvilket der var Sand og hvilket Golf var
umuligt at afgjøre.
Endelig var vi ved Keglen: den sidste Stump.
Vi maatte nu stige af de udasede Dyr og selv
stavre af Sted med Kæp i Haand. Et Par af
de sorte Vesuvsjovere, der. havde ladet sig hale
op af Hestene, lagde en Sele i Haanden paa
vore tvende danske Damer, der saaledes blev
trukken af Sted for en Sum af to Lire pr.
Dame.' Vor Samtale, som til en Begyndelse
var i en ret god Gænge, gik efterhaanden i
Staa. Tause kravlede vi opad, sprang over Lava-
blokke og sank dybt i Asken. Stene faldt ned
om os, mens vi rev vore Hænder paa kantede
Pimpsten. Langsomt gik det, og Sveden løb os-
ned over Ansigtet, som om vi havde faaet en
Da Solen stod op over Vesuv.
NAT PAA VESUV.
Spand Vand over Ho-
vedet.
Sort Lava og sort
Aske, hvorhen vi saa!
Klokken var henad
sex paa Morgenstun-
den, da vi naaede Top-
pen, hvor kvælende
hvide Svovlskyer flak-
kede hen over et bøl- "
get Terræn. Hvor vi
vandrede hen, hvirvle-
de Dunsterne om os.
Vi stak Lommetørklæ-
det i Munden og holdt
det for Næsen; lige-
meget hjalp det. De
hvide Skyer kom dan-
sende op fra Spalterne
ved Kraterranden og
fyldie Næse og Mund.
Et Øjeblik tænkte
jeg: »Nu dør Du!"
Ikke desto mindre :
slap vi tilsidst ud ad Svoylvindene og hen
paa et Stykke forholdsvis luftrent Territorium.
En Fører fulgte Arkitekt Wright fra Kjøben-
havn og mig hen til Kraterranden ...… men
desværre: i Nat hvilede den glødende Esse sig.
Det hele, vi saa dyht nede var som et lille
Bjerg. af ulmende Tørv. Hostende og spyttende
gik vi gjennem Helvedesrøgen hen til vort
Selskab og lod Føreren paa den varme Aske
dække op med den stegte Høne, de haardkogte
Æg, Brødet og Vinen.
Med Glas i Haand saa vi den blanke Sol
stige frem af Dampene. Rundt paa Bjergene
ovre ad Salermo og Sorrent til hang bløde,
hvide Skyer hen over Randene og gav dem et
fantastisk Udseende som kunde de være. Jøkler
og frosne Vandfald.
Paa Hjemvejen fra den natlige Udflugt.
Medens vi stod her paa Toppen og nød det
storartede Skue, fortalte Føreren mig, at netop
paa det selvsamme Sted, hvor jeg stod, var en
Brasilianer for et Par Aar siden sunken ned i
det glødende Bjerg uden at give en Lyd fra
sig.……
Gudbevares, jeg synker ... Brasilianeren ...
Farvel !
Vi slap da velbeholdne: ned og sidder nu
her ved Middagstid atter paa Albergo del Sole.
Men trætte ere vi af at hænge saa lang Tid
paa Hestene. Jeg lægger min Pen paa Bordet
og mit Hoved paå Puden. Om to Minutter sover
jeg den trætte Bjergfarers Søvn. Godroligmorgen.
Emil Opffer.
Hvad Staterne skylder bort.
dens Oprindelse kan — i den Betydning,
hvori man mu er Ordet — føres til-
SEES er forholdsvis'moderne Begreb;
bage til
af forrige Aarhun-
drede efter Freden i Utrecht 1713.
I Middelalderen og” de nærmest: paafølgende
Aarhundreder var det Kongerne, der laante.
Saaledes ved man jo, hvorledes danske Konger
pantsatte Størstedelen af deres Land — med
tilhørende Indtægter — til rige tyske Fyrster.
Ved Nutidens Statsgæld sættes der ikke Pant
i den Forstand. Det. er nu hele Statens økono-
HVAD STATERNE SKYLDER BORT,
Russeren. Amerikaneren. Tyskeren. Franskmanden. Englænderen.
Italieneren.
Spanieren,
Østrigeren,
Hvorledes de forskellige Nationer evner at bære deres Statsgæid,
miske Samfund, som staar inde for Gælden og
— med Statskassen som Mellemled — forrenter
og afdrager den. Statsgælden hviler paa det for-
nuftige Princip, at Staten ser sin Fordel ved at
anbringe flere Penge, end den i Øjeblikket raader
over, i frugtbringende Værdier som Jærnveje,
Broer 0. s. v., idet den paa Grund af den store
Sikkerhed, den byder, kan laane til forholdsvis
lav Rente. Men ligesaa ofte er det rigtignok
Krigsvæsenet, der nødes til at optage Laan.
Laanene ,,negocieres" gerne paa den Maade,
at en eller flere Banker udbetaler Laanesummen
til Staten og atter — mod Provision —- skaffer
Pengene ind ved Salg af Statsobligationer.
Frankrig har den største Statsgæld i Verden.
Den er 221/, Milliard Kroner. Derefter kommer
Rusland med 11/,, England og Tyskland med
Årgentina
Portugal
Italien Storbritanien Belgien
Rumænien Brasilien Tyrkiet
Østrig-Ungarn Grækenland = Tyskland
[ed
Serbien Rusland Danm. SchweizSyrr, og Norge Amrk. Bulg. Luxemb.
ca. 11 Milliarder. Danmarks Statsgæld er ca.
210 Millioner Kroner.
Regner man Statsgælden efter Antallet af
Individer, skylder Portugal 460 Kr. pr. Hoved,
derefter "kommer Argentina med 430 Kr., Frank-
rig med 400 og Holland med 330 Kr. Danmark
er her langt nede i Rækken. Vi skylder kun 84
Kr. pr. Individ, saa den Bagatel klarer vi jo
sagtens — vi har jo rimelige Afbetalingsvilkaar.
En Stat kan have en stor Gæld og dog nyde
udstrakt Kredit — og omvendt. Det beror selv-
følgelig paa Nationalrigdommen, paa Omsæt-
ningens Størrelse 0. s. v., ganske som i det
almindelige Handelsliv. Medens saaledes Fran-
krigs Obligationer er stærkt efterspurgte, har
Bulgarien ondt ved at skaffe sig de fornødne
Kontanter.
Nederlandene Spanien
Frankrig
Ægypten
ggdgqggs8oss8eee
Mexiko
SF, N sø
Japan Britisk Indien Montenegro China
Sammenlignende Oversigt over Statsgælden pr. Individ i de forskellige Lande.
ogs
SA
Å
i
.
y
i
£
Kendte Navne
fra By og Land.
Jubilæum.
Et af Hovedstadens ældste og
mest ansete Haandværksfirmaer har
i disse Dage fejret et sjældent Ju-
bilæum.
Det er
nemlig 70
Aar siden,
at Hofsto-
lemager C.
B. Hansen
grundede
sin Bedrift
i Baggaar-
den til
Erichsens
Palæ.
Han var
den Gang
kun 24
Aar, men
han fyldte sin Plads som en moden
Mand. Allerede i 1843 var han Ejer
af hele det store Palæ, hvor For-
retningen endnu residerer, han blev
Christian den 8&8des Hofstolemager,
Ridder og Brandkaptajn, hvilket
den Gang var noget meget fint. Da
han døde i 1868, overtoges Firmaet
afhansSøn
Charles H.
og Sviger-
søn, Kap-
tajn , Lar-
sen. Lær-
lingefore-
ningens
bekendte
Stifter.
Den sidst-
nævnte le-
ver endnu | |
som
Haandvær
kerstan-
dens hæ-
drede. Nestor, men Forretningen
har allerede i flere Aar været drevet
af hans Søn, Hr. Louis Larsen og
Hr. Einar Hansen, Grundlæggerens
Sønnesøn.
Der er ikke Tale om, at ,,C. B.
Hansen" i sin nuværende Skik-
kelse hviler sig paa de en Gang
vundne Laurbær, Firmaet møder
Udgivet af ODIN DREWES.
Møbelfab. Louis Larsen.
Møbelfab. Einar Hansen,
'teter i Eu-
KENDTE NAVNE.
stadig ved alle Udstillinger blandt
Nummer I'erne og paatager sig store
Leverancer af elegante Monteringer.
Blandt Kunderne fra de seneste
Aar tælles den russiske Marine,
Kong Georg, Kongen af Siam og
Kommunen, som hos Firmaet har
bestilt Møbler til det nye Raadhus.
Den 23. December fejrede Dr.
theol. Peder Madsen 'sit ?2Saarige
Jubilæum som Professor ved vort
Universitet. Allerede som Dreng viste
Peder Madsen, der er Gaardmands-
søn fra Holstebroegnen, Anlæg for
Bogen, og efter at være forberedt
af en- Præst, blev han Discipel i
Viborg Latinskole, hvorfra han de-
mitteredes 1862. Han viede sig
straks til det theologiske Studium,
tog Em-
bedseksa-
men i 1868
og blev j
somManu-
duktør
meget søgt
af de unge.
Ved for-
skellige
Universi-
ropa,
navnlig i
Erlangen,
traadte Professor Peder Mudsen.
han i For- . ge
bindelse med. fremragende Mænd
"og modtog gennem disse stærk Paa-
virkning. Da Professor H. N. Clau- "
sen døde i 1874, blev det M,
overdraget at holde Forelæsninger
i Dogmatik og Eksegese; men først
Aaret efter modtog han sin Ud-
nævnelsen til Professor i disse Fag.
l en sjælden Grad har han for-
staaet at samle Theologerne om sig,
ligesom han ved sin Gæstfrihed,
ved indsigtsfulde Raad og Bistand,
vandtmanges Taknemlighed og Høj-
agtelse.Paa flere Omraader har han
grebet ind i det kirkelige Livs Ud-
vikling, dels ved Skrifter og dels
i forskellige Bestyrelser, nærmest
i Retning af Missionssager og Søn-
dagsskolegerningen, Ved Universi-
tetsfesten 1879 tog han den theol,
Doktorgrad.
Dødsfald.
En af vore ældste Politikere, den
næsten 92aarige fhv. Landsthings-
mand N. P, Hansen, Lyngbyskov,
er afgaaet ved Døden efter nogle
Aars Svaghed. Allerede som 14 Aars
Dreng sporedes hans Interesse for
boglig Sys-
sel. Under
LærerJun- z i
gersens É ”S |
Paavirk-
ning, blev
hans Sans
tidlig vakt
for det po-
litiskeLivs
Rørelser,
og. snart
indsaa
Jungersen
ab EN; Ps ERE
Hansen Lundstingsmd. N. P. Hansen.
var en
brugelig Mand paa Thinge. I 1866
blev han da opstillet og valgt til
Bælumkredsens Folkethingsmand,
paa Programmet mod den revide-
rede Grundlov. Ved Opløsningen
stillede han sig imidlertid paa den
modsatte Fløj og faldt.
Efter Vedtagelsen af den revide-
rede Grundlov, satte Højre ham
ind i Landsthinget, hvor han var
Repræsentant til 1874. Uagtet han
var. stærkt optaget" af Politik,.-for-
sømte han ikke sin hjemlige Be-
drift. Med stor Flid og Nøjsomhed
opdyrkede han, 86 Tdr. Hedejord
og skabte sig en udmærket Gaard.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyttede Manuskripter saavidt mulig
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke,
Redigeret af GEORG KALKAR.
ELERS ln So ts bene nere ER
ET er Opgørets Tid, da Bøgernes mange Ko-
D lonner skal rykke frem og røbe alle de
Hemmeligheder, de gik og bar paa Aaret
igennem, og hvorpaa det næste Aar skal bygges. Nu
vendes Husholdningsregnskabets sidste Blad, og man
opdager, at Bogen er skrevet ud, og medens man
sidder i Overvejelserne, om man ikke hellere skulde
forsøge et andet System, kommer der nu Meddelelse
om, at Postmester A. Miiller, Slagelse, som sædvanlig
har udsendt sine to fortræffelige Bøger: Husmoderens
Regnskabsbog og Husfaderens Regnskabsbog,
Disse Bøger har deres egen let overskuelige Methode.
Medens man ved Opgør ofte erfarer, at en Del er
glemt, som maa 'føres- op under ,,Forskelligt", saa
tillade disse virkelige Regnskabsbøger hver Øre at
komme til Indtægt eller Udgift, selv om det ikke be-
rører ens personlige Regnskab. Man kan sætte Penge
i Sparekassen og hæve deraf og lægge Penge ud for
andre, uden at Regnskåbet forkludres. Bøgerne, af
hvilke fjerde Oplag er under Arbejde, foreligger som
5 Aars og 1 Aars Bøger.
—DOB
10 Øre om Ugen.
Aargang
Nr. 14. 1900. —1901 ø Søndagen den 6. Januar. , ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Det runger i det ny FHarbundreds Gry,
mens Millioner bøjtidsstemte lytte —
syng, stærke /Malmrøst, over Land og By,
ring Lykketider ind for Worg og bytte.
Det tyvende; Aarhundrede ringes ind. — (Fot. i Raadhusels Taarn for ,Hver 8. Dag" af Sigurd Trier.)
— 209 —
squ va or DESEE ka
En Digterkonge.
Torquato Tassos Celle i Klosteret.:Sct,. Onopio.
;og Vest, fra Mantuas og Ferraras Fyrste-
hoffer strømmede Blomsten af Italiens
-kunstelskende og kunstforstandige Befolk-
ning til Rom. I Pavestaden -var alt Liv og
Røre; et for et be- : '
folkedes . Landadelens
gamle Paladser; et bøl-
gende Menneskehav
fyldte (Gader.og Torve.
Og intet Under! En Be-
givenhed, der altid
vakte Interesse selv
blandt Folkets bredere
Lag, en Digterkroning
stod "for Døren. Og
den fejrede Konge? En
Mand af Landets Adel,
en Digters Søn og selv
en Digter, hvis Ord fra
Ungdommen af fløj vi-
den om Land og nu —
en stakkels sygelig,
fattig og forpint Mand,
en Sjæl, der mere og
mere formørkedes af
Vanvidets Skygger, et
Hjerte, der ikke mere .
formaaede jublende. at
gribe Anerkendelsens
Krone. Anerkendelsen
I= Skarer- fra Syd, fra Nord, fra Øst
i højeste Potens, Dig-
terkroning paa Capito-
lium, havde kaldt Tor-
quato Tasso til Rom,
men for sent. Som en
Konge tiljubletafMæng-
den holdt den fattige
Digter sit Indtog i den
evige Stad, men Døden
var med i Følget, og
inden Kronens Ring
lagdes om hans Pande,
afbrød Knokkelmanden
med ubarmhjertig
Haand hans Livsstæn-
gel. Et Liv rigt paa
Omskikelser, snart paa
Livets Solside, snart
formørket af dybe Skyg-
ger, faldt i Torquato
Tassos Lod. I det smi-
lende,” solbeskinnede
Sorrent med de yppige
Vinhaver og duftende
Orangelunde saa han
KER ET BER ; 11. Marts 1544 første
Gang Dagens Lys. . Uafhængighed og Vel-
stand prægede den Gang hans Hjem; ved
Faderens — den "bekendte Digter Bernardo
Tasso — politiske Forhold blev det dog snart
undergivet vekslende Kaar. Allerede tidligt.spo-
ale
Torquato Tassos Fødeegn Sorreni,- --
— 210 —
Far
EN DIGTERKONGE.
redes Torqualos udviklede poetiske Evner; men
følgende Faderens Ønske, drog han, knap sytten
Aar gammwl, til Padua, for at studere Lov-
kyndighed Efter her at have aflagt glimrende
Prøver, ikke blot i Jurisprudens, men tillige i
Teologi ug Filosofi, tog imidlertid poetisk Læs-
ning og Produktion mere og mere hans Op-
mærksomlied fangen. Allerede paa dette Tids-
punkt skrev han sit første Epos ,,Rinaldo"%, til-
egnede det til den mægtige Prælat, Kardinal
Luigi af Este og vandt derved med et Slag
Indpas ved et af Renaissancens mest formaa-
ende Mæcenathoffer, Hoffet i Ferrara. Indført
ved delte af Kardinalen af Este, modtoges han
her 1565 med den største Forekommenhed af
den regerende Hertug — Kardinalens Broder. —
Under glimrende Forhold, støitet af Hertugen,
fik han her ved det pragtelskende, forfinede
Hof Ro og Tid til ganske at hengive sig til
litterære Sysler og fuldende sit store Digt,
»Det befriede Jerusalem". Beundring og Aner-
kendelse blev ved Hoffet i Ferrara i rigt Maal
Tasso til Del og udviklet og forædlet ved
Omgangen med Tidens ypperste Mænd paa
Kunstens og Litteraturens Omraade og ved Sam-
livet med de skønne, fintdannede Prinsesser,
Lucrezia og Leonora — Hertugens Søstre —
syntes den unge Digter at staa paa Lykkens
Højdepunkt, da Skyggerne begyndte at falde.
Hjemkommen fra en aarelang Rejse i Frankrig,
hvor han i Kardinalens Følge havde været Gen-
stand for den mest smigrende Opmærksomhed
selv fra Kongehusets Side,. modtog Hertug Alfons
ham med udpræget Kulde. Talrige Misundere
blandt Hertugens nærmeste Omgivelser havde
benyttet hans Fraværelse til at underminere
hans Stilling; og udnævntes han end 1576 til
fyrstelig Historiograf, blev. dog Forholdet ikke
mere det gamle. Utallige Intriger spændtes om
ham — — — Fod for Fod maatte han kæmpe
sig frem — — — overalt, i alle Forhold saa
eller troede han at.se skjulte Fjender. Ude af
Stand til med frejdigt Sind og aaben Pande at.
ryste disse forviklede Forhold af sig, fik hans
zarte, noget .kvindelige Natur allerede da et
Knæk, som han aldrig siden forvandt. Syg i
Sindet, gennemtrængt-af en haabløs Lidenskab
for den indtagende Prinsesse Leonora, et Bytte
for en Mistænksomhed, der hverken Nat eller
Dag undte ham Ro, formørkedes mere og mere
hans Sjæl. Periodiske. Anfald af. Sindsforvirring,
der gav sig Udslag snart i vildt Raseri, snart
i Stemninger, prægede af den dybeste Melan-
koli, førte ganske naturligt til, at hans Om-
givelser bevogtede ham med Ængstelse. Idelig
troede han sig nu omgiven af Spioner og Gen-
stand for morderiske - Anslag,
Inkvisitionen strække sine "frygtelige Arme ud
”efter sig. Efter at han i et Anfald .af Raseri i
medens han"
paa Grund af sine frie Anskuelser syntes at .se
selve Hertugindens Værelser, med Vaaben i
Haand havde kastet sig over en af Husets
Tjenere, var dog Hertugens Taalmodighed til
Ende, og han lod ham foreløbig indespærre,
Da han atter .kom paa fri Fod, flygtede han
fra Ferrara og søgte, hlottet for, alle Midler,
tiggende sig frem, tilbage til sin Fødeegn Sor-
rent, hvor han i en gift Søsters Hjem fik for-
nøden Pleje. Gennem Hertugens Gesandt i Rom
søgte han dog og fik Tilgivelse for sin utilbør-
lige Opførsel, men da han, efter at have flak-
ket omkring ved forskellige smaa Fyrstehoffer,
alter 1579 indfandt sig i Ferrara véd Her-
tugens Formæling, blev han afvist med Kulde.
I de fornærmeligste Udtryk udtalte han sig nu
om Hertugen og hele Huset Este, og blev som -
Følge heraf eller, som nogle mene, paa Grund
af, at han havde kysset Prinsesse Leonora, .
indespærret i et Galehus.
At den umenneskelige Behandling, der i hine
Tider øvedes imod Sindssyge, var alt andet
end gavnlig for hans modtagelige Sind, er en
Selvfølge, og da han endelig efter seks Aars
Forløb atter genvandt Friheden, var han en Å
Ruin, fuldstændig nedbrudt paa Legeme og
Sjæl. Fattig og elendig, søgende Almisser rundt
omkring hos sine tidligere Velyndere, drog han
nu i en Aarrække Landet rundt. Undertiden strej-
fede et Lysglimt i Form af Gunstbevisninger
og Anerkendelse hans Vej, der dog som oftest
hengled i tungsindigt Mørke. Da endelig 1595
faldt der fuldt Sollys over" hans melankolske
Tilværelse; han kaldtes til Rom for at mod-
tage Digterkronen, og holdt under talrige Hæders-
bevisninger sit indtog i Pavestaden. Men han
var alt-da en af Døden mærket Mand, . og
umiddelbart inden Kroningen udaandede han
paa Klosteret Sct. Onopio, hvor han havde taget
Ophold for at udhvile sit trætte Legeme efter
Rejsen. :
Sct. Onopio hører til Roms smukkeste Udsigts-
punkter. Den evige Stad med sine talrige Kirker
og Kupler ligger udbredt for Klosterets Fod;
ud over Staden og Campagnen søger Blikket
bort mod Albaner og Sabinerbjærgene. Her paa
. dette høje Punkt søgte Tasso, som han selv
siger, at forlige sig med Verden og. vende
Taukerne mod det Hiusidige.
Under et mægtigt Egetræ, der, skøndt 1842
ramt af Lynet, endnu skyder friske Skud, havde
han sin Yndlingsplads. Herfra søgte hans Blik
og Længsler ud over Rom — Verden — mod
de blaa Bjerge i Horizonten. Herfra gled Tan-
kerne, naar Åfsindets Skygger til Tider veg
bort fra .hans Bevidsthed, tilbage til den
svundne Livsvej, tilbage til de første løfterige
Aar ved Hoffet i Ferrara, tilbage til den skønne
Prinsesse Leonora. Alice Miller;
— 211 —
k
Paa Skinnerne.
Af Georges de Lys.
ocH havde lige netop trykket et langt,
lidenskabeligt Kys paa den unge Frues
Læber og rejste sig fra sin knælende
Stilling, medens hun sank tilbage i
Lænestolens bløde Favn.
I det samme traadte Ægtemanden, Hector
Morlaines, ind, og Roch søgte i sim Vens Øjne
at udgrunde, om han havde set noget.
Men denne nedlod sig med største Sindsro i
en Lænestol tæt ved Kaminen, hvor han stak
sme Støvler tæt til den knittrende Ild og med
. stor Interesse betragtede Dampen, som steg op
fra det vaade Fodtøj. Derefter rakte og strakte
han sig og udtalte sin dybe Tilfredshed med at
være kommen hjem i sin lune Stue.
Roch følte sig lettet. ,Han aner ingenting."
sagde han til sig selv.
Nej, han havde bestemt ikke mærket noget.
Man behøvede jo blot at se, hvorledes han nød
Kaminildens velgørende Varme, skødesløst lænet
tilbage med de brede, haarede Hænder støttet
paa sine skrævende Knæ. Uvilkaarlig anstillede
Roch en Sammenligning mellem sin egen magre,
kraftløse Skikkelse og denne rødhaarede Kæm-
pes. muskuløse Legemsbygning. Resultatet var
" ikke til Gunst for ham selv, men han smigrede
sm Forfængelighed ved Betragtningen af sin
overlegne Elegance, som aabenbart maatte have
meget at sige hos Kvinderne, efter som dog
Gisela foretrak ham for sin Mand. Et Haan-
smil spillede om hans Læber.
Roch de Stalys havde trukket sig tilbage fra
Paris som Følge af en vanvittig Levevis, der
havde svækket baade hans Helbred og hans
Formue i en betænkelig Grad. Han saa sig nød-
saget til for en Tid at skaane dem begge og
havde mu i et Par Maaneder boet paa sin Land-
ejendom, der laa i en temmelig afsides Egn.
Haus eneste Nabo her var en Ungdomsven,
Hector Morlaines, som altid opholdt sig paa
Landet, hvor Bedriften optog hele hans Tid og
Interesse. Med oprigtig Glæde aabnede han sit
Hjem for sin gamle Skolekammerat Roch, som
imidlertid kun slet lønnede hans Imødekommen-
hed. Gisela var simpelthen den eneste Kvinde
der paa Egnen, som tiltalte hans Smag, og dette
var (ilstrækkeligt til at berolige hans Samvittig-
hed.
Stalys lavede sig til at bryde op. Hector
rejste sig samtidig og sagde:
— Det er et henrivende Vejr i Aften. Jeg
tror, jeg følger dig et Stykke paa Vej og ryger
mig en Aftenpibe.
— Fy, din slemme Mand, skændte Gisela
spøgende, kan du virkelig nænne at lade din
stakkels lille Kone sidde alene?
Hun nærmede kælent sin Pande til hans Mund,
og han kyssede den flygtig.
Højt over de to Vandringsmænd hvælvede
sig en ren, dybblaa Nathimmel, oversaaet med
tindrende Stjærner: Den haardfrosne Jord gen-
lød under deres Fodtrin. Indhyllet i sin Pels-
jakke, af hvis opslaaede Krave Piben stak frem,
gik Hector hurtig fremad, saa at Stalys havde
Besvær med at følge ham.
Han havde ikke Mod til at prøve paa at faa
sin Ledsager til at gaa langsommere, og kunde
ikke finde paa Ord, hvormed han passende
kunde bryde Tavsheden. Skønt han ganske vist
var overbevist om, at Hector ikke havde den
ringeste Mistanke, saa følte han dog en under-
lig Beklemthed, en næsten overtroisk Angst,
som om han var hypnotiseret af'sin bedragne
Vens Nærværelse i Nattens ensomme, højtide-
lige Stilhed.
Landskabet bredte sig nøgent og fladt foran
dem, kun afbrudt af en næsten umærkelig Fo1-
højning i Jordsmonnet, hvis ensformige, lige-
linjede Profil afdeltes af en Række enkeltstaaende
Træer. Jærnbaneskinnerne strakte sig som to
Metalbaand langs Dæmningen, der spærrede for
Udsigten; man kunde se enkelte Stjærner gen-
spejle sig i deres blanke Flader.
De to Fodgængere naaede Sporet og fulgte
Stien langsmed Telegrafstængerne. Paa den
anden Side laa Sletten- øde og forladt, rede til
at .hylle sig i Sneens Liglagen. Langt ude i
Horisonten saas de flakkende Lys af en rød.
Signallygte.
Pludselig gjorde Morlaines Holdt, løftede begge
Hænder mod Himlen og lod dem derefter falde
tungt ned paa Skuldrene af Stalys, som vaklede:
og sank sammen under Vægten af Slagene. Med.
Knæet paa sit Offer pressede Hector hans Mund:
tæt mod Jorden for at hindre ham i at skrige,
kneblede ham med hans eget Lommetørklæde
og bandt ham paa Hænder og Fødder. Saa
… slæbte han ham over Rækværket ind paa Sporet
og lagde ham med Halsen over Skinnerne, hvis-
isnende Kulde skar i-hans Kød som en skarpKniv.
Derpaa…rejste den stærke Mand sig rolig op»
fremtog langsomt sit Uhr, hvis Skive han op-
mærksomt betragtede ved Skæret af sin Pibe,
og sagde: —-
— Exprestoget maa komme om 52 Minutter!
Bedøvet ved det pludselige Overfald, halvkvalt
af Morlaines faste Tag, havde Roch skrækslagen
givet sig sm Skæbne i Vold uden at forsøge
saa meget som et Skrig. Den isnende Berøring:
med Skinnerne vakte ham af, hans Dvale, uden
at han dog blev sig sin Stilling fuldt bevidst.
Det var Hectors Ord, som gjorde ham Situa-
— 2i2 ==
PAA SKINNERNE.
tionens Rædsel klar og fik Haarene til at rejse
sig paa hans Hoved.
Dødsangsten gav ham nye Kræfter, og med
et Kast med Hoften lykkedes det ham at faa
Hovedet op fra Sporet, der knugede ham som
en Guillotinens Halsbøjle, og rulle sig ned ad
Dæmningen.
Men Hævnerens Haand greb ham atter og
smed ham op paa Sporet, hvor han bandt hans
Hoved fast til Skinneskruerne.
— Se saa...nu kan du jo prøve at mukke!
En dyb Fortvivlelse greb den ulykkelige. Han
var redningsløst fortabt. Mellem Øjelaagene, som
han havde lukket for at undgaa sin Bøddels
hadefulde og haanlige Blik, trængle tunge Taa-
rer sig frem. Stalys græd som et Barn i sin
hjælpeløse Vaande, forpint og halvt vanvittig
af Dødsangst. i
Morlaines lo haanligt:
— Du græder nok, min Ven?
Han vilde skjule sin Graad, men "ustandselig
vældede Taarerne frem og randt ned over hans
"Tindinger og Kinder. Roch rørte sig ikke mere,
” enhver Anstrængelse var frugtesløs; vidste
han jo. Kun. en eneste klar Tanke levede i hans
Hjærne og forøgede Rædslen for Døden.
Denne Død, ua, denne visse Død uden Kamp,
uden Forsvar, uden Hævn, under Lokomotivets
forfærdelige Vægt! Hovedet knust, malet til en
blodig Masse under de rullende Hjul som i en
Kværn! Nej, selve Døden var ikke Lidelsernes
"Topmaal. Men Ventetiden, dette Raffinement i
Hævnen, som tvang ham til at tælle Minutterne,
'Sekunderne. To og halvtredsinstyve Minutter
endnu! Han syntes, han havde ligget der i
”Timevis allerede.
— 40 Minutter endnu, Roch!
Som Kølleslag faldt disse Ord i Stalys' Be-
vidsthed. Han stønnede, snappede efter Vejret,
som om en tung Vægt laa paa hans Bryst.
Hvor ubønhørlig langsomt Tiden dog gik! Han
vilde ikke tænke mere. ikke mere dykke til-
bunds i den endeløse Gru. .
Herre over sine Tanker, og bestandig steg Bil-
ledet af hans eget blodige, sønderknuste Hoved
frem for hans Syn...
Ogsaa en legemlig Smerte pinte ham. Kulden
fra den frosne Jord greb hans Lemmer. og is-
mede ham ind til hans inderste Marv. Blodet,
som for ganske nylig susede for hans Øren og
hamrede i hans Tindinger, strømmede tilbage
til Hjærtet og hæmmede dets Slag. Taarerne,
som vædede hans Ansigt, sved ham i Huden,
ætsede som Vitriol. I Øjnene stak det som
Naale, ,en .Skrue borede sig gennem Hjærne-
skallen, der .hvilede paa Sporet, og glødende
"Tænger spændte om hans. Nakke.
Pludselig fo'r et .Haab som et Lysglimt gen-
mem Staklens Bevidsthed.. Hans Øre, der. laa
tætimod. Jorden, havde opfanget en fjærn Lyd,
— 2/3 —
. men han var ikke.
som blev stærkere og stærkere... Lyden af
taktfaste Skridt, der kom nærmere. Banevogteren,
som eftersaa Strækningen! Han var frelst!
Fodtrinene kom nærmere. Stalys blev næsten
afmægtig i Haabets Glædesrus. Han led ikke
mere, han næsten lo ad sin Angst... aa nej,
aa nej... han tænkte nok, at han ikke skulde
dø nu!
Nærmere og nærmere kom de, saa nær, at
Morlaines tydelig maatte kunne høre dem. Haha!
Nu gik han glip af sin Hævn, og nu kom Turen
til ham. Roch skulde nok gengælde ham
dette ... Hans Hjærte bankede af- Had og
Skadefryd.
- Trinene holdt op ... nej, nu begyndte de
igen. Men... nu syntes det, som om de lød
noget svagere, som om de fjærnede sig.
Nej, nej, han "kunde ikke slippe Haabet.
. Manden havde maaske noget at tage vare uden-
for Sporet og vilde nok komme tilbage.
Roch forsøgte at raabe, men Tørklædet kvalte
hans Røst.
Endnu kunde han høre Skridtene, men de
blev svagere og svagere, Det var hans Livs-
haab, som svandt med dem. Han gjorde en
sidste, fortvivlet Anstrængelse for at rejse sig
og prøvede paa at banke i Jorden med Hælene.
Men - Kulden og Baandene holdt hans Lemmer
fast i ubetvingelig Lammelse. Fodtrinene døde
hen.
— Et Kvarter endnu, Roch!
Han bed sine Læber til Blods af Raseri. Saa
dyb var den Afgrund, hvori han med et var
bleven styrtet fra Haabets høje Tinde. Og i
hans oprørte Sjæl steg en ny, hadefuld Følelse
op, Hadet til Gisela, denne tarvelige Dukke,
i hvis Garn han saa letsindig havde ladet sig
fange. Sat Livet til for en Kvindes Skyld —
hans, Roch de Stalys” Liv, for et saadant Væ-
sens Skyld! En lille, borgerlig Kone, som han
ikke en Gang elskede! Men dette var jo umu-
ligt, maatte være umuligt, det var jo menings-
løst. simdssvagt! i
Den elendige Skabning! Om han havde haft
hende her pau Sporet ved sin Side, stønnende
af Dødsangst, skælvende, tilintetgjort! Og saa
at maatte tænke paa, at naar han var død, vilde
sagtens hendes Mand, dette enfoldige Drog, til-
give hende i Stedet for at straffe hende, i hvert
Fald dog lade hende leve. Aa, leve, leve...
blot at maatte leve...
— Roch... ti Minutter!
Og denne Mand, hvis Stemme ubarmhjærtigt
udmaalte ham Dødskvalen draabevis, denne
fejge Fyr, han havde været hans Ven, havde
rakt ham .Haanden, havde løjet for ham for
desto sikrere at kunne iværksætte sine neder-
drægtige Planer. ]
:Hvor havde han dog ogsaa været blind og
godtroende, at han havde ladet sig overliste af
Fa
PAA SKINNERNE.
denne Ægtemand, han, som havde taget saa
mange ved Næsen. Morlaines derimod, hvor snu
og forslagen! Han maatte jo ikke have en
Draabe Blod i sine Aarer, naar han saaledes
kunde gaa og lade ligegyldig i lang Tid i Ste-
det for at jage sin Hustru bort og udfordre El-
skeren. Om det var kommen til en Duel mellem
de to! Han vilde sikkert ikke have fejlet. Han
saa sig selv paa Kamppladsen, saa sig sigte og
skyde sin Modstander en Kugle gennem Livet,
flaa ham, tilintetgøre ham.
Et varmt Aandepust berørte hans Ansigt.
Sikker paa sit Offers fuldstændige Magtesløshed
havde Hector bøjet sig over ham og var ifærd
med at løse hans Hoved fra Skinneskruerne.
Han bøjede sig tæt over hamoghviskede haanligt:
»Løb dog, Roch, frels dig! Toget kommer
om tre Minuter!
Langt borte kunde nu høres en svag, dump
Summen, hvis Svingninger forplantedes gennem
Skinnerne. Det lød først som en enkelt Bi's
Surren, steg saa til et Brus som af en hel
Sværm og svulmede tilsidst til en øredøvende
Larm som fra et oprørt Hav. Og Jorden rystede
under Drønet af det frembrusende Tog.
Der hørtes en langstrakt, øresønderrivende
Piben, og langt borte ved Enden af Sporet duk-
kede to lysende Punkter frem af Mørket. De
blev større og større, og blev til ét Rovdyrs
glødende Pupiller. En taktfast, stødvis Hamren
rystede Skinnerne. Exprestoget kom farende frem.
Roch de Stalys gjorde en smertefuld Drej-
ning med Halsen, den eneste Bevægelse, hvor-
ti hans Muskler lod sig tvinge af Viljen, og
stirrede paa de sugende Ildøjne, der nærmede
sig. Det var hans Død, der kom. Men denne
Død satte han sig imod med hele sit Væsens
sidste Rest af Energi. Aa... En Times Døds-
angst endnu, om saa skulde være, kun ikke
Døden! Lide, men ikke dø... '
Intet, intet standsede det dampende, prustende
Vilddyr. Han følte forud, hvorledes hans Hals-
muskler vilde knuses, sønderbrydes .i hver en
Fiber, Han vilde vende Ansigtet bort, for dog
ikke at se den forfærdelige Mordmaskine. Men
de glødende Øjne vedblev at stirre paa ham,
lammede ham og holdt hans stift stirrende Blik
fast rettet imod sig.
Gennern Tørklædet, hvormed han. var kneblet,
hørtes en hul, undertrykt Lyd, en Lyd, som
stønnede, hvæsede, lo og sukkede paa én Gang,
vildt og vanvittigt.
Toget kom.
Hjulenes blanke Staal varmede Skinnerne;
saa han kunde føle det. I gyldne Draaber ris-
lede Asken ud af Uhyrets Bug, kun en Om-
drejning til, saa var det forbi:
Det syntes for Roch, som om Maskinen ikke
"længere rullede paa sine Hjul, men gled fremad
mod hans Ansigt. Dette sidste Sekund varede
en Evighed. Hans syge Hjærne indbildte sig,
at han havde ligget der i ÅAarevis, havde levet
et helt Liv paa dette Sted — og nu var det
Slut...
Gennem det fremilende Togs klaprende Larm
hørte Maskinisten og Fyrbøderen et vildt, for-
færdeligt Hyl, som fik Blodet til' at stivne i
deres Åarer, og de skimtede utydelig én taaget,
urolig Gruppe, som bevægede sig ved Siden af
Sporet. Saa svandt alt i Mørket bag dem.
Exprestoget var borte. Morlaines løste Stalys;
thi i sidste Øjeblik havde han — af Medliden-
hed eller maaske for at gøre Hævnen endnu
grusommere — revet ham. bort fra Skinnerne.
Og saa snart Manden følte sig fri, fo'r han i
vildt Løb hen over Markerne, medens han med
begge Hænder holdt fast om sin Hals og fyldte
den stille Frostluft med afsindige Skrig:
— Mit Hoved, mit Hoved!
ge Alen deg clan RS AGERE ERE Et rear slse 333
Af Samlermappen.
N privat Samler har overladt os hos-
staaende Autograf, der viser hvad Adam
Oehlenschlåger tog sig for ved Nyt-
aarstid i Aaret 1811. Efter sin Hjem-
komst fra en lang Udenlandsrejse var. han i For-
aaret 1810 bleven gift og søgte nu et Leve-
brød. Han blev Professor i Æstetik og holdt
fra 1810—1812' Forelæsninger over ,,Ewald og
Schiller", Autografen er fra 1811 og bestemt
til Opslag paa Universitetets Tavle. i
Oehlenschlåger satte iøvrigt mere Pris paa de"
1200 Daler, han fik i Gage, end paa selve Lærer-
2140 3
AF SAMLEMAPPEN.
virksomheden, og om Æstetiken som Videnskab
udtaler ban sig i 1813 meget respektstridigt.
»Det Skønne," siger han, ,kan vi ikke fatte
med Forstand, ej en Gang med Fornuft. Vi kan
aldeles ikke fatte det, men vel forestille os' det;
vi: kan ikke tydeligt opløse dets Væsen i Be-
greb eller Ideer." — — —
Samtidig kunne vi gengive en Silhouettegning
af Oehlenschlåger, som ikke tidligere.har været
offentlig kendt.
Før Fotografiernes Tid traadte jo' disse sorte
Kontrefejer i deres Sted, og der var Virtuoser,
som ernærede sig udelukkende af at klippe
eller tegne Folks Profiler i sort.
Dette Billede, som Digteren selv har for-
æret til en Dame, der bestyrede hans Hus,
viser ham som den aldrende Mand, der kan
se tilbage paa et stort, aandeligt Livsværk og
nu ogsaa giver sig Tid til at tænke paa det
materielle. Men
det stolte, sejrs-
bevidste Udtryk
har dette Bil-
lede tilfælles
med den unge,
fremstormende
Oehlenschlåger,
som Heide har
skænket Frede-
riksberg.
&
Silhuet af Oehlenschlager.
En Julekrybbe.
Julekrybben i Jesu-Hjærte Kirke i København.
IGESAA almindeligt
som Juletræet er
i protestantiske
—då Landeer ,Jule-
krybben” i de kathol-
ske, og ikke blot i pri-
vateHjem; men ogsaa
i Kirkerne opstillésJule-
krybber, der ofte ér
kostbåre Kunstværker.
Vort Billede viser
Julekrybben i Jesu-
Hjærte Kirken i Køben:
havn. Efter et ældgam-
melt Sagn skal Bethle-
hems Stald have staaet
i Forbindelse med Rui-
nerne af Davids gamle
Borg. Man har derfor til
Fremstillingen valgt en
forfalden Slotsruin og
mellem dens Murrester
anbragt en lille, aaben
Stald, hvori man finder
Jesubarnet samt Mariå
og Joseph. Rundt om
ser man Hyrderne, der
paa Englens Bud iler
til Stalden.
Figurerne 1 denné
stemningsfulde == Jule-
krybbe er kunstnerisk
udførte efter Tegninger
af Kirkens Arkitekt, og
den hele Gruppering og
Opstilling er' foretaget
med megen Smag og
Skønhedssans.
mm
"-
dj -
nm
i
— 215 —
Borgernes Tillidsmænd.
Med Billeder efter Fot,. af Sigurd Trier.
snR en københavnsk Borger: paa.'den aarlige Valgdag
begiver sig. til det. Sted, hvor han 'skal give sm kom-
munalpolitiske Trosbekendelse - Handlingens Besegling,
da er det selvfølgelig: med al den: berettigede Selv-
følelse, som Situationen kræver. Han føler sig: paa denne Dag
, ikke som et -useligt Korn, der males i 'Tilværelsens store: Mølle-
kværn, men som et veritabelt Hjul, ; der selv :er med at male,
- ja, uden hvilket. der overhovedet slet ikke: kan males.
Det har han Lov til. Thi Københavns: Borgerrepræsentation
er ikke blot en ærværdig Raadsforsamling. Den er tillige et
Pant paa det københavnske Borgerskåbs :Uafhængighed… Selve
dens Tilblivelsesakt er et Fribrev, Københavnerne selv fortjente
sig ved Tapperhed' og Fædrelandssind.
Det var nemlig efter Svenskekrigen i 1658—59, i hvilken vore
Fædre — og Mødre med -— indlagde sig saa stor ”Hædér ved
Forsvaret af deres By, at Staden fik sin fri Forfatning. Det maa
være den kommende Tid forbeholdt at række Kvinderne Lønnen
for deres Heltemod i Form af kommunalpolitiske Rettigheder.
Men Mændene fik dem allerede den Gang af Kong Frederik
den tredje, der gjorde- København til fri -Rigsstad og indsatte
»de 32 Mænd" ved Siden af Borgmestre og” Raad. Til Gen-
gæld hjalp Københavnerne Kongen med at afkaste Adelens Aag.
De 32 Mænd blev i 1840 gjort til 36. og nu ved Land-
distrikternes Optagelse er de 40.
Borgerrepræsentationen, der for Byen spiller omtrent samme
Rolle, som Rigsdagen for hele Landet, og navnlig udøver sin
Indflydelse gennem Bevillingsmyndigheden,. har smukke Tradi-
tioner at se tilbage paa. Skønnest er vel Mindet fra 1848,
da den var forrest i Arbejdet for den fri Forfatnings Indførelse.
Da Borgerne i 1848 drog i tæt Fylking op mod Kristiansborg
for at bede Hans Majestæt om at afskedige sine reaktionære
Ministre, gik Borgerrepræsentationen i Spidsen, anførte af David
og L. N. Hvidt.
Senere faldt der mere Ro over Gemytterne. Der gik en
Aarrække, i hvilken Repræsentationen øvede sin Dont. ret ube-
mærket. Den storpolitiske Kamp tog al Interessen fangen, saa
at. de 36 paa Raadhuset efterhaanden blev som en afsluttet
Familie, der supplerede sig selv. Nye Medlcmmer valgtes vel
hvert 6le Aar, men det var næsten altid de gamle eller hvem
de udpegede, og kun et forsvindende Antal Vælgere mødte
ved Valget.
Det var næppe nok, at Bladene omtalte, hvad der skete
paa Møderne. Kun Berlingske og Adresseavisen bragte korte,
tørre Referater. ,, Tanternef kaldtes Borgerrepræsentanterne mel
en ægte københavnsk Forkorining, og Navnet var træffende.
I Firserne blev der rokket ved denne Idyl, men det gik kun
langsomt. Opposilionen begyndte at røre paa sig, men der
forløb adskillige Aar, inden det lykkedes at tromme Stemme”
tallet op over nogle faa Hundrede — og Højre "var stadig de
fleste, Først i Halvfemserne blev Kampen alvorlig, og i vore
Dage hører jo de kommunale Valgdage til de store Begiven-
heder, hvor Arbejdet kun gaar saa som saa, men til Gengæld
al den kommunale Visdom, som nu er Hvermands Eje, flyder
Bøger ren rcser farten re ETERN om Kap med Øl fra Fad. Ungdommen, der længselsfuld maa
1. Bankdirektør Strøm, 2. Direktør venie paa den politiske Valgret. til. det fyldte 30te Aar, kan:
Harald Bing. 3, Cand. jur. Gustav de ud len k i
Philipsen. ullerede udøve den kommunale i.25 Aars Alderen, og det anses
FN
BORGERNES TILLIDSMÆND.
for en Æres-
sag at kunne
betale de 12
Kroner i
Skat, som er
Valgrettens
Betingelse.
Og Refe-
raterne fra
Borger-
repræsenta-
tionen, hvis
politiske
Sammen-
sætning nu
omtrent er
proportional
med . Folke-
tinget, læses
af- enhver
god Køben-
havner med
større Inter-
esse end
Rigsdags-
beretningen:
, Tanternes"
Tid er forbi.
Saaledes
som Forhol-
dene har ud-
viklet" sig,
imødeser
Borger-
repræsenta-
tionen med
Længsel den
Dag. da den
kan flytteind
isinenyeLo-
Borgerrepræsentanterne taler: kaler i Ny-
d. Bagermester Gætje. 2. Journalist J. Jensen.
rops Raad-
hus. Thi dens nuværende Bolig hører den gamle
Tid til. Salen, der ligger for Enden af Raadhusets
store Vestibule, er ikke bedre end mangen Pro-
vinsbys Byraadssal, Referenterne sidder bog-
stavelig talt ovenpaa hinanden, og tæt hag dem
er der lige Plads til, at 20—30 Tilhørere kan staa
og træde hinanden paa Ligtornene. Om Sidde-
pladser til .dem er der ikke Tale. Naar vigtige
Sager staar paa Degsordenen, staar Folk ofte
Timevis, udenfor og venter, for fat slippe med
ind.
Indenfor Skranken sidder de 40 Mænd bæn-
kede i trende Rader. Inderst troner Formanden,
Hr. Trier, med sine Sekretærer og Stenografer,
og ved Siderne har Borgmestrene, Raadmæn-
dene og ved visse Sager Politidirektøren Plads:
Medlemmerne rykke Aar efter Aar op til højre,
de nye indtage de gamles Pladser, saa at de,
der skal af næste Gang, altid sidder inderst
til Højre. Deres Bænk kaldes ,,Slagtebænken".
Forhandlingerne føres ganske paa parlamen-
tarisk Vis efter en Forretningsorden, som over-
holdes paa det strengeste. Dog maa man ikke
tro, at et Borgerrepræsentantmøde er kedeligt.
Købénhavnerne holder=af en kvik Vending, og
den Mand, som i den offentlige Diskussion har
vist Ævne til at sige en Spydighed og turnere
en. Brander, har "gode Chancer for at blive
Borgerrepræsentant. Fra' den kommunale Mø-
desal er. mangt et bevinget Ord naaet ud i
Folkemund; ja har nydt den Ære at komme i
Sømmerrevyen. Og er et. Ord først der, saa er
det jø klassisk, som bekendt.
Borgerrepræsentanterne faar ingen Løn eller
Diæter. Men de kører. gratis paa Sporvognene,
vasker sig gratis ved Rundetaarn, har Kort til
Tivoli: og har Ret til: at ride paa Fælleden,
ledsaget af. en Tjener. Det er da altid noget.
Man .skal dog - ikke derfor straks løbe ud
paa Fælleden i det Haab, at man til enhver
Tid,kan se alle Byens 40 Riddere med tilhø-
rende Væbnere galoppere omkring derude. Men
en Kendsgerning er det, at adskillige af Bor-
gerrepræsentanterne i -de senere Aar har lagt
sig. efter Ridekunsten — foreløbig dog uden
Tjener.
Muligvis er det denne stærke hippologiske
Interesse hos Byens Fædre, som har givet
Ideen til en Rytterstatue af Biskop Absalon.
Man kan ikke saa godt i Længden lade Sta-
dens Grundlægger nøjes med Apostlenes Heste,
medens de, der jo skylder ham al deres Glans,
som Planeterne faar deres Lys fra Solen,
præsenterer sig paa Lørups Årabere.
Det er i det
hele taget ri-
meligt, at man
gør det mest
mulige for den
gamle Bisp,
der fra sit
Stade i Raad-
husvestibulen
maa se paa
mangt og me-
get, han ikke
havde drømt
om, den Gang
han, som
Kæmpevisen
fortæller, var
bosat i Lille
Kongensgade.
Emil Bock.
SER
Biskop Absalon paa Vagt,
— 217 —
i:
id
bj
3
2
Ba
Fyratten.
TP" røres alle klokker,
og alle Fløjter kalder,
i lange Suk sig taber
MMaskinernes 'Rabalder.
ag fjærne Bakketinder
er Solen stedt til Pbvile,
og tunge, trætte kroppe
-mod Pbjemmets Tærskel ile,
Der tændes ØWlink bag Ruden i mangen
dunkel Vraa,
det blusser lystigt under Madvergryden,
der titter frem bag Døre saa mange Øjne
blaa,
der Ipttes efter kendte Trin i Gyden.
— 218 —
Rs min: w
FYRAFTEN.
Og alle klokker røres
og alle Esser slukkes,
det smælder rundt i Gaarde,
naar.tunge Porte lukkes.
Tbvor stærke Arme trælled'
for Brød til mange /dunde
snart børes ene Glammet
af Dladsens glubske bunde.
men dog er Livet dejligt og Du er aller=
$e, Livet, lille Grete, ér ikke. bare Fest —-
gaa lang en Dag, saa kort en Aftenglæde —
+
Hi
i
[|
"Bedst,
er Du blot glad, saa lad de: andre græde!
Karsten Kolding. |;
Adelina Genée. ”
Den danskfødte Danserinde Adelina Genée.
haft Lykken med sig i samme Grad som
Adelina Genée,; det store Londoner ,,Em-
: pire Teater"s første Solodanserinde. Hen-
des Liv er noget af et Eventyr: Frk. Adelina
er oprindelig en lille Bondepige fra Aarhus
Egnen, hvor hendes gamle Moder endnu lever.
Som ganske lille Pige blev hun adopteret af
EH mange unge danske Kunstnerinder har
res"
: sin Onkel Balléetmester Alexander Genée, og
'
$
i
debuterede i 10 Aars Alderen paa Kristiania -
Tivoli. .Ingen anede imidlertid den Gang,” at-
den smaa Adelina en skønne Dag skulle vinde
et Verdensry. Hendes Adoptivfader uddannede :
hende og en skønne Dag optraadte hun paa
kgl. Skuespilhus i Berlin. Den blonde Skønhed
gjorde straks usædvanlig Lykke, og under et
Engagement i Minchen voksede hendes Sukces.
Et smigrende Tilbud fra Wien lokkede Frk.
.…Géenée, men i Sledet for gik hun til London
for at optræde i Verdens-Stadens første Music-
Hall ,,Empire"; Se
"Det er her — i de store Udstyrs-Balletter,
der 'er Empires Specialitet — at. vor unge
+ Tiandsmandinde har høstet sine største Triumfer.
Henved en Snes af de største illustrerede Blade
har bragt hendes Portræt, og talløse begejstrede
Avisartikler er helligede hendes graciøse og
smukke Kunst. Den megen Virak er imidlertid
heldigvis ikke steget Frk. Genée til Hovedet:
Enhver, der har haft den Fornøjelse at gøre
hendes Bekendtskab, kan bevidne, at ,,Empi-
feterede Premiéredanserinde er den mest
fordringsløse, beskedne og elsværdige unge Pige
man kan tænke sig. Hun faar nu 450 Kroner
om Ugen, og ,Empire" har tilbudt hende fast
Engagement i 15 Aar. — Desværre har Frk.'
Genées Landsmænd ikke haft Lejlighed til at
se hende optræde efter at hun er bleven en
Stjerne med Verdensry.
Imidlertid, Adelimna Genée har foruden sit
Talent, sin nydelige vindende Person og sin
elskværdige Karakter endnu den uomtvistelig
'gode Egenskab: kun at være 22 Somre gam-
mel. Saa vi behøver næppe helt at opgive
Haabet om at se ,,Empires Primadonnaf i vor
Midte. wa
jø 18-30 sv nd DE
SALTE BAT
Smaascener af det brogede Havneliv.
— 220..—
Havneliv.
my AAR man pr. Dampskib. sejler op
1 gennem Sundet, øjner man i det
| fjerne den tætte, tunge Røg-
taage, der ligger som et For-
tæppe foran Scenen, Danmarks Hoved-
stad. Alt, som man kommer nærmere,
hæver det sig mere og mere, og naar
man er ud for Fæstningsrækken, opløser
Baggrunden sig i utallige Huse, Kirker
og Pragibygninger. For halv Kraft gaar
Skibet igennem Toldbodbommen, langs
Flaadens Leje, og saa endelig lægger
man til 1 Havnen.
Et øredøvende Spektakel er det første
Indtyk. Her en Fold. brægende Faar,
som, mærkede i rødt og blaat, venter
paa at blive transporteret til Kvægtorvet ;
hist en Flok gryntende Grise. Her bakser
en mindre øvet Jungmand med en Kæmpe-
tyr, der vrider Hovedet - for at undgaa
Trækket i dens Næsering.. Den store,
brede Mule er vaad og slimet, og Næse-
brusken synes hvert Øjeblik. at maatte
briste under Ringens Pres. : Overgangen
fra det-gyngende Skibsdæk til' Landjorden
passer ikke rigtig Tyren, men'snart indser
den, at det er fornuftigst at finde sig i
Skæbnen og de Hovednik, som Tovet,
der forbinder det ene Forben med Hornene,
uundgaaelig fører med sig.
Det er Dyrene, som .gør det meste
Spræl i Havnen. Arbejderne selv er faa-
mælte Folk, hvis Sprog er fattigt paa
Ord, men rigt paa taktfaste Opsangsraab,
der letter dem Taget, naar der skal bives
i Melsækkene, eller Petroleumstønderne
skal sliskes op paa den høje Vogn.
Er man sluppet godt og helskindet
gennem Sækkes og Fades spærrende
Rækker, staar tilbage en Spidsrod gennem
Dragernes Sværm. Fra en nærliggende
Beværtning løber de Væddeløb mod den
ankommende, Og efter endt Mønstring
trasker de tilbage til det fælles Hjem
eller smider sig paa den første den bedste
Landgangsbro,. hvor de midt i al Tumlen
sover trygt, indtil Halsen er. løbet tør
igen, og de trænger til at aflægge Besøg
i »Sømandens Fryd" eller ,,Den forgyldte
Tjærekande", for der at indtage en lille
Middag eller en ekstra fin Mælketoddy.
Tallerkener bruges ikke paa disse Steder;
i Bordet er. en rund Fordybning, deri |
hældes de gule Ærter, medens Madammen.
gaar rundt med Kødbollerne i Forklædet
og uddeler derfra det til Portionen hørende
Antal. I det Tilfælde, at der under Maal-.
HAVNELIV.
tidet skulde opstaa Stridigheder angaaende Ma-
dens Værdi til den afkrævede Pris, ved den
trivelige Værtinde ogsaa Raad derfor. Ved Hjælp
af en Sprøjte suges Tallerkenhullet tomt, ind-
til man bliver enig om Prisen. " Saa serveres
Ærterne paany. At stikke af med Servicet er
ligeledes forhindret, idet baade Ske, Kniv og
Gaffel er lænket. til Bordet.
Intetsteds i København taler Arbejdet saa
direkte og .saa levende til os som netop i Hav-
nen. Det er det, drøje Slids og de tunge- Byr-
ders vide Arhejdsmark, men en rask Opsang
gør Underværker,” den letter Grebet' og- lader
Bukken falde med den rette Vægt:
i ” Her gaar sexten — det var 'sytten!
Nu gaar atten — hele Natten —
Tyve Slag — lad Tallet. staa. —
Kodsk.
En god Gerning.
Af Wladimir se bel Pua Dansk ved C.. Kohl,
" nei Tichonitsch ligger for Døden!" —
i Kredsdommer Milowidow vendte sig for-
skrækket om imod Sindjalow. Han var lige vendt
hjem fra en Tjenestetur og alt andet end veltilpas.
»Naa — saa lad ham dø" tordnede han til
Kosakken, ,hvad kommer det mig ved? — Er
jeg maaske Læge eller Præst? — Hvad?" —
Soldaten trak paa Skuldrene: ,,Næ — gan-
ske vist,” — hans Bas-Stemme blev af lutter
Ærefrygt næsten til en Baryton — ,,men se —
Doktoren, han er ude at køre og Fa'r Am-
wrossi, han er henne hos Kirkeværgen:;"
OSAK Sindjalow traadte ind i Kredsdom-
i « "merensÅrhejdsværelseogmeldte: ,,Kar-
Kredsdommerens Ansigt blev dk af Raseri.
At et Menneske kunde blive saadan pint 'og
plaget! —. Lige kommen hjem — dødtræt.
Alle hans Forretninger havde suget hans' Kræf-
ter — Mord, fadbrud. Tyveri og Gud maa vide
hvad:. Og saa straks,” naar man endelig igen
sidder i sin lune Stue — Vrøvl — straks " Vrøvl.
»Hvad: er der: saa i Vejen med Karnei Ti:
Shåntsabse spurgte han endelig. -
»Hån ligger "og raller: Tre. Dage "har han
nu levet af Snaps” —.nu er han, snart færdig)
Men tale med Mem vil han — dét er sikkert
nok. Noget.har han vel paa Samvittigheden. " —
Mens Dommeren irak sin Kappe frem, stod
21 ==
EN GOD GERNING.
Kosakken og klagede: ,,Ja, ja, saadan er.det.
— — Overanstrængte bliver vi alle. — Se nu
.— om det saa er Jordemoderen, saa er hun
ikke til at faa fat i; nu har hun selv faaet et
"Barn. ,I 5 Aarf — sagde hun til mig ,har
jeg nu ventet og havde ikke Tid selv; nu maa
I virkelig undskylde mig."
— Gennem den snavsede Landsbygade va-
dede Milowidow til Tichonitsch's Hus. Allerede
i Forværelset hørte man den Syges Rallen og
medens Milowidow tog Kappen af, fortalte
Kokkepigen med grædende Stemme, idet hun
tørrede Øjne og Næse i Forklædet: ,,Han kre-
perer! I tre Dage har han kun drukket Snaps.
Aa Gud, aa Gud — hvad skal der blive af.os!f
Forsigtig traadte Milowidow ind i det halv-
mørke Værelse, Der lugtede af Petroleum og
Timian. É
Han gik hen til Sengen. Der laa Ticlsonitsch
i den høje Træseng med Hovedet dybt nede i
en Bomuldspude. :
Milowidow saa hovedrystende paa ham og
"sagde .saa halvhøjt: ,,God Dag, Karnei Ticho-
mitsch! Hvad er det for. Historier, De laver?” —
Et glansløst, gennemtrængende Blik traf Dom-
meren, Sengetæppet bevægede sig og Milowi-
dow lyttede: ,Ja — jeg — dør — Døden, for-
staar Du — sæt Dig — her — herhenne.' —
»Milowidow" hviskede Karnei — ,ser Du,
aling har jeg været — Daglejer — Smelte-
ovne — slidt og slæbt — 4000 Rubler —
dem har jeg givet til Kirken — ingen Familie —
— 10000 Rubler endnu — ingen — ingen véd
det — de — ligge i Haven — ved Æble-
træet — i en Æske — — — tag dem, min
Yen — brug dem — i mit Navn — til en
god Gerning — Du véd det bedst — Du, der
er en boglærd Mand — gør det — — min
Ven — en god Gerning — Gud — vil —
sikkert — lønne — — —
Karnei tav og Milowidow tænkte nedslaaet:
»Tak Skæbne — igen et Arbejde! Altid skal
jeg slide i det, — Finde paa en god Gerning?
Han bøjede sig endnu en Gang ned over den
Syge — — — — alt. er stille i Stuen, Vinden
hyler og slaar mod Vinduerne — Lyset flakker
i Lampen — Karnei Tichonitsch er død, Øj-
nene stive, Munden aaben, Ansigtet som en
Maske af Gibs.
Milowidow styrtede ud i Køkkenet og slog
stadig Kors for sit Bryst.
— — En Time efter gik han op og ned i
sin Stue. —
En god Gerning — det var dog en let Ting
at finde paa, — En god Gerning — f. Eks.
en Skole. — Ja naturligvis — en Skole! Fol-
kets Oplysning er en stor Ting!
" En Skole?” — tænkte han videre. — , Hvad
skal vi i Grunden med en Skole. Folket er
ludfattigt — har næppe til det tørre Brød, En
Skole kunde man dog ikke leve af. Og hvad
lærte man saa i Skolen? — Ikke andet end
hvad man havde glemt et Aar efter, — næ —
ingen Skole — ingen Skole.
— Et Hospital? — Ja — Børnene dør jo
her som Fluer — det. var en god Ide! Sund-
hed er dog Hovedsagen! — Men vil nogen
mon ind paa et Hospital? Bønderne maa jo
ligefrem slæbes der ind med Magt. De er bange
for Lægen og tror kun paa kloge Koner. Næ,
det kan ikke hjælpe. — Næ — Fanden i
Vold med alle Hospitaler! —
— — Maaske et Herberg for Hjemløse? Her
kommer jo saa mange Arbejdere — sultne, for-
frosne, uden en SkKilling i Lommen. De véd
ikke, hvor .de kan overnatte. De har intet,
hvortil de kan helde deres Hoved. — Et Her-
berg er godt! — — — — — — — Og dog —
det er farligt!” Slagsmaal — — og man kan
risikere at” miste sin Post — blive kaldt De-
mokrat, Folkeven —,— næ det gaar alligevel
ikke — nej ,det tør jeg ikke.”
Endelig sank hantræt om paa en Stol. Lampen!
var slukket,gennem Vinduet saa man ud i Natten.
Han var nær ved at græde. Hans Tjeneste
havde 'udsuget hans Kræfter, saa han ikke mere
kunde fatte en, Besluining. Aa den Tjeneste!
Og i Morgen skulde han op Kl, 67/, og køre
ud i det forbistrede Vejr. Rask klædte han sig
af — han maatte have Hvile — men sove
kunde han ikke. ;
Aa min Gud — min Gud. Jeg kan ikke
holde dette her ud — Tjenesten -overstiger
mere og mere mine Kræfter. Havde jeg blot
saa meget, at jeg kunde købe mig en lille
Gaard og leve rolig og tilfreds. Ja, saa vilde
jeg opgive Tjenesten. — Og saa det at være
Kredsdommer, hvad var det andet end at gaa
rundt og være Bussemand: for Bønderne. Aa,
Gud, hvem der kunne opgive alt dette!" —
Han sprang op af Sengen: ,,Er det muligt?"
Ja, den var funden, den gode Gerning!
»Er det ikke en god Gerning at forlade
Tjenesten, leve roligt og stille, ikke indgyde
nogen Skræk, ikke mere udpante de stakkels
Bønder? — Jo, uden Tvivl! Det er den ene-
ste, sande gode Gerning!"
Og glad vikler han sig atter ind i sine Tæp-
per. Nu er det afgjort. I Morgen henter han
Pengene ved Æbletræet, tager sin Afsked -og
køber et lille Gods. Han: vil leve i Venskab
med Bønderne, understøtte dem med Penge.
Og Naboerne vil byde ham velkommen, naar
han besøger dem. :
Da Kosakken næste Morgen kom ind for at
vække Kredsdommeren, fandt han ham sovende.
Et'saligt Smil svømmede om hans Læber, thi
han drømte om sit Hus, sin Mark, om den blaa.
Himmel og de kvidrende Fugle. — Han drømte
om sin gode .Gerning. !
— 299 —
En nem Befordring.
N tysk Sømand, Kaptajn Grossmann,
har opfundet et Par Vandskier, ved
hvis Hjælp han er i Stand til at glide
hen over én nogenlunde rolig Vandflade
paa samme Maade som man kan se visse In-
sekter løbe paa smaa Vandhuller.
Vandskierne er to lukkede Blikrør, ca. 6 Alen
lange, som er fastspændt paa Fødderne. Under
hver af Skierne sidder tre Klapper, der ligesom
Fiskenes Brystfinner lægger sig fladt op, naar
Farten gaar fremad, men ved den mindste til-
bagegaaende Bevægelse spiler sig ud og mod-
sætte sig denne.
Saaledes er man i Stand til at løbe afsted
ganske som paa Skier. En Dobbeltaare træder
til Styr i Stedet for Skistaven, naar der skal
foretages en Drejning. Skierne- vejer omtrent
40 Pund og kan bære 200 Pund.
Man kan med disse Apparater med Lethed
sætte over ret brede Flodløb. Deres praktiske
Nylte har Opfinderen bevist paa bedste Maade
derved, at han paa sine Vandskier allerede har
Kendte Navne
fra By og Land.
Udnævnelse.
Embedet som Professor i pato-
logisk Anåtomi efter Dr. Carl Lange
er bleven besat med tidligere Pro-
sektor, Dr. med. Johannes Grip Fi-
biger, efter en Forelæsningskonkur-
rence imellem denne og Dr. med.
Skeel. £
Dr. Fi-
biger, som
kun er 33 |
Aar gam-
mel, eren
Søn af den
som Mili-
tærlægeog
medicinsk
Forfatter
ansete Dr.
Christian
F. (d.1873)
og Forfat-
terinden
Fru Elfri- Professor Fibiger.
de F., og ;
tilhører en gammel, højt kultiveret
Slægt af Præster, Officerer og Læ-
ger. Kun 23 Aar gammel blev han
medicinsk Kandidat og kastede sig
over pathologiske Undersøgelser,
som han har drevet med stor Flid,
dels under Carl Salomonsen og
Lange; dels i Udlandet. Som Re-
servelæge ved Blegdamshospitalet
har han tillige faaet en grundig
praktisk Uddannelse.
1895 blev han Doktor paa en Af-
handling om Difteritis, og senere
Prosektor ved Universitetet. Han
har blandt Studiekammerater og
Kolleger altid været ligesaa afholdt
som anset, og baade ældre og yngre
Medicinere ser ham med Glæde be-
træde Universitetets Lærestol, hvor
han .sikkert ikke vil gøre sin For-
gængers Minde Skam.
Dødsfald.
Et af vor Handelsstands ældste
Medlemmer, Grosserer Georg Peter-
sen, som siden 1846 har været Chef
for det gamle, kendte Firma Friedr.
E. Petersen, er pludselig afgaaet
ved Dø- z
den. Den
Afdøde
” indtog”
ikke alene
gennem
sin private
Virksom-
hed en
anset Stil-
ling, ogsaa
udadtil i
vor Han- .
delsver-
den var
han en
meget be-
—————
Etatsr. Georg Petersen.
—903 —
frelst 20 Mennesker fra at drukne.
5
troet Mand. Som Formand for Pri-
vatbankens Raad, som Medlem af
Grosserer-Societetets Komité og Sø-
og Handelsretten har han indlagt
sig store Fortjenester. .Ligeledes var
han Medlem af Bestyrelsen for »De
private Assurandører" og Formand
i »Nordisk Brandforsikring.” Paa
Grund af sin Retsindighed og Ar-
bejdsomhed og ikke mindst for sin
store Hjælpsomhed i alle Forhold
var han en i sjælden Grad afholdt
Personlighed. Etatsr. P. var dekore
ret med Ridder- og Sølvkorset.
Vor Toldetat har. nylig mistet
en af sine Spidser ved Toldinspek-
tør Sophus
Grad-
manns
Dødsfald.
Den Afdø-
de, der
for sin"
Dygtighed
som Told-
embeds-
mand, nød
stor An-
seelse,
havde til- 2
lige ved
sin hu-
mane Op-
træden og vindende Elskværdighed,
forstaaet at vinde sig mange Venner
og megen Paaskønnelse blandt .det
=
Toldinsp. Soph. Gradmann.
store Publikum, der daglig kom i
Berøring med ham. I den sidste
Tid var hans Helbred blevet skrøbe-
ligt, og efter nogen Tids Svagelig-
hed bukkede han under for sin
Sygdom, næppe 67 Aar gammel.
En af Vardes mest kendte og an-
sete Borgere, fhv. Toldforvalter Hans
Christian Nissen, er nylig død i en
meget høj
Alder.
Nissen
er født d.
11. Juli
1818 i Kal-
lundborg,
hvor hans
Fader var
Prokura-
tor. Fra
Faderens
Kontor
gik han
É over i
Toldforvalter H. C. Nissen. Toldetat-
en og vir-
kede som Assistent og konstitueret
Toldforvalter i mange Provinsbyer,
indtil han i 1866. kom til Varde,
hvor han blev Toldoppebørselskon-
trollør og senére Toldforvalter.
Denne Stilling beklædte han lige
til lste September f. A., da han tog
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
sin Afsked og udnævntes til Etats-
raad. Ridder var han allerede fra
1878.
Den Afdøde indtog en fremtræ-
dende Stilling i Byens kommunale
Liv, og beklædte adskillige Tillids-
poster. Han skabte sig en stor Kreds
af Venner, der sent vil glemme
ham. Desuden var han ved Familie-
hbaand knyttet til den By, hvor han
havde virket i 44 Aar.
Etatsraad Nissens Lig er ført til
København for at blive brændt i
Krematoriet.
Jubilæum.
70-Aars Officers-Jubilæum kunde
for kort Tid siden fejres af den
ældste Kavalleriofficer, afskediget
Oberst Adam Wilhelm v. Gerlach,
R. af Dbg. og Dbgm. Jukilaren er
født! i København den 23. Januar
1813 og blev Landkadet i 1828.
Efter Udnævnelse til Secondløjtnant
blev han i .Maj 1831 sat å la suite
med 2. Livregiment. To Aar senere
forsattes han til det sjællandske
Landsener-Regiment og var Premier-
løjtnant ved dette, da Krigen ud-
brød i 1848 Han deltog i Fægt-
ningen ved Mysunde d.-21. April
S- Å., avancerede det næste Aar til
Ritmester og kom i Ilden ved Graa-
sten og Ullerup den 3. og 6. April,
hvornæst han i 1850 var Deltager
i Slaget ved Isted, hvor han under
Katastrofen ved Stolk havde Lejlig-
hed til at udmærke sig saaledes, at
han erholdt Ridderkorset. Under
Felttoget 1864 førte Gerlach som
Major det ene af 4: Dragonregiments
Halvregimenter, og udnævntes til
Oberstløjtnant d. 16. August 1865
samt til Chef for 5. Dragonregiment,
hvilket
han kom-
mandere-
de til den g øret
19. Septbr. 7 a
1867, da ;
han er-
holdt sin
Afsked
medOberst
Karakter.
Den 19.
December
1890 fik
Obersten
Sølvkor- Oberst v. Gerlach.
set. Den
gamle Offlcer der altid har været
afholdt og æret af sine Foresatte
. og Underordnede, er trods sin højz
Alder fuldstændig legemlig og aande-
lig rask.
Redigeret af GEORG KALKAR.
Hver 8. Dag's' sidste Kvartal…
I det nu afsluttede Kvartal har Hver 8. Dag" kunnet byde paa et ualmindelig rigt og afvekslende Tekst
øg Billedstof. "Ved at kaste et Tilbageblik over Kvartalets' Indhold, vil man finde en Bidragsliste, der afgiver
et fortrinligt Agilationsæmne for de af vore Venner,'der vil virke for Bladets yderligere Udbredelse, erindrende den
gamle Sandhed, at en Fladig øget Åbonnentkreds giver et. stadig bedre Blad. Oktober mHarfal har bl. Å.
indeholdt:
Originale Bidrag af den italienske Komponist 7 Leoncavallo: »Bazat,
den franske Prins Jean af Orléans: ,,Den danske Garde", (Med Tllust: GL Kong )
Holger Drachmann: Mit Portræt.
Henrik Cavling: Den gamle Bro.
Gustav Esmann: Politiet.
Thomas P. Krag: Gammel Jul.
Anton Melbye: Livsfilosofi ved Stranden,
Mylius-Erichsen: Efleraar paa Heden.
Gustav Esmann: Hjerfeknusere.
Johannes Dam: Den syge Digter.
Carl Muusmann: Et levende Billede.
” Emil Opffer: Nat Paa. Vesuv.
Victor Foss: Armløse Kunstnere.
Gustav Hetsch: ,,Carmen"'s Komponist. -
Henry Ette: Sælfangere.
Johannes. Dam: Den kgl. Ballet.
Otto Høy: Italienske Genrebilleder.
Fritz de Zepelin: Romeo og Julies SI L- lå
Victor Foss:.De sorle Distrikter.
Fridtjof Bon: Politi-Parole.
Med særlig Tilladelse har ,,Hver 8. Dag"s fotografiske Medarbejdere kunnet tage følgende Billeder:
En pas-de-deuæ i Ballettens Prøvesal, — Polili-Parolen under Politidireklørens Forsæde," — JAT-
bejderkoncerternes Publikum. — Etatsraad Heide i Privalbankens "Kontor. — Grev Mogens Frijs
i sil Arbejdsværelse. — Justitsministeren taler. — Emil Poulsens 'sidste Aften paa Scenen, —'
Borgmester "Borup i sit Kontor. — Sophus Schandorph i sit Hjem, — Holger Drachmann: — Ko-
stumebilleder af Fru Hennings, Olaf Poulsen og Mantzius, "folograferede bag. Scenen 0, S. VU."
Nr. 15. 3004984 &
Søndagen den 13. Januar.
10 Øre om Ugen.
ø 1 Kr. 25 Øre Kvartalet,
Sophus Schandorph.
€
Numvet mal n
Sophus Schandorph og Holger Drachmann paa Oplæsningstourné.
— 225 —
AA fandt han da Hvile
— i det nye Åarhundre-
des første Morgengry.
Han var en af dem
som, hver paa sin Vis og hver
efter sin Text, prækede den
nye Tids Tanker for den gamle
Tids Mennesker, frejdig som
kun faa, ærlig som endnu færre.
DetAarhundrede, han i Åanden
tilhørte, vil ikke glemme ham.
Vi har haft, og har endnu,
Digtere, som anslog mere klin-
gende Akkorder, og hvis Ska-
ben vakte større Bulder og
Gny end hans. Han var ikke
Sensationens Mand, og hans
Bøger gik ikke af som varmt
Brød, der skal nydes i Dag,
fordi det i Morgen er uspise-
ligt. Derfor var han, trods al
sin Flid, en fattig Mand indtil
det sidste, og er hans For-
lægger rig, saa er han ikke
blevet det ved ham. Men det
af Schandorphs Arbejde, som
slog ned og slog igennem —
om hos faa eller mange, derpaa
kommer det ikke an — vil
om mange Åar staa saa friskt
og levende som i Dag, fordi
det er hans Tids Historie, set
med en ærlig Sandhedssøgers
og en ægte Poets Øje.
Det har hos mange forvirret
det rette Syn paa Schandorphs
Personlighed, at Omstændig-
hederne knyttede hans Navn
til en literær Kamptid. Han
var født 8. Maj 1837, var
SOPHUS SCHANDORPH.
altsaa moden Mand, da Halvfjerdsernes kamp-
lystne Ungdom stormede frem. Han blev deres
Mand, fordi Tilbagegangstiden i Treserne saa
længe havde knuget og hæmmet ham. I det
ny var der Liv, Bevægelse, Fremgang, alt det,
han vilde og haabede. Men større Modsætninger
end de to Digternavne, som i de Tider altid
nævnedes i ét Aandedrag, hans og Drachmanns,
findes vel næppe.
Heller ikke blev det den nye Tids Missions-
virksomhed, Fanfarerne og Krigsmusiken, som
blev hans Gærning. Han blev sin Tidsalders
Genremaler og fortsatte saaledes i mangt og
meget Goldschmidts Værk. Den lille sjællandske
Købstad, hvor By og Land, Borger og Bonde
gaar fredeligt i Spænd, blev hans aandelige
Hjem. Der færdedes han helst, men udefra, fra
Livet og fra Bøgerne hentede han sin Luft, der
holdt ham frisk midt i al Provinsens bestandige
Borgerlighed. Og han havde Lunger at aande
med og Lunger, som kunde le. Ikke for intet
blev de store italienske Komikere Goldoni og
Gozzi hans kæreste Omgang, for ikke at tale
om Holberg. Den, som har hørt Schandorphs
lyse, befriende Latter, vil huske ham som Legem-
liggørelsen af det gode danske Humør, bag
hvilket det varme Hjærte slaar.
Selv har han skrevet Forsvaret for det Lave
og Ringes Plads i-Literaturen, den han i sin
Gerning med Mesterskab slog fast, i disse
Limier:
— det er lige meget, hvor
Staffeliet op du slaar,
naar der blot et Livslys flammer
— Hvis med Aand, Talent du møder,
frygt ej for det ;,Simple, Raa'':
kun det Billed vil bestaa,
der i Sandhedslyset gløder.
Schandorph opslog sit Staffeli overalt, hvor
den ægte, uforfalskede Almue færdedes uden
Sminke og uden Skaberi. Paa Trommesalen, i
Kroer og Kipper, i de smaa Bagbutikker, i
Folkestuer og Kostalde. Han kendte dem alle,
forstod deres Tanker og talte deres Sprog, og
han tegnede dem med en Hogarths Sanddru-
hed, men tillige med en Frants Hals, lykkelige
Lune. Hans Smaafolk er saavist ofte baade
simple og raa, men paa Bunden af deres Hjærte
finder han altid deres Ulykkes Undskyldning,
Forstaaelsen og Forsoningen. å
Det bliver især disse Billeder af det 19de
Aarhundredes Hverdagsliv — ,Fra Provinsen",
»Novelletter£, ,Smaafolk" 0, s. v. — som vil
hævde Schandorphs blivende Plads i Literaturen
som en af dem, der har givet Folkets aande-
lige Billede Kunstens Form og Farve. Men det
skal ikke glemmes, at der rundt om i hans
Digtning, selv hvor han var udenfor sit egent-
lige Omraade, findes saa rige Fond af sund
Livsfilosofi, ren og mandig Tænkning, fin og nobel
Følelse, at ingen, som vil søge Næring af vort
Lands Literatur, tør gaa dem forbi. Ikke mindst
vil man i hans Digtsamlinger finde Vers, som hæv-
der ham Pladsen som en af vore bedste Lyrikere.
Han skrev kun sjældent i første Person. Men
i et lille Vers har han dog anslaaet en Klang
af den stille Vemod, der hos ham strømmede
neden under Overfladens Larm og Brusen — —
For mig skal ingen Klokker
til Ligfærd ringe;
at død er slig en Stakkel,
kun lidet spørges.
Mit hele Følge være
min svundne Ungdoms Drømme
i Sørgeklæder.
Sophus Schandorph. (Portræt fra Beg. af 80'erne.)
Det er saavist ærligt ment, som det er skre-
vet. Men den i sit Inderste saa beskedne Mand
har skattet sin Betydning for ringe. Det er ikke
Bøgernes Oplag, som bestemmer en Digters
Plads i Samtid og Eftertid. Og ved Schandorphs
Baare vil ikke blot de svundne Drømme give
Møde. Den Manddomsslægt, der talte ham i
sin Midte, og den Ungdom, for hvilken han var
et Forbillede og en Ven, vil flokkes i fælles
Tak om hans Grav. Johannes Dam.
CS
— 99% —
j RET, VIDES (0
55, GPS DYSE
»
6 GL: G vv
AND, EN ØD OG
Do f EG DK
= MD ENES TER ØR
w BØDE g 2 TIN rs å PÆN
ER 22 RL ØS ID TA MAE ill,
É lle, ! mr SM // Æ
ng LTR eyyg d
Et Ægteskab for en Dag.
Af I. H. Rosny.
I.
IT første Ægteskab varede kun nogle
faa Timer og afbrød ikke min For-
lovelse med den, der senere skulde
blive min virkelige Hustru. Dog var
det et officielt Ægteskab og uimodsigelig den
bedste Gerning, jeg har gjort i mit Liv. Der
er mange Fejl, jeg tilgiver mig selv for den
Lykkes Skyld, jeg skænkede min lille Hustru
for én Dag .....
— For flere Aar siden lod jeg undertiden
en gammel Kopist, der boede i Estrapadegade,
udføre en Del Arbejde for mig. Det var en
overordentlig hæderlig Mand, der ved en uaf-
brudt. Række af Uheld, som han havde den
Svaghed at fortælle til alle og enhver, havde
set sig nødsaget til at tjene sit Brød- ved Af-
skrivning, Jeg holdt meget af at høre paa ham,
thi hans- Fortællinger havde Liv og Farve, og
medens han snakkede, betragtede jeg hans
Datter, en beskeden, blond ung Pige, der sad
og kopierede nogle Forretningspapirer. Et Par
Gange traf jeg hende alene, og jeg kunde ikke
lade være at lægge Mærke til, at min Nær-
værelse gjorde hende forvirret. Hun var ikke
egentlig smuk, men havde et kønt Blik, der
lyste af ydmyg Ømhed. Jeg fik Godhed for
hende, og hun forstod nok, at hun ikke mis-
hagede mig. Mine venlige Ord faldt i hendes
unge Sjæl, der var saa dyb, at jeg vist selv
vilde være bleven forskrækket, hvis jeg havde
kunnet se helt tilbunds i den.
Efter nogen Tids Forløb maatte jeg gøre en
lille Rejse. Paa denne Rejse. blev jeg forelsket
i en ung Pige og kort efter forlovet med hende.
Netop den Dag, jeg var kommen tilbage til
Paris for dér at gøre nogle filosofiske Ungdér-
søgelser færdige, banker det paa Døren, og min
stakkels Kopist kommer ind helt bleg og for-
styrret. Han var bleven mager og hans Øjne
var opsvulmede af Taarer.
»Undskyld, at jeg saaledes trænger mig ind,”
sagde han, ,men De har altid været saa god
imod mig, min Datter ligger for Døden!"
»Saa!"f svarede jeg yderst deltagende, uden
at jeg dog følte synderlig Bevægelse.
»Hun ligger paa Hospitalet . ... jeg kommer
for at bede Dem.... for at sige....
Han brød af og mumlede nogle uforstaaelige
Ord, idet han saa bedende paa mig, og sagde,
saa uden al Overgang:
»Min Datter elsker Dem!....Nu da hun
skal til at dø, tænkte jeg ..
Uden at give mig Tid til at komme mig
lidt ovenpaa denne mærkelige Kærlighedserklæ-
ring, begyndte han en besynderlig, langtrukken
og dog saa rørende Kærlighedshistorie, at jeg
fik Taarer i Øjnene.
»Vil De ikke nok se til hende? Aa, hvor
vilde hun blive glad .... Hun har kun nogle
faa Uger tilbage at leve i!"
En Times Tid efter sad jeg ved den unge
Piges Seng. Hvor hun var rørende, som hun
laa dér med den nære Døds Fred over sig!
Det var som gav den hende en egen Ynde.
Hendes smærtefulde Blik straalede, da hun fk
Øje paa mig, og ved at se hendes Glæde kom
mit Hjærte til at banke. Hun gættede lige
straks, at hendes Fader havde sagt mig alt,
og gav sig til at tale om sin Kærlighed, for-
talte mig hele sin sørgelige og dog saa dyre- -
bare Roman. Det var et stakkels resigneret
Hjærtes Historie, saa rig paa uendelig Ømhed;
en Sjæls Vaagnen til Liv .... hendes Frygt
for ikke at være genelsket .... hendes Læng-
sel efter Døden.....
Hun vedblev at tale, medens jeg i dyb Be-
vægelse betragtede det blonde Hoved, der hvi-
lede paa den hvide Hovedpude, de smukke
Øjne og den fine Mund. Til Slut spurgte en
skælvende Stemme:
»Og De.... har De aldrig... . aldrig?”
Hvad skulde jeg svare? Her vilde Sandheden
være Bøddel og Løgnen Trøst. Jeg handlede,
som Medlidenheden bød mig:
nJeg har elsket Dem længe!
»Er det sandt?”
»Om det er sandt!"
der —
ET ÆGTESKAB FOR EN DAG.
Over hendes Ansigt gled der et Udtryk af Saaledes gik Tiden og vor Bryllupsdag kom.
en Glæde, jeg aldrig mere vil faa at se i denne Efter at den borgerlige Vielse havde fundet
Verden — de til Døden Fortvivledes Glæde! Sted, rejstes der et Alter i hendes Værelse, og
Og der rørte sig i dette Øjeblik, skønt jeg hun fik den hvide Brudekjole paa. Hun hyllede
ikke elskede hende, noget skønt og godti min sig i sin Ynde og Skønhed og straalede som
Sjæl — et Atom af den Godhed, der førte de en Majdag, naar det stunder mod Aften, og
store Mystikere i Døden. der fra Damme og Høje hæver sig en let Taage
og Blomsterne holder inde med deres Lovsang,
I. medens Lyset stille døer bort ... Hun levede
Ulykkeligvis følte hun sig i de paafølgende tyve Aar i denne ene Time ... Jeg behøver
Dage instinktmæssig greben af Tvivl og hun blot at lukke mine Øjne for at se hende for
sagde: mig. Det er, som kun hendes skønne Øjne og
»Men vil Du nu ogsaa gifte Dig med mig?" hendes Læber, hvorover der glider et saligt
Jeg svor derpaa og hun smilede lykkeligt Smil, er tilbage i hendes lille, fine Ansigt, Hun
til mig. folder sine magre Hænder og lytter til Præstens
En Dag var hun saa uimodstaaelig i sim Stemme, der langsomt fremsiger Vielsesformu-
Finhed og tilbedende Kærlighed, og min Be- laren. Hun lægger skælvende sin Haand i min
vægelse saa dyb, at jeg vilde give hende den og udtaler et ,ja", der er fuldt af Tro og
største Lykke, der kuude times hende. Ak, det inderlig, dyb Højtidelighed . .. Saa falder hun
kostede mig jo intet, thi ethvert Haab om Hel- sammen, hendes Kraft er brudt; men Træt-
bredelse for hende var ude. heden forekommer hende velgørende og hun
»Jeg vil lade lyse for os," udbrød jeg. drager mig til sig og hvisker ømme Ord til
Hendes Glæde var ubeskrivelig. Hendes An- mig, hun glemmer alt for sin berusende Drøm.
sigt straalede i vidunderlig Glans, og medens Den mørke Skygge vokser hurtigt. Hendes
hun, halvt grædende, halvt leende, trykkede mig Kind bliver graa og Tindingerne indfaldne; men
til sit spinkle Bryst og fremstammede sin Kær- hun føler ikke Døden komme. Hun elsker, hun
ligheds Højsang, følte jeg, at jeg havde givet er lykkelig. Og jeg, der først følte mig greben
et menneskeligt Væsen en Lykke, der inde- af Rædsel, jeg er roligt Vidne til hendes jub-
holdt et helt Livs Fryd og Glæde. lende Død. Hendes lysende Hoved med de store,
Jeg vil ikke opholde mig med at fortælle, straalende Øjne hviler paa min Arm og den
hvorledes jeg bar mig ad med at faa min For- kostbare Moiré Brudekjole bølger om "hende
mynders Samtykke, min Forlovedes bad jeg som en Sky.
ikke engang om, jeg var vis paa, hun vilde Henimod Aften hvisker hun: ;
tigive mig, naar alt var forbi. Der blev lyst, »Elsker du mig, Jacques? . .. Elsker du den
og jeg traf Forberedelser til vort Bryllup. fattige Pige? . . . Aa, min Gud! ,.. Vi vil
I de Uger, der paafulgte inden Vielsen, levede leve længe . . . Jeg føler, at jeg ikke kan dø
hun i en Henrykkelsesrus. Hendes Smærter tog ...ikke nu mere... Hendes Stemme kommer
af. En vidunderlig Skønhed lagde sig som en langt borte fra det hemmelighedsfulde Fjærne,
Helgenglorie om hende. Jeg var ganske blændet det lyder som Klokker paa Havet, Skælven af
og følte for hende en dyb, inderlig Ømhed, den Løv... Uden Dødskamp bliver Legemet koldt
Ømhed, en Moder nærer for et yndigt Barn, i sin pragtfulde Ligdragt. Hun gentager med et
der skal dø. Jeg havde ladet hende flytte over svagt Smil og et inderligt Blik:
paa et Officiantværelse; der blev hun plejet »Jeg kan ikke dø! og hendes-Ånsigt stivner
af de dygtigste Læger, og en barmbjærlig med et Udtryk af rig Lykke, af uendelig Salig-
Søster vaagede Dag og Nat over hende. Jeg hed. Mit Hjærte bæver; i dette Øjeblik elsker
tilbragte største Delen af min Tid hos hende; jeg hende som en Fader, en Moder, en Elsker
jeg kunde ikke blive træt af at føle hendes til- ... Hun fremstammer endnu engang:
bedende Blik fæstet paa mig og at se den »Jeg elsker dig... vi vil bo paa Landet...
Henrykkelse, ethvert af mine Ord, enhver af Violer . . . og gaar bort i sin dybe Glæde.
mine Bevægelser fyldte hende med. Oh! jeg Det er bleven Aften og Mørket er faldet paa.
husker visse Mørkningsstunder! Hendes blege Med dyb og rolig Sorg betragter jeg den fine,
i Ansigt smeltede harmonisk sammen med Tus= brudeklædte Skikkelse, og jeg føler, at meget
| mørket og hendes svage Stemme mumlede sagte skål vorde mig tilgivet, fordi jeg har givet et
Kærlighedsord, der lød som Vers af Højsangen: stakkels Hjærte, der tørstede efter Kærlighed,
»Højere end Gud! ., . højere end den hellige Illusioner af at være elsket og en Døende
Jomiru! . .. højere end mit Liv og alt, hvad Lykken.
der lever!
Ørstedsparken i Sne. Amatørfot. af Sigurd Trier.
Den første Sne.
| lp aser Wover
Iulles i VWintersøvn vuggende,
Buskene sover
sagte i Hftenvind sukkende.
Lydløst og varsomt derover
sænker sig Fnuggene.
129080 — "SER Dee" aen
>> ere
Kø es wartd
ki ST TE STN g— > SRI
$tavnsbundne $vaner
triste paa Waagerne gynger sig —
Brødrenes Baner
dristigt mod $olkyster slynger sig.
$tækkede 'bavfugl, jeg aner
Savnet, som tynger dig!
Biels Wiig.
, A
? ig HVN TLS
. me: rer
"Aa
Strænge Tider. Amatørfot. af Sigurd Trier.
ULD
hy
RR 92
orm fr
73
En Nekrolog.
ner egentlig Folk, jeg ikke kender videre
eller mere, men som jeg en Gang har
set i,en Situation, jeg husker, og som nu bliver
levende i min Erindring, naar jeg ser deres
Navn i Dødslisten.
Han, der nu er død, husker jeg paa hans
Mundheld: bare man faar godt begyndt.
Det var ikke løs Snak hos ham, det var
hans Religion. Hvordan han endte, ved jeg ikke,
for Dødslisten siger jo ingen Ting. Men jeg
har været med til et Par af hans Begyndelser.
En Dag bad han mig skrive et Digt til en
Dame, han elskede. Jeg lovede det paa den
Betingelse, at han ingensinde røbede mit For-
fatterskab. Naturligvis, svarede han; hun skulde
jo netop tro, at det var ham. Da jeg indvendte
at det jo var lidt farligt, hvis Digtet nu blev
godt, rystede han energisk paa Hovedet:
»Skidt med det", sagde han. ,Bare jeg faar
godt begyndt."
En anden Dag traf jeg ham hos min Frisør.
Han var i Færd med at blive krøllet. Af Na-
turen havde han et overordentlig stridt gult
Haar, og jeg spurgte ham, hvad Meningen var.
Han svarede, at det var en Dame, han første
Gang skulde sammen med i Aften, og som
han gerne vilde gøre det bedst mulige Indtryk
aa.
> »Men tænk dog paa Skuffelsen, Menneske",
sagde jeg. ,Tænk bagefter... det er jo rent
Bedrageri. Damen bliver jo rasende.”
»Det klarer jeg nok”, svarede han tillidsfuldt.
»Barc jeg faar godt begyndt... synes De ikke,
jeg er kønnere?” >
Han stod og drejede sig foran Spejlet, et
fuldkomment Olietryk af en Engel, slolt og
glad og sikker paa Sejren. É
Saa kom han en Dag og inviterede mig med
til sit Bryllup.
OLK er rent tossede til at dø for Tiden,
KE jeg mener Folk, jeg kender... jeg me-
Jeg var meget overrasket over Invitationen,
da vort Bekendtskab var ganske flygtigt, og
spurgte, om det skulde være et meget stort
Bryllup, siden jeg kunde nyde den Ære at
komme med, Det skulde det egentlig ikke,
sagde han. Men han vilde sætte ganske særlig
Pris paa at faa mig med, og jeg maatte ende-
lig ikke sige nej til Indbydelsen. Jeg havde den
største Lyst til at spørge, om det var Damen
med Digtet, eller Damen med Krøllerne, eller
de to Damer maaske var en og den samme,
eller Bruden muligen var en tredje. Men jeg
gjorde det ikke, vilde hellere kende saa lidt til
det hele, at det blev morsomt.
Da jeg havde sagt ja, indviede han mig 1
ÅAarsagen til, at han saa gerne vilde have mig
med.
»Jeg har i Sinde at anmode Dem om at føre
min Kæreste op ad Kirkegulvet," sagde han.
»Det er en stor Ære," svarede jeg, ,,men jeg
kender jo slet ikke Deres Kæreste. Der maa
da være andre, som er nærmere til det".
»Det er der", sagde han. ,,Hendes Fader er
død, men hun har en Onkel. Han er imidlertid
meget lille og desuden en Smule halt. . Min
Kæreste er meget høj, og det vil se brillant ud,
naar De fører hende op ad Kirkegulvet.'
»Jeg. kan naturligvis ikke andet end føle mig
baade smigret og taknemmelig", sagde jeg.
»Men... tag mig det ikke ilde op... De er jo
selv ikke ret høj.... eller De er jo egentlig
netop lille... hvorledes vil det da se ud, naar
De fører Bruden ned ad Gulvet..."
ȁAa", sagde han. ,,Hvad har det atsige...
til den Tid er vi jo gift... det kommer an paa
eu smuk Begyndelse."
— Nu er han død.
" Jeg tænker paa, om det er en god Begyn-
delse, eller...
Carl Ewald.
”
Sig G CSE læs
2, Btædefiat KN
2. Meta. fl
i
| Å "|
Ny Kobenhavns Overø" W!
los meiffeurs ”
"i souBafte pour fa
nouvelfe année. — V
Nytaarsønsker.
| KDE 57 CfefsHurcau
' —& Fink nede mn Ze (poffe de CopenBasuc. !
| ) (Perfonafet i (amffige El Le perfonne!
KofBen6avns des Bureaur de (Pofte
de Copenfegue.
Nytaarskort, udsendt i Aaret det danske Postvæsen.
Fr
' D betyder Iltelegram.
ET er en forholdsvis ny
Skik — der er vel
dem, som uden Be-
tænkning vil sige
Uskik. — at bringe sig i Erin-
dring hos Venner og Bekendte
ved Jule- og Nytaarskort. Den
er til utvivlsom Glæde for
Kunstnere, Bogtrykkere og Papir-
handlere, men til usigelig Kval
for Postvæsenet, der- ved den
Tid ser sine Lader fyldte af
Millioner af Breve, som de
stakkels røde Mænd maa for-
dele fra Kælder til Kvist.
Men Postvæsenet knurrer ikke
mod Tidens Fremskridt, det ta-
ger dem op og tilegner sig dem.
Og i de sidste Aar er Post-
væsenet selv blevet de ivrigste
Kortmennesker. De har jo og-
saa den Fordel, at de sparer
Frimærkerne, deres Nytaars-
hilsener gaar som Tjenestesager.
Mellem alle større Postkon-
torer i Verden udveksles der
nu Nytaarshilsener, stundom ved
, sædvanlige Godkøbskort, men
ikke sjældent ogsaa ved smaa
Kunstværker, som er tegnede
Svar betalt
+ Tlsvar betalt
Kollationering
betalt.
i denne særlige Anledning og med Anvendelse
af postale Symboler.
Her hjemme er det Hr. Overpostkontrollør
Mørch paa Køhenhavns Brevpostkontor, som
har sat Kortvæsenet i System. Det er jo ikke
alene en Morskab, her er Tale om. Sikkert be-
fordrer denne Skik i ikke ringe Grad Samarbej-
det mellem Verdenspostvæsenets store Broder-
skab og styrker Samfølelsen mellem Nationerne.
Vi har haft Lejlighed til at studere en Mængde
Kort fra forskjellige Lande, og vi tør trygt
sige, at de danske, der udsendes i et Antal af
ca. 300, i Smag og Sindrighed ikke staa til-
bage for noget Lands.
Naturligvis ligger heller ikke Telegrafvæsenet,
den anden verdensomspændende Etat, paa den
lade Side ved Nytaarstid.
Da maa ogsaa Telegrafen tage sin Tilflugt
til det primitive Meddelelsesmiddel, som Post-
væsenet i deres Øjne jo maa være. Men i det
hosstaaende Telegramkorts Komposition antydes
da ogsaa Lyntraadens' Overlegenhed overfor det
nittende Aarhundredes Meddelelsesmidler.
Udleveres aabent
Nytaarskort i Telegrafstil, udsendt af det danske Telegrafvæsen.
— 231 —
0 al hems ne ERE
Øjebliksbilleder fra min Soldatertid.
Frilufts-Barbering.
OMMANDOEN: , Træd af!" — eller somSig-
nalet lyder, fortolket i Soldatersproget:
»Nu er Soldaten glad, nu skal han-ha'e
sin Mad!" — det er Ord, der ere kær-
komne for enhver Soldat. Saa haster han til sin
Belægningsstue. Trækker de lange, tunge Støvler
af, kaster den støvede Vaabenfrakke for at iføre
sig det tynde Drejlstøj og de lette Gymnastiksko.
Han køler det hede Hoved i en Spand koldt Vand,
frotterer energisk det kortklippede Haar, og er han
af Naturen bleven lykkeliggjort med et
flot, lille Overskæg, der har lidt Overlast
under: Øvelserne, såa soignerer han det
omhyggelig og sætter ved Hjælp af Skæg-
pomade de snoede Ender ,,op til Narre-
streger" igen. Derpaa afsted til ,,Tutten",
Undervejs møder han maaske en Kamme-
rat, der har besøgt Marketenderiets Kød-:
gryder.
»Hvad staar den paa i Dag?”
Et energisk: ,Pøj!" er undertiden det
betegnende Svar.
»Bøf!" Vover man sig til at spørge.
»Næ, Dyresteg!” svarer den adspurgte
med et svedent Grin, og det lyder ikke
usandsynligt, da Stabssergentens Kat har
været savnet. i længere Tid.
En tredie kommer til og forsikrer, at i
Dag er det Ærter og Flæsk.
Dermed er man tilfreds, naar blot Ær-
terne maa blive serveret for sig og Fluerne
for sig.
Naar man har Penge, spiser man sin Middag
i ,Tutten", thi der er ikke Tid til at gaa ind
i Byen, til Venner og Bekendte — til Mad-
steder og Madkærester. Har man ingen Penge
— ja, saa er der dem, der laaner sig frem,
andre tigge sig frem; atter andre spise Lev-
ninger fra formuende Kammeraters Bord, og
andre igen søge til Madskabene. Resten sulter.
Enhver Soldat har 2 Skabe. Et Tøjskab og
et Madskab. I Tøjskabet føre Skjorter, Uld-
trøjer, Sokke, Piber, Tobak, Spejl, Kam, Sæbe
og andre Toiletrekvisitter samt Kardætsk, Strigle
og Kærestebreve en kammerallig og indbyrdes
yderst selskabelig Tilværelse. Saaledes hænder
det ikke sjældent, at Piben, naar man skal til
at have fat i den, er fuldstændig tilstoppet af
Sæbe, og Tandbørsten viser altid stærke Til-
bøjeligheder overfor et Par ikke altid. helt rene
Sokker, med hvis Uldtjavser den indgaar en
ofte ret inderlig Forbindelse.
Men er det galt i Tøjskabet, kan det ofte
være værre i Madskabet, hvor om Sommeren
Brød, Smør, Fedt, vellugtende Oste, Daaser
med forskelligt Indhold og røgede Lammelaar
føre en fortvivlet Kamp med Raaddenskabens
Bakterier.
Marketenderiet, kaldet ,,Tutten", er den mi-
litære Restaurant, Et stort, langt Rum med
talrige Borde og Bænke, Sand paa Gulvet, Fluer
i Loftet, - Intet paa Væggene. Paa hvert Bord
store Saltkar med det gode, grovkornede Køkken-
salt. Dernæst brede, firkantede Aabninger ind
til Køkkenet, gennem hvilke de bestilte Retter
langes ud. Kontant Betaling og ingen Drikke-
penge, man varter selv op.
ER: pg0
ma
ØJEBLIKSBILLEDER
Jens skal fotograferes.
Nu i Middagsliden og om Aftenen er der
Liv i Lokalet. Den øvrige Tid besøges det kun
af en eller anden Fader, der kommer langvejs
fra for at se til Sønnen, som ligger i Tjenesten,
af bedrestillede Officersoppassere og af Stald-
vagterne, der iførte de-
res langskødede Kitler
kommer for at spise
»Fromad."
Nu er det Middag.
Maden langes ud, saa
hurtig Ternerne inden-
for Lemmen kunne over-
komme det. Der er
fremstrakte Hænder nok
til at slaas om "den, og
saa bænker man 'sig Æ
som Kammeratskabet er |
til. Spiseredskaber le-
veres ikke; dem sørger
Soldaten selv for. De
bestaa for de flestes Ved-
kommende af en bred,
hul Tinske, furet og
stribet af den hyppige
Brug af Sandpapir og
Trippelse, hvormed man
før Paraden søger at faa
indtørrede Madrester fra
FRA MIN SOLDATERTID.
de foregaaende Dages Maaltider til at for-
svinde, Som Regel gælder, at Skeen intet Skaft
har, Gaflen højst to Tænder, mens Kniven viser
sig blank langs Æggen, for efterhaanden som
Øjet følger op ad Bladet at spille i forskellige
Farver, indtil den ender kulsort langs Ryggen.
Ligemeget med ,Sølvtøjet”. Skeen i Suppen,
Kniv og Gaffel i Kødet. Spis væk! Skyl efter
med en Bajer, eller en Flaske Skibsøl.
Livlig gaar Passiaren ved det Bord, hvor
Soldater fra Provinsbyerne have samlet sig.
Der er skraldende Latter, højrøstet Tale og
Klinken med Bajerflasker, hvor Københavnerne
have flokket sig, og der er den dybeste Tavs-
hed — kun af og til afbrudt af kraftige Kæ-
bers Tag i Sulet eller en sindig, vedholdende
Søben af Suppen eller Vællingen — ved det
Bord, hvor Landboerne havde slaaet sig ned.
»De hører ikke efter Sludder, naar de æder!=
»Naa, velbekomme Dig, ,,55" !€
»Tak for ded, ,,90F!E
Saa et langt Strøg med Bagen af Haanden
eller med tele Trøjeærmets Længde. Med en
frisk Skraa i Kæben og efter adskillige ven-
skabelige Nik til Pigerne, slentrer man ud —
— enten hen for at pudse Tøjet, eller ned i
Stalden for at sandskure Bid og Bøjler eller
op paa Samlingsstuen til en Seksogtreds. Men
de fleste søge Sengen for at faa sig en Times
Søvn. Ak, kun en lille Time, en altfor lille
Time. Tollerist.
Middagshvil.
GEGEN
REE SEERE SES ener
Det bagtalte Paradis.
JÆRGENE er huggede ud i Hylder og
Afsatser, og paa Hylderne og Terras-
serne er der Vin, Oliven og Honning.
Ned over Bjærgsiderne græsser Faa-
rene; smaa graasorte og leverbrune Huse ligger
og kigger ud af Fyrreskovens Udkanter, Solen
bager over Bjærgsiden. Kaktus sender ildrøde
Blomsterduske tilvejrs. Et rent arkadisk Land-
skab, saadan som det vel har set ud i det
gamle Grækenland. Store blaa Fugle slaar i
Buskene, en Æseldriver kommer syngende ad
Bjærgstien, mens han holder sit Dyr i Halen,
og frem bag Ruinerne af det gamle romerske
Kastel kommer en ældgammel Kone med en
Byrde Kvas paa Nakken. Hvor her er fredeligt
og lykkeligt og stille. Faarehyrden i den brand-
gule Trøje ligger og sover i Græsset. Cika-
derne synger oppe i de sorte Fyrretæer. Her
maatte vel en træt Menneskesjæl kunne finde
Fred og Hvile. Men det er jo ogsaa Europas
Paradis, det vidunderligste af alt vidunderligt
paa Jorden. Det er Monte Carlo. Det bagtalte
Paradis! Ja, men hvem siger man skal spille
i Monte Carlo og aflevere sine Penge til Fyrst
Albert og Herr Camille Blanc.
Hvor her er meget andet at se end de 8 grønne
Spilleborde, og hvor det er meget andet at
nyde end Klangen af Guld paa det grønne
Klæde og Synet af en Mand, der hænger og
dingler oppe i et Træ og med vendte Lommer.
Se disse io Verdener, som Monte Carlo be-
staar af, bland dig mellem begge de to Verde-
ners Folk, og Du har paa en Gang faaet mere
at se end i Dit hele Liv. Og maaske kan end-
ogsaa Synet af disse to Verdener: den arbej-
dende og producerende og den nydende og
ødelæggende, der her ligger lige op ad hin-
anden med sine aller pragtfuldeste Typer være
lige saa belærende for Dig som en hel Række
Forelæsninger i Socialøkonomi. Tilbring en Dag
paa Monte Carlos og La Tourbies Bjærgskræn-
ter og en Aften i Monte Carlos Spillebank og
Teater nede ved Havet, og sé, hver eneste af
Livets Typer, fra Daglejeren til Fyrsten, fra
Svinedrengen til Millionæren, fra den fattige
Hæderlighed til den velklædte Fordærvelse
passere forbi Dig, — under Fyrretræer og un-
der Palmer, i Skær af Spiddelys og i Skær af
Krystallamper.
Der spilles hele Aaret rundt i Monte Carlo,
Udsigt over Monte Carlo.
—234 —
DET BAGTALTE PARADIS.
Vægmaleri i Monte Carlos Koncertsal.
men .det er kun i December, Januar, Februar
og Maris, der er Sæson. Da kommer med Lyn-
togene fra Paris og fra Tyskland hele den
umaadelige Sværm af Mennesker fra alle Jor-
dens Lande, som Monte Carlos Hotelby nede
ved Havet lever af. Russiske Fyrster, engelske
Lorder, tyske Kanonkonger, fede hollandske
Mynheers med umaadelige Cigarer i Munden og
parisiske Dandys, og mellem alle dem Kokot-
ters og Lommetyves og tvivlsomme og utvivl-
somme Eksistensers Hærskare. Hotelværten
stryger sine engelske Bak-
kenbarter, Kusken lakerer
sin Hat og Opvarteren øver
sig foran Spejlet i sit. be-
rømte og” anerkendte Ver-
densmandssmil. Og i den
engelske Kirke støves der
af, og Monte Carlos 41
Pantelaanere bereder sig
paa Campagnen. Badet i
Smil og Solskin ligger den
lille kridhvide Palæby, og
i Spillebanken slaar Grou-
pieren med Pengeskovlen
i Bordet og siger: Mes-
sieurs! Faites vos jeux!
Hele Verden korser sig
over Monte Carlo. Denskræk-
kelige Rede! Der spilles
og. Folk ruineres, og der
er saa mange, der tager
Livet af sig! Det er meget
rigligt, og det er meget
sørgeligt. Men, Pokker staa
i det, mon der ikke spilles andre Steder. Der spil-
les ikke værre i Monte Carlo end der spilles i de
fornemme Klubber paa Victoria Embankmentet i
London, paa Vendåme Pladsen i Paris og paa
Potsdamer Platz i Berlin. Der gaar det hemmeligt
til, i Monte Carlo er det ganske offentlig. Er
Forskellen egentlig saa stor, og mon der bliver
ruineret flere i Monte Carlo end i Klubberne?
Man maa ogsaa huske paa, at.for mange er
Monte Carlo den sidste Tilflugt. Der kommer
hvert Aar til Spillebanken nogle Snese Leve-
Spillebankens Palads,
i MM "4 RS ze ce de sn
me DT EDER ERA Sae
DET BAGTALTE PARADIS.
mænd, fallitte Børsherrer og ruinerede Gods-
ejere, der efter at have ført et særdeles fornøje-
ligt Liv, pludselig opdager, at de ikke ejer mere
end nogle Snese Tusind. Saa tager de den
sidste Chance: Trente-ou-Quarante i Monte
Carlo, vinder maaske, saa meget bedre for
dem, taber snarere, naa, de Penge havde de
alligevel spist op i et Aar. De naar lidt hur-
ligere deres Maal i Monte Carlo end de ellers
vilde, — det er det Hele. Jeg kendte ogsaa
en Gang en Mand, der paa 800 Kr. nær spiste
sin Arv op paa 5 Aar. Saa købte han Lod-
sedler til 6te Trækning for alle Pengene, og
da han ikke vandt noget, hængte han sig. Han
kom ikke i Aviserne, men han var sikkert
kommen der, om han havde hængt sig her i
Monte Carlo. Fanden er ikke nær saa sort, som
Wilh. Beck siger, og Monte Carlo er ikke nær
saa slem i Virkeligheden som i de dydig for-
argede tyske og engelske Aviser.
Og forresten: man kan jo lade være med
at spille.
Der er saa meget andet smukt og morsomt
at glæde sig over. Der er de dejlige Bjærg-
skrænter med deres henrivende Smaabyer og
den vidunderlige Udsigt langt ud over det blaa
Middelhav helt til Korsikas Klippemur. Der er
den hvide By ved Havet med de afrikanske
Palmehaver, en god Kunstsamling, en fortræffe-
lig Koncertsal og et lille. koket Teater, som
Pariser Operaens Bygmester Garnier har byg-
get, og hvor der altid er god dramatisk Kunst
at se. Og saa er der jo endelig selve Spille-
banken, hvor man kan gøre de herligste Stu-
dier og se i et Billede hele Menneskehedens
vilde Kapløb efter Guldet.
Guldet! Guldet! Se her dette Menneskegalleri
om de grønne Borde, der er skarpt belyst af
de elektriske Lamper. Se den bakkenbartede
Russer dér, hvor han omhyggelig folder sine
Pengesedler sammen, hvor hans Øjne kælent
omfatter dem. Eller den fine gamle Dame med
det ubevægelige Ansigt, og som stryger sine
Fugleklør langsomt hen over Nummerfelterne,
naar hun har sat sine 3 Louisd'orer paa Nr. 14.
Eller Kokotten i den graa Silkefrakke — hun som
lader sine febrilske Øjne løbe rundt og rundt,
eller den gamle Spiller, der med største Ro
tager sine 5000 Frances ind. Hvilken Kærlighed
til Guldet røber sig ikke i disse Menneskers
Øjne, hvilken Foragt for Guldet simulere ikke
disse Fingre, naar de haanlig kaster fem, ti,
fyrretyve Guldstykker over paa et Nummer
eller over pau Rødt eller Sort. Mennesker i
hvis Indre det brænder og svider af Ængstelse
og Spænding og som med Kæmpekræfter kun
holder: Ansigtet i Ro! Vind med Ligegyldighed,
tab med Koldblodighed, om Du vil gælde for
noget i Monte Carlo. Og vær ikke som Kokot-
ten, hos hvem Naturen gaar over Optugtelsen,
saa hun vrænger Mund, naar hun taber, eller
som Tyskeren, der raaber: Hallunkenwirthschaft!
og skriver hjem til sit ,,Kreisblatt", naar han
har tabt et Par Tusinde.
Dejlig er Monte Carlos Bjærgskrænter og
hvide By, naar Solen skinner mildt paa den i
December, og vilde Roser og Kaktusblomster,
og Agaver og Palmer sætter ny Skud. Her har
Vorherre gjort sit Mesterværk, og her har
Menneskene skabt et nyt Paradis. Der 'er en
Slange 1 Paradiset, men den bider kun, naar
Du vil mænge Dig med den. Lad den være!
Lad CGroupiernes fristende Raab gaa dil Øre
forbi. Nyd. Bjærgenes Panorama, berus Dig i
Middelhavets Blaa, sæt Dig i Palmehaven og
hør efter alle de Lyde, som den lune Aften er
fuld af, eller nyd hele den frygtelige, gribende
Komedie, som spilles inde under Lysekronerne,
omkring det grønne Bord, og som hedder Kam-
pen om Pengene og om Pengenes Lykke.
Monte Carlo, December 1900. Victor Foss.
»Gneisenau's Undergang.
yskLanDs Marine, skabt med hæsblæsende
Hast og i faa Aar bragt op paa Højde
med andre store Staters, maa atter og
atter dyrt betale sin kunstige Sømagts-
stilling. Fødte Søfolk er Tyskerne ikke, deres
store Forlis vidne altfor ofte om Mangel paa
Søkyndighed øg Sømandsblik.
Nu nylig er Skoleskibet ,,Gneisenau”s Skib-
brud paa Malagas Red bleven skildret i tyske
Blade som en Naturhændelse, intet kunde af-
værge. Kaptajnen havde gjort alt for at ride
den pludselig opstaaende Storm af og var død
som en Helt paa sin Post. ,,Et ærefuldt Blad
i den tyske Marines Historie" — "saaledes
hedder det i de tyske Aviser om Ulykkesdagen.
De spanske Blade beretter helt andre Ting.
»Gneisenau", der var paa Øvelsestogt med
Marineelever i Middelhavet, havde i en Maaned
ligget paa Malagas Red. Der var bleven festet
og skaalet, de tyske Matroser og de spanske
Piger havde sluttet mangt et ømt Forbund, det
var ganske, som naar vi har fransk eller rus-
sisk Besøg.
En Morgen sendte Byens Havnekaptejn Bud
938 ==
»GNEISENAU"S UNDERGANG.
| til den tyske Chef, Kap-
tajn Kretschmann, og
lod ham vide, at der
var Storm i Vente, og
Ankerpladsen var ikke
til at lide paa. Hans
Raad var, at man med
det sødygtige Skib red
Stormen af i rum Sø.
Men Kaptajnen. lod
haant om alle Advar-
sler. Saa lidt agtede han
påa dem, atderend ikke
var fyretunderKedlerne
da Uvejret et Par Timer efter tog fat at rase.
Og da var det ikke om Timer, men om Mi-
nutter at gøre. Søen rejste sig som et rasende
Vilddyr, løftede det vældige Skib son, et vissent
Blad paa sin skummende Manke, og Ankerto-
vene sprang som Sytraade. Uden Styr eller Fæ-
ste kastedes ,,Gneisenau" ind mod Havnens Øst-
mole, der er hegnet af skarpe Klippestykker, og
dens Sider knustes som Glas.
Det hele kom saa uventet. at alt paa Skibet var
i vild Uorden. Ingen lystrede Kommando, en-
hver tænkte kun paa at bjærge sig. Nogle
søgte til Skibets Rigning, klamrede sig fast i Ræer
og Vanter, andre søgte til Baadene.
Men kun et Par af dem lykkedes det
at faa gjort los, og de sank kort
efter, knuste mod de undersøiske
Klippeblokke. Snart sank Rælingens
sidste Linje, alle Mand paa Dækket
sprang i Søen, og kun Masterne, til
hvilke de ulykkelige Skibbrudne klyn-
gede sig, ragede op over de fraa-
dende Søer.
Inde fra Land gjorde Spanierne de
beundringsværdigste Anstrængelser
for at komme deres Venuer til Hjælp.
Men det var umuligt at nærme sig
Vraget med Baade i den voldsomme
Søgang, og først ud paa Eftermid-
dagen — det hele foregik ved høj-
lys Dag — lykkedes det at skaffe
Forbindelse til Veje ved Hjælp af
en Redningsstol. Da var 41 af Ski-
beis Besætning omkomne i Bølgerne,
deriblandt Kaptajnen og to andre
Officerer. Størsteparten af dem var
dræbte ved at tørne mod Klipperne
eller omdrivende Vragstumper.
Kaptajn Kretschmann døde ikke,
som de tyske Blade -beretter, paa
sin Post. Han var mellem. dem, der
søgte at redde sig til Land i Baa-
dene. Hans Lig fandtes Dagen efter
paa Stranden, iført fuld Gala med
hvide Glacéhansker. Det hylledes i
Ørnebanneret og begravedes med mili»
Kaptajn Kretschmann.
tær Honnør. Fremtiden var næppe bleven ham
saa ærefuld, om han varsluppen med Livet.
»Gneisenau" er fuldstændig Vrag og kom-
mer næppe oftere til at vise det tyske Flag i
fremmede Farvande. Der arbejdes af Dykkere
i dets Bund for at redde, hvad reddes kan af
dets værdifulde Last. Skibets værdifulde Doku-
mentkiste, hvori bl, a. fandtes en stor Sum af
Kontanter, er det allerede lykkedes at drage
frem for Dagens Lys.
Er hele denne Affære lidet ærefuld for den
tyske Marine som saadan — Kejser Wilhelm
siges ogsaa at være meget ilde herørt ved
den — saa skal det dog fremhæves, at Skib-
bruddet frembød mange Scener, hvor beundrings-
værdig Heltemod og rørende Selvopofrelse lagde
sig for Dagen. Der fortælles saaledes, at en
Matros, som i flere Timer drev om i Braad-
søerne, klynget til en Planke, uden at kunne
vinde til Land, blev reddet af en Kammerat,
som selv næppe var kommen til Hægterne
efter en længere Svømmetur.
Og ikke mindst indlagde Spanierne sig megem
Hæder ved den Iver, hvormed de satte Livet
ind paa at frelse deres Gæster. Gang efter Gang:
søgte de i Baade at naa Vraget, skønt Faren for
at knuses mod dettes Sider var overhængende.
nGneisenau"-Katastrofen paa Malagas Red,
Hr. Herold som Lohengrin (Amatørfot, af Sigurd Trier).
Lohengrin.
YSENDE hvidt, straalende Glans!
Hvide Sjæle, hvide Kjortler, hvid
Uskyld, en hvid Svane, en hvid Due,
- —d hvide Vinger, — en sølvstraalende Rust-
ning, extatisk straalende Øjne, straalende Sol-
skin over Floddalen, Maanestraaler gennem
Brudekamrets 0Vindve, Heltedaadens Glans,
Grals Glans og Æventyrets Glans — saaledes
er ,Lohengrin" i Digt og Toner. De ”mørke
Skygger, Telramunds og Ortruds Skikkelser
kaster ind i Billedet, gør kun det hvide endnu
mere lysende, Glansen endnu mere straalende.
I højere Grad end noget andet af Wagners
Værker, maaske ,,Mestersangerne" og ,, Parsifal"
undtagen, kræver da ,,Lohengrin", at man tager
forsigtigt paa det, for at man ikke skal sætte
Plet paa dets Renhed, ikke gøre Skaar i dets
Glans. Dets Helt er ikke alene Helt, men ogsaa
Sværmer; hans Tenor skal ikke blot have den
smældende Kraft, men ogsaa den smeltende
Blødhed; hans Foredrag og Spil kan ikke
nøjes med Han-Primadonnaens Her kommer jeg-
Facon, men maa bæres oppe af Sværmeri,
Inderlighed og Betagethed.
Derfor kunde vor første lyriske Sanger ved
Operaen, Hr. Herold, ogsaa vise en ,,Lohen-
grin", der var værd at høre og se. Han er der-
med ikke traadt ind i Wagner-Sangernes Kreds;
han vil stadig vedblive at være den uimod-
staaelige Charmeur i de ikke for tungtbevæb-
nede Partier; men han har atter vist sin Mangesi-
dighed, sin letbevægelige Fantasi og sin Klogskab.
Hr. Herold blev Midtpunktet i en ,,Lohen-
grin"-Opførelse, som ikke kan ventes bedre paa
vort kgl. Theater, og i hvilken Hr. Simonsens
Telramund, Hr. Helge Nissens Kong Henrik
og Frk. Krarup-Hansens Ortrud særlig vakte
Glæde. Fru Johanne Brun har ved de første
seks Opførelser haft Elsas Parti i Stedet for Fru
Ulrich, hvem det oprindelig er tildelt og som
au overtager det. Fru Brun naaede under disse
Opførelser mere og mere paa Højde med
den store Opgave, og Præstationen maa siges
at høre til hendes bedste. I Heroldens Parti
tog Hr. Lincke sig net om end lidt spinkel ud.
Store Klaus og Lille Klaus.
(Med Amatørfot. af Sigurd Trier,)
Lille”Klaus og hans Familie (Hr. Schack-Jensen,
Frk. Diedrich og Fru Julie Møller).
—.233:-
STORE KLAUS OG LILLE KLAUS.
NDERSENS Eventyr maa ofte.holde for som
dramatisk Stof. Vi har læst ,,Rejse-
kammeraten" som Drama, set ,,Kejse-
Å rens nye Klæder", ,,Den lille Pige med
Svovlstikkerne" og vist endnu flere af disse
Æventyr paa Scenen, og de har altid et slort
Publikum, navnlig blandt Ungdommen.
Folketheatret har nu faaet sig en ,,Store Klaus
og Lille Klaus" dramatiseret af G. af Geijer-
stam og yderligere bearbejdet af Professor Karl
Larsen. De bevægede Optrin er lagt til Rette
med ikke ringe Dygtighed, den lille snedige
Bondes mange tvivlsomme Transaktioner tager
sig helt indtagende ud i poelisk Forgyldning,
og Savnet af den traditionelle IKærlighedsintfrige
synes ikke at trykke Publikum.
Stykket er sat nydeligt i Scene og spilles
med elskværdigt Humør. De to Hovedfigurer
er i Hænderne paa Hr. Helsengreen, som
fremstiller Store Klaus i den rigtige Æventyr-
forstørrelse, og Hr. Schack-Jensen, hvis Lille-
Klaus i mange Henseender genkalder Mindet
om Zangenbergs unge Hjerteknuser-Dage. Fru
Julie Møller er Lille-Klauses gamle Bedste-
moder og glimrer i en fortræffelig realistisk
gennemførrt Dødsscene.
Kendte Navne
fra By og Land.
Folkebogsamlinger.
Vi bringe her et Billede af Folke-
bogsamlings-Sagens energiske For-
kæmper, Adjunkt Andr. Sch. Steen-
berg i Horsens. Efter i seks, syv
Aar gennem Foredrag og Tidsskrifts-
artikler utrættelig at have arbejdet
paa at aabne Autoriteternes og Be-
folkningens Øjne for Folkebogsam-
lingernes Betydning, har han sidste
Efteraar slaaet et Hovedslag for
Sagen ved Udsendelse af en stor,
rigt illustreret Bog, der foruden
interes-
1. menes." sante Op-
; SEERNE lysninger
om Folke-
bogsam-
lingernes
Historie
indehol-
der ud-
mærket
nyttige
Vink om
disse Insti-
tutioners
praktiske
Adjunkt A. S. Steenberg. Indret-
5 ning.
Hr. Steenberg, der i England har
erfaret, hvor stor Betydning Læs-
ning har for et Folks. hele aande-
lige Udvikling, mener — sikkert
med Rette — at denne Side af
Folkeoplysnings-Arbejdet er bleven
i altfor høj Grad forsømt herhjemme.
Hans Standpunkt er det engelsk-
amerikanske, at Folkebogsamlinger-
nes Udvikling er en Samfundssag,
som det paahviler Staten og Kom-
munen at drage Omsorg for, paa
samme Maade. som Staten og Kom-
munen sørger for Skolevæsnet. Det
nytter kun lidet, hævder han, at
vi giver vore Børn en god Skole-
undervisning, naar vi ikke tillige
skaffer dem .en nem Adgang til
senere ved Selvstudium at udvide
og fuldstændiggøre deres Kundska-
er. 3
Hans livligt skrevne Bog vil ikke
alene blive læst med Interesse rundt
om i Landet, men sikkert ogsaa
mange Steder anspore til Handling.
I et Par jyske Købstæder har den
alleredegivet Anledningtil, atSpørgs-
maalet om Oprettelse af et Folke-
bibliothek er bleven sat under Dis-
kussion.
— Her blot til Slutning et Par
biografiske Oplysninger om Adjunkt
Steenberg.
Han er født 1854 i Hamborg,
hvor Faderen var dansk Postem-
hbedsmand. Blev Student fra Horsens
lærdeSkole 1873 og statsvidenskabe-
lig Kandidat 1877. Bestemte sig "
til at blive Lærer og studerede
derfor Matematik og Naturviden-
skab, i hvilke Fag han i 1880 tog
Eksamen ved polyteknisk Lærean-
stalt. Blev i 1879 Lærer ved Ribe
Katedralskole og forflyttedes i 1881
til Horsens lærde Skole, hvor han
endnu befinder sig.
Siden 1884 har han været For-
mand for Foreningen til Undervis-
ning for Arbejdere i Horsens, der
har virket ved Søndagsforedrag og
Aftenundervisning og har oprettet
en Folkebogsamling. Han er end-
videre Bibliotekar ved Horsens
lærde Skoles Bibliotek og har i
henne Egenskab virket for, at dette
er bleven offentligt tilgængeligt.
Endelig -er han Medlem af Horsens
Byraad, Formand for dets Skoleud-
valg og Medlem af Skolekommis-
sionen. — Som Medlem af Statens
Komité til Understøttelse af Folke-
bogsamlinger repræsenterede han
Danmark ved den internationale
Bibliotekskongres i Paris sidste Aar.
Foruden den ovenomtalte Bog
har' han skrevet »Skildringer fra
England", der er udgivet af Ud-
valget for Folkeoplysnings Fremme,
Dødsfald.
Efter et langt haabløst Sygeleje
er Oberstløjtnant i Artilleriet L. S.
Petersen afgaaet ved Døden. Efter
at have tagett Arium kom han ind
paa den militære Højskole, hvorfra
han i 1864 blev ansat ved 1lte Bat-
teri som karakter. Sekondløjtnant
ogetParAarefterfik han Udnævnelse
sod
. tilSekond-
1 ak løjtnant
mai E å la suite.
Fra 1867
—79 gjor-
dehanT;je-
neste ved
lste Artil-
leriregi-
ment som
Premier-
løjtnant,
hvorfra
han over-
gik til La-
Oherstl. L. S. Petersen. boratorie-
afdelin-
gen. Atter traadte han i prak-
tisk Tjeneste som Kaptajn og Batteri-
chef, indtil han i 1892 forfremmedes
til Oberstløjtnant og Chef for Træn-
afdelingen. I et Par Aar havde han
Garnison i Aarhus som Chef for
den derværende Artilleriafdeling og
fra 1896 var han Chef for Tøjhus-
afdelingen. Den Afdøde var deko-
reret med Ridder- og Sølvkorset.
Saavel blandt Kammerater som af
Undergivne var han meget afholdt.
Fhv. Trafikinspektør Justitsraad
Schoug, som lige efter Julen afgik
ved Døden under et Ophold i Thi-
sted, var en Mand, der ved Dygtig-
hed og Energi havde naaet en af
de betydeligste Stillinger i Stats-
hbanernes Tjeneste. Som Underofficer
begyndte han sin Karriere i Tre-
aarskrigen, i hvilken han blev de-
koreret med Dannebrogsmændenes
Hæders-
tegn.
Straks
efter Kri-
gen blev
han ansat
som Tog-
fører ved
de sjæll.
Statsba-
ner, hvor
hans Dyg-
tighed
snart
i gjorde sig
Trafikinspektør Schoug. gældende.
Som Stationsforstander paa Køben-
havns vanskelige og kombinerede
Banegaard vandt han megen An-
seelse hos Overordnede og Publi-
kum. Fra denne Post avancerede
han til Trafikinspektør ved de sjæll.
Stutsbaner. Ved sin Afskedigelse
blev han udnævnt til virkelig Ju-
stitsraad, ligesom han alt tidligere
var dekoreret med Ridderkorset.
Maleren Holger Jerichan er nylig
afgaaet ved' Døden. J., der var en
Søn af det i dansk Kunsts Historie
berømte
w Ægtepar
4 Jens Adolf
Jerichau
og Elisa-
? beth Jeri-
"4 chau-Bau-
mann,
følte sig
tidlig gre-
bet af
Slægtens
Trang,
Vandre-
lysten og
| Kunstner-
| tilbøjelig-
hederne,
malede
. flittigt
Landskaber,snart herhjemme, snarti
Italien, Østrig, Schweiz og Rusland,
Hans Produktionsevne var stor, og
Holger Jerichau.
KENDTE NAVNE.”
gammel: er han nu bukket under
for sin langvarige Sygdom,
Fødselsdag.
Nylig fejrede fhv. Direktør Isidor
Henius sin 80-aarige Fødselsdag.
For et Par Aar siden trak H. sig
ud af en
travl og
mangesi-
dig Forret-
ningsvirk-
somhed i
Aalborg og
bosatte sig
i Køben-
havn,hvor
han 60
Aar tidli-
gere havde
begyndt
sin Løbe-
bane. Det
var straks
Spiritusfabrikationen, som interes-
serede ham, han fik Plads som Be-
styrer i et Brændevinsbrænderi,
tog tre Aar efter til Aalborg, hvor
han blev Grundlægger af Aalborg
Sirup og Spritfabrik”, som han med
Dygtighed arbejdede op. Ogsaa »Aal-
borg Dampmølle" og »Aalborg Amts
Andelsslagteri”, harhan haftledende
Direktør Isidor Henius.
” Indflydelse paa. I en Række Aar har
H. siddet i Byraadet og bl. a. virket
for Opførelsen af Arbejderboliger.
»Hver78. Dags
Musik ogiSang".
Det i Dag udkomne Nummer”af
»Hver 8. Dags Musik og Sang" in-
deholder: The belle of New York.
Vals af CHARLES COOTE. (Over Me-
lodier af A. KERKERS Operette.)!||
Til vore Læsere!
I Anledning af forskellige Hen-
vendelser gøre vi opmærksom paa,
at Pladsmangel hindrer os i under
»Kendte Navne" at omtale 70-Aars
Fødselsdage, samt Jubilæer, der
ligger mellem de 25- og 50-aarige.
»Hver 8. Dags" Pragtbind.
Til Indbinding af den sidst af-
sluttede Aargang foreligger nu vort
kendte Pragtbind med de dekorative
Valmuer. Prisen paa løse Bind er
Kr. 2.00, Bind og Indbinding koster
Kr. 3.00.
Redaktionen paatager sig intet Ansvar
for indsendte Manuskripter etc. Dog vil
ubenyltede Manuskripter saavidt mulig
let skulde Arbejdet gaa fra Haan-
den for ham, hans altid urolige
Sind tillod ham ikke at uddybe og
fuldkommengøre de medfødte An-
læg. Jerichaus Helbred havde altid
været skrøbeligt og knap 40 Aar
Udgivet af ODIN DREWES.
ON
blive returnerede, saafremt de ledsages
af en Konvolut, forsynet med Adresse og
Frimærke.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
aa en enkelt Undtagelse nær kan hele Øster-
gade næppe opvise et Bntikslokale af saa im-
ponerende Omfang, som det, der rummer M.
Levinsky & Co.s store Pelsværksforretning. (Øster-.
gade 38). Allerede Vinduet, fra hvilket al Verdens
skindklædte Dyr stirrer frem med snart graadige
snart kælne Øjekast, er ualmindeligt i Størrelse og
Udstyr, men man maa have set Butiken med sit
Mylr af Pelse og Kaaber, Muffer, Colliers og Tæpper,
for at faa en Ide om, hvilket Opsving Pelsværks-
handelen har taget herhjemme. Vort Klima bevirke
jo, at disse Artikler ikke alene er til Luksus og
Pynt men ogsaa til Værn for det gode Helbred, saa-
ledes at Firmaet baade maa tage Hensyn til eu raffi-
meret Smag og til de Forbrugere, der ser paa, hvad
der er praktisk og prisbilligt. M. Levinsky & Co.,
der tillige driver en betydelig en gros Forretning,
indehaves af Hr. Carl Schottlånder, der sidste Aar
har foretaget en gennemgribende Ombygning af For-
retningens Ejendom, hvis Bagbygning nu indeholder
vidtstrakte Lagerrum og Værksteder.
me
ET er saa langt tilbage som
D i 1871, at man første Gang
hørte Mansfeld-Bållner &
Lassens Brama-Livs-Elixir nævne
for første Gang. Takket være sine
fortræffelige Egenskaker og støttet
af en Reklame, man den Gang al-
drig havde set Magen til, blev den-
ne Bitter-Essents efter kort Tids
Forløb Byens Samtaleæmne, saa at fj
selv ikke Nytaarsrevuen 1872—73 ff
kunde gaa uden om den populære
Drik, der under Jubel kom spase-
rende ind paa Scenen og afsang en
Visetilsinegen Pris. Førsterobrede
Brama-Livs-Elixiren Byen,saa Lan-
det og tilsidst denstørste Delaf Klo-|
den. Detvar HaraldValdemar Mans- IFØ
feld-Båallner, som i 1871 oprettede "44
den Fabrik af kemisk tekniske Ar- (K8%497
tikler, hvorfra Bitteren udgaar. Han DELE) k"
tog sig lidet nær, at nogle gjorde sig
lystig over Navnet og Reklamen og nu er Bramaå-Livs-
Elixiren et overalt udbredt diætetisk Middel, alle daar-
lige Mavers Trøst og Hjælper.
— 240 —
Aargan
1900.—1901 ø
i i v
By Fe MS feae
Re
Paven tilmurer ,den hellige Dør” i Peterskirken i Anledning
af Hundred-Aarets Slutning.
Pilegrimsfærd.
LOKKERNE har ringet Aaret ind, Paven
har lukket ,,den hellige Dør" i Peters-
kirken, .og det hellige Aar er endt.
: Det: "hellige Aar er det første Aar i
hvert nyt Aarhundrede, og efter Pavens Mening
var Aar 1900 det første Aar i Seklet. Men
Leo den 13de,- Pontifex :maximus, er en klog
Mand,. der véd' at kunne gøre Indrømmelser, og
for at møde alle Protester fra den katholske
videnskabelige Verden og for at faa endnu
flere Pilegrimme til Rom, har han, der aldrig
kan fejle, forlænget det hellige Aar med seks
Mauneder, lige til iste Juli 1901. men kun for
de af Kirkens. Børn, der bor udenfor Europa.
Det re for at give de fromme Lejlighed til
Søndagen den 20. Januar. K4
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
at komme til Rom inden ,det hellige Aar" ud-
løber, og i det hellige Aar er en Pilegrimsfærd
dobbelt fortjenstlig for en Katholik. Alle virke-
lige Katholiker bør gøre en Pilegrimsfærd mindst
én Gang i deres Liv. I gamle Dage skulde
Rejsen gaa til Jerusalem. Nu behøver man blot
at gøre 'en Rejse til et eller andet helligt Sted,
til Loreto, til; Byen Trier, til Lourdes eller til
en Kirke med et undergørende. Relikviskrin.
Men de rigtig Fromme, og de, der har Raad
til det, gaar til Rom, til St. Peters Efterfølger,
hans Kirke og hans Statue.
Ved Nytaarstide var der henved 50,000 Pile-
grimme i Rom. De var komne fra alle Jordens
Kanter, fra Frankrig, Irland, Østrig, fra Asien,
fra Australien, helt fra det fjerme Mexiko og
Sydamerika. Interessantest at skue var Mexi-
St. Peters Statue, som Pilegrimmene kysser,
— ål —
PILEGRIMSFÆRD.
Mænd, Raske og Syge — og der er en uhygge-
lig Mængde Mennesker mellem dem med alle
mulige Sygdomme i Kroppen — kysser Helgenen.
Hvad mon min Ven Doktoren hjemme i Køben-
havn, Specialisten i Halssygdomme, vilde sige,
om han saa det? Der er. sikkert Tuberkler og
Baciller nok. til at forgifte hele Amerika med.
Men at fortælle en from Katholik, at den hel-
lige Pietro var smittefarlig! Vanvid! Blasfemi!
I Vatikanets store Sal modtager Paven, . sid-
dende paa sin Trone og med den høje Tiara
paa Hovedet, de knælende Filegrimme og lyser
med 3 hvide, magre Fingre Velsignelsen over"
dem.
Saa er Pilegrimsfærden endt, og de Fromme
kan bese Rom, før de atter drager hjem med
Bevidstheden om at have besørget - baade en
religiøs Pligt og en lille Fornøjelsestur. Det er
en Skam at maatte sige det, men der er mange,
der echapperer fra Præsterne og lægger Hjem-
vejen over Paris.
Men hvad sagde ikke allerede Horats:
At gavne og fornøje,
hav stedse det for Øje.
Rom, Jamuar 1901.
kanerne og Sydamerikanerne. Der var vel et
Par Tusinde af dem, mange velstaaende, en-
kelie sikkert meget fattige, alle med karakte-
ristiske spanske Ansigter, gulblaa i Huden,
sorte funklende Øjne, Haar saa blaasort som
Ravnens Fjer. De førtes alle af deres Præster,
et Par Hundrede for hver to Patere og en Dia-
kon. Det var .smukke, glatbarberede Herrer i
sorte og violette Domkapper med røde og hvide
Mavebælter, mægtige Fløjlshatte, og Pincenez'en
dinglende koket paa Næsetippen. Oven i Issen
var der raget en lille bitte Tonsur, saa stor
som en 2 Krone. Med deres stærke Haarvækst
maa de give Barberen noget at bestille. Til
-…… forbi den hellige Paaskefest vil Pilegrimdagene
vare ved, og da vil Rom have huset et Par
Hundrede Tusinde Fromme, der alle har faaet
den apostoliske Velsignelse og har afleveret
deres ,,Peterspenge" til den hellige Fader.
Pilegrimmenes første Gang er naturligvis til
St. Peterskirken, hvor de stænkes med Vievand.
Derefter defilerer de i Rækker forbi St. Peters
Malmstatue, og én for én kysser de Tæerne
paa Statuens højre Fod, der stikker lidt uden-
for Piedestalen. Gamle og Unge, Kvinder og
Victor Foss.
Fred.
En Historie fra Australien af H. Warrego
i de sidste fjorten Dage. levet
af Burrer og drukket Parrot-
flodens dyndede Vand. Hans
Hund Tim, som gjorde Gavn
for fire Mand efter en Hjord,
sjokkede troligt i Hestens
Skygge.
Sandy og Jack satte Kursen
efter Bold Hill, en Åas, der
strakte sig mod Øst, for at
se, hvorledes det gik Dyrene
i denne. Tørke, som i Åar
havde taget Livet af 8 Mil-
lioner Faar i Australien. For-
rige Sommer havde der været
fem Hundrede dejlige, fede,
røde Durhams. Nu var Skindet
blevet for stort til dem, som
Sandy udtrykte sig; det klædte .
dem ikke.
Harry drev med sin Riffel
paa Nakken ad de blaalige Skovhøjder til, som
'
"|
Mm Morgenen red Folkene, efter at have
modtaget deres Ordrer af Scott, Kvæg-
opdrætteren pau Yangowirra, afsted hver
1 sm Retning, under en Sol, som uden
Tvivl i Dagens Løb vilde drive Termometret op
over de tredive Grader Celsius. i
Hyrden Bill skulde røgte Præriefaarene og
drive dem ned til Floden, De arme Dyr havde
øjnedes langt borte, For en Maaned siden havde
Dingohundene revet treogfyrre af de bedste: Lam
ibjel derovre, og Harry haabede at faa etPar Styk-
ker af disse Skadedyr paa Kornet. ,Skalpen" af
dem, det vil sige Ørerne og Halsen tilligemed
den: Del af "Huden, som forbinder dem, stod
for Øjeblikket i-tre ”Pund Sterling. +
— 942 —
FRED.
Alle disse Folk var Australiere, raske Arbej-
dere, men ogsaa nogle store Børn, som sjældent
havde en Penny paa Lommen, skønt de tjente
et Pund om Ugen. Thi de gav med samme
Sorgløshed deres Penge ud, enten det var paa
Pokerbordet eller i. en Hat, der gik rundt til
Fordel for en eller anden uheldig Kammerat,
som var kommen galt afsted.
Tilbage paa Kvægstationen var kun Fred,
Jackaroo'en — saaledes kaldes de unge Mænd,
der opholder sig som Landvæsenselever paa
Kvægstationerne. Han var fra Adelaide og af
velhavende Familie, og havde forladt Gymnasiet
for at gaa til Yangowirra i Ny Syd-Wales og
lægge sig efter Kreaturavl. Han havde lidt Penge
og tænkte paa at anlægge en lille Station senere.
Han havde været paa Yangowirra i to Aar,
og Ejeren, Hr. Scott, vidste kun godt at sige
om ham. Han var besat af en sand Lidenskab
for Heste og behandlede dem med en ene-
staaende Taalmodighed og Aandsnærværelse.
Han havde paataget sig at tæmme en Flok paa
tre Hundrede prægtige Dyr, som galopperede
om paa Stepperne.
I disse Dage var han optaget af tredive Plage,
som en Opkøber havde udsøgt til det indiske
Kavalleri, og som om en Maaned skulde afgaa
til Kalkutta. Hidtil var alt gaaet udmærket. Dy-
rene var blevne rolige og lystrede Tøjlen. Der
var kun et tilbage, som han ikke havde faaet
»knækket", en sort Hingst, som var den smuk-
keste i hele Flokken, men ogsaa den vildeste.
Fred havde 'snart opdaget, at denne Plag vilde
give ham den haardeste Nød at knække, og
havde derfor gemt dem til sidst.
Ikke langt fra den lille Landsby, som Sta-
tionens lvidtagede Huse dannede, laa Hr. Scotts
Yards. Det var en Indhegning af svære, syv
Fod høje Pallisader, som var stærke nok til at
modstaa de rasende Angreb af Tyrene, som
dreves derind for at. brændemærkes, og de
ubændige Plages Stormløb. Disse Yards var
afdelt i flere mindre Folde, hvoraf en var kreds-
formet og bestemt til Hestedressur.
Hesten stod indelukket fra Morgenstunden.
Fred gennede den ind bag to—tre solide Barrer,
lukkede: dem forsvarligt og satte sig saa op paa
Palissaderne og betragtede Dyret, der tumlede
omkring som paa Manégen i en Cirkus. Saa
steg han ned paa Kamppladsen; Dyret stod
stille med stive Øren og de skælvende Ben
striltende ud til Siderne og saa paa ham med
det hvide ud af Øjnene.
De to Modstandere maalte hinanden,
Hingsten ryslede paa Hovedet med et trod-
nigt Kast, stejlede og salte paany i Galop, snart
til Højre, snart til Venstre. Fred lod den more
sig en Tid, men saa traadte han pludselig frem
og spærrede Vejen for den. Hingsten gjorde
kort Holdt og stod prustende foran ham, be-
Fk ket med Skum og Støv over hele sin sorte
Krop.
Manden gik sindigt hen imod den, talte godt
for den og strakte Haanden frem for at klappe
den; den anden Haand holdt han paa Ryggen
med en opstudt Line af flettet Skind. Pludselig
sprang Hesten op og satte igen i Galop, stan-
sede derpaa med de fine Ben let krummede,
Halsen bøjet og Næseborene tæt til Jorden, saa
at Aandepustet hvirvlede Støvet op. Haanden
kom frem igen, forsigtigt og lokkende, og Hing-
sten stejlede og saa Fjenden i Øjnene. Mulen
var optrukket, saa de hvide Tænder skinnede
i Sollyset, og Forhovene stod ret ud i Luften,
rede til at slaa.
Men Fred kendte Fiffet og sprang behændig
til Side; Hesten satte atter i Galop, og der gik
tre Kvarter, uden at han havde faaet fat påa
Dyret. Men Freds Taalmodighed og Viljestyrke
gav ikke efter, skønt det skarpe Støv trængte
ind gennem alle Porer, og Varmen begyndte at
blive utaalelig. Han tog fat igen, talte beroligende
tl Dyret og rykkede frem i smaa Sæt, stadig
med samme Fod forrest. ,,Den lede Satan vilde
give tolv Pund for saadan en Ridehest," tænkte
han, da han betragtede dens vilde Blik og til-
bagelagte Øren.
Hans Haand rørte ved dens følsomme Hals,
som sitrede under Manken, da Hingsten pludselig
gjorde et voldsomt Sidespring. Fred saa Bevæ-
gelsen og sprang tilbage, men for silde, Stødet
havde ramt med hele sin Kraft, og Hingstens
Hove havde plantet sig midt i hans Ansigt.
Den unge Mand laa udstrakt paa Ryggen
med Ansigtet knust og dækket af en levret
Masse af Støv og Blod, og i Strømme drev
Blodet ned i det varme Sand, der sugede det
som en Svamp.
Hingsten stod og saa paa det lemlæstede Le-
geme, rystede Manken og vrinskede af Overmod.
Fred slap derfra med Livet, men i hvilken
"Tilstand! Kæben var knust, Fortænderne slaaet
ind, Næsen næsten forsvunden, saa Ansigtets
Form ikke var til at kende. Lange Uger laa han
hen i Febervildelse og led de frygteligste Smær-
ter. Der blev sendt Bud efter Lægen, som boede
to Mil borte. Han ansaa straks Tilfældet for
haabløst, men Freds kraftige Natur sejrede.
Utallige Gange under sine Fantasier udtalte han
et Kvindenavn, og de, som passede ham, for-
stod, at ogsaa hans Hjærte led.
Saa kom han da endelig op en Dag; Solen
skinnede ind gennem Døren i det lille, hvid-
kalkede Rum, og paa Verandaen fløjtede den
tamme Skade de fem Toner, den kendte, alt
imens den spekulerede over, hvad Gavtyvestreger
den nu skalde finde paa.
Svag i Benene og ør i Hovedet, som han
var endnu,'søgte Fred hen til den lille Kom-
mode, hvor der stod et lille Spejl. Han greb
— 243 —
k vr 5" TERRE lan
FRED.
det med et Ryk, holdt det op og saa sig i det
og... saa kastede han det pludselig af al Magt
hen ad Gulvet, saa det knustes i Stumper og
Stykker.
»Kate!" stønnede han, og hans vansirede
Ansigt blev blegt. Mekanisk tog han efter Rif-
len, som hang paa Væggen. saa tankefuld paa
den og legede med Aftrækkeren. Det korte Knæk
vakte ham af hans Drømmerier. Han fæstede
Blikket paa et Kvindeportræt, som hang over
hans Seng, og sørgmodig slap han Geværhanen
og hængte Vaabnet paa dets Plads.
Han kastede sig ned paa Sengen og laa i
lang Tid ubevægelig.
Fred havde i over 2 Aar været forlovet med
Kate Grey, hvem hun havde kendt allerede i
Barndomstiden i Adelaide. Næste Aar skulde de
have Bryllup — saasnart Fred havde faaet an-
lagt en lille Bedrift et eller andet Sted i Ny
Syd-Wales.. Men nu syntes det hele ham saa
forfærdeligt, saa tilintetgørende umuligt.
Han vidste jo, han var en Vanskabning,
Spejlet havde vist ham hans skæve, tandløse
Kæbeparti og hans skrækkelige, kløvede Næse,
der gav ham en styg Lighed med. en Buldog.
Han kom i Hu, hvorledes de, der passede ham
eller kom for at se til ham, havde undgaaet at
fæste Øjnene paa hans Ansigt, ikke just fordi
de var bange for at se paa ham, men fordi de
var bange for ikke at kunne lade som ingen-
ting. De var alle saa gode imod ham, men den
Følelse, som laa inderst inde, det var den samme
Medlidenhed, hvormed man ser paa et hæsligt
Krybdyr eller paa et ulykkeligt Misfoster.
Havde han, Staklen med sit skrækindjagende
Ansigt, Lov til at knytte til 'sig det yndige Væ-
sen, hvis Billed altid stod for hans Øje og var
i hans Hjærte? Nej, det var hans Pligt at løse
hende fra hendes Ord. Hans Hjærte vilde knuses
derved, maaske ogsaa hendes, men det maatte
saa være.
Han trykkede Hænderne mod sin Pande. og
i Sjælekampen borede hans Negle dybe Mærker
i Ansigtets næppe lægte År.
Saa rejser han sig fra Lejet, gaar hen til det
lille Bord, hvor hans Bøger ligger, og sætter
sig med Pennen i Haanden foran et Ark Papir.
Men hvad skal han skrive? Han kender Kate,
ved, at hendes Kærlighed til ham ikke vil blive
mindre, at hun ikke vil svigte sit Ord. Han
ved, at han selv vil tabe Modet, hvis han faar
Brev fra hende eller mødes med hende.
Endelig faar han paa alle Papirets Sider, med
mange Rettelser og Udstregninger, skrevet disse
Ord, som han bagefter renskriver med skælvende
Haand:
r»Kære Kate!
En Ulykke, som for mig var værre end Dø-
den, har gjort mig til en Stakkel, en Vanskab-
ning, som ingen Mennesker tør se i Ansigtet.
Tag dit Ord tilbage, jeg drager langt bort her-
fra, prøv ikke paa at finde mig. Farvel, Kate,
beklag mig og glem mig. Fred.”
Fjorten Dage efter satte Fred, trods alle Ven-
ners Bønner og Overtalelser, Foden i Stigbøjlen
og red bort fra Yangowirra. I en Line førte ham
en Haandhest, som bar hans Bagage. For sidste
Gang vendte han sig i Sadlen og saa tilbage
over de hvide Tage, under hvilke han havde
tilbragt to glade Ungdomsaar. Et Træk af skri-
gende Ravne drog hen over Solnedgangshimlen.
Prærien ligger udstrakt som en uhyre, nøgen
Flade. Langt ude bag Horisontens blaa Taager
dæmrer Skovene som Tangen under en ubevæge-
lig Vandmasse. Floden er kun et mudret Bæk-
ken, hvor Dyrene udmattede strækker sig i
Dyndet uden at finde saa meget Vand, at de
kan slukke deres Tørst. Det lider mod Aften,
og Barkhyttens Skygger breder sig langstrakt
over den flade, støvede Mark.
Fred sidder foran Døren paa en Huggeblok,
hensunken i Tanker. For atten Maaneder siden
kom han hertil efter 14 Dages uafbrudt Rejse.
Han er rejst 60 Mil Nord paa fra Yangowirra,
og er standset i denne ensomme, udtørrede Egn
tæt ved Queenslands Grænser. Den nærmeste
Landsby er over fem Mil borte, et Sted, hvor
der kun kommer Post en Gang om Ugen. Fred
ser aldrig et menneskeligt Væsen, undtagen naar
han en sjælden Gang rider til Milparinka for at
købe, hvad han behøver.
Han er bleven Prærieboer for at slide Livet
hen; hans Dag gaar med at jage Kængurub
og Opossum. Siden han forlod Yangowirra har
han sukket under en sjælelig Smærte, som har
afmagret ham. Skægget spirer ujævnt frem mel-
lem Årrene i hans Ansigt og har gjort det endnu
hæsligere end før. Hans Blik lyser med en be-
synderlig flakkende Glans.
Hvor er hun nu? Hvad tager hun sig for?"
Mon hun har glemt ham? Dette ,,Hun" kommer
bestandig igen, Dag og Nat. Timer, Dage, Uger
og Maaneder skyller hen over hans Smærte som
Bølger over en Klippe, uden at gøre den mindre.
Hver Dag hører han den samme hæse Skræp-
pen af Ravnene, Kakaduernes Larm i de høje
Trætoppe, og om Aftenen den modbydelige
Dingo, som i Stjærneskæret hyler af Rovlyst.
En lang, smal Snude gnider sig imod Freds
Haand, og Kænguruhhunden ser paa ham med
sine store, trofaste Øjne. Dyret synes at forstaa
ham, og det er, som om den bad sin Herre
om at faa Del i hans Sorg og Lov til at trøste
ham.
Fred kærtegner dens fine Hoved, og et svagt
Smil lyser i hans Ansigt.
— Stakkels Ven, siger han, din Hjærne tæn-
se )7 En
FRED.
'ker ikke, du elsker kun din Herre og intet andet.
'Om han er Forbryder, Vanskabning eller Djæ-
vel, det ved du intet af, du elsker ham dog.
'Ser du, den gode Gud havde saa meget at
tage vare, da han skabte os, af og til tog han
fejl, og der kom en Menneskesjæl i en Hund
eller et Dyrs Indre i et Menneske. Han tager
ogsaa fejl, naar han undertiden vil straffe Menne-
skene, og hans Haand rammer i Blinde... Du
forstaar det ikke, gamle Joe... ja, jeg heller
ikke...
Paa én Gang gav Hunden sig til at knurre
og fo'r gøende om bagved Hytten. Fred rejste
sig 1 et Spring og blev staaende ubevægelig,
lyttende. Han synes, han hører Trampen af en
Hest i Galop. Nej, han tager ikke fejl, det er
virkelig taktfaste Hovslag mod den tørre Jord.
Han gaar bagved Hytten, og den nedgaaende
Sol sender sine Straaler blændende ind i hans
"Øjne. Derude, en halv Mil borte, rejser der sig
en gylden Sky, som bliver større og større.
Hurtigt tager Fred et Tørklæde frem af sit
Bælte og knytter det om sit Ansigt, saa at kun
Panden og Øjnene ses.
Hvem kan det mon være? Hvad vil denne
Rytter ham? ... Men. . . nu ser han jo et flag-
rende Skørt ved Hestens venstre Side...
Han staar som naglet til Jorden og skygger
med Haanden for Øjnene, medens han stirrer
paa Skikkelsen, som nærmer sig.
— (Gud i Himlen, Kate! raaber han.
Han rører sig ikke af Stedet, hans Hjærte
banker, som om det skulde sprænge hans Bryst.
Et Øjeblik, og Ryttersken er ham nær paa
tyve Skridts Afstand. Hun stanser med et Ryk,
springer af Hesten, og uden at tage sig af det
Ppustende Dyr gaar hun hen imod ham.
— Fred, det er mig... Kate!
Han stirrer paa hende med et usikkert Blik.
— Fred, gentager hun. ..mu er hun ham
ganske nær og ser fast paa ham.
— Dine Øjne er dog de samme som før,
siger hun, du er endnu den, jeg holder af.
Han staar endnu maalløs og vil vende sit
Hoved bort, da hun pludselig slynger Armen
som hans Hals og med et hurtigt Ryk river Tør-
klædet bort fra hans Ansigt. Den knuste Næse,
den fortrukne Mund og de arrede, stubbede
Kinder kommer lil Syne i hele deres Hæslighed,
glødende i Aftensolens røde Skær.
Kate farer forfærdet tilbage. Men hun betvinger
sig hurtig. Og sagtelig drager hun Freds Ansigt
nær til sit og mod hans hæslige Mund trykker
hun sine friske, svulmende Jomfrulæber.
Længe sad de to sammen foran Hytten uden
at tale. Pludselig rev han sig løs, som greben
af en ond Samvittighed.
— Aa Kate! Hvorfor har du dog gjort dette?
— Hvorfor? gentog hun.
Hun trak ham ind mod sig og fortalte ham,
hvor hun havde lidt og kæmpet.
Saa snart hun havde modtaget de korte, for- "
tvivlede Linjer fra Fred, havde hun skrevet til
Yangowirra. Men der-kunde man kun give hende
de nærmere Oplysninger om Ulykken; hvad der
var bleven af Fred, vidste ingen.
Maaneder gik, hun lod søge overalt, men
uden Held. Saa fik hun en Dag gennem et
Brev fra Scott at vide, at en Mand, der var
kommen til Yangowirra med Posten fra Queens-
land, ved Milparinka, havde set en Rytter, hvis
Hest paa Lænden havde Bogstaverne Y. E. S.
(Yangowirra—Ernest Scott), Stationens Mærke.
Scott mente, det var et godt Spor, da der i
Aarevis hverken var stjaalet eller solgt Heste
fra Yangowirra til andre Egne af Australien.
Ejeren af det eneste Hotel i Milparinka mod-
tog da et Brev fra Kate, og han kunde oplyse,
at en Mand, som altid havde Underansigtet
skjult under et Tørklæde. nu og da kom og
gjorde Indkøb i hans Købmandshandel.
Kate var straks rejst med Toget fra Adelaide
til Broken Hill, derfra videre med Posten de
fyrretyve Mil til Milparinka. Her købte hun sig
en Hest og red endnu samme Åften ud ad den
Kant, hvor Freds Hytte skulde ligge, for at naa
den inden Natten.
Fred havde i Tavshed hørt hendes Beretning.
Og medens han sad der med Armen om hendes
Liv, sænkede den stille, kølige Nat sig blidt
over den store Slette og aandede en usigelig
Lykke ind i den stakkels Eneboers Hjærte.
Lidt Blændværk.
ET er en almindelig Sætning, at man
maa »tro sine egne Øjne", og mang-
I) foldige Mennesker er overtydet om
dens Rigtighed. De tænker sig ikke
den Mulighed, at Øjnene kan skuffes, de aner
ikke, at det ene Menneskes Øjne opfatter ander-
ledes end det andets og de kender ikke til, at det
er en Kunst eller en Naturgave at se saa
rigtigt — som Øjnene netop vil tillade det.
Det er dog indlysende, at vort Øje maa
kunne trættes af at se, al modtage Indtryk,
ligesom vort hele øvrige Legeme kan trættes.
Følgelig kan ogsaa Øjet i givne Tilfælde svigte
os, naar det trættes. Men endog det sunde,
utrættede Øje kan fejle.
Vi vil ikke opholde os ved, at vor Tanke,
vore forudfattede Meninger osv., kan paavirke
os saaledes, at Øjnene ikke ser, hvad de burde
—245 —
AAL
s
LIDT BLÆNDVÆRK.
Fig. 1.
se. Derimod vil vi gennem adskillige Eksempler
vise, hvor lidt der skal til for at skuffe Øjet
og lade os se Tingene, som disse zkke er.
Man har tit nok sammenlignet Øjet med
Fotografiapparatets mørke Rum, hvis for Lyset
følsomme Plade da sammenlignes med Øjets
Nethinde, som er Modtageren for de Lysind-
tryk fra Omverdenen, der slipper ind i Øjet.
Imidlertid halter Sammenligningen, fordi Bille-
det i Fotografens Camera vokser i Tydelighed
med Paavirkningens Varighed, medens Nethin-
den derimod trættes, dersom man i længere
Tid stirrer paa et og det samme. Trætheden
opstaar dertil hurtigere, jo lysere den Genstand
er, man ser paa, og især om den ligger nær
op ad en mørk Genstand.
Dersom man f. Eks. stirrer paa nogle sorte
Firkanter, adskilte ved brede, hvide Linjer,
som i Fig. 1, vil de Dele af Nethinden, der
modtager Indtrykket af de hvide Linjer, hur-
tigere trættes end de, som paavirkes af de
sorte Firkanter, og da Øjet uvilkaarligt stirrer
fra den ene Firkant til den anden, vil Ind-
trykket af de hvide Linjers Skæringspunkter i
et Øjeblik vise sig mørkere end selve Linjerne.
Til samme Tid vil Midten af Firkanterne vise
sig mindre mørke, og de hvide Linjer hvidere,
den de i Virkeligheden er. Det er den samme
Virkning, som gør et blegt Ansigt endnu ble-
A
Fig. 2.
gere i mørke Omgivelser, en hvid Hest hvidere
ved Siden af en sort.
Det er ogsaa en lignende Skuffelse, som
bringer os til et Fejlskøn. af sammenstødende
Linjers Længde. Tegner man saaledes en Linje
lodret midt paa en anden, som er netop lige
saa lang, synes altid den lodrette at være længst.
"Linjen AB i Fig. 2 synes at være længere end
Linjen CD, og de er dog lige lange.
I Almindelighed vil Folk tage Fejl af dem
Højde, en Silkehat naar til, naar den sættes
paa Gulvet op ad en Væg; man vil for det
meste overvurdere Hattens Højde. Fig. Å er
et Omrids af en Hat, hvis Højde fra Hatte-
skyggen netop er lige saa stor,. som Afstanden
tværs over fra den ene Kant af Skyggen til
den anden. Maal kun! Denne Skuffelse skyldes,
at vor Synsvidde fra Synskredsen op efter kun
er halvt saa stor, som fra den ene Side til dem
anden, og fordi det desuden kræver langt større
Muskelkraft at hæve Øjnene op efter, end at
søge ud efter Synskredsen. I Retningen op efter
faar vi et mindre BilledeGtil en vis Tid og med
større Ånstrængelse, og "dette |paavirker vort
Skøn.
En anden meget almindelig Skuffelse er den,
som fremkommer, naar parallele Linjer skæres
af Rækker af korte Linjer, som skærer de første
under en og samme Vinkel (Fig. 3). De paral-
lele Linjer vil da synes at vige ud i den Ret-
ning, i hvilken de mindre Linjer hælder, og
dersom man hæver Hæftets nederste Kant lidt,
vil Skuffelsen blive endnu større.
Dersom man afstreger en Kvadrat med vand-
rette Linjer, vil den synes højere end en lige
saa stor, som er afstreget lodret (Fig. 5). Heraf
kommer det, at dersom en Mandsling vil synes
større, end han er, bør han bære tværstribede
Klædninger; og omvendt.
Indgribende Skuffelser skyldes "Lyspaavirk-
ningens Styrke eller Irradiationen. En lys Gen-
stand synes. altid større og dens Omrids mindre
skarpt end en anden, som er mørkere. Derfor
ser i Fig. 6 det hvide Felt større ud end det
mørke. En lignende Virkning fremkaldes, der-
som en nærsynet Person. ser paa en fjærn Gen-
stand, altsaa dersom Genstanden er uden for
.… Fig. 8.” Fig. 4.
LIDT BLÆNDVÆRK.
er ———
|
ET ——
—————
mm
|
————
|
— ————
Fig. 5.
det Omraade, Synsevnen omfatter, Naar disse
to Vilkaar træffer sammen, kan der opstaa
mærkelige Resultater. Ser man saaledes paa
Fig. 7 i en Afstand af nogle Fod, synes de
runde Pletter at svulme og røre hverandre, idet
der dannes Rækker af Sekskanter, som Cel-
lernes Omrids i Bikubens Vokskager. Dersom
en nærsynet Person holder deite Billede netop
uden for den Afstand, hvori han tydelig kan
se det, vil Irradiationen udviske de hvide Plet-
ters Omrids, medens enhver af dem synes at
være omgivet af seks store, mørke Pletter, som
indbyrdes er forbundne ved graa Bjælker.
Derfor bør Skrift altid trykkes meget mør-
kere end den Tone, Papiret har. Af samme
Grund er det en Fejl, naar man har gjort
vore Gadenavne hvide paa blaa Grund. Dersom
man derimod havde sat mørkeblaa Bogstaver
paa hvid Bund, vilde de have været aldeles
tydelige endog i større Frastand.
En Del af Malernes Kunst afhænger af den
Skuffelse, hans Maleri frembringer. Han skal
jo gengive Naturen i alle dens Forhold paa et
Stykke. Lærred, altsaa .i et og samme Plan.
Maleriet skal.altsaa ikke alene gengive Afstande,
men tillige solide Genstande. Dette kan kun
ske ved en nøje Afpasning af Linjer 'og Farver,
og Følgen er, at man skal se Kunstværket i
Afstand og ikke lugte til det.
… Det er en gammel Kendsgærning, at Øjnene
paa et Portræt, som er malet en face eller næ-
sten. en face, vedholdende ser paa os, til hvil-
ken Side vi saa end stiller os for det. Por-
trætet er nemlig malet saaledes, at det ser lige
ud fra Lærredet, og du Pupillen gærne males
Fig. 6.
midt i Øjet, er det ligegyldigt, hvor man staar
foran Billedet, eftersom Pupillen stedse har den
samme Retning. Fra Billedet Fig. 8 sigter
Skytten paa os, hvorledes vi end ser paa ham.
En hel Klasse Synsopfattelser kan udlægges
paa flere end én Maade. Vor Indbildningskraft
kan nemlig fra Øjet faa en eller anden Ind-
skydelse, en skuffende Opfattelse, en uvilkaarlig
Synsmaade (Intuition). Dersom, man ser paa
Fig. 9, kan den opfattes enten som en Tærning,
hvilende paa Kanten af to andre, alle med den
øverste, hvide Flade synlig, eller ogsaa ser man
to Tærninger foroven, en forneden, hvor den
nu underste hvide Flade er synlig. Hver Gang
de to Grupper skifter med hinanden, føler man
det tydeligt i Øjet.
Alle oven for fremførte Eksempler paa vort
Øjes Skuffelser eller paa dets Evne til at se
uens, omfatter kun de mere ligefremme, ret
usammensatte Foreteelser, som kan give os
anden Opfattelse af Tingene, end den rigtige.
Det er en Selvfølge, at naar flere af disse og
lignende Virkninger kommer til at virke i Fæl-
lesskab, kan Blændværket blive særdeles sam-
mensat, Kombinationerne talrige. Naar vort Øje
kan skuffes af to simple Linjer paa et Stykke
hvidt Papir og derved bringe vor Dømmekraft
i Ulave, hvad kan der saa ikke hænde os, der-
som der bydes Øjnene større Underfundigheder
og dersom vort sjælelige Øje, vor Indbildnings-
kraft og vort Omdømme har en eller anden
Svaghed? Stole paa sine Øjne kan man ikke,
heller ikke paa andres. Men man kan undlade
at undres over noget.
Fig. 9.
naesten Rn]
Tre Formænd.
Med Amatorfot. af Sigurd Trier.
Landstingets Formand, Professor Matzen.
ER” gives Naturer, som lige egner sig
ti at bestige en Formandsstol. Tænk
en Gang paa den nuværende Formand
i det franske Deputeretkammer Hr.
Paul Deschanel. En fuldendt Verdensmand, en
Pariser, hvis Klæder ere ligesaa elegante som
hans Åandrigheder. Paa en Gang korrekt og
nonchalent. Et Par Øjne, der synes saa blide
i et træt og roligt Smil, men som dog altid
ser skarpt og er vagtsomme, En Haand, der
hviler blød og føjelig over Klokken, men i det
rette Øjeblik spændes stærkt og myndigt. Ingen
Folketingets Formand Sofus Høgsbro.
blændende eller ildfuld Veltalenhed, ingen Brand
i Sindet, men altid saa megen Varme, som be-
høves, naar hele Kammeret skal udtale sin Glæde
eller Sorg, sin Begejstring eller Indignation gen-
nem hans Mund. Og altidsaa megen Sans for Takt
og Form, at hans Ord bliveren Nydel se for Øret.
Gamle Liebe er som Landstingsmand noget
af samme Type. Næppe saa nonchalent, næppe
saa aandfuld, næppe saa uhøjtidelig. Tungere i
det hele. Men lige saa fri for Lidenskab, lige
saa korrekt Verdensmand.
Det er ikke muligt at presse nogen af de
tre Formænd, vi her afbilder, ind i denne Form.
Tag gamle Høgsbro først, ærværdig som han
er ved sit hvide Skæg og sin sorte Kalot, og
De vil ikke hos ham finde noget videre, der
leder Tanken hen
paa Mr. Descha-
nel. Det er vist-
nok ganske hel-
digt. Thi lige
saa fremmed en
Fugl, denne vil-
de være paa For-
mandsstolen i
det danske Fol-
keting, lige saa
fortrinlig "synes
Høgsbro at passe
i Interiøret. Med
sin tætte lidt
plumpe Skik-
kelse, de korte
hjulede Ben, det
runde hvide
Skæg, der synes
at gemme flere
smaa Ræve, og
de poliske Øjne — lignerhan akkurat en lille Kæl-
dermand. Og kommer man en Sommerdag ned -i
den Underverden i Fredericiagade, hvor 114 Fol-
ketingsmænd lader sig forpeste hver Vinter, og
der møder den lille Mand med Kalotten i en af
Gravgangene, finder man det ganske i sin Orden,
ut denneKælderens gode Aand netop ser saadan ud.
Det kan knibe lidt for Høgsbro undertiden, naar
han sidder under Kongelogen som Odin paa Hlid-
skjalf, flankeret af Sekretærene som de to Ravne.
Hans Hørelse er ikke den allerbedste, hans
Distraktion narrer ham undertiden til at slutte
Mødet, før det er begyndt. Men iøvrigt er han
en gammel Kæmpe, hvis Skarpsindighed ér
større end de flestes og hvis Kendskab til vort
parlamentariske Liv og dets Former er forbløf-
fende. Han harjo næsten levet det hele med, og det
endda som en af dem, der var Kilderne nærmest,
Borgerrepr. Formd. Herman Trier.
'— 248 —
TRE FORMÆND.
Er det nu ganske forstaaeligt, at Høgsbro
formedelst sin Alder og Ærværdighed præsiderer
i Folketinget, saa. undrer det maaske nok
adskillige, at Professor Matzen i sin Tid ved-
gik Arv og Gæld efter Liebe i Landstinget.
Ikke at han skulde mangle de nødvendige Kva-
lifikationer eller være ufortjent til en saadan Tillids-
bevisning fra sit Parti. Men at han selv vilde det.
Til Formandsstillingen knytter man dog
Forestillingen om noget koldblodigt, lidenskabs-
løst, passivt. Men Professor Matzen var jo netop
i de hede Kampaar sit Partis betydeligste Agi-
tator. Larmen syntes Musik i hans Øren, Kam-
pen forekom ham en Lyst. Man fandt ham i
Reglen der, hvor der gaves mindst Pardon.
Hvorledes skulde han bekvemme sig til en
Plads, der vel er tillokkende ved den Myndig-
hed, hvormed den forlener sin Mand, og den
ærbødige Respekt, der er dens naturlige Ret,
men som til Gengæld tvinger Indehaveren til
at stikke Sværdet i Balgen.
Imidlertid — Upartiskhedens Aand for i Pro-
fessoren den Dag, han tog Sæde paa Formands-
stolen. Og nu sidder den gamle Agitator som
en rolig og sikker Vogter af den tilbørlige
Forhandlingsgang i det høje Ting. Hans sles-
vigste Accent gør hans Tonefald sikkert og
distinkt. Ved bestemte Nik og Betoninger af
Ordene tilkendegiver han diskret men særdeles
tydeligt sin Formandsvilje for de overhuselige
Herrer. Han sidder paa sin Stol som havde han
altid været Bølgebryderen og ikke den, der selv
elskede at piske Vandene op.
Herman Trier har foreløbig intet Præsi-
dium i Fredericiagade. Der gaar ogsaa han i
Høgsbro Ledebaand. Men naar han kommer
op paa Nytorv griber han Sceptret i Borgernes
Raad og fører det myndig Værdighed. Heller
ikke han har noget af Typen Deschanel, men
som denne er han født til en Formandsstol.
En bred Styrke ejer hans Personlighed, og
et Retsind, der altid forekommer de fleste højere
end deres eget. Af Skikkelse er han en Patri-
ark og hans Røst er vældig. Han er en Folke-
tribun, som selv Patricierne vilde give deres
Stemme. Nu er hans Navn næsten ukrænkeligt
i Staden København. Hvor rimeligt er det da
ikke, at han fører Forsædet i Stadens Raad.
Han er en Pryd for Bordenden.
N. Bransager.
Schandorphs Ligfærd.
Sophus Schandorphs Ligfærd paa Pladsen” udfor Krematoriet.
en ejendommelig Højtidelighed, ikke blot ved
sin Anledning, men ogsaa ved sin Årt.
Schandorph havde ønsket, som den Fremskridts-
mand, han forblev til det sidste, at hans Lig skulde
brændes, og i Overensstemmelse med de Anskuelser,
han aldrig lagde Skjul paa, skulde det ske uden kirkelig
Medvirkning. Studentersamfundet paatog sig at ordne
Bisættelsen, som fandt Sted paa Pladsen udenfor Kre-
matoriet paa Fasanvéjen, idet det lille Kapel selvfølgelig
ikke kunde rumme det kolossale Ligfølge.
NDER en smuk og smilende Vinterhimmel fandt
Digteren Schandorphs Bisættelse Sted og blev
For en Forsamling af henved 5000 Mennesker af alle
Samfundsklasser holdt Dr. : Georg Brandes Hovedtalen
ved Kisten og skildrede i korte, klare Træk den Afdødes
Egenskaber som Kunstner og som Menneske. Borg-
mester .Jøirgens fra.Ringsted bragte en taknemmelig
Hilsen fra Fødebyen, som i Schandorph havde tabt en
Søn, der gjorde den Ære, og to Sange af J. Aakjær og
Iv. B. blev afsunget. Paa Slægtens Vegne takkede Fru
Schandorphs Svoger, Overlærer Kaper.
Straks efter den smukke Højtidelighed foregik Lig-
brændingen.
— 249 —
KA)
min
Omaa Historier.
Indøvelse til Livet.
Ting. Saa var der pludselig en bekymret
Stemme, som sagde:
» Vil De ikke være saa god at sige mig,
hvad Klokken er?”
Stemmen var en lille otteaars Piges. Hun
havde Skoletaske i Haanden, Kaaben var knappet
skævt i Farten, Ansigtet fortvivlet som Stemmen.
Jeg vidste jo strax, hvad det gjaldt og vilde
hjærtens gerne stillet alle Urene i Byen tilbage,
om jeg havde kunnet det. Men der var ikke
noget at gøre ved den Ting.
»Klokken er ni," sagde jeg.
Hun stak i Stortud, Tasken faldt i Stenbroen,
alle Vantefingre blev gravede ind i Ansigtet.
Jeg tog Tasken op, fik fat i hendes Haand og
pillede Skolens Navn ud af hende. Saa travede
vi af Sled, det. bedste vores smaa Ben aarkede.
»Yi maa Jo hellere gaa," sagde jeg. ,Jo hur-
figere vi gaar, des mindre kommer vi for sent,
forstaar du nok.”
»Jeg kom ogsaa for sent i Gaar," sagde hun
og snøftede.
nHvor kan det være?" spurgte jeg. ,Du ser
jo ud som en pæn og fornuftig Pige."
Hun sagde ingen Ting, men skridtede ud -og
klemte mine Fingre som i en Skruestik.
»Kan du ikke komme op om Morgenen?”
Jo," sagde hun. ,,Det er ikke min Skyld, at
jeg kommer for sent i Dag. Det var heller ikke
min Skyld i Gaar. I forrige Uge kom jeg to
" Gange for sent. Det var heller ikke min Skyld.”
»Saa skulde du faa en Seddel med fra din
Mo'r," sagde jeg. For du har vel en Mo'r?"
Hun nikkede — med et frygtelig forknyt
Ansigt. Alt imens pilte vi af, saa vi var ved
at tabe Vejret. Jeg spurgte ikke mere, og lidt
efter sagde hun: ;
»Det er Kaffen, der ikke kan blive færdig.”
»Naa—e.” i
J EG gik min Morgentur og tænkte paa ingen
»Jeg vilde gærne gaa uden Kaffe, men Mo'r
siger, jeg maa ikke."
»Saa skulde Pigen jo have Skænd," sagde jeg.
»Det er Mo'r, som laver Kaffen."
Hun sagde det i en underlig haard Tone og
med et ganske haabløst Udtryk i Ansigtet.
Her var da endelig en Gang en Konflikt af
Guds Naade, Lad det være hvad det være vil
med Boerne og Englænderne, med Kejseren af
Tyskland og Kejseren af Kina, med Skattere-
formen og ,de ni" og hele Resten. Det kan
man altsammen disputere om, hvis ellers man
gider mere.
Men her stod en lille Pige, som gærne vilde
komme tidsnok i Skole, men ikke kunde, fordi
hendes Moder ikke lavede tidsnok Kaffe. Uskyl-
dig og ganske fortvivlet gik hun Skammen og
Ånmærkningen i Møde . .. jeg ser hende for
mine Øjne, som hun træder ind i Klassen, med
alles Øjne paa sig — strængest Lærerindens.
Jeg ser hendes Karakterbog med Anmærkningen
i— som den brænder i hendes Skoletaske, naar
hun bærer den hjem paa Lørdag. !
Saa stod vi foran Skolens Port. Jeg rakte
hende Tasken. Hun slap ikke min Haand, men
saa fortvivlet op paa mig.
»Vil De ikke gaa med op?" bad hun.
»Det kan ikke nytte noget," sagde jeg mis-.
modig. »Jeg kender jo slet ikke din Frøken.
Men nu skal du ikke græde mere over det, men
ganske rolig tage din Anmærkning og ellers.
være en flink og en god Pige. Egentlig var det
jo din Moder, som skulde have Anmærkningen,
men en Moder kan ikke faa Anmærkning — vel?
— hun gaar jo ikke i Skole." i
Der kom et lille forknyt Smil paa hendes
Ansigt. Saa slap hun min Haand og gik uden
Farvel paa sme smaa Ben den tunge Gang til
Indøvelse i Livet,
Hun har godt af det. Hun skal jo være en
- Mands Kone en Gang. Og Mor.
Carl Ewald.
Under Frysepunktet.
ørst Blæst og Regn — og Regn
igen!
Fra Syd eller Vest tunge,
drivende Skylag med tætte By-
ger i Følge. Smæld paa Ruderne, Tag
i Stormkrogene, saa de raslede og sku-
rede imod Vindussprossen, Piben og
Hylen i Skorstenene, Skrig fra rustne
Vejrhaner, Bulder fra smækkende Porte.
Og Sølet og Æltet tog Overhaand i By
som paa Land.
Saaledes var Begyndelsen af Vin-
teren, indtil Vinden blev Østen, voksede
sig stor og stærk, sprang fra Blæst til
Storm, en susende Tre-Dages Storm,
der paa den sidste Dag henimod Aften
førte med sig hvirvlende Snefog i is-
nende Pust.
Saa kom Kulden og bragte en
stjerneklar, bleghvid Vinternat, i hvil-
ken Frosten tog til, bedøvede hver Urt,
dødede hver Jordklump, favnede Ha-
vet i sine stærke, knugende Årme og
tvang dets Mod i Is.
Den næste Morgen hang den hvide
Rimfrost paa Træerne, Sneblomster stod
i straalespillende Flor paa Ruderne og
Viceværtens Dreng løb fra Kælder til
Kvist 'og forkyndte med høj Røst, at
der blev lukket for Vandet Kl. 7.
Jo, nu mærker man, at' Vinteren
var kommen. Døgn efter Døgn bygger
Frosten videre paa sin paabegyndte Bro;
Is til Bunden af hver Vandpyt; tomme-
tykt — og hver bidende Frostnat
lægger en Tomme til — æder den sig
ned i Smaasøerne. Jorden slaar Revner
og Isen slaar Revner, saa den skriger
derved.
Kommer der saa en af disse solklare
Frostdage, da tager man de langskaftede
Fedtelædersstøvler paa og de store
islandske Bælgvanter for at tage sig
en Tur ud i Landet eller langs Stranden.
Et Tusind Alen eller to ud er Havet
tillagt med en krystalfunklende, glimt-
ende Isflade; man kan spare sig at
tage Skøjterne med, thi Havisen er
"knudret og ujævn, fuld af fastføget Sne
i riflede Driver, eller den har skruet
sig til Vejrs i store Forhøjninger, der
rundt omkring toppe dens hvide Flade.
Helst slaar man Følge med en Fisker,
der traver afsted til Aalefangst. Han ken-
der Isen, véd, hvor langt ud den kan
bære, hvor den er skør og mælket, og
hvor Vaagerne findes.
Den af Isen lock-outede Fisker.
En pludselig Vending.
Det indefrosne Vrag.
UNDER FRYSEPUNKTET,.!
Det er disse Vaager med den natgamle Is,
som hvert Aar kræve deres Ofre. Bedst som
man gaar, brister Dækket. Man træder Vande
efter bedste Evne, men Vandet isner; et Øje-
blik efter bider det, endnu et Øjeblik derpaa
skærer det igennem Marv og Ben for at ende
med at knuge hver Muskel til Død og lamme
al Bevægelse. Og saa driver man ind under
Isen.
Vi har talt med et Menneske, der har været
i den Situation. Han ved at berette, at der kom
det Tidspunkt, hvor han drømte de saligste
Drømme; det var som foer han til lyse, varme
Egne, indtil han følte et haardt Tag i Nakken,
og laa frelst paa den faste Is.
Er der ingen Aalefanger at komme i Følge
med, træffer man nok et Par Fiskere, der med
Økse ogfSavysamt en%”god, stor Flaske Korn-
brændevin skulle ud til et indefrosset Vrag for
at hugge ud af det alle de Planker og Spanter,
som det er mulig at vriste af Isens Favn.
Det er Umagen værd at vove sig et Hundrede
Ålen ud for at betragte Brændingens Kamp
med Iskanten, som den bryder i store Flager,
der hugge og skure mod hverandre, medens
Bølgerne vugge dem op og ned, saa det syder
for Ens Øre.
Ind under den faste Is fortsætter Bølgen sin
Vej, det elastiske Isdække vugger sig allerede
i bløde Bøjninger, det ruller under ens Fødder,
indtil man pludselig kommer til at huske paa,
at man har Kone og Børn derhjemme.
Rusticus.
Kunst og Dødningeben.
Ben-Kapellet paa Malta.
ENS BETA
sn korte
Øg 1:
FAJKK LA
ET er en gammel, mere
ejendommelig end egent-
lig smagfuld Skik i katol-
ske Klostre at opbevare de af-
døde Munkes og Nonners Ben i
Kældere, hvor de hvide Knokler
anbringes paa Væggene i dekora-
tive Ornamenter. Etaf de — om
vi saa maa sige — kunstnerisk
-…. set mest vellykkede af disse De-
korationsværker findes i et Klo-
ster paa Malta, hvor det er lyk-
kedes enEnglænder, trodsstrængt
Forbud, at fotografere, Om en-
kelte hele Skeletter grupperersig
en frodig Arkitektur af Hjærne-
skaller i Buer og Arkitraver, Ryg-
hvirvler og Ribben, alle de man-
ge Dele, hvoraf Menneskelegemet
er bygget, ordnede som. Søjler,
Kroner, Rosetter, alt, hvad Or-
namenteringskunsten har til sin
Raadighed. Paa en kulsort Bag-
grund lyser de hvide Tegninger
spøgelseagtig . gennem Mørket
og gør paa' nervøse Beskuere et
ret. uhyggeligt Indtryk. Dette
forhindrer selvfølgelig ikke, at de
engelske Misser, som med ,,The
. Creole Prince" eller et andet .af
Middelhavets svømmende Turist-
hoteller besøger Malta, alle som
en maa aflægge. Visit i Benka-
pellet for.-om muligt at tilegne
sig en Souvénir i Form af et
Fingerled eller en lille beskeden
Ryghvirvel.
as BO rd
nn FN SNEEN LSE >”
"NC IGEN NENS RER
| za,
==
mider ll SÅS DAS
INSIDE
DER
Ø re
xS SN
— 252 —
Theater og Variété.
Anna Norrie i ,,Lykkebarnet", (Fot. af Harry Paelz).
Kasino.
ASINO kan genoptage >»Lykkebarnet« saa tit
det vil - nu tæller Operetten sine mere
end 125 Opførelser paa denne Scene — aldrig
trættes Øret af disse lystige Melodier og vittige
Viser og klingende Kor. Vi husker den lille Gaase-
RR DR LER |
piges første Fremstillerinde — Louise Larsen — der
kom, vandt og forsvandt, vi kan endnu høre den
næstes lyse Kvidren: Charlotte Wiehe, som Pariserne
har taget fra os og nu kommer Anna Norrie, hvis
Skikkelse vi næppe havde tænkt os, at Lykkebarnets
Klæder vilde passe, og med sin straalende Røst og sit
rige Lune besejrer Kasinos tredje Gaasepige os og
synger Succesen hjem.
Saharet, som danser i Cirkus Variété.
Cirkus Varieté.
Saharet er kommet hertil med al den Verdens-
berømmelse, som det giver at faa 5000 Mark i Maa-
nedsgage for at danse ca. 5 Minutters Tid henover en
å
Nå |
pa … bi
—=
Frank-Bonhair Trupen i Scala kaldes frem. (Spec. fot, for ,,Hver 8. Dag” af Peter L. Petersen).
M — 253 —
THEATER OG VARIRTÉ.
For Saharet er det en Liden-
skab at snurre rundt om sig
selv og med dristig Behændig-
hedriver hun sit Publikum med
til begejstret at følge hende i
den vilde Kehraus.
Scala.
Man har hørt det saa ofte, at Varietéernes Publi-
kum var træt af Akrobaternes Kunst, hvis For-
nyelsesevne syntes ganske udtømt, og saa viser det
sig nu, at et Gymnastikselskab som Scalas Frank-
Bonhair Trup bliver Maanedens store Tiltræknings-
kraft, der forbløffer og begejstrer selv den, der troede
sig å jour med, hvad menneskelig Smidighed og Mod
i Forening kunde præstere paa en Scene. Sikkert er
Frank-Bonhair-Trupens Ydelser fænomenale, dens
.Medlemmer, af hvilke enkelte er danske af Fødsel,
Varietéscene. Den kaade Saha- vinder sit Publikum, ikke alene ved de dumdristige
ret kunde fra Fødselen ud- Kunster, men ogsaa ved sit ejendommelige, helstøbte
mærket godt have undværet Ensemble. — Desforuden har ,,Scala'' i denne "Maaned
) det ene Ben, da hun alligevel et Par saa gode Kort paa Haanden som Duetten ,,De to
som oftest anbringer det alle Vildttyve", hvis Lune og Foredrag er elskværdigt og
andre Steder end paa Jorden. vittigt, samt den skønne — den meget skønne Fagette-
Duetten ,.De to Vildityve" i Scala.
En Orkan.
Fra en nylig hjemvendt dansk Turist har vi modtaget nedenstaaende 1'otografi og Skildring af en Episode
«under den Orkan, som sidste Efteraar foraarsagede saa store Ulykker paav Island.
ÆPPE er vi komne rundt om Nordkap for søger Hvile paa Damperens Dæk, sydpaa til Middel-
fra det hvide Havs ublide Kyster at søge havets Sol og vinblaa Hav, før Orkanen i al sin
sydpaa som Trækfuglene, der udmattede = storslaaede Magt falder over os. Nu brød ikke Nor-
. ges Klipper dens Kraft, fra Atlanterhavet
og Nordsøen havde den fri Bane op imod
: Nord. —
I Luften hvirvles Hagl og Søvand, som
pisker i Ansigtet, og Vandmasserne bruser
derude og |brager drønende mod Skibet,
skyller over som et-mægtigt Vandfald, siver
og hvisler overbord som vrede Dyr. Det er
bælgmørkt, og Morilden lyser i Havet, saa
at hver brydende Bølgekam er en tindrende
Kaskade, og saa at Søen, der slaar over Ski-
bet, skinner med Milliarder af lysende. Opa-
ler, der efterlades paa Dækket og overalt,
hvor Skummet naar hen, for i næste Øjeblik
at skylles bort af en ny Bølge, der efter-
lader nye Lyskugler. Ellers er alt sort; kun
i Nord farer Nordlysenes Straaler i tætte
Kolonner -mod Zénith — op og ned — idet
Straalerne snart forkortes og snart forlæn-
ges, saa det'er som skjultes der bag Sky-
erne en Kæmpehaand, der viftede med et
mægtigt Lystæppe.
Endelig — efter flere Døgns Uvejr — kom-
mer Solen en Formiddag et Øjeblik frem;
i'en Fart gaar vi-op i Vantet for. at foto-
grafere, og her ser nu .,Hver 8. Dags" Læ-
sere et af Billederne.
EN SALOMONISK DOM.
Em salomonisk Dom.
Efter L. M. Liljen.
FE skete for 40 Aar siden i en lille galizisk By.
Da mødle Reb Schmuel Reb Manasse.
,Schulem-uleichem”, sagde Reb Schmuel. ,,Aleichem-
schulem", sagde Reb Manasse.
»Hvorhen gaar Rejsen?" spurgle Reb Schmuel, og
Manasse svarede: ,,Hvorhen gaar Rejsen? Til Brody.”
Da blev Reb Schmuel meget glad over delle Træf; thi
han havde netop et Ærinde tilBrody. 50 Gylden vilde han
sende sin Hustru Esther, og Posten stolede han ikke rigtig
paa. Derfor bad han Reb Manasse bringe Esther Pengene.
»Ja gerne”, svarede denne. Men Halvdelen vilde han
have for sin Ulejlighed. Var han rigtig klog? mente
den anden. En Gylden vilde han give. Men Manasse
trak paa Skuldrene. Han vilde have noget for sin
Umage. Saa fik Reb Schmuel en Ide. Han gav Reb
Manasse de 50 Gylden og sagde:
»Giv Esther saameget deraf, som Du ønsker.” Men
til sin Kone skrev Schmuel et Brev: Hun skulde gaa
til Rabbien, hvis Reb Manasse vilde snyde hende for groft.
Manasses Rejse varede 1 3 Dage. Han bragte til
Esther i Brody hendes Ægtefælles Hilsen og fortalte
hende, hvorledes Schmuel havde givet hende 50 Gyl-
den og sagt:
»Giv Esther saameget deraf, som Du ønsker.” Og
saa gav Reb Manasse Esther 1 Gylden og beholdt de 49.
Esther skreg: ,,Røver, Tyv, Bedrager! Giv mig mine
50 Gylden,” Reb Manasse svarede: ,,Jeg giver dig
saameget, som jeg ønsker" Hun gik til Ra bbien.
Den gamle Gruaskæg lod sig Sagen berette og om-
stændelig fortalte Reb Manasse alt, først og fremmest Reb
Schmuels egne Ord: Giv Esther saameget,som Du ønsker.
Sagen var svær at afgøre. Rabbien strøg sit lange
graa Skæg, og den arme Esthers Hjerte bankede af Angst.
Men endelig havde Rabbien løst Spørgsmaalet. ,,Nu
Manasse, sig, hvormange af Pengene ønsker Du?"
»Ni og fyrrelyve Gylden, Rabbi,” ;
»Saa giv hende det, som Du ønsker Dig, de 4
Gylden og behold den ene Gylden for din Ulejlighed.”
Reb Manasse jamrede sig og besvor Himlen at styrte
ned og knuse ham, men det hjalp intet.
Endnu den Dag i Dag prise Jøderne i Brody Rabbi Isaak
Hazadoks Visdom og kalde ham Isaak den retfærdige.
Kendte Navne
fra By og Land.
Dødsfald.
Efter nogle Aars tiltagende Svage-
" lighed og tilsidst et haardt Sygeleje
er Dekanus ved det kgl. Sundheds-
kollegium, Dr. med. Jul. Lehmann,
afgaaet ved Døden i sit 64 Aar. I
1853 blev han Student fra Nykø-
bing Latinskole og tog medicinsk
Embedseksamen 6 Aar efter. Som
Koleralæge i Aarhus blev han selv
haardt angreben af denne Syg-
£ dom.
Han tog
Doktor-
graden
ELEG NS
65—72 an-
satsomRe-
servelæge
tator ved
" Kommu-
nehospi-
talet.
Endvidere
== varhan en
Dr. med. Jul. Lehmann. Tidlang
"… Kommu-
nelæge i Hovedstaden. Hans Hoved-
virksomhed blev imidlertid knyttet
til Sundhedskollegiet,: hvor han var
Medlem fra. 1882 og senere Deka-
nus til sin Død. I denne Stilling
faldt det i hans Lod ved adskillige
Lejligheder at repræsentere Dan-
mark ved internationale sanitære
Kongresser i Udlandet, hvilket Hverv
han med sine rige Kundskaber og
den store Anseelse, han nød, i rigt
Maal udfyldte. Paa det literære
'Omraade virkede han i en lang
Aarrække som Redaktør af »Biblio-
tek for Læger" og som Medlem. at
det Classenske Literaturselskabs Be
styrelse. Hans Movedarbejde som
videnskabelig Læge er Studier over
Lungesvindsotens Forekomst i Dan-
|
|
|
|
|
|
||
1862 0ogvar "
og Visi- ”
mark. Blandt Kolleger nød han i
sin indflydelsesrige Stilling som
Dekanus megen Anseelse for sin
store Hæderlighed. Den Afdøde
var bl. a. dekoreret med Komman-
dørkorset og Sølvkorset.
I en Alder af 70 Aar er. fhv.
Overdyrlæge J. P. Holten afgaaet
nr vedDøden.
Hans Tje-
nestetid i
Hæren
strækker
sig over
næsten 40
Aar, idet
han alle-
rede i1860
blev ansat
mentsdyr-
læge ved 6.
Dragonre-
Overdyrlæge J. P. Holten. giment. I
en Række
Aar var han tillige knyttet som
Medhjælper til Frederiksborg Stut-
teri, indtil dette i 1871 blev op-
hævet. Derefter overgik han til 5.
Dragonregiment og senere til Garde-
husarregimentet som Korpsdyrlæge,
hvor han avancerede til Overdyr-
læge. I 1899 tog han sin Afsked
fra Hæren. Den Afdøde, der var
dekoreret med Ridder- og Sølvkor-
set, var en meget anset og afholdt
Mand.
Forpågter N. Jes Frederiksen,
Fuglsang, som nylig er død i en
Alder af 71 Aar, hørte til den kendte
Landmandsslægt, som i mange Aar
gik i Spidsen for Lollands Udvik-
ling, og hvortil ogsaa Prof. N. C.
Frederiksen hører. +
Den Afdøde tog allerede fra Ung-
dommen Del i sin Ø's politiske
Liv og stillede sig ved Folketings-
valg først i Nakskov, senere i Ny-
købing F. mod Rasmus Claussen, "
— 253 —
som Regi-”—
3. uden dog
bien | at blive
> | valgt. Se-
nere var
der Lejlig-
hed nok
for en dyg-
tigoganset
Mand som
Frederik-
sen til at
komme
ind i Rigs-
dagen,
Forp. N. J. Frederiksen. ner
det politi-
ske Liv, som Forholdene udviklede
sig, ikke den gamle nationalliberale
Partimand.
I Amt og Kommune søgte han
derimod sin offentlige Virksomhed
og udrettede som Medlem af Ma-
ribo Amtsraad og Sogneraadsfor-
mand ikke lidet for sin Egn. Des-
uden giorde hans lyse Hoved og
vindende Personlighed ham til en
af Lollands populæreste Skikkelser.
Flere af Frederiksens Sønner sid-
der i fremskudte Stillinger rundt
om i Landet.
Jubilæum.
En af Viborg Bys fortjente Bor-
gere: Kontorchef i Jyske Landkre-
ditfor-
FRUEN 2. ening L.
i = !…… Thomsen,
j Fog '… kunde ny-
lig fejre
25-aarigt
Jubilæum
som Med-
lem af
Skolekom-
missionen
i Viborg.
Oprindelig
Handels-
z ; := bogholder
Kontorchef L. Thomsen,- "blev han i
1854 ansat i Kreditforeningen og
fik i denne Stilling særlig Betyd-
ning derved, at det Bogholderi- og
Kontrolsystem, han der iværksatte,
efterhaanden erbleven normgivende
for næsten alle øvrige Kreditfor-
eninger her i Landet.
I 1872 valgtes Hr. Thomsen ind
i Byraadet og er stadig bleven gen-
valgt, sidst, i Januar 1900, med alle
afgivne Stemmer.
Hr. Thomsens Virksomhed i By-.
raadet har særlig omfattet Skole-
væsenet ved den Skole, hvor han
selv i sin Tid var Elev, og som
under hans Medvirkning nu er ble-
vet en fuldt tidssvarende Mønster-
skole hvad Lokaliteter og Skole-
materiel angaar.
Paa et særligt Felt har Hr. Thom-
sen faaet en Betydning som vistnok
ingen anden her i Landet uden-
for Videnskabsmændenes snævre
Kreds. nemlig som Kender og Sam-
ler af Oldsager.
Det er en lang og fortjenstfuld
Virksomhed paa forskellige Om-
raader, Hr. Thomsen kan se tilbage
paa, — en Virksomhed, som for-
tjener og finder fuld Paaskønnelse
fra alle Sider.
For kort Tid siden var det 25
Aar siden daværende Boghandler
i Silkeborg, C. C. Nielsen, beskik-
kedes til
Kæmner
og Regn-
skabsfører
- for Silke-
borg Kom-
mune, og
ved sam-
me Tid for
30 Aar
siden blev
Bestyrel-
sen af
Silkeborg
Statstele-
Kwæmner C. C. Nielsen. grafsta-
tion over-
draget ham, efterat han de 5 fore-
gaaende Aar havde bestyret den
private Telegrafstation. Kæmmneren
er vel kendt af ethvert Menneske i
Silkeborg, ikke mindst af den for-
holdsvis store Mængde Fattige og
Alderdomsunderstøttede, som fra
Udgivet af ODIN DREWES.
KENDTE NAVNE.
Landkommunerne søger hertil, hvor
saavel Fattigloven som Loven om
Alderdomsunderstøttelser af den
kommunale Styrelse fortolkes paa
en for de Gamle og Trængende
særdeles human Maade. Kæmneren
vil da ogsaa i Dagens Anledning
bespise de Alderdomsunderstøttede
— over 200 — ved en festlig Sam-
menkomst i Borgerskolens Gymna-
stiksal.
Endnu skal nævnes, at Nielsen
under sin 40-aarige Virksomhed i
Silkeborg har modtaget flere offent-
lige Tillidshverv; bl. a. har han Il
de sidste 20 Aar været knyttet tii
Silkeborg Sparekasse som Revi-
sor.
Den kvindelige Pendant til det
tekniske Selskabs Skole: »Tegne-
og Kunstindustriskolen for Kvinder"
kunde ny-
lig fejre sit
25-aarige
Jubilæum.
For dansk
Kunstin-
dustri har
denne
Skole i det
forløbne
Tidsrum
haft den
” største
Betyd-
ning, idet
den har Professorinde Klein.
udsendt -
en stor og vel udrustet Skare af
industridyrkende Kvinder. Det eri
første Række Skolens Forstander-
inde, Professorinde Klein, der har
Æren for det ved ihærdigt Arbejde"
opnaaede fortrinlige Resultat. Paa
Jubilæumsdagen modtog da ogsaa
Fruen den officielle Anerkendelse i
Form af Fortjenstmedaillen i Guld.
For kort Tid siden kunde Over=
retssagfører Jens Laurids Knudsen,
fejre 25 Aars Jubilæum som Med-
lem af Svendborg Byraad.
Jubilaren er født i Svendborg
den 4. Februar 1843. Han nedsatte
sig 1874 som Sagfører og oparbej-
dede nu med stor Dygtighed den
største Sagførerforretning i Byen,
blev snart
valgt til
i1876Mced-
lem af By-
raadet og
talrige Ud-
valg lige-
som han i
Aarenes
Løb har
beklædt
forskellige
offentlige
og private
Overrelssgf. J. L. Knudsen. Tillids-
hverv, i
hvilke han/har virket med utrættet
Iver for sin Bys Fremme.
Nylig kunde »Østsjællands Avis",
som udgaar fra Køge, fejre sit 50-
aarige Jubilæum. Det var Bogtrykker
Sally Oettinger, der grundlagde dette
Blad under det oprindelige Navn:
»Kjøge og Omegns Nyheds- og Aver-
tissementstidende”, og siden har
det atter skiftet Navn adskillige
Gange. Den første Redaktør var
P. E. Becker, den anden var Stifte-
ren selv, som 1857 solgte det til
S. C. Opffer, der redigerede til 1877,
"da han g
overdrog
Ledelsen
til den nu-
værende
Redaktør
Frederik
Opffer.
I ualmin-
delig ung
Alder—19
Aar —paa-
tog denne
sigen Post,
der altider
fuld af An- Redaktør Frederik. OpfØer.
. svar og
hanhar siden medDygtighed kæmpet
for Egnens konservative Interesser.
»Hver 8. Dags
Musik og Sang".
Det i Dag udkomne Nummer af
nHver 8. Dags Musik og Sang" | in-
deholder: Andantegrazioso, MOZART.
Menuet. PADERREVSK!. Annie. SULLI=
van. (Tekst: O. J.) Frauenherz. Ma=
zurka. STRAUSS.
Redigeret af GEORG KALKAÅR.
AAR, som nu, Frosten bider tværs gennem Over-
og Underfrakke, alt imens man gaar saa smaat
og skranter, uden at kunne komme rigtig til
Klarhed over, hvad der er i Vejen, da bør man
vende sine Tanker mod en af Menneskets rigeste Sund-
hedskilder: Underbeklædningen. Og er man først
kommet saa vidt, at man har taget Spørgsmaalet op,
da melder sig lige saa hurtig et Navn, man hundrede
Gange før har mødt, og gaaet forbi uden at stanse,
men som nu aftvinger en den mest levende Interesse.
Navnet er Forxr-Normal og betegner den Underbeklæd-
ning, som fabrikeres af en egen fin og blød Uld.
Den er bragt frem herhjemme af Fox-Normal-Ud-
salget (C- Jespersen) Købmagergade :34, og har i Lø-
bet af 20 Aar vundet sig Ry og Berømmelse over det
hele Land. . Dette Stof ér ikke alene let og hehage-
ligt at bære, men det værner tillige om Renligheden,
idet det befrier! Legemet for baade Sved og Støv.
Forretningens Indehaver har hurlig vundet sig fuld-
kommen Tillid hos sin store Kundekreds som her kan
faa Pndsepeklædningen leveret efter særlig taget
Maal. j
mer: ae
Aargan
1900.—1901
Nr. 17.
Søndagen den 27. Januar.
10 Øre om Ugen.
1 Kr. 25 Øre Kvartalet.
Arnold Boåcklin.
nDe Dødes Ø", Efter Arnold Båcklins berømte Maleri.
AA sin Villa i Fiesole ved Firenze er
P Arnold Båcklin død i en Alder af
73 Aar. ,De Dødes Ø", det dunkle
Skyggerige, der i saa gribende Skik-
kelser har staaet for hans Fantasi, har draget
ham til sig.
Hans Nayn .vil ;være kendt af de fleste
her hjemme, som har fulgt lidt med den store
Kunsts Udvikling i' Europa; af hans Billeder
har nogle enkelte været set her paa Udstillinger,
og. i. fortrinlige Reproduktioner, bl. a.; ogsaa i
Raderinger. fra Maæw Klingers Mesterhaand,
har de allerfleste af dem været at se hos Kunst-
— 25
ze
handlerne og har derfra fundet Vej til mange
Hjem.
Kun faa vil have betragtet disse Værker uden
at bevare en blivende Erindring om dem. Thi
de ligner ingen andre. Man behøver ikke at være
Kender for at kunne skelne Båcklin fra enhver
anden Maler i Fortid og Nutid. Skal nogen Nu-
tidskunstner regnes i Slægt med ham, da bliver
det en Digter og Tonekunstner som Richard
Wagner.
Begge har de bygget en Verden op, som
ikke lever i vor Tid eller Tidsregning, en Ur-
verden, hvor Naturen er vældigere og vildere
ARNOLD
end vor Jords, Væsnerne mere gigantiske, stær-
kere følende og handlende end vor Tids Men-
nesker og Dyr. Den nyskabte Verden efter Pa-
radisets Undergang, men inden Slægten begyndte
at gaa i Barndom undér Kulturens Slid.
Søen hviler mørk og truende under en høj,
opalmat Himmel. Op af den taarner sig lodret
sorte, stejle Klippemasser, der synes at række
til Skyerne, stive, uhyggelige Cypresser vokser i
deres Kløfter, dunkle Grotter snor sig ind under
deres. Fod og synes som Indgange til Under-
verdnen. I dette Landskab lever ikke Menne-
sker, men Titaner eller Dæmoner, sære snigende
Skygger, fantastisk formede Uhyrer: Det "hele
virker paa Sjælen som en underfuld Mystik,
der rører ved sovende Strænge i Bevidsthedens
Dybder, vækker Rædsel og Længsler om en
Tilværelse, vi har glemt. ;
Som Båcklins Verden er skabt i Sjælens
hemmeligste Dyb, saaledes lyser heller ikke vor
Sol over den. Den hviler i et fortryllet clair-
obscur, et gennemsigligt Halvmørke, det Lys
vi har set i en legemlig eller aandelig Febers
stærke Drømme.
Han er født i Basel 16. Oktober 1827, men
modtog sin Uddannelse først i Tyskland —
Disseldorf — siden i Brussel. og Paris. Hele
sit Liv tumlede han rastløs om i Tyskland og
Italien, i Begyndelsen kun lidet skattet og for-
staaet, indtil den tyske Mæcen Grev Schack
fik Interesse for ham, købte hans Billeder 'og
talte hans Sag. I hans daglige Liv ytrede der sig
ien Række af Aar en vidtdreven Ekscentrici-
tet, som i hans sidste Aar en Tidlang udartede
til Sindssyge.
Til Båcklins bedst kendte Arbejder, der er
spredt rundt i Europas Gallerier, hører ,, Vil-
laen ved Havet", ,,De Saliges Ø", ,;Kentaur-
BOCKLIN.
kamp" og Selvportrættet med Døden som Bag-
grund. N. w.
Arnold Båcklin. (Efter Kunstnerens Selvportræt.)
Hr. Kunsthandler Karl Køster i Frederiksberg.
gade har med sædvanlig Aktualitet i disse Dage
aabnet en omfattende Udstilling af Reproduk
tioner efter Båcklins Arbejder og man vil her
kunne faa et samlet Indtryk af hans geniale
Kunst.
Carneval.
Af Guido San Gulliano.
A mit Regiment blev forflyltet til Milano,
var vi saa heldige -at faa et tiltalende
Logi i en af de nye Gader. Frisk Luft.
Sol og en- Have bag Huset, hvad
kunde vi forlange mere? — Men hvad der: aller
mest tiltalte Mimi var, at vort Hus stødte lige
op til en henrivende Villa med en.dejlig Rosen-
have. — Det hele saa lidt forfaldent ud, som
det laa ubeboet hen, men med lidt Pudsning
her og der kunde det blive et aldeles bedaarende
Opholdssted. " Det fandt ialfald Mimi. —
— Naar Du engang gaar af som Oberst med
Pension og kan vælge hvor Du vil bo, saa
flytter vi to tilbage til Firenze og bygger akkurat
Mage til den Villa? — ikke? — sagde hun,
Jeg smilede og pegede paa mine Løjtnants-
distinktioner. — Der er rigtignok en grumme
lang Tid til det, og meget kan være forandret.
Da er Du en lille, gammel Madam med Masser
af Rynker og .næsten uden Haar, men for mig
vil Du alligevel være den allerbedste, og Du
kan være rolig for, :at jeg vil holde lige saa meget
af Dig. som nu, og vil være glad for at kunne
indrette saadan et hyggeligt lille Dueslag for os
to gamle Forelskede. — )
Roserne visnede i Haven og dryssede omkring
sig mangefarvede Blade og Græsset voksede
tæt i Gangene, Vinteren kom og Villaen stod
stadig lukket. —— —
Men en Dag, da jeg kom hjem til Middag,
var Mimi helt optaget af en Nyhed. —
— Tænk, nu er der kommen nogen!
EDER
CARNEVAL..
— Hvor?
— I Villaen! — Et ungt Par — unge og
kønne, akkurat som vi! Jeg saa dem selv i Dag,
Forældrene var med og de gik rundt i hele
Huset og aabnede Skodderne. Jeg saa dem ved
alle Vinduerne. Han var blond og lignede en
Englænder og hun var lille med store, sorte
Og ved Du, Diego,
saa, kyssede de hinanden lige paa Munden.
— Fy, .skamme Dig, Mimi — hvor kunde
Du være saa indiskret?
— Indiskret! Jeg tror Du vil — De stod jo
lige foran Vinduet. Aa, hvor jeg vilde ønske,
at de kom til af bo der — det bliver uhyre
interessant for mig at se over til. dem, naar
jeg er alene — og saa bliver det ganske som
om man var ung paany!
Mimi saa saa vigtig ud med sit lille Barne-
ansigt, at jeg følte mig forplintet til at tage
hende op paa Årmen og slaa min graa Kappe
om hende, for at dæmpe lidt paa hendes Vig-
tighed.
Fra den Dag af begyndte en Hærskare. af
Haandværksfolk at oversvømme Villaen. — Mu-
rere, Malere og Tapetserere, og efter dem kom
Læs efter Læs med kostbare Møbler. Buster,
Spejle og Malerier og tilsidst kom Gartneren,
der plantede nye, sjeldne Blomster, slog Græsset
og rev Gangene, og endelig midt i Oktober kom
det unge Par fra Bryllupsrejsen og tog det lille
Paradis i Besiddelse. Vi havde hørt, hvad de
hed og vidste ogsaa, at det var et Inklinations-
parti fra begge Sider. Hans Forældre, de enorm
rige R's, havde først sat sig imod Partiet paa
Grund af, at den unge Pige ingen Medgift bragte,
og hendes Forældre var imod, at hun som Æt-
ling af et gammelt adeligt Navn vilde ind i en
borgerlig Familie, men Kærligheden havde sejret,
og ult endte i Fryd og Gammen, som det hedder
i Evenlyrene. åg
De tykke Silkegardiner skjulte omhyggelig
den unge Lykke for Mimis nysgerrige Blikke;
men hver Morgen saa vi dem stige til Hest,
smilende og straalende som Solskin. Efter nogle
Maaneders Forløb viste han sig imidlerlid
alene, maaske et lettere Ildebefindende, der gav
et spirende Haab, fordrede, at den unge Frue
skulde holde sig i Ro. Men naar Klokken slog
ti, og hans Hest kom dansende opad Gaden,
laa hun i Vinduet, indhyllet i en Pelskrave, og
.saa med længselsfulde Øjne ned efter ham —
cen, to, tre var han af Hesten, kastede Tøj-
lerne til Staldkarlen, tog Trappen i et Spring
og forsvandt med hende ind i Huset.
> x
xx .
Marts var -kommen med Sol og mild Luft og
Foraarsfornemmelser, saa alle Vinduer stod aabne.
Mimi gjorde mig opmærksom påa Nabohuset,
hvor den unge Fru Gemma havde siddet et Par
Timers Tid paa Balkonen med en Bog og et
Haandarbejde uden at røre nogen af Delene.
Omsider kom hendes Mand derud og satte sig
i en Lænestol, hvor han begyndte at læse Avisen.
Hans Kone tog en Skammel og flyttede sig hen
ved Siden af ham, tog hans venstre Haand mellem
sine og klappede den kærtegnende, lagde den
mod sin Kind og kyssede den i tavs Venten
paa at han skulde tale til hende eller give hende
et Kys.
— Det gaar ikke, det gaar aldrig i Evighed ikke
i Længden paa den Maade — sagde Mimi mis-
billigende og rystede paa sit lille, erfarne Ho-
ved. — Gemma er altfor god, allfor øm og
føjelig — hun har ikke de fjerneste Begreber
om, hvordan en Mand skal behandles! — I -er,
med enkelte Undtagelser, ikke nær saa gode
som vi. Og hun ødelægger ham totalt ved den
aabenlyse Forgudelse, hun viser ham. Han bliver
træt og ked deraf skal Du se. Er Manden ikke
den stærkeste? — Derfor bør han naturligvis
ogsaa være Slaven.
Jeg lo af Mimis frække Paradoks og rettede
mig op i min fulde Højde, mens jeg strøg
Overskæget.
— Ser jeg ud som en underkuet Slave?
— Du, lo hun, Du er jo min lille Vov-vov!
Og hun stillede sig paa Taaspidserne, lagde
Årmene om min Hals og fik mig paa Knæ foran
hende — men for Guds Skyld, sig det ikke til
nogen for min militære Værdigheds Skyld. —-
En Åften, da jeg var temmelig sent paa Færde
i Tjenesteanliggender, forekom det mig,-at jeg
saa vor Nabo Ugo R. gaa med en Dame, som
jeg kendte af Omtale, en meget letsindig og
ekcentrisk fransk Sangerinde, der gjorde en vis
Furore i enkelte Kredse, men jeg tog maaske
fejl af ham i Mørket, jeg haabede det og sagde
intet til Mimi. Men nogen Tid efter fik jeg
desværre Syn for Sagen, da jeg spiste til Aften
med en Kammerat, der skulde fra Regimentet,
paa Kafé Cova. Der saa jeg atter den franske
Dame sidde ved et Bord med en Cognacsflaske
foran sig og tømme det ene Glas efter det andet,
mens en stigende Skare af Tilbedere sværmede
om hende, og mellem dem var Ugo R. en af
.de ivrigste.
ES xx
toj
Der kom en. Tid, hvor Gemma ikke viste sig
paa Balkonen, hun var syg, hørte vi. Mimi
sendte mig hen paa Kafeen for at kontrollere
den Franske, som ganske rigtig var der sammen
med nogle ubekendte Herrer — Ugo var ikke
derimellem. Maaske havde han et godt Hjerte,
— 259 —
77 GE Ed & 7 FG
É
Et SR SE ENERET]
CARNEVAL.
trods sin Letsindighed, og det lod næsten til at
være Tilfældet, da de nogen Tid efter viste sig
i Haven med hinanden under Armen, hun som
Rekonvalescent og han som en omhyggelig
Sygeplejer, der dækkede hende til, løb efter
Puder og Sjaler og plukkede de smukkeste
Blomster til hende. Men da hun kom sig helt,
faldt han atter tilkage til sine gamle Vaner og
lod til ganske at glemme sine Pligter mod hende.
— Det bliver vel bedre, naar den Lille kommer
og vækker nye Følelser i hans Hjerte, tænkte
jeg — et Menneskehjerte har mange Smuthuller
og Kroge.
Mimi og jeg rejste bort i nogle Maaneder og
nød Livet og vor Kærlighed. Da vi atter kom
hjem og Vognen rullede nedad Gaden mod vort
Hus, blev Larmen af Hjulene mod Brostenene
pludselig dæmpet ved et tykt Lag Halm, der
var spredt over Kørebanen. Der var altsaa nogen,
der var meget syg i Nabolaget.
Det var for sent til at forhøre hvem det var
den Aften, men næste Morgen fik vi at'vide, at
Gemma var død ud paa Morgenstunden og at
det lille Væsen, der var kommet for tidlig til
Verden, kun havde overlevet hende et Par Timer.
% x
E 3
En Masse Slægtninge og Venner vare samlede
nede i Haven,. der var fyldt med en saadan
Hob Kranse, at Blomsterduften trængte helt
ind til os gennem Vinduerne. Ligvognen holdt
udenfor og Kusken tronede i værdig Majestæt
paa Bukken og sendte Øjne til den rødmussede
Kokkepige i Genbohuset, der havde lagt sig
helt ud af Vinduet.
Kisten var endnu ikke bragt ud, og jeg vilde
gerne skaane Mimi, der saa bleg ud med et
underligt rædselsslagent Udtryk i Øjnene, derfor
fik jeg hende med ud og vi gik lige. til Kirken.
Det var en klar, frisk Dag og langt borte fra
hørte vi et Regiment Soldater komme taktfast
marcherende til Lyden af en Tromme. Ved en
Omdrejning af Gaden saa vi dem komme med
Bøssepiber og blinkende Sabler, der gnistrede i
Solen. En Flok Gadedrenge traskede fløjtende
ved Siden af og delte deres Opmærksomhed
mellem Soldaterne og det pompøse Ligtog. Om-
irent samtidig faldt Musiken ind, da Trommen
tav, med en Marsch, der var meget yndet den
Gang paa Ballerne, og Kordrengene intonerede
en klagende Salme med friske, rene Stemmer.
— Husker Du, Diego, den første Gang, vi
sua hende paa Bal? Da var hun den smukkeste
af alle Damerne og da vore Øjne mødtes, smilte
hun til mig — og nu — — —
Mimis Stemme klikkede.
Vi gik ind i Kirken og lidt efter saa vi Ugo,
der gik bag ved den blomsterdækkede Baare
Han saa ti Aar ældre ud, end da vi sidst saa
ham, mager og bleg og med dybe Rynker ti
Panden og et stivt, stirrende Blik. Han holdt
sig rank og næsten ubevægelig under hele
Ceremonien; kun én Gang, da der indtraadte
en pludselig Stilhed, saa man kunde høre en
fjern Kirkeklokke slaa, og Fuglenes Kvidder i
Træerne udenfor, saa vi, at han greb sig med
Haanden over Panden og vaklede, men et Øje-
blik efter rettede han sig atter stramt op.
Vi gik hjem igen, og der lagde jeg mig saa
lang jeg var, og mine Dragondistinktioner til-
trods, paa Knæ foran Mimi med Hovedet i
hendes Skød, øg græd som et Barn. Hun lagde
Årmene om min Hals og jeg følte hendes varme
Taarer paa min Pande, mens vi højtidelig lovede
hinanden at holde sammen i Liv og Død.
Der gik en Uge før vi saa Ugo igen, men
en Dag viste han sig i Haven, sortklædt med
Hatten ned over Øjnene og bøjet Hoved. Han
gik langsomt og standsede en Gang, rakte
Haanden ud, som for at plukke en Rose, men
tog sig i det og stak Haanden i Lommen igen
og fortsatte sim Gang.
Ed xx
bd
Carnevalet kom med. Kulde og høj Luft og
hele Byen i Fest. Ugo kom hjem fra en længere
Rejse — stadig med Sørgeflor om Hatten, men
tilsyneladende restitueret og vel til Mode. En
Aften sad jeg længe oppe for at faa noget vig-
tigt Skrivearbejde fra Haanden og Klokken var
henad tre, da hørte jeg en Vogn komme kørende
og standse udenfor Villaen. Jeg rejste mig for
at se, hvad det kunde betyde paa denne Tid
af Døgnet, og saa Ugo hjælpe en peltsklædt
Dume ud af Vognen. Jeg nægter ikke, at jeg
blev ilde berørt ved at se denne Skikkelse, som
jeg mente at genkende — og lidt efter gik jeg
ind i vort Soveværelse, hvor Mimi sov sødeligt,
bøjede mig over hende og kyssede hendes.
Pande.i dybfølt Taknemmelighed over, at jeg
kunde nære og indgyde en saa ren og stærk
Kærlighed, der er Livets største og bedste Glæde.
Næste Morgen saa jeg en juvelbesat Haand
trække Gardinerne fra Vinduerne i Gemmas-
Værelse, og bag Ruderne stod den evigglade,
smukke, franske Sangerinde med en Cigar mel-
lem de hvide Tænder. — —
Lidt efter gik Mimi og jeg op paa Kirke-
gaarden med Blomster.
Em Operation.
gær, BK TD GE
En kirurgisk Forelæsning paa Frederiks Hospital. (Ved Operationsbordets Fodende: Prof. Oscar Bloch).
AAR Frederik. den store af Prøjsens Fa-
der hørte, at en af hans lange Gre-
naderer var død til Trods for eller
maaske paa Grund af Feltskærens Be-
handling, saa lod han den ulykkelige Mand
offentlig gennemprygle. I det hele taget var
Kirurgerne ikke synderligt estimerede paa de Ti-
der, hverken i den øvrige Del af Evropa eller
her hjemme, hvor de maatte nøjes med at være
Medlemmer af Barberernes Lav. Nu er Forhol-
dene helt anderledes; Kirurgerne staar i Publi-
kums Øjne omgivne af en særlig Nimbus, der
forøges ved den Omstændighed at de i langt
højere Grad end Medicinerne kan pege paa Re-
sultaterne af deres Behandling, og undertiden
ligefrem tage det, der fremkaldte de sygelige
Tilfælde, i Haanden og herved give et haand-
gribeligt Bevis for, hvad der er opnaaet.
Men ogsaa Patienternes Kaar er forandrede.
Der hørte en kraftig Konstitution -til at slippe
levende fra Kirurgerne før. Lister indførte Anti-
septiken; døde - Patienten ikke af Operationen,
saa bukkede han oftest under for Saarfebrene,
som. man søgte at værge sig-imod ved glødende
Jærn og sydende: Olie. :
En Gang. efter et stort Slag slap Olien op
for Napoleons Livkirurg Larrey, og han behand-
lede derfor de simple Soldater og Underofficerer
med almindelig Forbinding og reserverede den
sydende Olie for Generaler og højtstaaende Saa-
rede. Men saa viste det sig — heldigvis for
Soldaterne — at de klarede sig baade bedre
og hurtigere end ,,0liemændene" og for Frem-
tiden sparede man sin Olie.
For mindre end 50 Aar siden kendte man
hverken Chloroform eller Æther som Bedøvel-
sesmiddel; ,enten bedøvede man slet ikke Pati-
enten eller ogsaa drak man ham døddrukken,
lagde ham op paa et Bord og skyndte sig at
save Årmen eller Benet af ham, inden han
blev saa ædru, at han kunde gøre Modstand.
Nu har Piben faaet en anden Lyd.
. Dagen før Patienten skal opereres bliver der
truffet de omiyggeligste Forholdsregler med
Hensyn til Diæt og Renlighed. for at forhindre
Opkastninger efter Bedøvelsen og for at sikkre
sig mod de allestedsnærværende Bakterier; og
i en skinnende hvid Seng afventer Patienten
Operationsdagens Morgen,
Tidligt om ;Morgenen fyldes Operationsstuen
med Studenter, og fra de amfitheatralsk ordnede
Bænke lyder. en. sagte Summen af. de mange
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11